Leder

Masseovervågningen skal begrænses

Lækkede dokumenter fra arbejdsgrupper under Ministerrådet afslører, at EU-landene arbejder hårdt på at finde en løsning, der ændrer så lidt ved logningsreglerne som muligt.

Lækkede dokumenter fra arbejdsgrupper under Ministerrådet afslører, at EU-landene arbejder hårdt på at finde en løsning, der ændrer så lidt ved logningsreglerne som muligt.

Nicolai Tobias

27. december 2017

Det blev tolket som en dom, der ville få dramatiske konsekvenser. For anden gang tog EU-Domstolen i december 2016 stilling til, om staten må pålægge teleselskaberne at gemme milliarder af oplysninger om deres kunders kommunikations- og bevægelsesmønstre.

Svaret fra domstolen var endnu klarere end første gang: Det er i strid med EU’s charter om grundlæggende rettigheder at foretage generel masseovervågning af hele befolkningen på den måde.

Justitsministeriet ville ikke kommentere dommen med det samme, men først analysere sagen grundigt. Tre måneder senere konkluderede justitsminister Søren Pape Poulsen, at dommen også ville få konsekvenser for den danske logningsbekendtgørelse. Reglerne skulle ændres, så de blev mere »målrettede« og »ikke længere omfatter alle teleselskabernes kunder«, sagde ministeren uden at gå yderligere i detaljer.

Ved samme lejlighed understregede ministeren, at logningsoplysningerne var så væsentlige for politiet, at man ville opretholde den – nu ulovlige – masseovervågning, indtil man havde nye regler klar. Det har nu stået på i over et år.

Som Information kunne fortælle i fredags, viser lækkede dokumenter fra arbejdsgrupper under Ministerrådet, at EU-landene arbejder hårdt på at finde en løsning, der ændrer så lidt som muligt. EU-dommen fra december lagde ellers op til markante reformer, men ved at lægge vægt på andre præmisser i dommen og et nyopfundet begreb om »begrænset logning« ser EU-landene ud til at være klar til kreative løsninger for at undgå at begrænse masseovervågningen nævneværdigt.

På mange måder er det en umulig balancegang, som EU er i gang med. På den ene side er der en meget høj terrortrussel i stort set hele Europa, som har sendt Frankrig i nærmest permanent undtagelsestilstand. Politiet udtrykker klart, at loggede teleoplysninger er af stor betydning for deres efterforskningsmuligheder, og politikerne er angste for at være lige dem, der fjerner muligheden for at forfølge spor, som senere kan vise sig at være vitale i sager om terror eller organiseret kriminalitet.

Til trods for at flere EU-domme pålægger medlemsstaterne at indskrænke logningen af bl.a. data fra mobiltelefoni, viser lækkede dokumenter, at EU-landene agter at teste, hvor lidt de behøver ændre på reglerne for at imødekomme EU-domstolens krav.
Læs også

På den anden side har man en EU-Domstol, som nu to gange har tilkendegivet, at logningen går for langt i forhold til EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Selv om det var EU selv, der for over ti år siden tog initiativet til den mest omfattende masseovervågningslovgivning i unionens historie, har domstolen nu klart tilkendegivet over for medlemsstaterne, at logning af hele befolkningen ikke kan accepteres.

Den svære balancegang for politikerne viser sig i de signaler, som de retshåndhævende myndigheder sender til reformarbejdet. »Begrænset datalogning kombineret med bedre muligheder for at begå forbrydelser vil uden tvivl gøre håndhævelsen af loven og modgåelsen af trusler sværere, hvis ikke umulig,« som det tyske politi skriver til Kommissionen i et lækket notat.

Og i Sverige, hvor en kommission har fremlagt et reformforslag, bliver det af politiet betegnet som kraftige begrænsninger, der vil gøre det svært at efterforske eksempelvis børnepornografi og andre grove forbrydelser, mens andre mener, at forslaget reelt ignorerer EU-Domstolens krav.

Selv om det står klart, at det bliver umuligt at stille alle tilfredse, bliver EU nødt til at gøre et bedre forsøg. Man skal selvfølgelig lytte til praktikere som politiet, men også gøre sig klart, at de altid vil brokke sig over at få indskrænket deres beføjelser. Skal man finde den rette balance mellem retten til privatliv, menneskerettigheder og sikkerhed, kræver det også, at man en gang imellem erkender, når man er gået for langt, og tager nogle værktøjer ud af værktøjskassen.

De lækkede dokumenter tyder på, at de begrænsninger, man lige nu går efter, er så små og symbolske, at det er sandsynligt, at også det nye forslag vil ende ved EU-Domstolen igen. Og ender reglerne med at blive underkendt for tredje gang, vil det seneste årtis slingrekurs om fælles logningsregler gå fra farce til skandale.

På et tidspunkt, hvor to af unionens store østeuropæiske medlemslande, Polen og Ungarn, nægter at overholde de fælles regler, er det vigtigt at vise, at flertallet respekterer domstolens anvisninger. Også når det ikke passer dem politisk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Katrine Damm
  • Bjarne Andersen
  • Niels Duus Nielsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Katrine Damm, Bjarne Andersen, Niels Duus Nielsen, Poul Anker Sørensen, Anne-Marie Krogsbøll, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Sebastian Gjerding

Det forekommer at være en selvfølge, at EU's medlemslande enten må rette ind efter EU Domstolens afgørelse eller omskrive EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder.

EU's Charter blev konciperet af Det Europæiske Konvent i år 2000 og indskrevet i Lissabontraktaten i 2009, så selvfølgelig kan det laves om, hvis alle 27 lande ønsker det.

Men indtil det måtte ske, skal vi ubetinget efterleve EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder, som EU Domstolen måtte fortolke dette.

Eva Schwanenflügel, Sus johnsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Politiet vil først være tilfredse, når vi alle sammen står i et fælles DNA-register.
Welcome to the Dome.

Jens Winther, Carsten Wienholtz, Sus johnsen, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Andersen, David Joelsen, Arne Lund og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Sebastian Gjerding

@Torben Lindegaard - ja, de skal følge charteret, men da EU-domstolen udtrykker sin holdning i en række præmisser er der rum for hvordan man nu vil fortolke sådan en dom. Her står det ud fra de lækkede dokumenter klart, at regeringerne fortolker det anderledes end mange jurister og kritikere. Det handler om, hvordan man definerer "generel logning", "begrænset logning" og "målrettet logning". Jeg tror helt klart, at domstolen kommer til at tage stilling nogle flere gange, fordi landene er så opsatte på at gå helt til grænsen.

Det lidt specielle er lige nu, at Danmark har erkendt at reglerne ikke holder, men ikke suspenderer dem før der er nye på plads. Det kan måske tage et godt stykke tid og spørgsmålet er hvor længe Justitsministeriet kan forsvare at køre med lovgivning der strider mod charteret.

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Sebastian Gjerding

".... og spørgsmålet er, hvor længe Justitsministeriet kan forsvare at køre med lovgivning, der strider mod charteret ?"

Justitsministeriet har en rummelig holdning til den slags spørgsmål, så svaret er: indtil Solen brænder ud.

Eva Schwanenflügel og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Børge Neiiendam

I en verden med et voldsomt stigende statsfinanseret informationsbedrageri, og et terrorpres hvis omfang ingen kan se en ende på, forekommer det akademisk 'flot' at fastholde retten til at være ikke-overvåget.

Har man ikke noget at skjule, har man almindeligvis ikke grund til at frygte Statens indsamling af oplysninger.

Kameraovervågning af det offentlige rum, foretaget af andre end Staten, generer nogles frihedsrettigheder, men foretages almindeligvis til beskyttelse af ejendom og Borgere, hvilket ingen reelt burde have skrupler mod.

Den massive indsamling af dataspor, af os der benytter nettets diverse søgemaskiner og fora, er mere eller mindre stiltigende foregået i årtier udfra rent kommercielle hard-core interesser. Nok så meget lovgivning har vist sig næsten totalt virkningsløst her. Selvom du afskæres fra nogle netmuligheder, så kan du dog beskytte dig en del ved ikke at udstille dine behov, ønsker og adfærd.

På trods af ovennævnte, er min holdning den, at det er jorden at Statslige myndigheder gør hvad de kan for at beskytte Borgerne imod utilsigtet overvågning - hvad dét så er. Skarpe hjerner bør udtænke barrierer som kan hæmme, eller måske endda beskytte, os alle mod utilsigtet data- og netmisbrug.

Men igen: Hvis vi hver især ikke har noget at skjule, så kan ingen anklage os for noget.

Suspekt adfærd har jeg derimod ingen skrupler overfor. Det skal bekæmpes med alle til rådighed stående midler.

@Børge Neiiendam, argumentet "hvis man ikke har noget at skjule" er et misbrugt pseudoargument - flittigt brugt af fx Stasi. Som i øvrigt også sagtens kunne finde noget at anklage og dømme uskyldige for.

Overvågning er i den sidste ende et overgreb mod alle os, der er lovlydige og ordentlige. Og det forhold, at man ikke har noget at skjule, berettiger ikke staten til at kræve fuld indsigt i alt, hvad man foretager sig.

Den stærkt overdrevne terrortrussel bliver ofte brugt som argument for indgreb i fredelige og lovlydige borgeres frihedsrettigheder, hvilket er uacceptabelt. Realiteten er, at ikke ret meget af den overvågning, der foretages, giver noget som helst resultat, og tydeligvis ikke forhindrer terror. Men jo mere overvågning og andre indgreb i friheden, der foretages, jo mere går man terroristernes ærinde på den vis, at vi giver køb på vores vestlige frihedsidealer.

Eva Schwanenflügel, John Michael Foley, Carsten Wienholtz, Anders Lund og Ken Sass anbefalede denne kommentar
Børge Neiiendam

@Jens Winther, tak for din kommentar til mit opslag.

Jeg er uenig med dig i dine generelle betragtninger om overvågningens berettigelse. Endvidere er min frygt for Statsbedrageri - som vi ser udført af eksempelvis Rusland - samt af explicit IS-terror trusler, meget nærværende. Og uagtet hvor lidt der slipper ud til offentligheden om Statens dygtighed til at opfange trusler, så ved jeg at der findes dygtige efterforskere der har fat i den tykke ende.

Jeg har ikke den store frygt for nogen skal komme efter mig selv om jeg evt tjekker en pornoside ud eller læser yderligtgående ting på nettet. Men ser en vis berettigelse i der logges både telefon- og netoplysninger til brug for evt. efterforskning af forbrydelser. Indtil videre har jeg ikke rigtigt set eksempler på kameraovervågning, dankortoplysninger (bortset fra "se- & hør-sagen) er blevet misbrugt.
HVIS vi får en diktator som bruger metoder som Stasi, kan det nok være lidt lige meget med beskyttelse mod overvågning.
Personligt føler jeg mig ikke specielt utryg eller truet fordi min færden på nettet ikke kun foregår via "det mørke net"
Men sådan er vi nok så forskellige.

Torben Lindegaard

@James Smith

Det er princippet i, at vi i 2009 højtideligt tiltræder EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder - som vi selv har været med til at udforme - og herefter ikke efterlever samme Charter, som EU-Domstolen måtte fortolke dette.

Den slags hundekunster skal Danmark ikke indlade sig på.

@Børge Neiindam, der findes daglige "trusler" mod alle danskere, som er 1000 gange værre end risikoen for at blive ramt af terror!

Hvis du er så bange for terror - hvor risikoen for at blive ramt er uendeligt lille - burde du iføre dig styrthjelm, låse dig inde i kælderen og smide nøglen væk!