Leder

Noget nyt spirer frem

Et paradigmeskift i dansk landbrug står for døren. Det, der – langsomt, langsomt – er ved at bryde igennem, er en mere bæredygtig og holdbar strategi for landbrugs- og fødevareproduktion.

Anders Rye Skjoldjensen

29. december 2017

Hvert år offentliggør Landbrug & Fødevarer (L&F) en nyttig publikation om landbrugets tilstand. Fakta om Erhvervet 2017, hedder den aktuelle udgave med smukke billeder og spændende beretninger om kampen mod madspild, om økologiens fremmarch, om asiaternes appetit på danske fødevarer, om sorte tal på bundlinjen og meget andet godt.

»Vi kan godt være stolte af vores danske landbrugs- og fødevareproduktion,« fastslår L&F-formand Martin Merrild og L&F-direktør Karen Hækkerup i kor.

Men publikationen er ikke bare skønmaleri og selvros. Går man ned i de mange tabeller, er det også en gyser.

F.eks. fremgår det, at der nu kun er 9.800 heltidsbedrifter tilbage i Danmark. Siden 1990 er der i snit forsvundet 2,5 fuldtidslandbrug hver eneste dag. Fortsætter afviklingen i den takt, er stort set det hele væk om et årti.

De bedrifter, der endnu overlever, bliver stedse større, stedse mere specialiserede og automatiserede. Hvor 75 pct. af landmændene for 50 år siden havde en bedrift med både køer og grise, har nu kun to pct. begge dele. Den gennemsnitlige svineproducent er til gengæld vokset fra at have 901 grise i 2000 til nu 3.759 pr. bedrift. Samtidig præsterer den enkelte so i snit 32,2 pattegrise om året mod 22,5 for 15 år siden.

»Strukturudviklingen har bevirket, at de danske landmænd har kunnet udnytte de stordriftsfordele, der følger med det at have et stort landbrug. Det har været med til fortsat at gøre de danske landmænd konkurrencedygtige i en verden, hvor globalisering og international konkurrenceevne får stadig større betydning,« hedder det i L&F’s fortolkning.

Stordrift og specialisering har dog ikke kunnet hindre, at det samlede landbrugskompleks’ nettoeksport er faldet fra 52 mia. kr. i 2012 til nu 44 mia. Ej heller, at det gennemsnitlige driftsresultat for heltidsbedrifter efter ejeraflønning landede på minus 220.000 kr. i 2016. Eller at landbrugets samlede gæld er uændret høj: 337,5 mia. kr.

Så bag farvefotos og oprømt tale gemmer sig et billede af en nådesløs branche og en benhård tilværelse for den enkelte landmandsfamilie. Så hård, at mange må give op, mens andre udvikler højlydt bitterhed over det omgivende samfund, der intet forstår, stiller krav og kritiserer, men ikke vil betale den sande pris for ordentlige fødevarer. Danskerne er i dag et af de folkefærd i EU, hvor mad fylder allermindst i husholdningsbudgettet.

Bedømt på indlæg i landbrugets egne medier og på sociale medier kan kløften mellem landmænd og forbrugere forekomme så dyb som nogensinde og debattonen så uforsonlig som aldrig før. Umiddelbart er det smertefuldt og forstemmende. Men ved nærmere eftertanke er det måske et godt tegn. For det indikerer, at et paradigmeskift står for døren.

Den økologiske Jordbrugsfond, stiftet af Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening, vil købe konkursramte landbrug og lade yngre landmænd drive dem videre økologisk. Til missionen skal fonden rejse 30 millioner kroner fra enkeltpersoner og virksomheder. 
Læs også

Hvert historisk skift i produktionsmåde har været ledsaget af bitre opgør mellem de, der klamrer sig til det bestående, og de, der ser mulighederne i det nye. Gradvist forstår flere omstillingens perspektiv og nødvendighed – de, der ikke gør, ender med at forsvinde.

Hos Landbrug & Fødevarer agerer man på samme måde, som elsektoren før har gjort, og som olieselskaberne og bilproducenterne gør i dag: Man beskytter længst muligt den gamle model med aktiv lobbyisme og aggressiv retorik, alt mens man gør sig klar til den ny model.

For det, der – langsomt, langsomt – er ved at bryde igennem, er en mere bæredygtig og holdbar strategi for landbrugs- og fødevareproduktion. Et landbrug, der bliver leverandør af samfundsgoder i bred forstand.

Tegnene er mange: Den store interesse blandt landmændene for at lægge om til økologi og den stigende markedsandel for økologiske varer, den spirende borgerinteresse for at tage ejerskab til landbruget – illustreret ved støtten til Danmarks Økologiske Jordbrugsfond og Jordbrugsfonden SamsØkologisk – den massive forbrugermodstand mod sprøjtegifte som Roundup og de forstærkede krav om indgreb mod giftforurening af grundvandet, uviljen mod den monopollignende magt hos de agrokemiske giganter, interessen for at spise mindre kød, mere vegetabilsk ...

Der er langt igen og endnu mange smertefulde konflikter forude. Men der er kun én vej. For man kan bare ikke forestille sig, at de gennemindustrialiserede, kemibaserede, stedse større landbrug bliver genfortryllet og genstand for folkets kærlighed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Michael Kongstad Nielsen
  • ingemaje lange
  • Torben K L Jensen
  • Hans Nielsen
  • Katrine Damm
  • Hans Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Kurt Nielsen
  • Niels-Simon Larsen
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel, Michael Kongstad Nielsen, ingemaje lange, Torben K L Jensen, Hans Nielsen, Katrine Damm, Hans Larsen, Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen, Niels-Simon Larsen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

på trods af at det bliver modarbejdet på fuld kraft af "bæredygtigt landbrug", Lunden og resten af V.

Niels-Simon Larsen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar