Leder

Skolefravær er et voksende problem blandt udsatte unge

Et stigende antal børn med diagnoser går nemlig ikke i skole i uger, måneder og år. Det viser de seneste års undersøgelser fra Landsforeningen Autisme.

Et stigende antal børn med diagnoser går nemlig ikke i skole i uger, måneder og år. Det viser de seneste års undersøgelser fra Landsforeningen Autisme.

Finn Frandsen

19. december 2017

Alle danske børn går i skole. Sådan er vores selvforståelse, men det er desværre ikke sandt, som undervisningsminister, Merete Riisager (LA), udtalte i mandagens udgave af Information. Et stigende antal børn med diagnoser går nemlig ikke i skole i uger, måneder og år. Det viser de seneste års undersøgelser fra Landsforeningen Autisme. Blandt forældre til børn med ADHD-diagnose er konklusionen den samme: Skolevægring er et voksende problem. Officielt er omfanget af skolefravær ukendt, derfor vil undervisningsministeren nu undersøge problemet.

For alle børn har ret til undervisning. Som Institut for Menneskerettigheder slår fast i en ny undersøgelse af en række sager om skolevægring, så står det skidt til med børnenes rettigheder. Klageadgang og ansvaret i sager, hvor et barn ikke magter skolen længere, er uklart. Ligesom der ikke er frister for sagsbehandling, når et barn ikke magter skolen.

Det er ikke bare barnets uddannelse, retssikkerheden og vores selvforståelse, der får et knæk, hvis børn ikke går i skole. Børnenes psykiske helbred kan også få det. Når antallet af patienter er steget med 63 procent siden 2009, så dækker det især over børn med netop ADHD og autisme.

Henriette Kobbernagel er mor til en dreng i 8. klasse med autisme. Efter flere år med tiltagende problemer i skolen endte hendes søn med ikke at gå i skole i fire-fem måneder. Først efter Henriette Kobbernagels pres på kommunen fik sønnen i september i år et andet skoletilbud. Godt hver fjerde barn med autisme i folkeskolen har måneder og år, hvor de ikke går i skole, viser undersøgelse.
Læs også

Som overlæge Nina Tejs Jørring i børne- og ungdomspsykiatrien i Regions Hovedstaden forklarer, så risikerer disse børn nemlig at blive mere psykisk syge af en skole, der ikke tager hensyn til deres behov. Og de børn ser de stadig flere af i en hårdt presset børne- og ungdomspsykiatri.

Intentionen med at inkludere flere børn i skolen fra 2010 var, at de mange penge, der blev sparet på dyre specialskoler, skulle følge barnet over i folkeskolen. Pengene fulgte ikke med, som flere undersøgelser har vist. At Venstre-regeringen gjorde op med målsætningen om, at 96 procent af alle børn skulle inkluderes i folkeskolen, laver ikke om på, at mere personale, mere viden og særligt tilrettelagt undervisning koster.

Når den manglende inklusion og forebyggelse af sårbare børns problemer skubbes videre over i langt højere udgifter i børne- og ungdomspsykiatrien, så burde det være indlysende – ikke bare menneskeligt og retsligt set – at der er god, økonomisk ræson i at give inklusionen det løft, der er behov for.

Formand for Danske Patienter, Camilla Hersom, mener, at der er noget helt galt, når syge og handicappede børns ret til undervisning i den grad bliver tilsidesat
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Anker Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
ingemaje lange, Anker Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Siden Amternes fjernelse har specielle børn ikke haft rettigheder.
Det glemmes fuldstændig at Løkkes strukturreform fik børn med specielle problemer inkluderet i kommunerne.
Senere fulgte Socialdemokratiet efter med folkeskolereformen, der indførte hektidsskolen.
Og lockoutede lærerne, der indførte arbejdstidsregler så lærerne ikke havde forberedelsestid.
Nu følger Løkke efter med skattelettelser til erhvervslivet, nedskæringer i det offentlige.
Det kan ikke blive ved.

Spørgsmålet er om vi står med et generelt stigende problem, eller vi har uundgåelig konsekvens af en uheldig skolepolitik.

Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar