Leder

Sort jul

EU-landende har vedtaget, at nye kulkraftværker kan modtage fortsatte økonomiske subsidier frem til 2025, samt eksisterende værker helt frem til 2030.

EU-landende har vedtaget, at nye kulkraftværker kan modtage fortsatte økonomiske subsidier frem til 2025, samt eksisterende værker helt frem til 2030.

Phil Nijhuis

20. december 2017

Det blev nat, før EU’s energi- og klimaministre blev færdige med deres mandagsmøde om EU’s ambitioner for energisektorens omstilling frem til 2030. Men der kom ikke meget ud af de mange timers snak.

Det centrale punkt om den vedvarende energis andel af det europæiske energiforbrug endte med blot at bekræfte dét, der har været pejlemærket siden 2014: 27 pct. sol, vind og anden vedvarende energi i energisystemet i 2030.

EU’s klimakommissær, Miguel Arias Cañete, havde ellers henvist til de nye forpligtelser med Paris-aftalen samt til, at priserne for sol og vind er faldet så dramatisk – siden 2009 med 70-80 pct. for sol og 30-40 pct. for vind – at man helt uden omkostninger kunne hæve EU-målet fra 27 til 30 pct.

Vi følger klimakampen – uge for uge. Følg med her

Flere lande, heriblandt Danmark, har støttet de 30 pct., mens andre aktører vil gå længere: Europa-Parlamentet går ind for 35 pct. vedvarende energi i 2030 og bakkes op af en række af EU’s største elselskaber, af vindmølleindustrien og af en kreds af globale virksomheder: Microsoft, Philips, Unilever, Amazon, Google, IKEA m.fl. De grønne ngo’er mener, man for at efterleve Paris-aftalens mål må gå endnu længere – til 40 eller 45 pct.

Et flertal af EU-lande med fortsat kulafhængighed ville imidlertid ikke noget, og derfor endte de langvarige drøftelser med en march på stedet: de 27 pct. I samme ånd vedtog man, at nye kulkraftværker kan modtage fortsatte økonomiske subsidier frem til 2025, samt eksisterende værker helt frem til 2030.

»Håbløst utilstrækkeligt«, »skamfuldt«, »et stort spring fremad for kulindustrien« lød i går de forbitrede kommentarer fra grønne organisationer og aktører i energisektoren. Data fra Eurostat illustrerer, at den vedvarende energi faktisk skal vokse langsommere end hidtil, hvis ikke andelen helt af sig selv skal nå over 27 pct. i 2030.

Læs også

Køreplanen er nu, at Ministerrådet efter nytår skal forhandle med EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet om at nå fælles fodslag. Med parlamentets beslutning om at forfølge 35 pct. er der lagt op til svære forhandlinger.

Man kan synes, det er slemt, at Donald Trump melder USA ud af Paris-aftalen (og nu dropper klimaændringer som trussel i USA’s nye nationale sikkerhedsstrategi), men det er ikke mindre slemt, hvis EU – i egen selvforståelse stadig grøn frontløber – ender med at fremstå på den globale scene som én, der svigter Paris-aftalen fra start. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi har brug for mere end stearinlys – også til jul.
Lille Danmark kan betale sig ud af det med hjælp fra norsk vandkraft og svensk A-kraft.
Tyskland arbejder sig hen mod et stort og dybt grønt hul.
For mig er det uforståeligt at Frau Merkel ikke kan eller ikke vil forstå situationens alvor.

Det samlede antal mennesker skal reduceres akut og 'det moderne samfund' skal revideres fundamentalt for nogensinde at nå en bæredygtig balance.
Vi er så langt over deadline, at selv den vildeste kraftanstrengelse ikke vil afbøde de katastrofale forandringer der er igang. Forandringer der allerede i dag starter uoverskuelige selvforstærkende mekanismer.
Klimaproblematikken er dertil blot det værste og mest skræmmende eksempel, på den komisk lange liste over områder hvor menneskets blinde hærgen og forbrug har overskredet planetens grænser, og vi nu ser negative dynamiske virkninger.
"Pro-aktiv" var et fatamorgana der fordampede foran os, midt i det 20.århundrede
Næsten 8 milliarder vidunderligt ignorante lykkesøgende forbrugere. 4/5 forståeligt desparate efter vores komfortable livstil og forbrug. Higende, kneppende, drømmende; nye milliarder fødes uden andet håb.
Der er ingen realistisk teknologisk, social eller økonomisk udvikling, ingen omstilling eller effektivisering; grøn eller whatever, enkeltstående eller koordineret, der bare kommer nær et håb for en bæredygtig fremtid, når man faktisk dykker ned i data.
Der er kun den ene mulighed.

God Jul!

Niels Duus Nielsen

Jeg ville gerne se en konkret oplistning af, hvilke lande støttede en højere procentsats, og hvilke lande der var imod. Et flertal var imod, ja, men hvem?

Jacob Mathiasen

Tallene for CO2 i atmosfæren viser at vi intet har gjort indtil videre. - Så kan vi ævle nok så meget om 27% og hvad ved jeg. Virkeligheden består uanset.

https://www.nytimes.com/interactive/2017/11/13/climate/co2-emissions-ris...

Hvis nogen kan se en mærkbar reduktion i CO2 som følge af den "store" grønne omstilling så ræk hånden op.

Med 90mio ekstra mennesker på jorden om året - skal der omstilles for 180mio menneskers energi forbrug per år. Og det på samme tid, som vores ressourcer er voldsomt degraderet, hvilket fører til voldsom stigning i energiforbrug for f.eks. at udvinde olie, kobber osv.

Og, hvor meget skal CO2 udledningen ned for at få en stabiliserende effekt? Der tales om en reduktion på omkring 85%.

Da 30% af verdens energi forbrug går til madproduktion - så er det det samme som at sige at AL økonomisk aktivitet samt halvdelen af energiforbruget til madproduktion skal væk.

MAO. Totalt urealistisk uden at man også får en reduktion i befolkningstallene samt en voldsom reduktion i energiforbruget i de rige lande.

Samtidigt betyder de 90mio ekstra at der vil komme et vanvittigt pres på grænserne til de rige lande - for de lande de økonomiske migranter kommer fra bliver hastigt ringere stillet.

Det er det, der sker når man ikke prøver at holde en buffer mellem naturens bæreevne og forbrug, men totalt hovedløst vækster og håber på at Gud kommer med en guddommelig teknologisk løsning.

På trods af alle tiltag har vi en accelererende udryddelse af alt liv, som ikke direkte indgår i menneskets biomasse. Naturens evne til at absorbere forurening er degraderet samtidigt med at forureningen øges.

Men selv på dette fremskredne tidspunkt i vores selvpåførte destruktion kan man ikke engang forbyde turisme med rutefly, støtte hjemmearbejdspladser eller andre lavt-hængende energioptimerende og besparende frugter.

Mao. man stirrer ned i afgrunden og fatter stadigvæk ikke at der skal gøres noget alvorligt.

Er matematik og ekstrapolering fuldstændigt forbudt for verdens ledere? Det ser sådan ud.

Christian de Coninck Lucas

@Toke Andersen

Har du lige set UNABOMBER på Netflix oder was??? Teknololgien er den ENESTE mulighed, med med mindre du har tænkt dig at blive formand for Human Extinction Project.

Ren vrøvl. Farligt vrøvl.

Toke er desværre blevet udelukket fra debatten, da han kom til at kalde en idiot for idiot - det må man selvfølgelig ikke.
Han har dog ikke den fjerneste anelse om hvad UNABOMBER er og har i øvrigt svært ved at forstå Christians vrøvl.
Men han er også lidt nysgerrig og spørger hvilken teknologi eller kombination som Christian forestiller sig vil gøre planeten i stand til at overleve 10-12 milliarder ambitiøse forbrugeres uhæmmede hærgen - meget nysgerrig faktisk. Det må være lidt af en revolution der er i støbeskeen.