Leder

SPD’s tyske tunge på Macrons europæiske vægtskål

6. december 2017

Selvom globalisering i første række som bekendt betyder, at naboerne rykker tættere på, er vores store naboland, Tyskland, politisk og sprogligt ofte blevet undervurderet og underprioriteret fra dansk side i de sidste årtiers europæiske udvidelse og integration.

Det gælder selv efter Brexit og Trumps store spørgsmålstegn ved det transatlantiske forhold, der ellers burde have skåret Tysklands afgørende rolle for Europa ud i pap.

Gennem den kriseramte tyske regeringsdannelses interne partifnidder er der i den kommende tid derfor al mulig grund til at holde skarpt øje med udviklingen i det socialdemokratiske SPD, der partimæssigt har udsigt til frit fald på alle hylder.

Efter to måneders strikt afvisning af en fornyet stor koalition med CDU/CSU – som efterhånden ikke er så stor mere – vil partiledelsen på SPD’s partidage mod slutningen af denne uge langsomt vænne det stærkt skeptiske bagland i partiet til, at en sidste stor koalitionsvals med Merkel måske er en mindre destruktiv løsning for både SPD, Forbundsrepublikken og EU end et nyvalg eller en ustabil mindretalsregering.

I dette socialdemokratiske forsøg på at undgå det frie fald vil netop EU stå i centrum. Med den vaklende Martin Schulz i spidsen virker partiet overraskende besluttet på at gøre et Europa a la Macron til det store projekt, der kan redde SPD ud af dets identitetskrise.

I denne proces har Macron og statsledere fra bl.a. Portugal og Grækenland ifølge tyske medier lagt pres på Schulz for at indgå i endnu en stor koalition og fokusere på en mere solidarisk europæisk-økonomisk udvikling. Med formuleringer om »et nyt grundlag for Europa« virker den tidligere EU-parlamentspræsident ikke bare overbevist om ideen, men også om dens nødvendighed:

»Det løfte om statens beskyttelse, som socialdemokratiet engang tilkæmpede sine arbejdstagere, kan kun fornyes i kraft af et europæiseret socialdemokrati, altså hverken med en tysk eller en fransk enegang,« mener Schulz.

I kraft af globaliseringen er naboerne ikke bare rykket tættere på. Venstrefløjens store forbehold over for globaliseringen kræves samtidig tacklet offensivt med en europæisering.

SPD-formand Martin Schulz der dementerede den på en opsigtsvækkende pressekonference i Berlin fredag middag.
Læs også

Herunder er Schulz åben for Macrons forestillinger om et fælles eurobudget og en europæisk arbejdsløshedsforsikring, om end de punkter vil møde stærk modstand i Tyskland.

Målet om større konvergens mellem de nationale økonomier i eurozonen vil komme til at gøre ondt på den tyske eksportstyrke og det (usundt) store tyske eksportoverskud – og formentlig også på den nordeuropæiske forestilling om euroens stabilitet. Men i sidste ende er det konsekvenser af euroens indførelse – konsekvenser, som også vil få stor indflydelse på lande uden for eurosamarbejdet.

Spørgsmålet er, hvad SPD kan gennemtvinge som juniorpartner i en ny Merkel-regering. Vi ved det ikke fra den afgående store koalition, hvor SPD har opnået en række vægtige succeser på det socialpolitiske område mod til gengæld at lade Merkel stå for det europapolitiske område.

Vi ved det heller ikke fra valgkampen, hvor Merkel har talt så lidt om Europa, at det nærmest virkede skizofrent og blev et stærkt argument for et protestparti som AfD: Tyskerne vælger trygheds-Mutti uden præcist at vide, hvad hun vil.

Mange har derfor peget på, at hun i sin fjerde og – som magten pt. skrider under fødderne på hende – definitivt sidste periode som kansler måske vil regere mere frit. Det betyder måske mere europæisk. Merkels karakter taler for, at hun kunne finde på at kaste sig ud i en stor Europa-reform.

Fra euro-redningspolitikken over den store ’Energiewende’ efter Fukushima til flygtningepolitikken i 2015 har Merkel foretaget radikale reformer, indgreb og kovendinger. Men hendes mest vidtrækkende indgreb er ikke foregået på baggrund af store visioner eller stærke partiprogrammer, men som reaktion på begivenheder eller kritiske situationer.

Hvis situationen byder det – hvis SPD gør Europa-reformer til et ultimativt krav – kan det ikke udelukkes.

For alle europæiske lande er der i de kommende uger og måneder derfor al mulig grund til at følge det tyske pokerspil om regeringsdannelsen og ikke mindst holde øje med SPD’s kort, bluffs og strategier. I sidste ende kan de meget vel trække Tyskland med i Macrons retning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Merkel er upopulær i både CDU og CSU fordi hun i deres øjne fører socialdemokratisk politik så den våde drøm der her bliver fremlagt er ligeså umulig som at gå på vandet uden at drukne.

Kim Folke Knudsen

Det tyske dillema. Tyskland er den største nation som repræsenterer den tyske kulturkreds i Europa ved siden af Østrig, Schweiz og i mindre grad Belgien. Tysk historie er et traume for eftertiden. 2 Verdenskrige i Europa, hvor kampen om magten i Europa stod mellem England, Frankrig, Tyskland, Rusland og for 1 Verdenskrigs vedkommende Østrig Ungarn. Det endte i den fuldstændige katastrofe og i et af de værste eksempler på krigsforbrydelser Holocaust folkemordet på jøderne i Europa. Men Tyskland kan ikke løbe fra sin fødte status som europæisk stormagt. Tyskland er ikke en supermagt men en regional stormagt. Tyskland grænser op til Polen, Tjekkiet, Østrig, Schweiz, Frankrig, Luxembourg, Belgien, Nederland, og Danmark. Mange naboer hvilket betyder et massivt behov for at koordinere landets økonomiske og politiske magt på en sådan måde, at det ikke udløser alvorlige konflikter med nabolandene. Se på USA, hvor meget lettere er deres geografi ikke. Canada i nord og Mexico i syd. Canada antallet af udenrigspolitiske udfordringer mellem USA og Canada må være rimeligt begrænset. Mod syd har USA en grænse til et uroligt Mexico, som giver anledning til spændinger mellem de to nationer. Danmark har også en langt mere overskuelig grænse til nabolande end Tyskland. Vi har Sverige i øst, Norge i nord og Tyskland i syd. Den tyske udfordring med at være født stormagt i Europa blev på forbilledlig vis løst efter 1945 ved at søge forsoning med den tidligere arvefjende Frankrig. Undervejs blev Vesttyskland formet af de vestallierede herunder af USA, England og Frankrig. Det europæiske samarbejde er en udløber af Den europæiske Stålunion, som blev etableret for at omstille den tyske sværindustri fra våbenproduktion til at producere civile forbrugsvarer. Tyskland, Frankrig og EU projektet er uadskillige med den fredsordning, som blev etableret i Europa efter 1945. I dag står det europæiske samarbejde overfor meget store udfordringer klimaforandringer, flygtninge og immigrationsstrømme fra Afrika og fra de konfliktfyldte arabiske nationer. Med efterkrigsordningen bliver Tyskland bragt ind i en central rolle i løsningen af disse problemer uanset hvad og uanset, at befolkningen måske til tider ønsker sig en tilværelse som schweizerne, at få lov til at være sig selv. Men den går ikke Tyskland. Den tyske udfordring består i at bevare EU deltage i omformningen og reformeringen af dette samarbejde og bevare fred og stabilitet fremover i hele Europa. For det er forudsætningen for at bevare velstanden i hele Europa. Det kræver sine tyske politikere at sætte sig for bordenden med de opgaver på bordet.

Torben Lindegaard

@Torben K L Jensen

Jeg indrømmer blankt, at jeg deler den våde drøm, som Mathias Sonne formulerer den.

Et samarbejde meller Merkel/Schulz & Macron om en reformation af EU ....
så bliver det ikke meget bedre.

Jamen hva' så med Danmarks rolle og de 4 undtagelser ??
Blæse være med det .... det betyder ikke så meget.

Torben K L Jensen

Allerede før det tyske valg vidste man at Macron havde forhåbninger om en sejr for SPD - en køreplan var lagt for forhandlinger om Macron´s europæiske visioner og ikke underligt blev formanden for parlamentet - Martin Schulz - hentet hjem til Tyskland som formand SPD (100 % manden).
Så der jo ikke mærkeligt at de sydeuropæiske lande lægger pres på Schulz.
Og Torben - jeg havde/har den samme drøm - er blot pessimistisk pga. det politiske klima i Tyskland pt.