Læsetid 2 min.

Ytringsfrihedsforkæmperen, der er parat til at true sine modstandere til tavshed

LEDER
Naser Khader er blevet indkaldt til ’en samtale’ med sin partileder, justitsminister Søren Pape Poulsen (K)

Naser Khader er blevet indkaldt til ’en samtale’ med sin partileder, justitsminister Søren Pape Poulsen (K)

Davali Philip

4. december 2017

Han er kendt som en frygtløs forkæmper for ytringsfrihed. Men nu viser det sig, at Naser Khader (K) er klar til at bruge grove metoder for at forhindre andre i at ytre sig frit.

Først gik Naser Khader sammen med Venstres Marcus Knuth og Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti om at tilsværte de to kvinder bag organisationen Exitcirklen, Sherin Khankan og Khaterah Parwani. Exitcirklen arbejder med at bekæmpe social og religiøs kontrol, men selv om det tema angiveligt ligger d’herrer meget på sinde, ville de have frataget organisationen en bevilling fra satspuljen.

Metoderne var ufine. I en email til satspuljepartierne beskyldte Khader og konsorter Sherin Khankan og Khaterah Parwani for at forsvare den islamistiske organisationen Hizb ut-Tahrir, sharialovgivning og piskeslag. Beskyldningerne blev fremsat uden kvindernes og den øvrige offentligheds vidende, men blev afdækket af Berlingske, der også kunne dokumentere, at anklagerne var udokumenterede og baseret på manipulation.

Senest har avisen fremlagt en ny facebookbesked fra Naser Khader til Sherin Khankan, der har udtalt sig i hårde vendinger om de tre politikeres anklager og har bebudet en injuriesag. De to har tidligere haft et forhold, viser det sig.

Naser Khader står i spidsen for en igangværende kampagne mod Sherin Khankan,  Khaterah Parwani og deres projekt Exit-cirklen.
Læs også

Det er vanskeligt at læse beskeden som andet end en trussel mod Sherin Khankan. Det fremgår, at Naser Khader mener, hun står bag et rygte om, at han engang skulle have friet til hende. Han henviser til nogle fotos, som ifølge Sherin Khankan er »dybt personlige og private«. Dernæst forklarer han, at han ikke har vist billederne til nogen, men skriver så: »Jeg fandt en hel del i kassen i går, bl.a. fotos vi tog sammen i Lund i år 2000 og et modelfoto, du sendte til mig i 1999. Gider du holde op med at lyve?«

Naser Khader er nu blevet indkaldt til »en samtale« med sin partileder, justitsminister Søren Pape, der i parentes bemærket tidligere i år lagde op til at hæve strafferammen for hævnporno og har henstillet til politiet om at opprioritere sager om hævnporno.

Sherin Khankan er ikke i tvivl om, at Naser Khaders besked er et forsøg på at lukke munden på hende. Det kan man ikke fortænke hende i. Folketingsmedlemmet, der skulle være forkæmper for ytringsfriheden, bliver nu udstillet som en mand, der er parat til at misbruge private oplysninger til at true sine modstandere til tavshed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Poul Erik Pedersen
    Poul Erik Pedersen
  • Brugerbillede for Alvin Jensen
    Alvin Jensen
  • Brugerbillede for Per Klüver
    Per Klüver
  • Brugerbillede for Lars Rasmussen
    Lars Rasmussen
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
  • Brugerbillede for Sup Aya  Laya
    Sup Aya Laya
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Brian Jensen
    Brian Jensen
  • Brugerbillede for Hans Aagaard
    Hans Aagaard
  • Brugerbillede for Nanna Wulff M.
    Nanna Wulff M.
  • Brugerbillede for Malan Helge
    Malan Helge
  • Brugerbillede for Henning Kjær
    Henning Kjær
  • Brugerbillede for Hans Larsen
    Hans Larsen
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Ole Frank
    Ole Frank
  • Brugerbillede for Steen Sohn
    Steen Sohn
  • Brugerbillede for Bjørn Pedersen
    Bjørn Pedersen
  • Brugerbillede for Jørn Andersen
    Jørn Andersen
  • Brugerbillede for Stig Bøg
    Stig Bøg
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for R M J Spliid
    R M J Spliid
  • Brugerbillede for Katrine Damm
    Katrine Damm
  • Brugerbillede for Poul Anker Sørensen
    Poul Anker Sørensen
Poul Erik Pedersen, Alvin Jensen, Per Klüver, Lars Rasmussen, Kurt Nielsen, Sup Aya Laya, David Zennaro, Brian Jensen, Hans Aagaard, Nanna Wulff M., Malan Helge, Henning Kjær, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Steen Sohn, Bjørn Pedersen, Jørn Andersen, Stig Bøg, Niels Nielsen, R M J Spliid, Katrine Damm og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen

Det er aldrig rart når bolden kommer ind på egen banehalvdel

Alvin Jensen, Thomas Olsen, Kim Strøh og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frede Jørgensen
Frede Jørgensen

Du fik en kurv, Naser Khader - kom dog over det.

R M J Spliid, Alvin Jensen, Jørgen Wassmann, Hans Aagaard, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Mette Jørgensen
Anne Mette Jørgensen

At Pia Kjærsgaard henviser til, at det er privat lyder hult.
Han sidder jo som en af beslutningstagerne, der skal vurdere hvem der skal indstilles til satspuljemidlerne og i min optik er han derfor ikke habil.
Man kan da ikke være habil, når man skal vurdere sager man selv har personlig interesse i?

Men af egen personlig erfaring mener jeg der er brug for en opstramning af lovgivningen.
Da jeg egen sag klagede til ombudsmanden blev der henvist til en landsretsdom fra 1986.
Jeg forstår det ikke.
Jeg ved ikke præcis hvilken lov der er gældende udover forvaltningsloven.
Den er jo vedtaget, da samfundet så meget meget anderledes ud og før nettet og det meget komplekse samfund vi har i dag.
I den lov henvises der alene til, at man skal have familiemæssige eller økonomiske interesser, og eftersom det i denne sag ikke er hans egne midler og han heller ikke er i familie med EXist cirklen kan han åbenbart klare frisag.
Det er jo helt vanvittigt.

Elisabeth Andersen, Alvin Jensen, John Andersen, Karl Aage Thomsen, Thomas Olsen, Joy Nitav, Kim Strøh, Eva Schwanenflügel og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Katrine Damm

Naser Khader er en spøjs mand. Når han ikke er i politik, lyder han som en fornuftig og vidende mand, specielt på mellemøstlige forhold
Når han så er i politik, virker det, som om det stikker helt af for ham.... : stop nazi islamisme, bog tilblevet på mærkelig måde og nu denne besynderlige sag.
Altinget.dk Embedsværftet d.9 og 18 oktober. (satire)

Halfdan Muurholm, ingemaje lange, Alvin Jensen, Per Klüver, Børge Neiiendam, Thomas Olsen, peter juhl petersen, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Mette Jørgensen
Anne Mette Jørgensen

At Pia Kjærsgaard henviser til, at det er privat lyder hult.
Han sidder jo som en af beslutningstagerne, der skal vurdere hvem der skal indstilles til satspuljemidlerne og i min optik er han derfor ikke habil.
Man kan da ikke være habil, når man skal vurdere sager man selv har personlig interesse i?

Men af egen personlig erfaring mener jeg der er brug for en opstramning af lovgivningen.
Da jeg egen sag klagede til ombudsmanden blev der henvist til en landsretsdom fra 1986.
Jeg forstår det ikke.
Jeg ved ikke præcis hvilken lov der er gældende udover forvaltningsloven.
Den er jo vedtaget, da samfundet så meget meget anderledes ud og før nettet og det meget komplekse samfund vi har i dag.
I den lov henvises der alene til, at man skal have familiemæssige eller økonomiske interesser, og eftersom det i denne sag ikke er hans egne midler og han heller ikke er i familie med EXist cirklen kan han åbenbart klare frisag.
Det er jo helt vanvittigt.

Alvin Jensen, Ole Frank og Johanna Haas anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Lejf Hansen
Jørgen Lejf Hansen

Jamen jamen, hvordan kan det da komme så vidt, en velintegreret muslim fra Mellemøsten ja en selvudråbt ekspert i det mellemøstlige,- som mente at Syrien skulle tæppebombes! - og nu sørme også ekspert i Nordkorea konflikten.
Ethvert cirkus har brug for en klovn, vi har Naser Khader, hvad mon han gemmer i den kasse han har fundet frem i denne søde juletid?
Måske en stak lønsedler, som fortæller hvem der lønner ham!!

Alvin Jensen, Tino Rozzo, John Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, David Joelsen, Karl Aage Thomsen, Daniel Santos, Kim Strøh, peter juhl petersen, Marianne Stockmarr, Malan Helge, Karsten Lundsby, Jørn Andersen og ulla enevoldsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Lejf Hansen
Jørgen Lejf Hansen

Jamen jamen, hvordan kan det da komme så vidt, en velintegreret muslim fra Mellemøsten ja en selvudråbt ekspert i det mellemøstlige,- som mente at Syrien skulle tæppebombes! - og nu sørme også ekspert i Nordkorea konflikten.
Ethvert cirkus har brug for en klovn, vi har Naser Khader, hvad mon han gemmer i den kasse han har fundet frem i denne søde juletid?
Måske en stak lønsedler, som fortæller hvem der lønner ham!!

Brugerbillede for Søren Lystlund
Søren Lystlund

Runar skriver ikke SL
Det er vist på tide, at Naser Khader holder op med at opføre sig som en forsmået elsker. Han opfører sig efterhånden som de mænd fra Mellemøsten, som han selv kritiserer. Desuden burde han have haft forstand til at melde sig indhabil i en sag, hvor en tidligere kæreste søger om at få tildelt penge fra Satspuljen til Exitcirklen.

Alvin Jensen, Tino Rozzo, Bjarne Bisgaard Jensen, Karl Aage Thomsen, Børge Neiiendam, Bruger 169468, Kim Strøh, Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Herdis Weins og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjørn Pedersen
Bjørn Pedersen

Det siger vist en hel del om Khaders karakter, at han ikke erklærede sig selv inhabel til at vurdere sager der involverede hans... eks? fantasi-kærestes? Kæft hvor ynkeligt, og man må håbe at det kunne få konsekvenser udover en næse fra hans eget parti. Exitcirklen burde mindst have ret til at få genbehandlet deres bevillingsstatus.

Halfdan Muurholm, Elisabeth Andersen, Alvin Jensen, John Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Børge Neiiendam, Bruger 169468, Thomas Olsen, Sabine Behrmann, David Zennaro, Kim Strøh, peter juhl petersen, Marianne Stockmarr, Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Frank

Ole skriver ikke Frank - og så har Knuth og Henriksen skyndt sig at vaske hænder. Det lugter også langt væk af hykleri.

Alvin Jensen, Børge Neiiendam, Anne Mette Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for christian engel
christian engel

Det virker som om Khaders udtalelser er blevet taget ud af en sammenhæng. Hvem ved, hvad der kommet af beskyldninger og trusler fra den anden side? Uanset hvor truet Khankan måtte føle sig, så er det fortsat Khader og ikke hende, der skal have politibeskyttelse døgnet rundt.

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Det er som at se ronkedoren vælte rundt i den famøse glasbutik. Kun det testosterondrevne raseri overgår den grove, kluntede dumhed.
Så tror da pokker, at den forsmåede elsker forsøgte at få fjernet det allerede tildelte satspuljebeløb fra Exit-cirklen. Med mindre de to andre hanelefanter startede balladen ved at putte lus i skindpelsen på Khader?
Hvor intrigant.

Elisabeth Andersen, Alvin Jensen, John Andersen, Mbt Høyrup, Bjarne Bisgaard Jensen, Vibeke Hansen, Karl Aage Thomsen, Børge Neiiendam, Thomas Olsen, Kim Strøh, Anne Mette Jørgensen, peter juhl petersen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Mette Jørgensen
Anne Mette Jørgensen

Naser Khader har eklatant dummet sig, og mon ikke han fortryder. Han vil jo gerne betragtes, som en oplysende ekspert udi Islam.
Men jeg ser Inger Støjbergs indblandelse, som en endnu større skamplet på det vi kalder demokrati.
At Pia Kjærsgaard, som folketingets formand kan slippe afsted med sin ubehjælpsomme kommentar er dog direkte pinligt.
Hun fatter tilsyneladende ikke sin rolle.
Håber udlandet følger med i vores lille provinsielle og selv udstillede begrænsede begavelse.

Halfdan Muurholm, Finn Egelund, Elisabeth Andersen, Alvin Jensen, Karsten Lundsby, Hanne Pedersen, Rikke Nielsen, Katrine Damm, Per Klüver, Jørgen Wassmann, Olav Bo Hessellund, John Andersen, Vibeke Hansen, Børge Neiiendam, Mads Berg, Kim Strøh, Brian Jensen, peter juhl petersen, Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels K. Nielsen
Niels K. Nielsen

Lad nu være med at dømme manden uden at vide nok om sagen. Den angiveligt fourettede imam kan jo passende anlægge en sag, og lade en domstol afgøre sagen. Efter at have læst Nassers forklaring i BT, tror jeg næppe hun gør, det - så hellere larme og få me too Information og andre med i sværtekoret.

Svend Erik Sokkelund, Michael Hullevad, Kim Houmøller og christian engel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Nyromantikkens renainsance på Det Christiansborgske Hofteater

"Ingenting overgår vores begribelser
som andres, os irrelevante, forliebelser"
(Piet Hein alias Kumbel)

Hvis De vil vide mere om elskovsdramaet Khader versus Khankan, så hold dem opdateret med BT -. organet for den højere oplysning om de kendte og kongeliges privatliv.
Lidt royal har man da lov til at være ... ;)

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Lars Rasmussen, Michael Hullevad, David Joelsen og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Lystlund
Søren Lystlund

Runar skriver en forklaring til Ole Frank
I vores familie er der to, der skriver her, Runa og Runar. SL skriver aldrig og skal derfor ikke stå som ansvarlig for det skrevne.

Brugerbillede for Frank Hansen

En politiker kan principielt ikke være inhabil, når det kommer til beslutninger, som der stemmes om i Folketinget. I så fald kunne ingen politiker med en indkomst eller et hus stemme om skattelovgivningen eller boliglovgivningen. Reglerne om inhabilitet gælder kun for embedsmænd og ministre.

Det er spøjst hvis en kvindelig imam har sendt nøgenbilleder af sig selv til Naser Khader.

christian engel, Michael Hullevad og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Frank Hansen nu ved vi jo ikke hvad motiv billedet havde - ligeledes er hun først blevet imam for kort tid siden. I 1990'er var hun ret ung og hvor mange uoverlagte ting har "vi" ikke selv gjort. Der har ellers været nok sager om unge der er blevet krænket, når de er blevet uvenner og deres "venner" har lag billeder ud - forøvrigt er Kharders partiformand også ved at få øget straffen for en sådan handling.

Men er problemet ikke mere at Kharder - og endda som et Folketingsmedlem - truer med at offentliggøre billedet????

Elisabeth Andersen, Alvin Jensen, Karsten Lundsby, Rikke Nielsen, Ole Frank, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Benny Larsen, Frank Hansen, Børge Neiiendam og Martin Madsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Lystlund
Søren Lystlund

Runar skriver ikke SL
Jeg har egentlig altid godt kunnet lide Naser Khader, selvom vi ikke deler partifarve, derfor synes jeg, at hans kommentarer har været uforståelige og ærgelige i denne sag. De to tidligere kærester synes at være ved at finde tonen igen. Martin Henriksen og den adelige Venstremand var ellers på vej væk fra sagen i en fuld gallop. Og hvad skulle det hele gøre godt for, hvis Exitcirklen laver et godt stykke arbejde.

Brugerbillede for Søren Lystlund
Søren Lystlund

Runar skriver ikke SL
Frank Hansen.
Sherin Khankan var ikke imam på dette tidspunkt. Det er vist 15-16 år siden de kendte hinanden. Det er hun blevet senere. Hun er halv finne, halv syrisk. Hendes mor er en kristen finne og faren syrisk muslim.

Alvin Jensen, Ole Frank og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Frost

Hvis beviserne er der hvad så? Så er det vel ikke en trussel men et modbevis på en påstand som er urigtig? Hvad de to har elller ikke har haft privat er åbenbart mere interessant for Khankan end at oplyse detaljer omkring exitcirklen.

Brugerbillede for Peter Frost

True??? Hvis Khankan, som Khader påstår, taler usandt, så er det vel kun naturligt at meddele at hvis ikke det stopper, så kommer sandheden for dagen i form af billeder og skriftlige beskeder?

Alvin Jensen, Michael Hullevad og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Skovgaard Jensen
Jan Skovgaard Jensen

"Han er kendt som en frygtløs forkæmper for ytringsfrihed. Men nu viser det sig...." Khader forkæmper for ytringsfrihed. Jeg har aldrig hørt eller læst Khader udtale sig om ytringer, som ikke havde noget med muslimer at gøre.
Det kan da ikke være rigtig at det er det der skal til for at blive omtalt som frygtløs forkæmper for ytringsfrihed. Hvad så med Martin Henriksen DF?
Der har da været andre sager de senere år hvor ytringsfriheden har været til diskussion og hvor Khader ikke har sagt noget som helst.
Hvad med at støtte Wikileaks ytringsfrihed?
Hvad med offentlig ansattes ytringsfrihed?

Alvin Jensen, Karsten Lundsby og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Når "vi" taler om ytringsfrihed - hvad så med DR's . De har trukket deres P1-julekalender tilbage et par dage før 1. udsendelse og efter reklameindslag om den kongelige familie der er blevet afsat og flytter ud i en almenbolig. Det lød ellers ret sjovt - men DR's direktion har trukket julekalenderen tilbag og vil ikke rigtig give konkrete grunde for tilbagetrækningen.
Hvorfor er "den Frygtløse forkæmper for ytringsfriheden" sammen med Pia Kjærsgaard osv. ikke ude at skrige op om at ytringsfriheden ikke kan gradbøjes osv. ??????

R M J Spliid, ingemaje lange, Alvin Jensen, Ole Frank, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm og Benny Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

Jeg kan nu godt lide Naser Khader selvom han har nogle skæverter en gang imellem. Jeg deltog for snart en del år siden i en konference på Christiansborg, hvor Naser Khader sad i panelet sammen med nogle amerikanske debattører og specialister. Det hele foregik naturligvis på engelsk og handlede blandt andet om muslimsk terrorisme. På et tidspunkt mindede Naser Khader tilhørerne om “the terrible events at seven eleven”. Jeg var imponeret over at ikke en eneste af de amerikanske paneldeltagere trak på smilebåndet. Det var virkelig professionelt.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Lars Rasmussen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Rasmussen

Åh, det gør herre Naser

Jeg er en glad lille kulturkristen muslim
fra Syriens ørkensand
at ride min kæphest og skifte parti
er det jeg allerbedst kan
Jubijæ - jubijæ -
er det jeg allerbedst kan
(for jeg er, wallah, en totalt afradikaliseret partibeduin)

Og når jeg strigler mine principper
så bliver de så blanke og sorte
så svinger jeg mig i sadlen
og rider som en mare langt, langt til højre
Jalla - jalla -
og rider som en mare langt, langt til højre
(til sidst, inshallah, ender jeg nok i pianisternes fold)

Så griber jeg om mit ansigt
(“Hva' satan... Hva' sker der... Ka' man ha' så meget kød i et ansigt?”)
og siger alt hvad jeg kan
men det er ikke farlig
blot ren øregas og pølsesnak
Jubijæ - jubijæ -
blot ren øregas og pølsesnak
(halal, det lover jeg dig, habibi)

Og når det så bli'r morgen
så får min indre svinehund fri
så løber den ind i stuen og letter ben
det kan den allerbedst li'
Jubijæ - jubijæ -
det kan den allerbedst li'
(thi den følger den øverste mujahedin)

Så sætter jeg mig ved heksebålet
og kigger på modelfotos
(“Jeg fandt en hel del i kassen i går”
Taali ya helwa)
så ligger jeg som jeg har redet
og sover rusen ud hele dagen lang
Jubijæ - jubijæ -
og sover rusen ud hele dagen lang
(at tænke sig: Mørke midt på dagen)

...

(Frit efter Povl Kjøller, Jeg er en glad lille cowboy.)

ingemaje lange, Elisabeth Andersen, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Grethe Preisler og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alma Bekturganova Andersen
Alma Bekturganova Andersen

Hvilke værdier kan have en person, som flyver fra et parti til et andet og til det tredje? Så det undrer ikke mig at han er klar til at afbryde alle normer?

Elisabeth Andersen, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Niels K. Nielsen
Sherin Khankan har skam lagt injuriesag an mod de tre musketerer, Khader, Henriksen og Knuth :-)

Frank Hansen, satspuljebevillingen har ikke været til afstemning i Folketingssalen. Den blev i April godkendt af Støjbergs eget udvalg i hendes eget ministerium. Men så kom Martin Henriksen rendende, og godkendelsen blev forsøgt suspenderet af Støjberg med begrundelsen at der kun var en enkelt ansøger, nemlig Exit-cirklen. Da flere af satspuljeordførerne ikke ville gå med til dette, forfattede Naser Khader et smædeskrift til ordførerne med Martin Henriksen og Marcus Knuth som medunderskrivere, hvor de anklagede Sherin Khankan for at gå ind for stening og sharia-lov, og Katherah Parwani for at hylde Hitz-but-tharir. Alle anklager blev tilbagevist i Berlingske Tidende som grundløse og uvederhæftige. Dvs, løgn og latin.
At det nu kommer frem, at Khader forsøger at afpresse Khankan til at tie med sin kritik - og til muligvis at droppe sit sagsanlæg - med mere eller mindre kompromitterende billedmateriale, sendt til ham mens de var kærester, hører vist netop til under hævnporno. Og han har vist sig at være inhabil i behandlingen af Exit-cirklens bevilling, fordi han netop har været i en amourøs forbindelse, hvor han åbenbart stadig føler at han har et udestående med lederen.
På alle måder et meget uskønt forløb.

R M J Spliid, ingemaje lange, Elisabeth Andersen, Alvin Jensen, Karsten Lundsby, Rikke Nielsen, Herdis Weins, Katrine Damm og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Dorte Sørensen, det er faktisk ret skammeligt, hvorfor DR har valgt at trække P 1's satire-julekalender.
Instruktør Lotte Svensgaard havde af ledelsen fået besked på, at klippe en af de to venstreorienterede ud af serien, enten Johanne Schmidt Nielsen eller Georg Metz - for det var sandelig for meget med hele TO røde skuespillere ! Mens Lotte Svensgaard så var ved at klippe, blev hele showet skrottet uden forklaring :-(
Politiken har mere om sagen.

R M J Spliid, Alvin Jensen, Dorte Sørensen, Svend Erik Sokkelund og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Eva Schwanenflügel tak for indlægget.
Det er dog utroligt , at DR kan blive så bange for DF og andre, at de ikke tør udsende P1's annoncerede julekalender.
Er det virkeligt rigtigt at DF og de øvrige borgerlige partier kan have så stor magt over licensbetalernes penge så de kan bestemme hvad "familien Danmark" må se og høre - og samtidig er de frække nok til at kalde det frihed og demokrati i lille Danmark.

R M J Spliid, Alvin Jensen, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Pedersen
Michael Pedersen

Nu handler historien om Nasser Khader og ikke en julekalender. Det er mig et gåde, at det altid lykkedes visse debattører at sidetracke enhver debat.

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Herdis Weins, ups undskyld, jeg er somregel ret dårlig til navne, og har tendens til at blande dem sammen. Tak for korrektionen :-)

Brugerbillede for Flemming Kattrup
Flemming Kattrup

Er der ikke lidt for meget sensations-Geist over det her?

Utroligt, at et damemenneske i Radio 24/7 nægter et forhold, og når så Khader sender hende et par 'bevis-fotos' til mod-bevisning af løgnen, så farer sensations-MSM, som her Information ud med konspirationsteorier, så man krummer tæer.

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Dorte, DF, Khader & resten af rosset prøver at tage patent på danskhed, ytringsfrihed, retssikkerhed og frihed. Det har de haft held med langt hen ad vejen.
Se blot på visse vrisne kommentarer her i tråden.

Brugerbillede for Katrine Damm

Sammenblandingen ml. Khader og Julekalender kommer nok af, at visse personer har ufattelig travlt med at besynge YTRINGSFRIHEDEN, når det vel at mærke er udsagn/meninger de selv forfægter....

Ole Frank, R M J Spliid, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Og har travlt med at indføre censur, så snart noget ikke passer ind i deres eget billede !

Ole Frank, R M J Spliid, Alvin Jensen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Ungerne på sort stue skændes - og det har hele tiden, såvidt det fremgår, været Khenkan der 'begyndte' - først i 24/7 og senere noget med at hun 'føler' Khader prøver whatever....
Men det vi andre kan få afklaret af almen interesse, er jo hvad det er for noget 'shariah', som Khenkan går ind for, som ikke er en lovgivning - som hun siger hun ikke går ind for.