Leder

Amerikansk ’shutdown’ forstærker politisk polarisering

23. januar 2018

Hvis man skal tage historien som pejlemærke, er præsident Trumps og republikanske partilederes beslutning om at lukke forbundsstaten ned natten mellem fredag og lørdag en politisk dødssejler.

De har flertal i Kongressen og kontrol med Det Hvide Hus og er derfor politisk ansvarlige for at regere landet. I sidste uge afviste de oven i købet et tværpartisk kompromis om en immigrationsreform fremsat af en gruppe demokratiske og republikanske senatorer, der kunne have banet vej for vedtagelsen af en midlertidig budgetlov og derved undgået en lukning af regeringsapparatet.

For Republikanerne er det umiddelbart ikke et godt udgangspunkt, når der skal scores points i den offentlige opinion. Det er svært at se, hvordan de kan argumentere overbevisende for, at de fører en fornuftig politik, som tjener landet, og at det modsat skulle være demokraterne, der obstruerer, og dem, der ifølge Trump sætter »ulovlige immigranters interessere højere end amerikanske statsborgeres«.

Ved de to tidligere nedlukninger blev Republikanerne da også dømt ude. I 1995-96 overvurderede den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Newt Gingrich, sit partis indflydelse og truede præsident Bill Clinton med at lukke regeringsapparatet, medmindre Clinton gik med til republikanske prioriteter i udformningen af finansloven. Clinton sagde nej. Efter 21 dages lukning måtte Gingrich gå tiggergang til Det Hvide Hus. Det blev enden på hans politiske karriere.

Under budgetforhandlingerne i 2013 troede konservative republikanere, de kunne tvinge demokraterne og præsident Obama til at stoppe finansieringen af sundhedsreformen. Det førte til 16 dages lammelse af forbundsregeringen og endnu et nederlag for Republikanerne.

Men i 2013 blev partiet ikke straffet af vælgerne, selv om meningsmålinger viste, at 80 pct. lagde skylden på dem. I midtvejsvalget i 2014 vandt Republikanerne faktisk flertal i begge kamre. I 2016 bevarede de magten i Kongressen; Trump blev præsident og ytrede på et tidligt tidspunkt et ønske om en snarlig lukning af forbundsapparatet for at få »sumpen drænet«.

I 2018 har Republikanerne altså overbevist sig selv om, at de ligesom i 2013 ustraffet kan sætte store dele af forbundsstaten i stå i nogle dage. Det til trods for, at de denne gang har magten i Washington. I aftes var de to partier tæt på et kompromis, men løsningen udsætter blot det endelige slag.

Læs også

Spørgsmålet er, om noget fundamentalt har ændret sig i amerikansk politik siden 2013. Dengang ville man have sagt, det var umuligt at forestille sig et mere polariseret USA. Under Obama var det primært Republikanerne, der brugte hårdhændede parlamentariske metoder. Demokraterne, der traditionelt anser sig for at være det »ansvarlige« parti, skulle derimod være mere villige til at indgå kompromis og mere tilbageholdende med at dæmonisere republikanere. Men efter otte år med republikansk obstruktion af Obama og et år med Trump, der den ene dag indgår kompromis og næste dag hænger demokratiske lovgivere ud som illoyale over for Amerika og som »medskyldige« i mord begået af »illegale immigranter«, har Demokraterne fået nok. Deres vælgerbase siger ’Stop! Her sætter vi grænsen.’

I den forstand er de fleste demokratiske lovgivere blevet lige så meget gidsler af en hård kerne af vælgere, som republikanerne har været siden Tea Party-bevægelsen og midtvejsvalget i 2010. Det betyder yderligere politisk polarisering og en risiko for handlingslammelse. I den aktuelle situation bruger det demokratiske mindretal i Senatet filibusterreglen (et flertal på 60 ud af 100) til at kræve garanti for, at 800.000 børn af immigranter kan blive i USA mod at stemme ja til en budgetlov. Det er ikke ualmindeligt, at tillægsforslag af denne type vedhæftes en budgetlov. Men for Republikanerne er amnesti for immigrantbørn en stinker. Under Trump er partiet rykket skarpt til højre i udlændingedebatten og kan derfor i en situation med en yderst upopulær præsident og et muligt katastrofevalg til november ikke risikere at miste opbakning fra sin base.

I sidste instans står slaget om, hvordan USA skal se ud i fremtiden – en multietnisk nation med hvide i mindretal eller fortsat i flertal. Hvis hvide vil bevare magten, skal der åbnes op for emigration fra lande med kaukasisk race og lukkes ned for emigranter fra såkaldte shithole-countries

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu