Læsetid 3 min.

Catherine Deneuve vil have seksuel frihed, men kun #MeToo kan skabe reel seksuel frihed

LEDER
Det er fint nok, at de 100 franske kvinder med Catherine Deneuve i spidsen, slår et slag for den seksuelle frihed. Der er bare lige det, at mange overgreb ikke kan bevises, og derfor kan kun en mental global bevidsthedsændring gennem eksempelvis #MeToo skabe reel seksuel frihed.

Det er fint nok, at de 100 franske kvinder med Catherine Deneuve i spidsen, slår et slag for den seksuelle frihed. Der er bare lige det, at mange overgreb ikke kan bevises, og derfor kan kun en mental global bevidsthedsændring gennem eksempelvis #MeToo skabe reel seksuel frihed.

Mehdi Chebil

12. januar 2018

Nyheden om, at 100 franske kvinder, med skuespiller Catherine Deneuve og kunstkritiker Catherine Millet i spidsen, har udtalt, at #MeToo-bevægelsen går for vidt, ruller verden over. Pikant er det. Frankrig er forførelse. Parfume, champagne, cancan, galanteri, flirt, dristige film, vovet litteratur og french kiss.

Frankrig er Deneuve, der som 32-årig spillede en bourgeoiskvinde, som udlever sin seksuelle fantasi som luder i den spanske filminstruktør Luis Buñuels Belle de jour. Eller kunstkritiker Millet, der i 2002 køligt beskrev sine år på swingerklubber, hvor hun lod sig tage af hundredvis af mænd. Nu skriver de sammen med 98 andre kvinder, at #Metoo har udviklet sig til mandehad, generel offergørelse af kvinder og totalitaristisk puritanisme.

»Nogle mænd er blevet udsat for disciplinære foranstaltninger, hvis de da ikke er blevet fyret, selv om de måske ikke har gjort andet end at røre ved en kvindes knæ«.

 

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Rehhoff
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • ingemaje lange
  • Troels Ken Pedersen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Katrine Damm
  • Ejvind Larsen
Søren Rehhoff, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, ingemaje lange, Troels Ken Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Katrine Damm og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Behovet for at forsvare metoo i en leder understreger ganske fint hvor afsporet det er blevet. Metoo bevægelsen kan vel nærmest ikke selv finde hoved og hale i alle deres travle beskyldninger og krav.

Stadig intet ord om kvinder i den trejde verden. Eller børn for den sags skyld. For mig virker det forbeholdt de veluddannede i vesten og dem med adgang til store medier (kendte).

Trond Meiring, Egon Stich, Torben K L Jensen, ulrik mortensen, Niels Nielsen, Bjarke Hansen, Hans Aagaard og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Odin Rasmussen

"Der skal to til, for at noget er et rigtigt french kiss." enig og det ser ud som om de forskellige positioner taler meget forbi hinanden. #metoo og de andre initiativer fokuserer meget på sexuelle overgreb fx at blive raget på af nogen man ikke bryder sig om gør det mens Catherine Deneuve og Co. fokusere på kurmageri og flirt som er okay sålænge man tager et andet menneskers ja og nej i betragtning.

Odin Rasmussen

"Weinstein er jøde" der har desværre været anti-semitisme siden, der har eksisteret jøder og det vil der nok desværre også være i overskuelig fremtid. I den vestlige verden skete der dog en forskydning i magtbalancen efter Anden Verdenskrig hvor at jøderne fik deres eget land af FN måske på baggrund af en moralsk overlegenhed som følge af de racistiske forfølgelser og udryddelser som jøderne i Europa blev udsat for på baggrund af den nazistiske propaganda. Idag er jøder på mange måder en af de mest succesfulde minoriteter i USA. Når der er anti-semitisme idag rettet mod jøder hænger den også sammen med anti-zionismen og den betændte konflikt i Palæstina/Israel.

Peter Beck-Lauritzen, Trond Meiring og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar

De hysteriske højder som #Metoo efterhånden har nået finder fortsat nye sproglige udfoldelser for at overbevise endnu ikke troende om undertrykkelsen af kvinder er en konstant faktor.

Frihedsretten til at være sig selv og have sin egen mening om den sag, skal for alt i verden undertrykkes for den hurtigt opståede sekts tilhængere, og laveste fællesnævner har vi vist næppe set endnu i den forbindelse, - men kravet er underkastelse i og for sektens fremfusen.

"orkanen raser og intet beskyttelsesrum er godt nok" og kan fritage fra denne modundertrykkelse, der finder sted for tilhængerne af sektens mening, - og selv den sunde fornuft er smidt på møddingen, selv om det både er forkert og synd for møddingen, - skidt da med det for kampen om den rette mening retfærdiggør åbenbart det hele, og som vi kender det "hensigten helliger midlet"!

Det som mange har gjort er da ikke rigtigt, - men vi skal vel ikke tilbage til min skoletid hvor drenge og piger gik helt adskilt såvel i klaserne som i skolegårdene, og hvor "gårdvagterne" smed piger drenge væk fra hegnet imellem skolegårdene hvor nogle stod og snakkede sammen.

Der er ikke engang tale om dyrkelse ny puritanisme så mægtigt er ordforrådet hos #metoo sektens tilhængere dyrker nu i lyset af de skandaler der er fremkommer, og man kunne let kommer til at misforstå #metoo sektens rabiate ordforråd mod alt og alle som ikke vil som dem, handler mere om politisk magtbetonet indflydelse i en ny tids heksejagt med mistænkeliggørelse af enhver adfærd hos mænd, - og hvor blot et blik fra en mand kan være nok til skræppen op om både dom og fordømmelse til bålet, - hvor sektens medlemmer finder retfærdighedens fyldestgørelse, i fryd og forløsning af deres egne indre dæmoner af sadomasochisme.

ulrik mortensen, Niels Nielsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Espen Bøgh
"hvor blot et blik fra en mand kan være nok til skræppen op om både dom og fordømmelse til bålet"

Ja, det lyder slemt. Vil du præsentere os for den mand, som har foranlediget 'skræppen op' og fordømmelse til bål blot med et blik? Og måske samtidig oplyse, hvem som har skræppet op - jeg mener hovedsageligt udtrykket bruges om gæs, altså gæs skræpper op, men jeg kan tage fejl.

Peter Beck-Lauritzen, Trond Meiring, Elisabeth Andersen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, June Beltoft, Anja Knoblauch, Bruger 169468, David Zennaro, ingemaje lange, Ivan Mortensen, Hanne Ribens, Herdis Weins, Troels Ken Pedersen, Katrine Damm og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Odin Rasmussen

En mand har ikke gjort noget forkert ved at gøre tilnærmelse til en kvinde. Hvis hun siger nej så retter man sig efter det og lader hende være i fred. Men rigtigt det kan være meget smertefuldt at blive afvist. Retter man sig efter et "nej" har man dog ikke gjort nogen fortræd.

Eva Schwanenflügel, June Beltoft, Niels Nielsen, Anja Knoblauch og Dao Tran anbefalede denne kommentar
Odin Rasmussen

At gnide sin stive pik op af vildt fremmede kvinder (eller mænd) i en metro er hæmningsløst udover al anstændighed. Faktisk det modsatte af civilisation dvs. tilpasning af ens adfærd i forhold til andre mennesker så de også kan være der.

Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, June Beltoft, Niels Nielsen, Bruger 169468, David Zennaro, Katrine Damm, ingemaje lange og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

TAK! Idéen om at al romantik dør hvis ikke mænd kan være mænd og frit trampe ind over kvinders grænser er noget forbistret sludder. Hvis der er noget mandehad at finde i denne sammenhæng (udover virkelig perifere afkroge af internettet) er det netop i SÅ lave forventninger til mænds kapacitet for selvkontrol.

Og tanken om at en kvinder er passive ofre, hvis de rent faktisk GØR noget ved overgreb, den er forbløffende udbredt, men igen: noget sludder. Som sætter kvinder i en damned if you do, damned if you don't situation. Desværre er der ikke så få kvinder, der også hopper med på det argument.

Elisabeth Andersen, Julie Jensen, Eva Schwanenflügel, June Beltoft, Fam. Tejsner, David Zennaro, Marie Jensen, Katrine Damm og ingemaje lange anbefalede denne kommentar

Lige til orientering. "Grænser" er subjektivt og folk kan ikke forventes at kende hinandens grænser. Hvorfor er der ingen der taler om loven? Som jo sjovt nok er samfundets fastsatte GRÆNSER!

Trond Meiring, Niels Nielsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Odin Rasmussen

I store lande som USA hvor #metoo startede er der mindre regulering af økonomien. Større forskel på rig og fattig samt at bevægelsen havde sit udspring i Hollywood - underholdnings industrien, der hvor man kun får en chance. Kvinderne, der blev ydmyget og chikaneret seksuelt af deres arbejdsgiver havde ikke mange muligheder end at føre gode miner til slet spil langt hen ad vejen hvis ikke de ville miste deres job eller få muligheden for at opnå deres ambitioner ødelagt af pågældende magtmænd . Weinstein og de andre brugte deres økonomiske magt samt deres rolle som stjernemagere til hæmningsløst at udfolde deres lyster på bekostning af deres medmennesker. I lille Danmark er der ganske vist også langt til toppen, men hvor den økonomiske magt trods alt er reguleret i højere grad end i USA. Respekter andre mennesker. Peace on earth !!!

Trond Meiring, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, June Beltoft og ingemaje lange anbefalede denne kommentar

Jeg tror nu ikke det har noget med indkomstulighed ar gøre. USA har i 40 år haft arbejdsmarkedslovgivning på plads til at stoppe den dlags forhold bl.a. ved ansættelser.

Dog kan nævnes som ALTID at der skal foretages en klage for at gøre noget ved det. Og her hopper kæden så af. For der er mange der ikke har søgt advokatbistand eller ringet til politiet. Intet under at Weinstein kunne foretage sig det han gjorde så længe når ingen har forsøgt at stoppe ham. Systemet der skal beskytte os alle sammen mod Weinstein virker sjovt nok kun.......... hvis man bruger det. Suk!

Odin Rasmussen

Rige mennesker har flere rettigheder, muligheder, friheder end mennesker med en lavere indkomst specielt i lande hvor ulighed i fordeling af formue- eller indkomstfordeling er større. Når dem med lav indkomst eller ambitioner i en bestemt branche med nogle "gatekeepers" som de er afhængige af så er magtfordelingen givet. Det er så blevet dokumenteret og afsløret at det system i Hollywood også indebære seksuelle krænkelser. I fængsler boller de stærke fanger de svage.

@ Lise Lotte Rahbek, 11. januar, 2018 - 15:40

Nej det kan jeg ikke, - men til gengæld kan jeg give dig navnene på flere kvinder, - men én af dem kender du helt sikkert særdeles godt, tror du selv!

Torsten Jacobsen

"Frankrig er Deneuve, der som 32-årig spillede en bourgeoiskvinde, som udlever sin seksuelle fantasi som luder i den spanske filminstruktør Luis Buñuels Belle de jour. Eller kunstkritiker Millet, der i 2002 køligt beskrev sine år på swingerklubber, hvor hun lod sig tage af hundredvis af mænd. Nu skriver de sammen med 98 andre kvinder, at #Metoo har udviklet sig til mandehad, generel offergørelse af kvinder og totalitaristisk puritanisme."

Du skuffer mig, Tine Byrckel. Virkelig!

Hans Aagaard, Niels Nielsen og Odin Rasmussen anbefalede denne kommentar
Odin Rasmussen

Hvis man elsker nogen så kommer man på en eller anden måde i deres magt. Så kan man diskutere hvad der er sunde magtrelationer og hvad som er usunde. Om man elsker den anden så meget at man tør sætte dem fri og give den anden mulighed for at udfolde sig. Hvor en afhængighed af et andet menneske i værste fald kan føre til man prøver at begrænse den anden og spørgsmålet er om det er sand kærlighed om sand kærlighed ikke også er tillid til at man tør sætte den anden fri - også taler man om frihed kontra ufrihed og afhængighed kontra uafhængighed. Eller kærlighed kontra magtpositionering.

Odin Rasmussen

Nogen af Tine Byrckels betragtninger kan jeg følge andre kan jeg ikke følge. At nogen mennesker ofte mænd rager på kvinder, javist. Og det arbejder #meetoo på at undgå, både af hensyn til andre og til dem selv. Jeg synes det er en ynkelig adfærd som jo også er synd for krænkerne. Men igen er forudsætningen, at det ikke er enten-eller. Det er ikke sådan, at enhvers følen sig krænket har lige stor krav på respekt. Selv om der klart nok tegner sig et mønster har andre mennesker jo også deres andel (og mønstre) - at arbejde med hvad mønsterets grundlæggende struktur er: at der selvfølgelig er en mening i det, med det, at det kommer af noget. Men det er ikke det samme som at forskellige menneskers meninger er 'sandheden'.
I alle sociale sammenhænge vil der være mennesker, der irritere hinanden; på job, på aftenskole, på socilae medier osv. det kan være alt fra at den anden smasker til at en eller anden på facebook er kritisk overfor ens holdninger og bliver ved at kommenterer selvom man har bedt dem om at lade være. Jo mere normal neurotisk man er des bedre er man i stand til at håndterre situationer der er ubehagelige. Jo mere dobbelttydig og uklar man selv er des større problemer får man med kommunikationen. Det er for så vidt et mønster der ikke en skyld, men en art skæbne, man imidlertid kan gøre noget ved og dén skyld, man kan have, er ikke at bearbejde sine forudsætninger - er noget usikker i fundamentet for sandheden om sig selv. Det giver unægtelig kommunikationsvanskeligheder. Da sex og erotik er kommunikation så stopper kommunikationen når overgrebet starter.

Jeg har endnu til gode at se de kvinder der hysterisk har anklaget mænd for at lægge an på dem med et blik eller en hånd på knæet (det billede der ofte tegnes af modstanderne af #metoo), hvor får I de historier fra?

Selv har jeg kun set modige kvinder, der har delt modbydelige oplevelser, som de tidligere ikke har turde tale om, fordi de selv følte sig skamfulde over det der var sket eller har følt det truede deres job hvis de talte åbent om det. Er det de kvinder man er uenig med? Skal deres stemmer ikke have plads, er det ikke dem vi skal lytte til?
Hvis de andre såkaldte puritanere findes, hvorfor er det så de skal have opmærksomheden, hvorfor ikke nøjes med at give opbakning til dem der har brug for det, eller i det mindste OGSÅ gøre det, mens man kritiserer de andre?

Peter Beck-Lauritzen, Hanne Ribens, Elisabeth Andersen, Sus johnsen, Anne Schøtt, Eva Schwanenflügel, June Beltoft, Lise Lotte Rahbek, Odin Rasmussen, Frede Jørgensen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Kvinde kend din krop eller doktorleg for voksne?

#MeeToo er en pengemaskine for 'iværksættere' og 'business angels' af begge køn, der genererer en femmer til ejerne af 'gratismedierne' facebook, twitter og instagram med flere, hver gang nogen går i fælden og logger ind på 'sitet' og 'liker' og/eller 'disliker' hvad som helst. Når bare det handler om noget med sex og vold og kønsroller a la "man fødes ikke som" kvinde/mand/kristen/jøde/muslim/højreorienteret/venstreorienteret etc.(det ikke ønskede bedes overstreget).

Gad vide hvem der egentlig har komponeret overskriften til Tine Byrckels klumme-leder i den mindst ringes fredagsudgave af 12. januar 2018 ..... :)

Hans Aagaard, Maria Francisca Torrezão, ulrik mortensen, Niels Nielsen, Odin Rasmussen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Lise Lotte Rahbek,

På baggrund af 45 år som trofast daglig køber og læser af revl og krat i nærværende organ for 'den højere oplysning' om 'kønsrolledebatten', 'venstrefløjen', 'kvinde-, studenter- og ungdomsoprøret i 1968' og 'den mediepolitiske korrekthed' i samtlige danske (og redaktionelt udvalgte) udenlandske mediehuse i den københavnske 'bermudatrekant' .... ;)

Grethe Preisler

P.S. jeg spekulerer fortsat på, hvori forskellen mellem en 'journalistpraktikant' og en 'publikumsudvikler' ligger - bortset fra at jeg går ud fra, at sidstnævnte i modsætning til førstnævnte får overenskomstfastsat hyre for sit virke på bladet efter dansk journalistforbunds tarif.

Eva Schwanenflügel

Der var faktisk rigtig mange kvinder, der anklagede Weinstein for overgreb - længe før #MeeToo.
Men Weinstein havde et klausul i sin kontrakt. Det første overgreb takseredes med en bøde på 250.000 dollars, det næste 500.000, og så steg det til 2 millioner. Det vil sige, at han betalte sig fra offentlige anklager ved forlig udenom retten. Og det vil sige, at alle var klar over, at han gang på gang begik overgreb, uden at det blev adresseret på anden præventiv vis.
Det er således selve kulturen, #MeeToo anklager, ikke den enkelte mand, hvor Weinstein faktisk er en af de navngivne undtagelser, ligesom Kevin Spacey.
Det ville klæde de protesterende mænd at tage problemet med en kultur der nærmest billiger chikane og overgreb alvorligt, fremfor at tage #MeeToo så personligt.

Peter Beck-Lauritzen, Hanne Ribens, Elisabeth Andersen, Nike Forsander Lorentsen, Lise Lotte Rahbek, Ingrid Uma, Julie Jensen, Katrine Damm og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
René Arestrup

#metoo har uden tvivl beredt en væsentlig diskussion. Men jeg fatter ikke, at alle I klakører er fuldstændig blinde for Deneuve og Co's pointer, nemlig at der også er tale om en inkvisition, hvor facit er givet på forhånd og at vejen nu er banet for en helt ny moralistisk og puritansk æra, som vil bidrage til at forkrampe et i forvejen forkrampet forhold mellem kønnene.
Det byder mig helt og aldeles imod, at en minoritet af afsporede magtmænd og en tilsyneladende anseelig gruppe af seksuelt frustrerede mimoser skal definere mit - og alle andre mænds - seksuelle råderum.
Og nej, det handler ikke om overgreb!

René Arestrup -
det handler aldeles ikke om "en minoritet af afsporede magtmænd og en tilsyneladende anseelig gruppe af seksuelt frustrerede mimoser". Det handler om sexistiske strukturer, der gennemsyrer samfundskulturen. Hvorfor er det mon, at kvindelige politikere chikaneres seksuelt, men ikke de mandlige? Hvorfor tror mænd, at det er deres ret på gader højlydt at kommentere kvinders udseende?
Kvinder kan sagtens gå i swingerclub en gang om ugen og dyrke sex med flere uden samtidigt at skulle ville finde sig i, at forbipasserende mænd på gaden åbenlyst klæder dem af med øjnene eller kommer med tilråb, at en kollega eller chef altid liiiiige skal røre etc. etc.
Der er så tydeligvis rigtigt meget, du ikke forstår.

Lise Lotte Rahbek, Ingrid Uma, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Herdis Weins
Du har netop understreget mine pointer.
Jeg har svært ved at se, at den form for offer-retorik fører nogen steder hen. Andet end i en gal retning.

René Arstrup -
det er ikke offer-retorik - det er VREDE.
Det er VREDE over en sexistisk kultur, som også tvinger mange, mange mænd ind i en skabelon for "rigtig mandeadfærd", de faktisk ikke bryder sig om. Hvor undertrykkende den skabelon er, har bøsser i århundrede oplevet.
P.S. i 1999 blev den danske fysiker Lene Hau verdensberømt på en have gjort en stor, banebrydende iagttagelse og opfindelse omkring lysets hastighed. Den forsamlede danske "verdenspresse" interviewede hende på Harvard, hvor hun arbejde.
Jeg husker stadigt, at en dansk journalist - Jeg tror det var Poul Erik Skammelsen - spurgte den 41-årige forsker, om hun ikke snart skulle have nogle børn ! Kan du forestille dig det samme spørgsmål stillet til en "Niels Bohr" anno 1999 ? Det er i det hele taget et spørgsmål, kendte kvinder igen og igen bliver stillet, mens det sjældent stilles til kendte mænd.
Og Ritt Bjerregaard måtte i årtier nærmest undskylde, at hun ikke havde børn. Det var faktisk først i forbindelse med hendes selvbiografier de sidste par år, hun virkeligt tog bladet fra munden.

Viggo Okholm, Grethe Preisler, Lise Lotte Rahbek, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Herdis Weins,

Vedr. Ritt Bjerregaard har jeg aldrig hørt eller set hende hverken beklage eller undskylde, at hun for sit eget vedkommende havde 'fravalgt' moderskabet. Hvorfor skulle hun egentlig også have gjort det, da dette efter de fleste erklærede feministers mening på daværende tidspunkt, hvis muligheden for at blive gravid forelå rent biologisk for en kvindelige ministre, var et spørgsmål, som ikke ragede andre end dem selv og deres eventuelle samlevere og/eller ægtefæller.

Derimod har jeg en klar erindring om, at Ritt Bjerregaard - allerede før hun blev 'fyret som socialminister' af statsminister Anker Jørgensen som følge af den opsigt det vakte, at hun som medlem af landets 'ældste og største arbejderparti' havde indlogeret sig på hotel Ritz i Paris i forbindelse med en tjenesterejse - udtalte, at man som kvinde måtte 'vælge mellem børn og karriere', hvis man ville være ligestillet med sine mandlige konkurrenter på samme uddannelsestrin til en toppost i dansk politik eller erhvervsliv.

Og det var jo heller ikke dengang helt løgn endnu .... ;o)

Torsten Jacobsen

Det er interessant at følge kvindernes kamp for retten til at være dumme svin. Måske er det netop derfor, at mænd - som i parentes bemærket ikke er dumme svin - stritter lidt imod?

Trond Meiring, Niels Nielsen og René Arestrup anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Den herostratisk berømte 'Twerk Queen', Louise Kjølsen, italesatte så fint, i #Metoo-kampagnens spæde vår, utopiens umulighed:

Hun følte sig voldtaget af et dumt svin, om hvem hun skrev følgende:

"det er ikke noget nyt at du er en ødelagt psykopat.. at du lader dig rive væk med dine følelser og råber, puster dig op, intimiderer, sårer, ødelægger… det gjorde du før.. du gjorde det her hjemme…

Det har jeg hele tiden vidst at du var I stand til…

men at du var istand til at gøre det overfor mig .. nu… over for en du elsker.., en der elskede dig… en hvis sjæl på en eller anden måde havde forbundet sig med din…

jeg var aldrig bange for dig før… selv efter al din vrede… selv efter alle de fucked up ting jeg havde hørt om dig…

jeg troede at jeg var anderledes.. at den måde du følte for mig ville sætte mig I en anden position …

#MeToo, indeed. Sådan tænker i det mindste et skvat af en mand, som alt for ofte har set hende den vidunderlige gå med det dumme svin hjem..

Men nu skal jeg så skoles, åbenbart. Det er mig, som ikke forstår at lytte. Mig, som ikke har empati...Vorherrebevares..

Torsten Jacobsen

#Metoo er drømmen om, at samfundet kan tøjle de dumme svin. M/K. Men der er så utroligt mange dumme, selvretfærdige, svin derude. M/K. Man kan med lige så stor ret drømme om en himmel, som ikke er blå. Blår i øjnene. Det er hvad, vi har med at gøre.

Men bevares. Lad os dog få nogle magtfulde kvinder til fadet. Helle Thorning Schmidt, Inger Støjberg, Louise Kjølsen, sågar. Lad os få nogle af alle disse vidunderlige kvinder til magten..

Så vil vi endelig få sat alle de dumme svin på plads - een gang for alle!

René Arestrup

@Herdis Weins
Herregud, det stritter jo i alle retninger! Men ok, du insisterer åbenbart på, at der er en kollektiv arvesynd alle vi mænd må bære. Altså, også os mænd anno 2018. I Danmark.
Når jeg skal prøve at forholde mig til din - og andre kvinders - argumentation, føler jeg mig ærlig talt hensat til et absurd teaterstykke, hvor den kvindelige hovedrolle har fået fri taletid til at tale sig selv i graven.
Vrangforestillingen om at det er kvinder - og kvinder alene - der skal definere relationer mellem kønnene - alene fordi vi alle er belastet af en patriarkalsk arv og en #metoo kampagne - er netop en vrangforestilling fordi den tager afsæt i at halvdelen af menneskeheden er sat i verden for at genere den anden halvdel af menneskeheden.
Det er meget muligt, at du ikke bryder dig om mænd generelt. Men du er nødt til at acceptere, at vi er her - og at nogle af os insisterer på at være her på vores egne præmisser!

René Arestrup

Og nu, hvor jeg alligevel er i gang: Den maskuline libido er hele forudsætningen for menneskehedens eksistens. Tilsyneladende en ubehagelig kendsgerning for mange kvinder. Men det er trods alt lykkedes indtil nu.

@ Grethe Preisler -
Ritt Bjerregaard har i sine seneste erindringer afsløret, at det faktisk var fordi hendes mand helt klart meldte ud, at han IKKE ville/kunne danne bagtrop i forhold til evt. børn. Det skyldtes bl.a. hans tilbagevendende depressioner. Hun var gravid adskillige gange og ville faktisk gerne have haft børn. MEN - hun vidste også, at under datidens forhold var det nødvendigt med en" medhjælpende" mand derhjemme.
Og nej - hun har heldigvis aldrig undskyldt - hvorfor skulle hun dog det.

René Arestrup -
jeg holder faktisk rigtigt, rigtigt meget af mænd og der har været adskillige dejlige mænd i mit liv.
Jeg kritiserer ikke MÆND - jeg kritiserer STRUKTURER. Strukturer som konservative kvinder i al for høj grad har været med til at opretholde.
Du argumenterer lidt, som når liberale kritiserer "socialister", der argumenterer for, at en relativ høj indkomstskat er en forudsætning for velfærdssamfundet : de er bare misundlige på de rige.

Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@ René Arestrup - tilføjelse
med strukturer mener jeg ikke flot de rent fysiske/adminstrative etc. men i lige så høj grad de mentale.

Odin Rasmussen

At opfatte hinanden som objekter er desværre udbredt i en tid som denne.
Der er kvinder, som ikke bryder sig som om at være "sex-inspirationsobjekter" for hvemsomhelst - og der er kvinder, som elsker det. Derimod er det dybt givende at finde ud af, HVAD de to køn egentlig har at GIVE hinanden.

Grethe Preisler

@Herdis Weins,
- reklamens magt er underfuld etc

Når 'kendte mennesker' efter en lang og mere eller mindre vellykket løbebane som 'kendiser' i tabloidpressens spotlys sætter sig ned og skriver deres egen version af samme i håb om at påvirke 'eftertidens dom' over deres bedrifter, er der altid grund til at overveje, om det i så fald drejer sig om 'et vidneudsagn, der kan 'holde i byretten' eller snarere er en blanding af fiktion og fakta i genren "Et liv genopløjet i erindringen'.

Ritt Bjerregaard er med rette eller urette både blevet gjort til et eksempel til efterlevelse og det modsatte af, hvordan 'kvinder' i almindelighed og kvindelige politikere i særdeleshed kunne, burde, måtte og skulle gebærde sig i 'det offentlige rum' for at leve op til 'betonfeministernes' ønsker og krav om ligestilling mellem medlemmer af de foreløbigt kun to biologiske køn af 'arten homo sapiens', som kan fastslås ved hjælp af en simpel kromosomtest. Og det har hun 'i min optik' og set i 'bagkundskabens klare lys' mestret bedre end de fleste i betragtning af de fordomme, der på tidspunktet for hendes egen debut på den partipolitiske scene var 'god latin' i Kongeriget Danmark.

@Grethe Preisler -
ja, Ritt Bjerregaard har altid været god til at tage mediernes billede af hende ved hornene og af og til vende den om.
MEN - beskrivelsen af Søren Mørchs manglende evne til at kunne fungere som medhjælpende husfar på grund af depressive perioder er nu rigtig nok ved jeg fra flere, der har arbejdet tæt sammen med ham.
Personer, der i perioder bliver depressive, har i disse perioder ikke evnen til at være nærværende til stede for andre ved jeg (desværre) også af egen erfaring.
Stort set alle kvindelige toppolitikere med børn har haft en medhjælpende mand, der overtog husholdning og børnepasning i perioder eller haft en husalf.
Men socialdemokratiske politikere kan ikke rigtigt tillade sig at have husalfer, og de har heller ikke rigtigt kunne klare sig med ung pige i huset - for det kræver jo som bekendt en voksen, der ånder de unge mennesker lidt i nakken.
Marianne Jelved har meget rammende beskrevet, at da hun for alvor kastede sig ud i politik, lavede hun an aftale med sin mand om, at fra nu havde han ansvar for indhold i køleskabet, vasketøjsbunker, forældremøder på skolen etc.
Efterhånden er det blivet lidt nemmere med husholdningsgadgets, der nærmest tænker selv, take-away mad, der kan ringes efter, så de gulnæbbede små ikke går sultne i seng, et nærmest døgnåbent samfund - og ikke mindst muligheder for via mobil og pc'er at være i nærkontakt med baglandet 24/7 på trods af fysiske afstande.

Niels Nielsen

Torsten Jakobsen, du har fået min anbefaling, fordi du taler ud fra den samme vrede, som jeg føler.

Dog forstår jeg ikke din kritik af Louise Kjølsen - først taler du let nedladende om hendes herostratiske berømmelse, hvorefter du citerer hende for en i mine øjne gribende tekst, der skildrer hvordan det føles at blive svigtet og miste tilliden til et andet menneske, som man håbede på en fremtid med:

"jeg troede at jeg var anderledes.. at den måde du følte for mig ville sætte mig I en anden position …"

Den følelse af forladthed kender jeg godt, den kan jeg forholde mig til, det har jeg selv prøvet. SELVOM jeg er en mand!!!

#metoo

Grethe Preisler

@Herdin Weins,
- ingen er fuldkommen, Herdis Weins.

Men ægteparret Bjerregaard & Mørch har da i hvert fald formået at tjene penge nok til både sammen og hver for sig at kunne betale sig fra ansættelse af en 'kvalificeret husassistent til overenskomstfastsat mindsteløn' som kompensation for eget fravær på hjemmefronten over for mindreårigt afkom.

Hvis det altså lige var det, de tragtede efter for at gøre deres private ægteskabelige samliv attraktivt
og efterlignelsesværdigt nok til, at de kunne stå frem som 'rollemodeller' for smuglæsere af kulørte dame- og herreblade hos frisøren og 'eftermiddagspressens' trofaste konsumenter af 'alt om de kendte og kongeliges færden på de bonede gulve' for åbne mikrofoner og tændte tv-kameraer i blitz-lampernes ulideligt klare skær.

Grethe Preisler -
hæhæ - men jeg tror faktisk ikke rigtigt, de kunne se sig selv som værende nogle, der har "husassistent" .Rengøringshjælp ja, men husassistent nej. Det er lidt lige som rødlakerede negle, som hun har en aversion mod.
P.S: Jeg er vant til at blive addresset både som Heidi og Hjørdis samt se mit efternavn forvandlet til ukendelighed på utallige måder, så jeg er fuldstændig indifferent med hensyn til, hvordan mine navne staves :-)
Hav en rigtig god søndag

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Du er og bliver dog en håbløs romantiker, Niels [#metoo] Nielsen.

Det eneste du mangler er et opslag over køkkenvasken med teksten: "Ryd selv op efter dig, din mor er ikke ansat her" i korsstingsbroderi.

Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Herdis Weins
'..finde sig i, at forbipasserende mænd på gaden åbenlyst klæder dem af med øjnene eller kommer med tilråb, at en kollega eller chef altid liiiiige skal røre etc. etc.'
Strukturer? Hmm, for mig fremstår det mere som den sædvanlige udskamning af den 'aggressive' mandlige seksualitet - en spand mere eller mindre definérbar gylle, som du og nogle af dine medsøstre ynder, helt omkostningsfrit, at hælde ud over mandekønnet.
Og hvis du skulle være i tvivl, så ja, jeg er een af 'forbryderne', som ved adskillige lejligheder har ladet mit blik vandre hen over kvindelige yndigheder. Og det er sådan set ikke noget, jeg skammer mig over.

Odin Rasmussen

Som jeg skrev tidligere så benytter krænkere. Herunder sexsuelle krænkere sig af at dem de krænker kan have svært ved at sige fra og gøre modstand. Jo mere udsat man er des større risiko er der for at blive krænket. Det er en gammel sandhed, men diskussionen handler også om andre emner som kønsforskel(le) der jo ofte fremstår ret bombastiske i forskellige internetdiskusioner. ord er fælles...vores måde at bruge dem på er ikke ....men det forhindrer ikke fællesskabsdimensionen.

Niels Nielsen

Jeg klæder også altid kvinderne af med øjnene, jeg kan slet ikke lade være. Men jeg bilder mig dog ind, at jeg er blevet god til at skjule det - jeg bruger nemlig et trick, jeg har lært af en kvinde: Man ser aldrig ikke direkte på en kvindes bryster, derimod lader man som om man kigger ud ad vinduet, mens man i virkeligheden betragter hendes ynder med sit perifere syn. Det kræver lidt træning, men det er også det hele. Så kan man altid fokusere på øjnene en gang imellem, det har jeg aldrig oplevet nogen blive vrede over.

Og tricket med "tilfældigvis" at snuble og falde ind i hende var altså et rigtig godt scoretrick, da jeg var ung. Det brød isen og gav mig en umiddelbar ide om, hvor vidt det var noget, der skulle bages videre på.

I krig og kærlighed gælder alle kneb, nogle kneb er dog mere elegante end andre.

René Arestrup, ulrik mortensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Niels Nielsen,

Pas på at vinden ikke pludseligt vender, når du bruger dit scoretrick med at kigge ud af vinduet med det ene øje og klæde kvinden ved din side eller overfor i bussen af med det andet.

Ellers risikerer du, at tricket resulterer i permanent og uhelbredelig vindøjethed (det modsatte af skeløjethed), og så bliver det sidste værre end det første ;o)

Sider