Leder

Engangsplast produceres på fem sekunder, bruges i fem minutter og er 500 år om at blive nedbrudt. Nu vil EU bremse forbruget

Hvert år ender op mod 13 millioner ton plastikaffald i havene. Der menes at være ophobet 5.250 milliarder stykker plastik – store som små – i havene, og hvis udviklingen fortsætter, vil der i 2050 være flere kilo plastik end fisk. Plastik, som det kan tage naturen århundreder at nedbryde.

Hvert år ender op mod 13 millioner ton plastikaffald i havene. Der menes at være ophobet 5.250 milliarder stykker plastik – store som små – i havene, og hvis udviklingen fortsætter, vil der i 2050 være flere kilo plastik end fisk. Plastik, som det kan tage naturen århundreder at nedbryde.

Ritzau Scanpix

Debat
18. januar 2018

En youtubevideo gik viralt. 16 millioner har set den, 23.000 har kommenteret den. Den viser, hvordan havbiologer ombord på en båd i Stillehavet fjerner noget, der har sat sig fast i næseboret på en havskildpadde.

Først tror de, det er en orm af en slags, men efterhånden som de får trukket genstanden længere ud, og blodet løber fra næsen på den stakkels skildpadde, indser de, at der er tale om et ti centimeter langt plastiksugerør.

Videoen, der blev offentliggjort af National Geographic, har ikke bare udløst kommentarer på nettet som: »Jeg vil aldrig mere bruge et sugerør.« Den har inspireret internationale kampagner, der under hashtags som #thelaststraw, #stopsucking og #noplasticstraws lægger pres på restauranter, kaffebarer, supermarkeder samt forbrugere for at droppe sugerørene, som alene amerikanere bruger 500 millioner af om dagen.

Den følelsesladede kampagne afspejler den stærke offentlige uro, der breder sig, over vort gigantiske forbrug af plastik og de konsekvenser for miljøet, som de ufattelige mængder plastikaffald gør stadig mere iøjnefaldende. Tallene afslører, at problemet er enormt: Siden 1950 er den globale produktion af plastik tyvedoblet til nu 322 millioner ton årligt – »en global succeshistorie«, siger brancheorganisationen PlasticsEurope.

Hvert år ender op mod 13 millioner ton plastikaffald i havene. Der menes at være ophobet 5.250 milliarder stykker plastik – store som små – i havene, og hvis udviklingen fortsætter, vil der i 2050 være flere kilo plastik end fisk. Plastik, som det kan tage naturen århundreder at nedbryde. Produktion af plast og afbrænding af plastaffald belaster atmosfæren med 400 millioner ton CO2 årligt.

Dette er baggrunden for, at EU-Kommissionen tirsdag præsenterede sin længe ventede plastikstrategi. Strategien afspejler ikke blot, at kommissionen har haft sugerøret nede i folkedybet og registreret den stigende bekymring, men også at kommissionen har indset, at en håndtering af udfordringen kan være gavnlig for europæisk økonomi, erhvervsliv og beskæftigelse foruden bæredygtigheden. Af samme grund modtages strategien med opsigtsvækkende positive kommentarer fra plastindustrien og andre dele af erhvervslivet såvel som fra en række grønne organisationer.

Afsættet er, at EU i dag producerer 25,8 millioner ton plastikaffald om året. Heraf ender 150-500.000 ton i havene. 70 procent af det indsamlede affald sendes på lossepladser eller brændes. Af de mindre end 30 procent, der i EU indsamles til genanvendelse, er en stor del hidtil blevet sendt ud af fællesskabet – primært til Kina, der nu har fået nok og har lukket døren. Kun seks procent af nye plastikmaterialer i EU produceres ved hjælp af genanvendt plastik.

Med den ny strategi vil kommissionen gøre håndteringen af plastik til et centralt element i EU’s omstilling til en klimavenlig cirkulær økonomi. Plast og plastartikler skal produceres og designes til større holdbarhed og til at indgå i lukkede kredsløb. »I 2030 kan al plastemballage, der markedsføres i EU, genbruges eller genanvendes omkostningseffektivt,« hedder det i strategien.

Det skal sikre, at mindst 55 procent af plastemballagen bliver genanvendt i 2025, og at halvdelen af al EU’s plastaffald genanvendes i 2030.

Samtidig skal affaldsmængden begrænses ved at bremse selve forbruget af engangsartikler af plast, som »produceres på fem sekunder, bruges i fem minutter og er 500 år om at blive nedbrudt,« som kommissionens viceformand Frans Timmermans sagde tirsdag.

Begrænsningen er, at hele operationen baseres på frivillighed. Det er med til at forklare, at plastikindustrien tager imod den med åbne arme. For uden bindende lovkrav, deadlines og produktforbud kan man bedre selv styre indsats, tempo og ambitionsniveau. Af samme grund er Dansk Affaldsforening mindre begejstret.

»Vi står med et systemisk problem, som kræver mere end den frivillighed for plastikproducenterne, strategien lægger op til,« siger foreningens direktør, Jacob Hartvig Simonsen.

Så nu må det være op til de enkelte landes politikere at omsætte smukke visioner til bindende mål og krav. Danmark kunne lade sig inspirere af andre og begynde med at forbyde indkøbsposer af ikkegenanvendt plast (som i Californien), mikroplastpartikler i forbrugerprodukter (som i England), engangsservice af plast (som i Frankrig). Og plastsugerør som i …?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Det ville være utrolig glædeligt, hvis der blev forsket mere på nedbrydelige materialer, der helt og holdent erstattede plastik.
Troede egentlig at der blev eksperimenteret med dette?

Lise Lotte Rahbek

Frivillig indsats i brancherne?
Det holder jo ikke.
Det svarer til at be bankerne om at holde op med at tjene penge.

Niels Duus Nielsen, Morten Nielsen, Carsten Munk, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

@Eva Schwanenflügel, der bliver både forsket i, produceret og anvendt nedbrydelige materialer til erstatning for plast i mange sammenhænge. I fx Frankrig er de fleste af de poser, man i supermarkeder anvender til indpakning af grøntsager bio-nedbrydelige.

Man kan ikke producere nedbrydelige materialer med de samme barriere-egenskaber som flerlagsplastfolier (sammensat af forskellige plastmaterialer og derfor også non-recyclable), men til en lang række mindre krævende anvendelser findes der allerede velfungerende bio-nedbrydelige alternativer til plast.

@Lise Lotte Rahbek - vrøvl. De fleste fremskridt er opnået frivilligt, ikke som følge af lovgivning.

@Lise Lotte Rahbek - bare ét eksempel: I Frankrig har man gennem frivillige ordninger, uden latterlige, besværlige og omkostningstunge pantsystemer opnået en genanvendelsesprocent for plastflasker og alu-dåser, der er på højde med Danmarks.

Men nu er franskmænd også mere kultiverede end danskere. Og franske politikere har mere tillid til deres borgeres fornuft end danske politikere.

Eva Schwanenflügel

@ Jens Winther,
Tak for oplysninger :-)
Troede egentlig bare, at man over tid helt kunne erstatte fx plastflasker med bio-nedbrydelige materialer?
Og hvordan kan det være at vi ikke erstatter plastindpakning i langt større stil i EU, hvis alternativet allerede eksisterer?

Morten Nielsen

@Eva S.: Pga. penge selvfølgelig. Ligesom altid. Forbrugere vil ikke betale for det.
Desuden er der ikke nok fokus på området, fordi det er et kedeligt og trist emne. En hundehvalp eller en glad selfie fra det skæve tårn i Pisa generer mere opmærksomhed på Facebook, end at poste en artikel om plastproblemerne. Derfor gør hverken politikere, industrien eller butikkerne noget ved problemet. Folk (læs: forbrugerne) tror det er op til politikerne at løse problemet. Men i virkeligheden hviler det største ansvar på forbrugerne.

@Eva og Morten, plastproblemet er reelt ikke noget større problem i den vestlige verden, hvor vi har en relativt høj recycling af den plast, som kan genanvendes, og resten kører igennem vores velfungerende affaldsindsamling og -behandling, hvor plast generer en brændværdi, som enten anvendes i varmeforsyningen eller erstatter den energi, der ellers skulle tilføres for at få forbrændingen til at køre.

Plast er - som følge af en meget langsommelig nedbrydning i naturen - et problem der, hvor man ikke har noget affaldssystem; hvor mennesker smider affaldet uorganiseret på ukontrollerede lossepladser eller i naturen - herunder også havet. Dvs. problemet findes i Sydøstasien og Afrika - og affaldet spredes herfra Jorden rundt. Derved adskiller plastproblemet sig ikke fra en lang række andre miljøproblemer. Fattige prioriterer - vel forståeligt nok - ikke miljøet.

Kun fornuftig økonomisk vækst kan løse problemet!

Philip B. Johnsen

Alle olieprodukter er et miljø problem, olien bør for så vidt det er muligt, forblive i undergrunden, hvor olien geologisk typisk naturligt befinder sig.

FN’s klimapanel IPCC:
Mellem 73 og 86 procent af verdens reserver af fossile brændsler skal blive i undergrunden. Ellers overskrider vi det CO2-budget, som er afgørende for, at vi kan begrænse den globale opvarmning til to grader.

Link: https://ing.dk/artikel/80-procent-af-verdens-olie-gas-og-kul-skal-forbli...

@Philip B. Johnsen, foreslår du, at vi holder op med at udvinde olie? Det gør du vel egentlig. Havde du så tænkt dig, at det skulle ske i morgen, om ét år, om ti år? Har du regnet på hvor mange milliarder mennesker, der ville skulle undvære lys, varme og el til tilberedning af mad? Hvor stor andel af danskerne tror du ville kunne opretholde en nogenlunde normal tilværelse? 10%? 20%?

Philip B. Johnsen

Tro er en privat sag.

Religion er en privat sag, det er ikke et anliggende jounalister skal prædike i aviser mm., som værende sandt, bl.a. CEPOS fremstilling af økonomisk forbrugsdrevet, vækst på olie, gas og kul afbrænding påstås, at tjene befolkningens interesse, det er en tro, det er ikke funderet i videnskab eller nogen anden form for fakta.

De fundamentalistisk rettroende traditionelle vækst økonomer mener:

Fra link.
»Omstillingen sker jo ikke fra den ene dag til den anden. Og hvis vi ikke selv bliver bedre til at udvinde olie og gas, så bliver vi jo nødt til at købe det andre steder, for vi har stadigvæk brug for det. Det er en helt bred erkendelse, og derfor synes jeg heller ikke, at der er noget i vejen for, at man forsker i, hvordan en større andel af olien og gassen kan indvindes. Det synes jeg ikke, at jeg skal sætte begrænsninger for.«
Tidligere uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R):

Fra link.
»Omstillingen sker jo ikke fra den ene dag til den anden. Og hvis vi ikke selv bliver bedre til at udvinde olie og gas, så bliver vi jo nødt til at købe det andre steder, for vi har stadigvæk brug for det. Det er en helt bred erkendelse, og derfor synes jeg heller ikke, at der er noget i vejen for, at man forsker i, hvordan en større andel af olien og gassen kan indvindes. Det synes jeg ikke, at jeg skal sætte begrænsninger for.«

Fra link:
"Danske universiteter har modtaget mindst 275 millioner kroner af olieindustrien fra 2009 til 2014."
Link: http://ing.dk/artikel/olieindustrien-betaler-danske-universiteter-finde-...

Der føres i dag den politik, der er betalt for af de fundamentalistisk rettroende traditionelle forbrugsdrevet vækst interessenter

For Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total, Maersk og folketing er sandheden, hvad der er betaler for.

Fra link:
"Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total og Maersk bidrager flittigt til, at man på universiteter herhjemme forsker i at få mere olie og gas op af jorden.

"Videnskab.dk har søgt aktindsigt i universiteternes private bevillinger, hvoraf det fremgår, at danske universiteter har modtaget mindst 275 millioner kroner af olieindustrien fra 2009 til 2014.

Størstedelen af midlerne går til at forske i, hvordan man hiver endnu mere olie og gas på af de eksisterende olie- og gaslommer. En tiårig bevilling på godt en milliard finansierer et Center for Olie og Gas på Danmarks Tekniske Universitet med samme formål.

Udviklingen i olieforskningen kan forekomme mærkelig, når man ved, at klimaforskning viser, at man for at begrænse temperaturstigningen på Jorden til 2 grader må lade allerede kendte olie og gasforekomster blive i jorden.

»Det er fuldstændig absurd at lede efter ny olie, når vi ved, vi ikke må brænde det af af hensyn til klimaet. Det er på alle måder den forkerte vej at gå.«

siger ph.d.-studerende Emil Urhammer, som forsker i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet i København, til Videnskab.dk."
https://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betal...

Husk på at:

“Vedvarende energi som biomasse, vind og sol udgør mindre end ‘tre procent’ af det samlede energi forbrug i 2015 og den falder.
Link: http://www.eof.dk/Viden/Statistik/Globalt%20forbrug%20af%20energi/global...

»Ved udgangen af 2017 tegner de globale udledninger af CO2 fra fossile brændsler og industri til at stige med omkring to pct., sammenlignet med året før,« lyder budskabet fra forskerne bag det såkaldte Global Carbon Budget.

Link: https://www.information.dk/udland/2017/11/tre-stabile-aar-slaar-klimafor...

"Ifølge FN vil havstigninger, vandknaphed, ørkendannelser etc. underminere levegrundlaget for millioner af mennesker og skabe omkring 200 millioner nye klimaflygtninge inden 2050. Allerede i dag findes der såkaldte klimaflygtninge fra Alaska til Stillehavsøerne.
Link: http://raeson.dk/2015/100-dage-til-cop21-hvor-er-det-sikkerhedspolitiske...

"Det er afgørende for regeringen, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at understøtte, at Danmark fortsat er et førende olie- og gasland."
Klimaminister Lars Christian Lilleholt.

"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«.

Det mener et bredt politisk flertal i Folketinget, som dermed bakker op om Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)."
Link: https://www.dr.dk/nyheder/penge/minister-danmark-skal-vaere-et-foerende-...

@Philip B. Johnsen, meget lirum larum i et forsøg på at undslippe at forholde sig til de banale realiteter. det kan vi sgu ikke bruge til noget!

Eva Schwanenflügel

Jens Winther,
Undskyld, men jeg forstår ikke din kritik af Philip B. Johnson.
Han har jo fat i sandheden om vort overforbrug.
Hvad er din anke?

Philip B. Johnsen

@Eva Schwanenflügel
Jens Winther ønsker jeg personlig skal redegøre for, hvordan verden bliver bæredygtig i morgen.

Vi må husk på, at det er ikke borgerne, der skal fortælle politikere, hvordan Danmark i praksis regeres, hvilke såkalte eksperter af f.eks. økonomisk religiøs overbevisning eller virkelige eksperter, der lyttes til, om der er videnskablig evidens bag den førte politik eller ej, det er magthavernes ansvar, hvordan den førte politik i praksis fungere og udmøntes til lovgivning, det er forsvarerne for det etablerede magtapparat, magthaverne i dag, der bære det ansvar for status quo, men om få år vil fremtidens magthavere i modsætning til de nuværende magthavere, stå på mål for deres politik og tage ansvar, men ny strategi og vision for fremtiden det er jeg sikker på.

Hvorfor?

Hvodan går det med det såkalte ‘oversete’ grundvand, der stiger og truer en million danskeres private husstande og havet lige så, i det flade våde Danmark, vores Danmark der de seneste 150 år har fået 25% mere nedbør om året (DMI statistik), det bliver helt sikkert godt, at få en rigtig klimaminister en dag.

“Cirka en million danske adresser ud af de samlede 3,6 millioner adresser har et meget højt grundvandsspejl (få centimeters dybde) under kraftigt nedbør.

Det sandsynlige scenarie med ændret klima og mere fremtidigt nedbør vil gøre, at grundvandsspejlet hæves. Det fører til, at områder bliver omdannet til vådområde.”

Kilder: DMI, dingeo.dk

“Climate Change & Anthropocene Extinction 15: On 65% Earth surface biodiversity is beyond safe limit

Posted on August 21, 2017 by Rolf Schuttenhelm

Again, the use of a geographical approach (and here defining biodiversity as ‘biotic intactness’) shows the Holocene-Anthropocene Mass Extinction is progressing faster then generally thought and ‘biodiversity safe limits’, however arbitrarily defined, have already been passed on most of the planet’s land surface.”

Link: http://www.bitsofscience.org/anthropocene-extinction-earth-biodiversity-...

@Philip B. Johnsen, hvad er det, du foreslår? At "man" slår 3/4 af Jordens mennesker ihjel og henviser de resterende til en tilværelse som i middelalderen? Eller skal vi lukke for 4/5 af verdens energiforsyning og lade naturen (i form af hungersnød og kulde) sørge for udryddelsen af størstedelen af menneskeheden?