Leder

Det er ikke fake news og ekkokamre, der har skabt den politiske uro, vi står midt i. Det er politik

Hvis vi stirrer os blinde på fake news, overser vi de politiske og kulturelle forklaringer på vælgernes oprør: voksende ulighed, øget magtkoncentration og hastigt skiftende kulturelle normer

Jim Ruymen

4. januar 2018

Siden Donald Trump blev præsident, har hele verden diskuteret fake news.

Der er udkommet metervis af bøger med dundrende advarsler: De falske nyheder ødelægger demokratiet, lyder det. I Rusland sidder en hær af internettrolde, som opdigter falske nyheder, der sniger sig i vores facebookfeeds, og fordi vi lever vores onlineliv i lukkede »ekkokamre«, spreder løgnehistorierne sig som en virus.

Det kan ende galt, mener de mest bekymrede. Se bare på Trump og Brexit – de opdigtede nyheder gav populisterne vind i sejlene, og til sidst vandt de.

EU har allerede nedsat et agentur til at bekæmpe falske nyheder, og Emmanuel Macron annoncerede onsdag aften en lov, der skal »beskytte det demokratiske liv imod denne fake news«.

Heldigvis tyder alt på, at den bekymrede fortælling er forkert. Frygten for fake news er ude af proportioner.

Onsdag offentligjorde tre amerikanske politologer en analyse, hvor de har undersøgt 2.525 amerikaneres browserhistorik i tiden omkring præsidentvalgkampen i 2016. De konkluderer, at én ud af fire amerikanere klikkede ind på en fake news-hjemmeside (hvilket må siges at være en ret stor udbredelse), men at de falske nyheder kun havde en ganske begrænset effekt. De var en dråbe i et hav af information og nyheder.

Den amerikanske valgkamp var sandsynligvis den mest medierede og intenst dækkede i historien – alene de politiske partier brugte 15 mia. kroner på reklamer – så løgnehistorier kan let forsvinde i mængden.

Andre undersøgelser peger i samme retning:

I januar 2017 analyserede amerikanske forskere 156 fake news-historier fra valgkampen og konkluderede, at de næppe havde influeret på resultatet. Og i marts undersøgte en anden forskergruppe sammenhængen mellem mediebrug og politisk polarisering i USA. De fandt, at »væksten i polarisering de seneste år er størst for de demografiske grupper, som er mindst tilbøjelige til at bruge internettet og sociale medier«.

Fake news er en let forklaring på, hvordan moderne politik dog kunne blive så kompliceret og ustabilt. Men den er også for let.

Hvis vi stirrer os blinde på fake news, overser vi de politiske og kulturelle forklaringer på vælgernes oprør: voksende ulighed, øget magtkoncentration og hastigt skiftende kulturelle normer.

I dag kommer den farligste form for internetpropaganda ikke fra løgnagtige trolde, men fra partiske nyhedssider a la Breitbart og Den Korte Avis, som ikke direkte opfinder deres egne historier, men vinkler virkeligheden så ensidigt, at mange artikler tangerer misinformation. Det skaber polarisering, og det er sværere at gennemskue end den rene løgn.

Det er ikke ekkokamre og løgn på internettet, der har skabt den politiske uro, vi står midt i. Det er politik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Graae
  • Carsten Svendsen
  • Alvin Jensen
  • Espen Bøgh
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Søren Andersen
  • ulla enevoldsen
  • Sup Aya Laya
  • Flemming Berger
  • Bjarne Andersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Philip B. Johnsen
  • Steffen Gliese
  • Lise Lotte Rahbek
  • Torben K L Jensen
Anders Graae, Carsten Svendsen, Alvin Jensen, Espen Bøgh, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Andersen, ulla enevoldsen, Sup Aya Laya, Flemming Berger, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Philip B. Johnsen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Har det ikke altid været det? Fra Coloseum over lügenpresse til Facebook.

Alvin Jensen, morten rosendahl larsen, Bjarne Andersen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Kim Folke Knudsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Politisk løgn trives der, hvor myndigheder, stater eller stærke økonomiske interesser forhindrer meningsudveksling eller vil styre indholdet af informationer. Kampen om meningsdannelse har eksisteret siden oldtiden. Et stærkt demokrati, ytringsfrihed, åbne platforme for medierne, og en veluddannet befolkning kan godt gennemskue FAKE NEWS, også i de tilfælde, hvor du først falder i for retorikken og senere indser, at retorikken driver gæk med læserne. Informationskilderne i nutidens samfund er enorme i forhold til den gang, hvor et parti kunne manipulere og udbrede løgnagtige nyheder til et helt lands befolkning.

Sup Aya Laya, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Det ER fake news og ekkokamre, der har skabt den politiske uro, vi står midt i. Hvad der er en misforståelse er at tro, at fake news er et nyt fænomen, men det er det slet ikke - den akademiske disciplin "retorik" har siden sin opfindelse bestræbt sig på at vinde enhver argumentation med alle midler, i modsætning til filosofien, som begrænser sig til at bruge gyldige argumenter, der hviler på sande præmisser. Videnskaberne er således arvtagere af filosoffernes kvalitetskrav og ikke retorikernes.

Retorikerne derimod har kronede dage i vire dages spinindustri, som dog ikke er en kvalitativ nyskabelse, men blot en systematisering og effektivisering af de mange former for agitation, manipulation og propaganda, som til alle tider har været anvendt af magthaverne for at overbevise masserne om diverse tvivlsomme politiske standpunkters fortræffelighed.

Så det er utvivlsomt rigtigt, at den enkelte fake nyhed ikke har den store gennemslagskraft, men det er ikke til at komme udenom, at det samlede bombardement af halve sandheder og halve løgne gennem mange, mange år har skabt en sammenhængende ideologisk overbygning, som ikke svarer til den levede virkelighed.

"Det går ufattelig godt" siger dronning og statsminister i kor, men det er og bliver en halv sandhed, for mange af os kan ikke se hverken det gode eller det ufattelige. Det kræver konditionering at mene, at hvad der er godt for F. L. Schmidt er godt for Danmark, og at hvad der er skidt for de fattige ikke spiller nogen nævneværdig rolle i den store sammenhæng.

Som fattig tillader jeg mig at kalde sådanne påstande for fake news. Jeg kunne også bare kalde det propaganda. Det eneste nye er, at fake news er et rimeligt veldefineret underbegreb der tilhører det overordnede og diffuse begrebskompleks "agitation, manipulation og propaganda".

Når det er sagt, kan jeg erklære mig enig i overskriftens sidste sætning: "Det er politik", der har skabt den politiske uro vi står midt i, og et af midlerne har netop været den stadige udbredelse af den form for fake news, som vi er blevet (næsten) blinde for, fordi vi har hørt det så mange gange. Gentag løgnen, og den vil ende med at have status af sandhed.

jørgen djørup, Espen Bøgh, Henrik holm hansen, Anders Graae, Carsten Svendsen, Jørgen Kærbro Jensen, ulla enevoldsen, morten rosendahl larsen, Sup Aya Laya, Flemming Berger, Johnny Winther Ronnenberg, Mogens Holme, Michael Friis, Karsten Lundsby, Martin Madsen, Bjarne Andersen, Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Jens Bruun, Mikkel Rytzel, Henrik Leffers, Philip B. Johnsen, Troels Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Palle Yndal-Olsen, Torben K L Jensen, Egon Stich, Stig Bøg, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Jeg vedholder at der simpelthen ikke er noget, der hedder fake news. Det er, på linje med populisme og frygtkultur, en del af en diskurs, som journalister og etablerede politikere har opfundet. Målet er ganske rigtigt at forklare det neo-demokratiske samfunds økonomiske og kulturelle deroute på en facon, der kan bibeholde systemet som det er.

Endnu en gang; der findes ikke fake news. Der findes heller ikke et 'Brexit' eller et 'Grexit ej heller indes der 'populisme''; det er smarte begreber der ikke beskriver virkeligheden .. Og og hvor smarte er de så egentlig? Hvis politikerne havde været mere populistiske - dvs fulgt folkets populære ønsker - så havde vi jo nok ikke haft dette røre til at starte med. Magthavnerne vil imidlertid forvanske og pervertere folkets ønsker, så det tager sig ud som en trussel mod både humanismen og demokratiet; økonomisk ulighed ignoreres også kalder man sine egne vælgere for fremmedfjendske racister, trolde eller lignende .. Valgnederlag bliver russernes skyld osv. Alt for ikke at anerkende systemets objektive problemer.

At man internaliserer en vinklet version af virkeligheden, der forstås mellem bestemte briller kan simpelthen ikke fortjene et helt nyt og hyper alarmistisk begreb. Tillader man det så medgiver man samfundets magthavere at propaganda i dag er væsensforskelligt fra tidligere tider, samt at vi behøver magthaverne til at "beskytte" os fra de "falske" nyheder.

Populisme kalder man social uro, hvis socio-økonomiske årsag man ønsker at fordreje til fremmedfjendskhed og intolerance.

Fake news kalder man nyheder, der på ubelejlig vis vinkler et perspektiv, som man ikke er glad for i vesten.. Ellers ville vi jo også anerkende propagandaen fra vestlige medier, men det gør vi naturligvis ikke og det afslører, for mig at se, begrebernes hykleriske rolle i magthavernes diskurs. Hvorfor skulle man dog indlade sig på den diskurs?

Bjarne Bisgaard Jensen, morten rosendahl larsen, Sup Aya Laya, Johnny Winther Ronnenberg, Michael Friis og Jens Bruun anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

99,9% af den samlede daglige politisk brug af manipulation, propaganda og fake news, som hele verden, har måtte slås med de seneste år, bygger på et og samme dilemma.

Forbrugsdrevet økonomisk vækst på energi fra olie, gas og kul er ikke rentabelt længere.

Årsagen til at man ikke kan sammenligne med fortidens almindelige brug af politisk retorisk manipulation og propaganda er, at de løgne borgerne i hele verden i dag bliver stopfodret med på daglig basis, er af eksistentiel karakter.

Alvin Jensen, Steffen Gliese, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Hvor få har det meste, de fleste for lidt /
De lever på løgnen, den passer dem bedst"

Georg Metz i Information.

Mogens Holme, Torben K L Jensen, Philip B. Johnsen og Runa Lystlund anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Dennis Jensen, jeg er sådan set enig med dig i, at "fake news" er blevet skabt som propagandistisk begreb med henblik på at lægge afstand til de "alternative nyheder", som går magthaverne imod, og netop med det formål at cementere main stream nyhedernes amerikanskvinklede sandhedsværdi over for diverse tvivlsomme konspirationsteoretiske websites og diverse russiske statsejede og verdensomspændende medier, som vinkler deres historier i russisk favør.

Trump greb så ordet og vendte det mod den liberale presse, som selv anvender ordet og bruger det til at afsløre Trump og hans "alternative kendsgerninger".

I denne alles kamp mod alle står begrebet "fake news" tilbage som et veldefineret begreb, som kan bruges af alle, også af os - især af os!!! - på venstrefløjen.

Definition:

Fake news := fingerede nyheder; opfundet materiale, sindrigt manipuleret til at fremstå som troværdig, journalistisk rapportering, der let spredes online til et stort publikum, som er villigt til at tro på historierne og sprede budskabet ... det definerende træk ved fake news er ikke, at de er faktuelt falske, men at de giver sig ud for at være journalistik og sandhedssøgning, mens målet reelt er et helt andet (Hendricks og Vestergaard: Når virkeligheden taber, p. 109).

Vi har ikke tidligere haft et ord for netop denne kategori af retorisk manipulation, som optræder side om side med kategorierne "alternative kendsgerninger", "spidsvinklinger", "sandhed i udvalg", "rygter", "løgn" og "bullshit" - alt sammen begreber, der ikke er synonyme, men som hver især har en rimelig velafgrænset betydning, og som alle falder under overbegrebet "agitation, manipulation og propaganda".

Der er visse fordele forbundet ved at filosofere med en hammer og blot kalde det alt sammen for løgne, men man kan af og til nå dybere ned i materien ved i stedet at filosofere med en skalpel.

Carsten Svendsen, morten rosendahl larsen, Sup Aya Laya, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Frede Jørgensen, Jørgen Wassmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Titlen på Hendricks og Vestergaards bog er: "Fake news. Når virkeligheden taber." Sorry!

Steffen Gliese, Frede Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Fake news har altid eksisteret i al form for politik. Det være sig grøn eller sort, rød eller blå. Tidligere kaldte vi fænomenet for propaganda, men ved at omdøbe begrebet håbede nogle på at gøre det til en 'dem og os' situation og således foretage en udskamning af alle andre end os med 'de rigtige meninger'. Forsøget mislykkedes, og nu er vi tilbage til start. Tilbage til tiden før Fake news.

De store medier, inkl. ritzau, står for store mængder falske nyheder.
F.eks. er Podem i Catalonien konsekvent blevet omtalt som et af de spanskvenlige partier, i virkeligheden de hverken for Spanien eller for en catalansk løsrivelse.
Der var også en masse falske nyheder om Europol-aftalen efter Nej-et i folkeafstemningen, som det dels blev påstået slet ikke kunne lade sig gøre, eller i hvert fald ville tage mange år at lave og dels blev påstået ikke ville give de samme muligheder som før. I virkeligheden er den der, og i praksis fungerer det som før.
Regeringens liste over boligområder som de gerne vil kalde et grimt ord er også en falsk nyhed, bl.a. fordi den bygger på falske tal om uddannelsesniveauet. Ikke desto mindre tages den, og Løkkes nytårstale for gode vare og får 100 % lov til at sætte dagsordenen i de store medier.
Sågar bruges lige præcis uddannelseskritieriet (med de falske tal) til at karakterisere et boligområde i Greve i en ritzau-historie, der bringes i Information i dag.

Link til dokumentation om de falske tal:
http://www.fagbladetboligen.dk/articlelibrary/2017/november/13-ud-af-25-...

Bjarne Bisgaard Jensen, ulla enevoldsen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Der er ingen udsigt til en bæredygtig omstilling, der kan skabe en global samlet set økonomisk forbrugsdrevet vækst, de menneskeskabte klimaforandringer accelerere ude af kontrol og nu er der politisk panik før lukketid.

Vores politikere kan ikke længere forholde sig til fakta fem minutter i streg og pisker nu den ene syndebuk efter den anden.

Eva Schwanenflügel

Philip B. Johnson :
"Panik før lukketid".
Black Friday of democracy, anything goes, cheaper and cheesier that before.

Lukketid bliver der ikke. Planeten skal nok bestå når vi mennesker har ødelagt jordens mulighed for at understøtte vores arts mest basale behov for temperatur, ilt, føde osv. Der kommer bare nye mere primitive arter når pattedyrene forsvinder.

Man må drage i tvivl menneskets selvforherligelse som værende en intelligent art når vi gør alt for i fællesskab at ødelægge de forhold der understøtter vores eksistens.

Vi er en invasiv, dominerende art der ikke kan se ud over vores egen levetid.

Anders Graae, Bjarne Bisgaard Jensen, Sup Aya Laya, Flemming Berger, Frede Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Tina Larsen,
Du har helt ret.
Men der er altså mennesker, der ønsker en anden udvikling.
Måske kan vi kalde os "drømmere"?

Det vil jeg egenligt godt bestride. At mennesker ønsker en anden udvikling er ikke det samme som at aktivt søge den. Det er bare en tanke. Omend den måske er tilbagevendende er den stadig et udtryk for ansvarsfralæggelse "det nytter jo alligevel ikke noget", "hvad kan jeg gøre?" osv.

Alle kan i et velmenende sekund ønske noget godt og dejligt men det der gør os uintelligente som art er den manglende vilje til at ofre os og agere på det vi godt er klar over er mest hensigtsmæssigt i det lange løb.

Jeg ville ønske jeg havde gjort noget hører man ofte folk sige. Som regel når det er for sent :)

Eva Schwanenflügel

"At mennesker søger en anden udvikling er ikke det samme som at aktivt søge den. Det er bare en tanke".
Tina Larsen.

Måske netop på Dream-området?

Jeg er ret bekymret over hvad der foregår på dette område, og er ikke i tvivl om at myndighederne vil forsøge at få gennemført censur på nettet.

Se f.eks. i link: EU inviterer alle til at skrive, hvad de synes er det største problem i forhold til fake news, og vil baserer lovgivning på det indsendte. Hvor LOVLIGT indhold på nettet vil blive . . . hvad ved vi ikke endnu.
Vi ved at dem der har råd til trolls, kan få sendt rigtig mange indsigelser afsted.

Følger man lægemiddelstyrelsens direktør Thomas Senderovitz og hans - og dermed også Sundhedsstyrelsens - venner Morten Elsøe, Stinus Lindgreen og professor Peter R. Hansen på twitter, er det tydeligt at de er nærmest aggressive overfor mennesker, der hellere vil spise kosttilskud, homøopati eller tror på at urter har medicinske virkninger; eller medier der formaster sig til at trykke en artikel der ikke latterliggøre akupunktur og økologi. Jeg gætter på at de, og Sundhedsstyrelsens såkaldte ambassadørkorps (det vi andre kalder trolls) nok skal få sendt stakke af mails afsted.
https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu-vil-have-din-hjaelp-til-bekaempe-fak...

Sundhedsministeren fortalte i sommer at dr. Google er en fare for demokratiet. Dét er noget af et statement. Hvis det altså ikke er fordi man er medicinalfirmaernes talerør
https://www.dr.dk/nyheder/udland/eksperter-og-minister-drop-google-og-st...

Og som man kan læse i Mandag Morgen, kigger man på om algoritmerne skal ændres, så vi ikke får samme adgang til de nyheder vi godt vil læse:
https://www.mm.dk/artikel/kommissaer-i-sandhedens-tjeneste

Og nu når jeg er inde på en kombination af mine ynglingsemner (data/sundhed), var der en ret interessant artikel forleden:
http://denoffentlige.dk/din-dna-til-salg-staten-vil-tjene-paa-dna-sundhe...

Anders Graae, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Tina Larsen anbefalede denne kommentar

Nok var Trumps sejr overraskende, men dog ikke mere end at alle vidste, at det ville blive et tæt løb. Det for mig mest ufattelige er, at en lille, men helt afgørende, i øvrigt veluddannet, del af vælgerne i denne situation stak hovedet så dybt ned i busken, at de nægtede at se i øjnene, hvilken ulykke Trump ville blive for hele verden og valgte at spilde deres kostbare stemme på Jill Stein og andre sidste dages hellige. DE er i mine øjne de ansvarlige, for de vidste, at deres stemme ville gavne Trump, ikke Hillary. DE bragte Trump til magten med åbne øjne, og deres krokodilletårer over ham i Det Hvide Hus er det rene hykleri.

Samme tragedie som i 2000, da Ralph Nader tog de afgørende stemmer fra Al Gore, så vi fik George Bush. Bare værre, omfanget af Trumps idioti taget i betragtning.

Niels Duus Nielsen

Tak for linket, Sup Aya Laya; lad mig straks præcisere, at jeg har studeret retorik i flere år (dog uden at tage nogen eksaminer), da det blev tydeligt for mig som filosof in spe, at hvis man vil have kontakt med såkaldt almindelige mennesker, er man nødt til at betjene sig af et andet sprog end filosoffernes knastørre fasprog.

Forskellen for mig at se er, at filosofien er forpligtet på den logiske sandhed og videnskabernes grundlag, mens retorik mere er en kunstart, som får sandhederne til at glide bedre ned, end filosoffernes virkelighedfjerne terminologi formår. Filosoffer søger sandhed, retorikere søger overbevisningskraft.

Den anden forskel er, at retorikken er mere forpligtet på den æstetiske skønhed end på den logiske sandhed, hvorfor det er muligt at begå et retorisk skønt storværk, der er fuldt af løgn. Det er lidt sværere at fremsætte direkte løgne i en filosofisk sammenhæng, fordi er altid står en mindre hær af kolleger parat til at skære din argumentation i småstykker, hvis ikke den holder vand.

Retorikerne kan så forsvare deres kunst ved at inddrage etikken i de retoriske overvejelser, men det er ikke en intrinsisk fejltagelse at undlade at inddrage etikken, eller forvrænge de etiske begreber, så de passer ind - i modsætning til inden for filosofien, hvor etikken er en uomgængelig del af ethvert filosofisk projekt.

Et eksempel på dygtig anvendt retorik i det usandes tjeneste er dagens kronik af Christopher Arzrouni, som netop anvender retorikkens kneb og en forvrængning af en række etiske fundamentale figurer til at argumentere for en moderne form for selektiv eutanasi.

Jeg henviser hermed til min kommentar til Arzrounis tekst:

https://www.information.dk/debat/2018/01/pandora-bestemme-lukker-barn-do...

Niels Duus Nielsen

Niels Sauer, ikke ti vilde heste ville kunne få mig til at stemme på Mette Frederiksen, selv om en "spildt" stemme på Enhedslisten blot vil betyde, at det er Lars Løkke Rasmussen, der bliver statsminister. Fordi en stemme på Mette Frederiksne er en blåstempling af hendes politik, og det vil jeg simpelthen ikke være med til.

Jeg er helt med på de valgtaktiske overvejelæser, du gør dig, og du har jo ret, men det ændrer ikke på, at jeg ikke vil være med til at stemme på et lyseblåt parti, selv om det så betyder, at jeg får en mørkeblå statsminister.

Jeg vil have en rød statsminister, så hvorfor skulle jeg spilde min stemme på at hjælpe de borgerlige? Hvis min røde stemme alligevel fører til blå politik, vil jeg da hellere helt undlade at stemme - men nu har jeg så EL at stemme på, så det gør jeg så.

Eva Schwanenflügel

Sup Aya Laya,
Mange tak for linket til "Den Offentlige".
Historien her bekræfter helt min overbevisning om, at Danmark er på vej i fascistoid retning, med censur og overvågning af den enkelte, der får STASI til at minde om en rar hyggeonkel !
Det er dybt ulækkert, at det danske Folketing vil kommercialisere befolkningens sundhedsoplysninger, især med henblik på sociale besparelser og samarbejde om fase 1 forsøg på mennesker.
Jeg tror jeg skal melde mig ind i Patientdataforeningen.

@ Eva
Selv tak. Efterfølgende kom dette tweet:
https://twitter.com/ThomasBirk/status/948975390197977088
Det er gratis at være medlem af Patientdataforeningen:
http://patientdataforeningen.dk/

@Niels
Selv tak. Jeg er vild med filosoffer! Minus Hendricks.
Har du skimmet specialet?
Det Pontoppidan undersøger i specialet er, om man skal lade være med at inddrage etikken i vurderingen af retoriske tekster. De har - som du også skriver -som formål, at overbevise ved hjælp af de bedste momenter.
Det jeg selv lige har været optaget af i denne forbindelse er:
Vi er vant til at politikernes taleskrivere undlader og fordrejer argumentation, for at præsentere politiske ideer & værdi bedst muligt.
Jeg har ikke selv tidligere tænkt på tekster fra ministerier, som afsendt fra een 'organisme' der har en politisk dagsorden. Men efterhånden er der vel konsensus om, at embedsværket er politisk. Og da jeg så hvor VILDLEDENDE Sundhedsministeriets svar var - på den kritik der kom efter lovforslaget om et Nationalt Genom Center blev fremstillet, og havde læst specialet gav det god mening. Ministeriet er ikke interesseret i etik og moral, og det skal vi så heller ikke forvente af dem. Men så må journalisterne - hører I journalister? - påpege fejl og mangler.
Sundhedsministeriets svar: http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Medicin/2017/December/Myter-og-sandhed...
Thomas Birks respons (læge, ikke-retoriker): http://denoffentlige.dk/retten-til-dit-liv-er-ved-blive-ophaevet-myndigh...

Jeg har ikke haft tid til at læse din kommentar om sir Hiss endnu

Niels Duus Nielsen

Sup Aya Laya, jeg har kun skimmet resumeet af Christina Pontoppidans speciale, men det var nok til at erklære mig uenig i specialets hovedtese:

"Specialets overordnede tese er, at redelighedsnormen er problematisk som norm inden for et teknisk retoriksyn..." - basalt set fordi retorikken måles på sin overbevisningskraft, hvorfor det rent teknisk er tilladt at være uredelig i sin manipulation af tilhørerne (for nu at sætte det på spidsen). Målet, altså overbevisningskraften og ikke sandheden, helliger midlet, med andre ord.

En løgn kan ikke overbevise, påstår Christina Pontoppidan endda, hvorfor jeg selvfølgelig måtte ind i teksten og se nærmere på, om dette er en a priori påstand, eller om hun begrunder den, og så vidt jeg kan se belægger hun dette synspunkt med en lang række citater fra diverse anerkendte retorikere, fra Aristoteles over Cicero og Quintilian til Koch og Onsberg, som mere eller mindre entydigt forsikrer os om, at en løgn ikke kan overbevise. Uden dog selv at begrunde påstanden yderligere.

Men at påstå at en løgn a priori ikke kan overbevise uanset hvilken kontekst, den fremføres i, er efter min mening enten et udtryk for manglende evne til filosofisk tænkning (dvs. mangel på sund fornuft), eller udtryk for uredelighed.

Nu har jeg jo nok læst for meget Platon, hvorfor jeg er forudindtaget imod sofisteriet, men selv om jeg har stor respekt for den retoriske kunst, og selv bestræber mig på at anvende dens principper efter bedste evne, finder jeg det alligevel bekymrende, når så mange retorikere finder sig en levevej som spindoktorer på Christiansborg.

Som der står på KUs hjemmeside: Man kan blive "taleskriver i et ministerium, kommunikationschef i en kommune eller rådgiver, redaktør eller på anden måde kommunikationsansvarlig i en medievirksomhed eller i en interesseorganisation" - med andre ord: Man kan blive en af de glatte typer, som får løn for at tale udenom og holde pressen og den interesserede offentlighed hen med udenomssnak, netop fordi man ikke er forpligtet på sandheden, men alene på overbevisningskraften.

Pontoppidans forsvar af retorikken ser således retorikken som en rent teknisk aktivitet, og ser helt bort fra den sociale kontekst, retorikken indgår i.

Hitler var en af de største retorikere, der nogensinde har levet, hvilket for mig at se viser, at retorik aldrig kan stå alene, men altid skal vurderes i forhold til den sammenhæng, kunsten indgår i. Ligesom matematik kan tjene både det gode og det onde, er retorik et neutralt værktøj ("techne" hos Aristoteles) hvis værdi afhænger af dets brug. I sig selv kan retorikkens eget mål - overbevisningskraften - ikke hellige noget som helst, derimod skal den konkrete retoriske tekst altid vurderes ud fra dens sandhed. Hitlers taler er mesterværker set fra et teknisk retorisk synspunkt, og vi alle kan lære meget af Goebbels om overtalelsesteknik. Men Hitlers taler er samtidig skoleeksemplet på, hvordan en rent teknisk tilgang til talekunsten kan have grusomme konsekvenser.

Jeg vil anbefale enhver retoriker at læse Albert Speers erindringer og Gitta Serenys biografi om samme, for at få et indtryk af det dilemma, der opstår, når man forsøger at navigere efter et rent teknisk kompas i en verden, hvor det er politik og ikke etik, der har det sidste ord. Speer var en meget dygtig tekniker på sit felt, og han måtte resten af livet kæmpe med følgerne af, at han havde lukket øjnene for de etiske spørgsmål for i stedet at koncentrere sig om krigens rent tekniske aspekter.

Personligt bestræber jeg mig på, at der er overensstemmelse mellem mine moralske værdier og hvad der kommer ud af mund og tastatur. Og anser det for en 'dyd', som Verden godt kunne bruge mere af.
For mig giver det god mening - som tingenes tilstand er - at betragte den offentlige kommunikation som retorisk kommunikation. Jeg har ikke tidligere opfattet ministerielle skrivelser som sådan. Naivt.
Med hensyn til brug af taleskrivere osv i det politiske niveau, ja - så kan man sige at der ikke er meget autenticitet tilbage hos politikere. Men hvis jeg kunne hjælpe det parti jeg stemmer på, ved at formulere deres budskaber så de fik flest mulige stemmer, ville jeg gøre det. Man kan jo håbe at det er dét, der driver de ansatte. Og jeg læser Pontoppidans speciale som en forventningsafstemning til retoriske tekster, samt en opfordring til journalister om at være vakse ved havelågen.
God weekend

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Niels Nielsen, heller ikke jeg kunne finde på at stemme på S bare for at undgå V. Det er forskellen mellem de to partier alligevel alt for lille til, og et S, der fører V-politik eller det der er værre, er langt værre end en V-regering med en S-opposition.

Men i valget mellem Trump og Hillary var proportionerne mildest talt anderledes. Der stod uendeligt meget mere på spil end den reelt meget lille forskel på S og V her til lands. .