Leder

Der findes en drøm om ét Korea, men den må ikke stå i vejen for et demokratisk Korea

Debat
5. januar 2018

To gange hver dag i to år har Sydkorea forgæves forsøgt at komme igennem på den særlige telefonlinje til Nordkorea. Pludselig onsdag morgen blev røret taget. Telefonforbindelsen mellem syd og nord var genetableret og dermed muligheden for at genoptage dialogen om fred på Den Koreanske Halvø.

Efter to år med nordkoreanske atom- og missiltests og skudepisoder over grænsen skiftede Kim Jong-un efter nytår til en anderledes forsonende tone. I sin nytårstale åbnede han for muligheden for at sende en nordkoreansk delegation til det forestående Vinter-OL i Sydkorea og sendte en hilsen til alle i syd, der kæmper for »landets genforening«.

Den Koreanske Halvø har været delt i to ved den 38. breddegrad, siden Korea-krigen blev afsluttet med en våbenhvile i 1953 og splittede familier fra hinanden.

Alligevel findes der en drøm om ét Korea.

Nord- og Sydkorea har flere gange brugt internationale sportsbegivenheder til at vise vilje til forsoning. Atleter fra de to lande marcherede under samme flag – det såkaldte Genforeningsflag – ved Vinter-OL i Torino i 2006 og ved de Asiatiske Vinterlege i Changchun i 2007, men har ikke gjort det siden. Det vil derfor være et stærkt signal, hvis Genforeningsflaget bliver taget frem igen, når Sydkorea den 9. februar åbner Vinter-OL i bjergbyen Pyeongchang 80 kilometer fra grænsen til Nordkorea.

Et flertal i den sydkoreanske befolkning drømmer om, at Syd og Nord en dag vil genforenes til ét Korea, som det så ud, før Japan koloniserede landet i 1910. Det viser blandt andet en rapport fra The Asan Institute for Policy Studies fra 2015. Lignende undersøgelser kan ikke laves i det lukkede Nordkorea, men officielt er politikken i både Seoul og Pyongyang, at de to lande en dag skal forenes til ét.

Sydkoreas præsident Moon Jae-in, der er søn af to nordkoreanere, som flygtede til Sydkorea i 1950, er en ivrig fortaler for genforening. Og til amerikanernes store skepsis har han endog argumenteret for, at en genforeningsproces skal ske i samarbejde mellem nord og syd og ikke, som amerikanerne ønsker, styres fra Seoul.

Selv om det er en tilnærmelse til Nordkorea, er det uvist, om Kim Jong-un overhovedet vil acceptere en foreningsproces, hvor Kim Jong-uns Koreanske Arbejderparti fungerer i sameksistens med den demokratisk valgte sydkoreanske regering.

Kim Jong-un har ingen erfaring med at dele magten og slet ikke med en politisk modstander som den sydkoreanske, der repræsenterer en stærkere økonomi og et befolkningstal, der med sine 52 millioner er godt dobbelt så stort som Nordkoreas. Men vigtigst af alt er det et ufravigeligt krav fra Nordkorea, at USA trækker sine styrker tilbage fra Den Koreanske Halvø.

Det krav deles af Beijing, der ikke ønsker en fortsat amerikansk militær tilstedeværelse på den anden side af grænsen efter en eventuel genforening. Selv om Kina i løbet af de sidste to årtier har udvidet sit handelssamarbejde med Sydkorea betragteligt, vil Kina formentlig kræve, at genforeningsprocessen også indebærer et opgør med den amerikanske dominans på Den Koreanske Halvø.

Det kræver et brud med den militære alliance mellem Seoul og Washington, der siden Anden Verdenskrig har skabt mulighed for, at Sydkorea har udviklet sig fra et forarmet autoritært styre til et demokrati, der udover at være verdens 11. største økonomi også rangerer som et af de mest attraktive lande at investere i.

Selv om en genforeningsproces mellem nord og syd i første omgang handler om forsoning og om at give brødre og søstre på hver side af grænsen mulighed for frit at mødes igen, så handler det også om at sikre det unge sydkoreanske demokratis overlevelse og opretholdelsen af den liberale økonomiske orden.

En total amerikansk tilbagetrækning fra Den Koreanske Halvø vil give Kina mulighed for at øge sin dominans i regionen. Og ser man på, hvordan Kina i de seneste år har øget sin politiske indflydelse i den tidligere britiske koloni Hongkong, står det klart, at Kina ikke vil være garant for et demokratisk Korea.

Drømmen om ét Korea er sympatisk og kræver det internationale samfunds fulde opbakning, men målet om fred og stabilitet på Den Koreanske Halvø må aldrig stå i vejen for den demokratiske udvikling i det sydkoreanske samfund.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her