Leder

Det er først racistisk, hvis en brun dreng ikke må iføre sig en trøje med en abe

10. januar 2018

På H&M’s britiske onlinebutik har man kunne købe en grøn hættetrøje til børn med teksten ’Coolest Monkey in the Jungle’ skrevet hen over brystet. Drengemodellen, der bærer trøjen, har hænderne i bukselommerne og kigger alvorligt ind i kameraet. Som modeller nu gør.

Men drengen er brun. Og det er netop hans hudfarve, der har fået internetpolitiet på barrikaderne.

»Hvis idé var det, H&M, at få denne lille søde sorte dreng til at bære en trøje, som beskriver ’den sejeste abe i junglen’? Jeg mener. What?« tweetede den britiske blogger Stephanie Yeboah søndag.

Siden har kulturpersonligheder og menigmænd stået i kø med racismeanklager rettet mod H&M. Senest har den canadiske musiker The Weeknd proklameret, at han er »voldsomt stødt« over modelfotoet og dropper sit samarbejde med den svenske tøjgigant.

H&M har allerede lagt sig fladt ned, undskyldt og fjernet fotoet fra alle platforme, og trøjen fra butikkerne. Det er ikke første gang, tøjkæden ender i et identitetspolitisk stormvejr. Da H&M i 2015 åbnede en butik i Sydafrika, blev de kritiseret for ikke at bruge nok farvede modeller i deres globale kampagne. Også dengang undskyldte H&M.

Først rettede tøjgiganten ind efter anklager om for få farvede modeller. Nu retter de ind efter anklager om at bruge en farvet model forkert. Det er altså ikke nemt at navigere uden om alle bump i det højspændte identitetspolitiske landskab. Især ikke når temaet er farve og etnicitet.

Man kan undre sig over, at ingen hos H&M forudså shitstormen og trak i nødbremsen, inden billedet af en brun model iklædt en trøje med et abeslogan nåede firmaets webshop. Det er trods alt ikke mere end et par hundrede år siden, at farvede mennesker konsekvent blev sammenlignet med aber. De fleste danskere kan nok også huske dengang tv-vært Line Baun Danielsen på Go’ Morgen Danmark udbrød om en mørk mand på en båd:

»Er det en abe?«

I dag, ti år senere, må hun stadig forsikre, at der intet ondt var bag ordene.

Men man kan ikke sætte lighedstegn mellem H&M’s identitetspolitiske tonedøvhed og racisme, hvilket ellers har været den udbredte automatreaktion blandt koret af forargede. Det bliver først racistisk, hvis en brun dreng ikke må iføre sig en trøje med en abe. For det ville være et udtryk for, at omverdenen stadig tænker på ham som en.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjørn Pedersen
  • Christian De Thurah
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Torben Skov
  • Toke Andersen
  • Kjeld Christensen
  • Klaus Seistrup
  • Hans Martens
Bjørn Pedersen, Christian De Thurah, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Torben Skov, Toke Andersen, Kjeld Christensen, Klaus Seistrup og Hans Martens anbefalede denne artikel

Kommentarer

det er desværre ikke et par hundrede år siden, som der står i artiklen, vel knap hundrede, men problemet er i virkeligheden at et sådant billede stadig kan vække forargelse. Det betyder nemlig at der stadig tænkes i de gamle baner for overhovedet at lægge mærke til at det kunne være et problem. Vi er først nået til ligeværdighed, når ingen længere bekymrer sig over sådan et billede. For der er vel ingen, der mener, at man ikke kunne have en hvid dreng eller pige posere med trøjen?

Vibeke Hansen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Charlotte Heglund, Torben Skov, ingemaje lange, Egon Stich, Merete Schmidt og Lykke Ravnager anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Jeg har ikke hørt nogen kalde det racisme. Jeg har hørt folk kalde det upassende, stødende og ubetænksomt til et punkt, hvor man bliver nødt til at antage, at det er gjort med vilje. Dog næppe grundet racisme (selvom selv det virker mere plausibelt, end at kampagnen skulle være godkendt uden (bag)tankevirksomhed involveret overhovedet).

Mon ikke det mest sandsynlige er, at IKEA har kalkuleret med en omtalegivende shitstorm og så det uundgåelige modtryk fra de politisk ukorrekte, der selvfølgelig det forgangne døgn har tilbragt adskillige øvetimer foran spejlet med at forme munden til et ekstra klangfuldt "NEGER!" og få den uskyldigt provokerende attitude helt på plads til endnu en gang " ... for man er faktisk først racistisk, når man IKKE siger "NEGER!" ..."

Jeg synes det er fedt at HM lave en sådan reklame. De har ikke lagt mærke til modellens farve, det var bare en pæn dreng, som er en god model. Men artiklen rammer plet. Tak for den. Jeg vil købe nogen til mine drenge :-)

Charlotte Heglund, Ole Kjeldgaard og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Troels Larsen

Det er besynderligt. Man gad vide, hvordan proceduren er til en H&M fotografering. Har man X antal modeller, der alle fotograferes med alle de forskellige slags tøj og vurderes derefter? Fordeler man tøjet tilfældigt? Tænker man "her står 'abe', lad os få den trøje på den brune dreng" (nok ikke)?

Det er da temmelig morsomt, hvis H&Ms markedsføringsafdeling simpelthen ikke har opfattet et problem.

Det minder om et afsnit af South Park, hvor byen bliver splittet over et gammel byflag - 4 hvide mænd, der hænger en sort mand - hvor drengene slet ikke opfatter racismen og i stedet tror kontroversen handler om dødsstraf.

https://en.wikipedia.org/wiki/Chef_Goes_Nanners

Men mon ikke Anders Sørensen har fat i noget. Det er måske dårlig omtale, men ikke så dårligt, at det ikke opvejes af i sig selv at være omtale.

Bjørn Pedersen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Jeg anser Louise Schou Drivsholms debat-indlæg som værende meget éndimensionelt, da det kun fokuserer på ét billede og ét udsagn. Har skribenten kun refleksagtigt trykket på tasterne uden overhovedet at gøre sig umage, at se sagen som helhed? Det, mener jeg, kommer meget tæt på det, der kaldes 'Fake News'!

Om det er passende eller upassende, at en sort dreng vises i et shirt med påskriften: 'Coolest monkey in the jungle' kan diskuteres fra forskellige synsvinkler. Men når H&M selv sørger for, at spillerummet for fortolkninger indsnævres, så bliver det en helt anden sag.

Og det har H&M gjort, ved bl.a. at fotografere en hvid dreng for den samme serie, hvor påskriften lyder: 'Survival expert'.

Her et link, hvor begge shirts - og begge modeller! - vises:

http://www.adweek.com/brand-marketing/hm-is-under-fire-for-modeling-its-...

Det er en ommer, Louise Schou Drivsholm!

Vibeke Hansen, Markus Lund, Eva Schwanenflügel, Charlotte Heglund, Troels Ken Pedersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Vi er alle primater. Også dig og også mig. Vi er mere skaldede end de andre aber, og nogen siger vi er klogere og mere intelligente. Her kunne man så bemærke at en gorilla også er klogere end en bakterie. Alting er dejligt relativt.

Det ville være dejligt, hvis alle aberne her på planeten kunne droppe deres kultur og indse at de biologisk bare var ens aber på stenkuglen i det ydre rum. Det kan de næppe, for kultur, adfærd og frygt for alt det de ikke kender, er til en vis grad bygget ind i deres gener, og derudover er der meget som tyder på at bla. den stenkugle de lever på, fra naturens side, er 100% deterministisk, og at det også gælder for alle aberne. Det er der mange aber som ikke bryder sig om at acceptere, og det kan man iflg. deterministerne ikke gøre noget ved, fordi determinismen styrer det hele alligevel.

Selv med den viden, er det stadig påfaldende kvajet af de aber som fik idéen til annoncen, og de aber som ikke hev i bremsen.

(Misantrop? Ja, så gerne! ;)

Eva Schwanenflügel, Britta Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Børn er små aber, uanset hudfarve.

Mit yndlingsskældud, da min søn og hans venner var i den alder, var "Hallo, styr jeg, aberøve". Det grinede de meget af, ungerne. Også dem med mærkelige efternavne. For aber er jo både sjove og frække, synes børn. Havde man kunnet købe T-shirten dengang, så jeg ville helt sikkert have købt en til ungen.

Så jeg tror derfor også, at H&Ms reklameafdeling har været helt bevidst om, hvad den gjorde, hvilket jeg selvfølgelig højhelligt tager offentligt afstand fra, uden at det dog forhindrer mig i at trække på smilebåndet.

Det mest bekymrende er efter min mening den underliggende accept af konkurrencestatens principper: Allerede som børn skal vi vænnes til, at det handler om at overleve frem for at leve.

Stakkels unger.

Karin Hansen, Eva Schwanenflügel og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Og nej, Morten Balling, alt tyder på, at determinismen er et forsøg på at fralægge sig ansvaret, i stedet for at bruge sin vilje til at firandre verden. For hvis jeg alligevel kun gør, hvad jeg er determineret til, er det jo ikke min skyld, men samfundets. Offermentalitet!!!

Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Niels

Her midt i eksamenslæsningens overspringshandlinger er der mange ting, som står ekstra klart for mig :) Også min offermentalitet, samt at jeg næppe kan gøre noget ved den.

Og ja, hvis man kunne få den hoodie i XL ville jeg også synes den var lidt fed til mig selv. Jeg er dog også (qua min deterministiske væren), havnet der hvor det er forståeligt for mig, at pt. er vi endnu ikke nået dertil, hvor jeg kan bruge udtrykket "lede svans" overfor mine homoseksuelle venner (selvom de internt bruger udtrykket med fornøjelse). Jeg må nok også acceptere at mine marokkanske bekendte bedre kan bruge udtrykket "skide fremmedarbejder" overfor hinanden med et smil, og at det ikke ville fungere ligeså godt hvis jeg brugte det.

Kirsten Andersen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Britta Hansen, Nette Skov og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Mikkel Madsen

Han er vel ikke brun, men sort?

Det er vel det, hele diskussionen kommer af; at det var en del af den racistiske diskurs i tidligere tider at sammenligne sorte med aber.

Er det ikke dem som bliver fornærmede som har et racistisk problem? Nemlig at de et eller andet sted synes at sorte ligner aber, derfor reaktionen. Sorte mennesker er ikke mere sammenlignelige med aber end andre mennesker, det er et faktum. Så hvorfor overgive sig til stereotyper fra en tid der ikke eksistere mere?
Min hud er lettere brun men er historisk blevet kaldet gul og folk der ser ud som mig var engang synonymt med ris til trods for at der i fjernøsten og i resten af asien er betydeligt mere madkultur end bare det. Burde jeg føle mig truffet hvis en dansker med asiatisk arvemasse optræder i et bilka-katalog i en reklame for f.eks. thaimad eller slagtilbud på ris og nudler?

Christian Larsen, Flemming Berger, Martin Lund, Eva Schwanenflügel, Kjeld Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Randi

På EB's spiseseddel i dag står der "Top Skvat" over et billede af Anders Samuelsen. Lige dér kom jeg til at tænke, at det mere var kommunikation i øjenhøjde, da EB og AS begge opfører sig dumt, og at begge ikke vil indrømme når de tager fejl ;)

Når det er "sagt", så har artiklen her en pointe den måske bare ikke kommunikerer særligt godt. Vi bliver først helt fri for racisme, sexisme mm. den dag vi forstår at vi alle er lige meget værd, inde bag titlerne og uniformerne. Det er der humanister som har slåsset for i mange år, og den lader stadig ikke til at være feset ind hos ret mange. Derudover tvivler jeg på at tiden kan læge sår, så meget at man en dag kan gå i ridebukser og skrårem, bare fordi man synes det ser cool ud. Et rødt flag med en hvid cirkel og et sort symbol fik de skide nazier også fucket op, og så kan man synes det er nok så flot rent "grafisk".

Niels Duus Nielsen, Bjørn Pedersen, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Vi har en århundredlang historie med racisme, som er blevet brugt til at holde mennesker nede. Den arv bærer vi alle rundt på, og derfor er den slags ikke neutrale. Selv om man ikke selv er racist, betyder det ikke, at racisme ikke er et faktum. Men det er også nok tvivlsomt om den forsvinder, bare fordi man ikke kan lave et billede af en sort dreng med den trøje.

Markus Lund, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Troels Ken Pedersen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Jan Skovgaard Jensen

Kan man forestille sig en mere middelklasseagtig og moraliserende diskussion end det racistiske ved H&M's fucking lorte trøjer.......?

Troels Ken Pedersen

Nej, racisme er ikke noget, vi afskaffede for et par hundrede år siden. Det er simpelthen for dumt. Eller for at være mere præcis, på én gang naivt, snæversynet og arrogant.

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hvornår blev "kan opfattes" mere vigtigt end "menes som". H&M har ikke ment det racistisk så hvorfor skal laveste fællesnævner diktere hvad der menes med noget?

Niels Duus Nielsen, Egon Stich og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Fordi dao, det er mineret område. Så selv om 'neger' blot er latin for 'sort', synes jeg, at man bør respektere de ikke-hvides ønske, om ikke ved brugen af det ord at blive mindet om deres traumatiske fortid.

Det er albinoaben, den hårløse, hvide abe, der bærer et skamfuldt stigma, som burde sende den direkte til genopdragelse.

Det er altså "hvide mennesker" som har et problem? Er det en generalisering? Det er vel ikke alle med hvid hudfarve der har stigmatiseret nogen?

Niels Duus Nielsen, Egon Stich og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

Ifølge budhistisk tænkning lider vi alle af tendenser til monkey-mind. Den slang sammenligninger ville ikke være noget problem, hvis ikke der var stærke interesser i a være fornærmede eller sårede så snart lejlighed viser sig. Også gerne på andres vegne.

I vores nuværende PC kultur kan medier og medie-personer blive ekstremt ophidsede over simple fakta, når det tjener til at iscenesætte udsang eller begivenheder som stærk racistiske. Hvis man kontroller for IQ så svarer indkomsten for "african americans" til den amerikanske kaukasere har. Er løsningen på dette problem, at man sørger for at skabe en bitter, nidkjær og nådesløs debat kultur?

Randi Christiansen

Nej, det er det ikke, det er racens stigma dao. Som er slemt. Israel (den arabiske race) er qua deres behandling af palæstinenserne ved at være godt med. Hvor i historien finder vi racer/folkeslag som har opereret med lige så stor og udbredt grusomhed som den hvide?

Bjørn Pedersen

@Randi Christensen
"Hvor i historien finder vi racer/folkeslag som har opereret med lige så stor og udbredt grusomhed som den hvide?"

Jeg vælger her at spille med på din bagvendte og absurde tro på "racer", altså din legitimering af racismens logik, og svare på dit spørgsmål udfra netop denne logik. Så her har du et lille udpluk:

Assyrererne
Mongolerne
Araberne
Jøderne
Aztekerne
Comanche
Kineserne
Japanerne
Koreanerne
Masai
Zulu

Eller hvis jeg skal sige det på "race"-sprog: "De Sorte", "De Gule" og "De Røde"...

Og i øvrigt, er det vist ingen race-tænkning, der taler om den "arabiske race", og da slet ikke at jøder er den "arabiske race". De tilhører begge en semitisk sprogfamilie, som igen er en del af den størrere afro-asiatiske sprogstamme (som også tæller somaliere og visse etiopiere), sammenligneligt med at dansk hører til den germanske sprogfamilie og den størrere indoeuropæiske sprogstamme.

Markus Lund, Niels Duus Nielsen og Dao Tran anbefalede denne kommentar

Randi du må mene i nyere tid antager jeg? Hvis vi går lidt længere tilbage kan alle efterhånden være en del af det dårlige selskab.

Og ja jøder der i dag bor i Israel er for en lille dels vedkommende arabere, dem der boede der inden staten Israels oprettelse. Flertallet er af europæisk afstamning efter mere end tusind års blanding med folkeslag fra alle dele af Europa.

Randi Christiansen

Tak bjørn, jeg tænkte nok, jeg ville få en reaktion. Først : jeg sagde 'udbredt', og her henvises til omfang. Ingen af de folkeslag, du nævner, har hærget i samme omfang, har sat større negativt økologisk aftryk - alene i kraft af den industrielle og teknologiske udvikling - som 'den hvide mands' imperiale kolonialisme.

Vi kan kalde det sprogstamme, hvis du ikke bryder dig om at benytte race som signifikant, men faktum er, at palæstinensere og jøder, om du siger, tilhører samme sprogstamme og dermed samme familie. Hvorfor det er yderligere pinligt, at der skal være så meget ballade - men familiestridigheder er jo ofte de værste. Jøder og palæstinensere strides om arven - altså ressourcerne.

Bjørn Pedersen

Randi, den "hvide mand" har stadig intet på mongolerne. Deres erobringer og massemord udryddede fem procent af verdens befolkning, og skabte et af de største imperier i menneskets historie.

Hvad din pointe om industrialiseringens muligheder i forhold til imperialisme angår, er industrialisme jo bare opfundet af nogle europæere. Vores landbrug kom fra mellemøsten, det betyder ikke at landbrug er "mellemøstligt". De europæiske imperier begyndte i øvrigt før den industrielle revolution. Omfanget af dem var mulige pga overlegen teknologi, ja, men det jo ikke racebaseret. Grunden til europæere kom teknologisk foran, har at gøre med at du havde et Europa med utallige små og store riger, der hele tiden var i krig med hinanden og hvis grænser hele tiden skiftede. Kulturhistorisk set har korstogene også spillet ind i forhold til en bevidsthedsskabelse om, at selvom du kommer helt fra 1000-tallets England, kan du erobre land så langt væk som Jerusalem. Mod en fjende der i øvrigt var dig teknologisk overlegen. Og som godt nok vandt med tiden, men flere historikere peger netop på korstogene som en mental, kulturel katalysator for at (vest og nord-)europæere fik skubbet til deres forestillinger om hvad der overhovedet var muligt for dem. Havde de samme forhold, de samme begivenheder været virkeligheden for f.eks Vestafrika, havde det været dem vi associerer med industriel imperialisme i dag. Det er ikke "race" der bestemmer vores historie, og hvordan vi ender med at interagerer med verden. Det er vores kulturer, vores historie. Og den er ikke ens for alle med hvid hud, eller brun eller sort. En ukrainer har ikke samme kolonihistorie som en brite bare fordi han er hvid, f.eks. Det er blot en grund til at holde op med at tale om "den hvide mands" historie. Den "hvide mand" ER en historie. Et anakronistisk eventyr vi skal gøre op med.

Palæstinensere er genetisk set ikke arabere. For det meste af både Mellemøsten og Nordafrika, er der tale om befolkningsgrupper, der blev sprogligt og kulturelt er blevet "arabiseret". Palæstinenserne er efterkommere af både jøder, aramæere, grækere, armenere og samaritter, der boede i området i det 7. årh.

Lars Steffensen

@Bjørn

"Det er ikke "race" der bestemmer vores historie, og hvordan vi ender med at interagerer med verden. Det er vores kulturer, vores historie. Og den er ikke ens for alle med hvid hud, eller brun eller sort."

Hvis man ser på adoptions studier, så fremgår det klart at intelligens kun minimalt udtrykker miljø eller kultur og i langt højere grad udtrykker genetisk arv. Så selv om "race" er en løs og dårligt defineret term i denne sammenhæng, så er det aligevel vigtigt.

Der er også en del der tyder på at "kultur" i høj grad er genetisk bestemt gennem den process, hvor genetiske egenskaber udtrykker sig ved at folk skaber et miljø og en kultur, hvor deres gener bedre kan udtrykke sig.

I teorien kan artiklens forfatter have ret i sit argument; at det kan være et udtryk for racisme at undlade at give en sort dreng en trøje på, hvor der står "the coolest monkey in the jungle" (altså ikke en trøje med et billede af en abe, som nogle kommentatorer skriver). I den idelle verden burde det ikke være et problem. Alle mennesker er aber i forskellige farver og størrelser, så det burde ikke være et problem.
Virkeligheden er bare en anden. Racisme er og har været et voldsomt livsvilkår især for mennesker med mørk hud og det, at kalde sorte mennesker for aber frem for mennesker er og har været anvenst i racistisk retorik. Derfor er det dumt af H&M at fotografere en sort dreng i netop den trøje. Hvis nogle hvide føler sig trådt over tæerne af tøjfirmaets undskyldning og fjernelse af billedet, siger det mere om d

Niels Duus Nielsen

Det er altså ikke nemt. Efter via min søn at have dyrket omgang med unge mennesker af mange forskellige etniske afstamninger falder det mig naturligt, at kalde danskere af anden hudfarve "perkere", fordi det er, hvad de kalder sig selv og hinanden, og hvad de af og til kalder mig, for at udtrykke, at de synes, at jeg er cool.

Jeg har dog lært, at hvis man vil undgå problemer, skal man helt undlade at bruge udtrykket i rent hvide forsamlinger af mennesker, der kun sjældent taler med perkere, og derfor ikke kender subkulturen. Tilsvarende, hvis man ikke kender folk ret godt, skal man heller ikke kalde dem perkere, men sjovt nok har jeg gennem årene fået mere kritik over min "racistiske" sprog fra det hvide segment i befolkningen end fra det brune. Måske fordi de brune kan høre, at det er kærligt ment?

Randi Christiansen

Bjørn, din historiske redegørelse vil jeg ikke anfægte, men min pointe om at 'den hvide mands' fremfærd kan anvendes som samlebetegnelse for de værste ødelæggelser i kendt historie, mener jeg holder.

Den indianske kultur blev smadret, inuitternes ligeså. Den udløsende faktor for jødernes indtog i mellemøsten var nazisternes grusomheder på en baggrund af, at jøderne af uransalige årsager ikke kunne integreres trygt, hvor de end var i 'den hvide mands' land. (At de ikke måtte eje jord, og derfor blev pengemagnater i stedet, har sikert meget at gøre med jødernes marginalisering). Men det har ødelagt palæstinensernes liv.

Konsekvenserne af vestlig, europæisk, imperiale kolonialisme er ikke overgået i omfang og gru, med invasionen af irak som eet af de seneste eksempler på 'den hvide mands' stupide geopolitiske magtudøvelse.

Hvis du kan argumentere for en anden samlebetegnelse end 'den hvide mand' vil jeg da gerne være med på det. Det skl ikke være en strid om ord. Mht til begrebet race, er jeg udmærket klar over, at vi har de overordnede hovedracer/folkeslag udsprunget fra afrika, som er vandret videre ud i verden, men som bjørn påpeger, har arv og miljø givet særlige kendetegn til folkeslagene, og her må jeg sige, at 'den hvide mand' har været og stadig er i særklasse grum.

Søren, 11. januar, 2018 - 01:01 - jeg forstår ikke, hvorfor du stiller mig det spørgsmål?

Christian De Thurah

At " den hvide race" skulle være specielt "grum" virket ikke særligt velunderbygget, når man ser på de grusomheder, der har fundet sted og stadig finder sted overalt i verden. Snarere kunne man sige, at den i højere grad end andre har været i stand til at underlægge sig store dele af kloden. Det er der også andre, der har forsøgt, det er bare ikke lykkedes så godt.

Niels Duus Nielsen

Det er forlængst bevist, at det var kombinationen af oceangående skibe og kanoner, der gav europæerne mulighed for at underlægge sig resten af kloden.

De samme europæere udtænkte senere menneskerettighederne, som de hævdede var universelle, hvorfor der ligger en del gamle kanonbådsinducerede uretfærdigheder og venter på at blive løst.

Dette kan ikke benægtes blot ved at henvise til, at mongolernes kombination af heste og flitsbuer ikke var så effektivt som kanonbådsdiplomatiet.

Bjørn Pedersen

@Lars Steffensen
Hvad relation mellem race og intelligens angår, er der ikke bare tale om at det er forkert moralsk set. Historien om forsøg på at forbinde de to, er præget af pseudovidenskab.

https://www.theguardian.com/science/2009/nov/12/race-intelligence-iq-sci...

Jeg er ikke tvivl om at man kan arve muligheden for at udvikle visse evner fra ens forældre, men jeg er skeptisk overfor at overføre den logik til alle med en særlig hudfarve.

Hvad forholdet mellem ens naturlige omgivelser og kultur angår, er jeg dog helt enig. Mit eget navn er et godt eksempel. Sprogforskere mener at ordet kommer af det indoeuropæiske ord for "brun", fordi netop de germanske (eller proto-germanske) stammer, som jo levede i og omkring skovene før landbrugets komme, udviklede (muligvis religiøse) tabuer om at sige bjørnes "rigtige" navne. Egypterne og deres forhold til Nilen, er et andet godt eksempel på hvordan den lokale natur former mytologiske og kulturelle verdensbilleder.

Bjørn Pedersen

@Randi
Det er både klasseforhold og kulturelle forhold, der gør at det er svært for mig at se det fornuftige i at gøre det her til en "guilt by association". De slaviske og andre østeuropæiske kulturer er også "hvide mænd", men det er egentlig kun russerne, der erobrede land fra - i øvrigt nogenlunde teknologisk ligestillede - østlige stammer og nationer. Estere, finner, samere, ukrainere, tjekker... der er ingen af dem, der udslettede indianere i Amerika, koloniserede Afrika eller tvang kinesere til at sælge opium. Så, når du spørger:

"Hvis du kan argumentere for en anden samlebetegnelse end ’den hvide mand’ vil jeg da gerne være med på det."

Socialidarwinister? Eller hvad med "Identitetsoligarker". Såvel de romerske patricier, mongolske khaner, som de britiske og franske imperialistiske eliter, mente at de i kraft af deres eksklusive identitet havde en særlig ret til at dominere alle dem, der var dem underlegen. At det "tilfældigvis" også førte til at de dermed kunne udnytte befolkningen, erobre de store handelscentre og gøre sig selv stinkende rige på de underkues bekostning er ikke noget "den hvide mand" behøvede at opfinde.

De britiske imperialister anså måske den irske arbejdsmand som lidt bedre end en afrikaner, racemæssigt set, men socialdarwinisme var primært et socialt og kulturelt redskab for en overklasse, der havde brug for at retfærdiggøre deres greb om magten, og deres plads i den, som "naturlig".

Lars Steffensen

@Bjørn

1)1) Der er meget i naturen, der er "forkert moralsk set". Det hindrer god ikke, at de samme ting er fakta og virkelighed.

2) Efter udgivelsen af "The Bell Curve" og den efterfølgende polemik, gjorde den amerikanske psykolog forening en indsats for at afklare fakta omkring arvelighed og intelligens. Der har derfor været bred og stabil konsensus om disse ting de sidste 15 år.

tl:dr: Solid enighed om en række fakta om intelligens!

"Reviewing the intelligence debate at its meeting of
November 1994, the Board of Scientific Affairs (BSA) of
the American Psychological Association (APA) concluded
that there was urgent need for an authoritative report on
these issues--one that all sides could use as a basis for
discussion. Acting by unanimous vote, BSA established a
Task Force charged with preparing such a report. Ulric
Neisser, Professor of Psychology at Emory University and
a member of BSA, was appointed Chair. The APA Board
on the Advancement of Psychology in the Public Interest,
which was consulted extensively during this process,
nominated one member of the Task Force," the Committee
on Psychological Tests and Assessment nominated an-
other," a third was nominated by the Council of Represen-
tatives. Other members were chosen by an extended con-
sultative process, with the aim of representing a broad
range of expertise and opinion.
The Task Force met twice, in January and March of
1995. Between and after these meetings, drafts of the var-
ious sections were circulated, revised, and revised yet
again. Disputes were resolved by discussion. As a result,
the report presented here has the unanimous support of
the entire Task Force."

https://www.researchgate.net/publication/232430439_Intelligence_Knowns_a...

3) Jeg ville ikke vælge at sætte "the Graun" over American Psychologist hvad angår videnskabelighed.

4) Vi er enige så langt: Man arver ikke "evner" men derimod anlæg, der stamme fra bio-forældres gener. Men jeg har ikke fanget relevansen her?

5) Hudfarve er selvfølgelig ikke essentiel for hjernefunktion. Men den kan være en biomarkør for en række andre egenskaber, der er udviklet for et specifikt biom. F.eks et forholdsvis koldt biom langt nordpå.

Langsigtet tænkning er vigtig for overlevelse for folk, der har lange vintre. Ændret pigmentering er også udtryk for solens indvirkning. Derfor er det ikke specielt mærkeligt, at der kan findes sammenhænge mellem træk af disse slags. Det mærkelige ville være, hvis der ikke var specifikke tilpasninger til vidt forskellige leveforhold. Og det ville være mærkeligt hvis ikke disse tilpasninger mest angik homo sapiens' største attraktion, hjernen.

Det er tilladt at stille sig tvivlende overfor alt det ovenstående, men det bliver så svært samtidigt at påstå at man ser ned på pseudovidenskab.

6) Jeg har ikke helt fanget, hvad der er pointen med dine sproglige iagttagelser.

Bjørn Pedersen

@Lars Steffensen
Tror vi taler lidt forbi hinanden. Jeg er såmend helt med på at der er forskel på videnskabelig fakta, og moral og etik.

Den pseudovidenskab jeg henviser til, var "konklusion først, så analyse tilpasset konklusion"- som vi så det med eugenikken i det senere 19. årh, og frem til de første par årtier af det 20. årh.

Langsigtet tænkning var, og er stadig, helt sikkert en nyttig form for intelligens for vores nordbo-forfædre, men det var jo heller ikke blandt nordeuropæere at skriftsprog, bystater, filosofi og matematik opstod. Pointen med min sproglige iagtagelse var - og jeg tror jeg indledningsvis misforstod hvad du sagde, og at vi egentlig ikke er enige alligevel - at der er sproghistoriske tegn på at vores kultur og mytologi i sin tid blev formet af den omgivende natur, af jagt, af de farer der lurede i de kæmpe skove, der dominerede det meste af Nordeuropa. Altså at det er selve den bevidste, tilvalgte, tilpasning til det pågældende miljø, der skaber kultur. Det, der "arves" er kulturen, eller måske hvad man ville kalde overlevelsesstrategien.

"Det er først racistisk, hvis en brun dreng ikke må iføre sig en trøje med en abe"

Fuldstændig enig. Der er ingen forskel på om en lyserød, en gul, en cafelattefarvet eller en mørkebrun unge har en trøje med en abe på.

Dem der ser forskelle burde gå hjem og kigge sig i spejlet og sige "Dér er racisten!

Niels Duus Nielsen

Hvis det er forbudt at kommentere Informations moderation, bør det fremgå af spillereglerne. Randi Christiansen er netop blevet smidt ud af denne diskussion, hvilket ikke giver nogen som helst mening, da hun er midt i en seriøs samtale med Bjørn Pedersen og Lars Steffensen.

Mit eget indlæg, hvor jeg støttede Randi i hendes undren sig over hvilke spilleregler, der gælder, når det nu ikke er de spilleregler, man kan læse sig til i linket herunder, er også blevet slettet, så der er noget der tyder på, at moderator ikke bryder sig om kritik.

Hvilket er helt i orden, men så skriv det dog i spillereglerne, så sender vi en mail og brokker os i den i stedet for.

Jeg finder diskussionen interessant, og det er irriterende, når folk bliver afskåret fra at ytre sig uden begrundelse.

Jeg vil faktisk gerne høre Randis svar

Bjørn Pedersen

@Niels Nielsen
Selvom jeg sikkert er uenig, er jeg også interesseret i Randis svar. Jeg tror sletningen beror på, at kommentarsektionen ikke skal fyldes op med kommentar *om* kommentarsektionen. Den del kan jeg godt forstå, men der mangler rigtig nok lidt kommunikation, også så alle andre ved hvor grænserne går. Jeg synes dog man skal prøve at begrænse sig til at spørge moderatorerne kun én gang hvorfor ens kommentar er slettet.

Det jo gerne folk med racismen boende i sig, der får øje på den.
Føler man sig "retskafne" og "politisk korrekte", kommer racismen til udtryk som anti-racisme.
Den store hurdle er imidlertid, alle disse regler for hvad man må sige,
bliver til et samfund af mure og fastholder os i racismen.

Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

ps.
Regler og forbud, er jo noget der opstår,
fordi vi mennesker i vor indre har grimme tanker, vi ikke bryder os om, og prøver gøre noget ved.
Man bør nok snarer anerkende personlige tanker og respektere andre for deres.
Det vil i sidste ende styrke forskelligheden som noget godt.