Leder

Forskellen på en pige draget af fare og en kvindelig journalist på arbejde

Den, der siger noget kontroversielt, kan også sige noget dumt. Og offentlighedens kritiske indstilling til disse udsagn gør os alle sammen klogere

Ritzau Scanpix

30. januar 2018

En anerkendt dansk forfatter siger noget skandaløst. Offentligheden opdager de grænseoverskridende udtalelser, og en såkaldt lortestorm på sociale medier bryder løs. Det var Jens Christian Grøndahl, som i et interview med Femina erklærede, at det var hans job at sige de ubarmhjertige ting, vi andre ikke ser – eller tør se:

»Jeg er nødt til at være ærlig, for det er vores arbejde at være ærlige,« sagde han.

Han mente nemlig, at han havde gennemskuet den svenske kvinde Kim Wall, som efterfølgende døde på Peter Madsens ubåd. Han havde set billederne af hende og konkluderede:

»Her er en pige, der søger fare. Her er en pige, der søger ... usædvanlige situationer.«

Forfatteren beklagede efter protester straks sin udtalelse, undskyldte og rettede ind. Og konsensus var genoprettet.

Spørgsmålet er efterfølgende, om vi virkelig ønsker en offentlighed, hvor det forbudte ikke må tænkes højt? Hvor den allestedsnærværende overvågning af afvigende udtalelser fører til en ny småborgerlighed på kolossal skala?

Vi har tidligere set dette ske. Det var rædselsfuldt at se Lars von Trier fordømt af alle mulige, da han på et pressemøde til Cannes Festivalen i 2011 sagde, at han forstod Hitler. At han ikke kunne lade være med at sympatisere lidt med Hitler, når han tænkte på ham alene i bunkeren til sidst. Lars von Trier tog også afstand fra Hitler, men det var ikke nok. Han blev ekskluderet fra Cannes Festivalen, fordi han havde sagt noget farligt, men vigtigt: Der er lidt af os alle i Hitler og lidt af Hitler i os alle sammen. Og hvis vi fornægter det, fornægter vi vores egen menneskelighed – og nazismens oprindelse.

Lars von Trier havde ret, og hans moraliserende kritikere tog fejl, det kan ikke være forkert at ville forstå det farlige. Men for at undgå flere misforståelser endte han med at pålægge sig selv offentlig tavshed i flere år.

Jens Christian Grøndahls udtalelser er et eksempel på det modsatte: Her var en forfatter, der poserede som forfatter for Feminas læsere. Han så en pige draget af eventyrlige længsler, hvor andre så en kvindelige journalist på arbejde.

Læren er, at den, der siger noget kontroversielt, også kan sige noget dumt, og her gør offentlighedens kritiske indstilling over for åndelige autoriteter os alle sammen klogere. Det er også en måde at tage åndelige autoriteter alvorligt på – og gøre os klar til de farlige tanker, som ryster den moralske orden. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • David Zennaro
  • Grethe Preisler
  • Ejvind Larsen
  • Poul Anker Sørensen
Kurt Nielsen, David Zennaro, Grethe Preisler, Ejvind Larsen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Og hvad kan vi - læserne - bruge Jens Chr. Jardex' påståede ærlighed til her?

Flemming Berger, Hanne Ribens og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Jørn Andersen

Der er kvinder , som igen og igen entraherer med voldelige mænd , og igen og igen danner par med alkoholikere og visa versa.

Henning Kjær

Så var der alligevel nogen der tog jens Christian Grøndahl alvorligt i hans selvovervurderede job med at være ærlig og sige ubarmhjrtige ting.. Han troede han havde gennemskuet Kim Wall, sandsynglivis uden at kende hende bedre end alle vi andre. Han legede klog for at få anerkendelse og "likes" i medierne, men han havde ikke kloge tanker at berige offentligheden med og fik "shit".
Shit happens for Kim Wall som for Jens Christian Grøndahl..

@Henning Kjær, jeg tror ikke Grøndahl sagde som han sagde for at få likes, han prøvede at forstå, men endte med at blotte hans eget blik, som måske er interessant, men også moraliserende. Så to ting er interessante: Den ene at Grøndahl troede at han var en neutral iagttager. Det var han ikke. Den anden, at denne ikke findes.

Det er nødvendigt med at se sagen som sort/ hvid.? Ellers kan man ikke forages/ hade det skete rigtigt?
Det synes at være opfattelsen. Jeg postulerer ikke, at det ikke er en grotesk, rædselsfuld handling.
Men, en kvindelig journalist, der rejser rundt om i verden, søger naturligvis oplevelser, spænding og handle impulsivt - det er der intet galt i. Alternativet, med villa og vovse vil andre måske foretrække.

Omvendt har man kun gisninger og ja, en frygtelig handling fra Peter Madsen. Ingen mennesker er onde. Også her er der karaktertræk, som kan muliggøre et klimaks - altså ikke nødvendigvis lige denne handling. Det vil komme for dagen?
Det ved jeg ikke, men det gør andre sandsynligvis heller ikke. Derfor er vejen frem, ikke mediernes svaghed for det værste scenarie og borgernes frygt for at se mere end det.

Grethe Preisler

Det er ikke let at finansiere omkostningerne ved drift af et seriøst dagblad i tider som disse. Hvor enhver, som vil, kan starte sit eget 'nyheds-medie' ved at åbne et 'site' på internettet som genererer overskud til 'ejern' i forhold til, hvor mange af hans/henes artikler, der 'går viralt på nettet' og skaffer reklameindtægter den videre drift af mediet, som han eller hun så kan kan leve helt eller delvis af at redigere.

Enhver begynder i mediebranchen ved jo, at er der noget der giver pote (og læsere), er det vold og sex og sladder om 'de kendte og kongeliges' færden i det højere selskabsliv og på mere eller mindre obskure lokaliteter i 'det offentlige rum'.

Herfra skal kun lyde en tak til dagbladet Informations nyhedsredaktion for ikke at hoppe med på vognen i tilfældet med den unge svenske freelance-reporter, der kom ulykkeligt af dage under en sejlads i en hjemmebygget ubåd, og svælge i makabre detaljer og løse formodninger om, hvilke relationer mellem hende og 'ubådskaptajnen', der førte frem til hendes død og 'begravelse til søs'.

Kit Boye, Ole Henriksen, Hanne Ribens, Anne Eriksen, ingemaje lange, David Zennaro, Randi Christiansen, morten rosendahl larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Gert Hansen.
Når man optræder med et interview i et blad, så er det for at få omtale (likes) når andre synes man har tanker og oplevelser der rækker ud over det private men er relevante for en større offentlighed.

Anders Sørensen

Får man ikke en artikel til gennemlæsning, inden den publiceres? I så fald kunne JCG vel have trukket sine udtalelser tilbage, allerede inden disse var kommet offentligheden for en dag.

Det er fesent at fortryde grundet lortestorm.

Grethe Preisler

Så er spørgsmålet, om 'damebladet Femina', er et seriøst nyhedsmedium eller en ækvivalent til det hedengangne 'herrebladet Hudibras' ?

Kurt Nielsen, Flemming Berger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
David Joelsen

Hvem siger at alt hvad man udtaler sig om skal have flest mulig likes.

Der er da ikke ulovligt at udtale sig som man vil, men ligeledes må man også kunne tage de knubs eller misforståelser det må bringe.

Det er dem der tør, som flytter grænserne for hvad man kan, for både godt og dårligt.

Britta Felsager, Henning Kjær, Anne Eriksen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Jeg synes, det er relevant at påpege, at kim wall udøvede risikoadfærd. Og samtidig, som grøndahl prøver, at forstå hvorfor, hun vovede at sæte sig selv i så farlig og sårbar en situation. Alene med en mand hun ikke kender i en ubåd. De fleste? har vel prøvet at rode sig ud i en situation, de ikke havde overskuet, og nogen journalister beskæftiger sig med farefulde job. Kim wall havde uden tvivl ikke fantasi til at forestille sig, at madsen rummede og skjulte dette vanvid.

Jeg synes, det er for simpelt at bashe grøndahl, som det gøres, i stedet for at bruge denne ulykkelige rædselshistorie som skræk og advarsel til andre om at være yderst opmærksom og forsigtig med hvem og hvordan, man omgås.

Troels Brøgger, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Anne Eriksen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

At påstå at Kim Wall burde have vidst bedre og/eller var spændingsnarkoman er ren bagklogskab. Ingen vil i dag sætte sig ned i ubåd, alene, med en excentrisk opfinder uden at have en vis dødsdrift. Men den baggrund kan vi jo ikke dømme Kim Walls beslutninger på.

Til gengæld er jeg enig i at forkerte og dumme ytringer også er opfattet af ytringsfriheden.

Anders Sørensen

@randi christiansen, fordi der ingen umiddelbar risiko er ved at bevæge sig ned i en ubåd med en mand - ud over måske selve risikoen ved, at ubåden tager vand ind, og man drukner/havarerer. Hvilken er lig nul og at ligne med at sætte sig i et fly.

Så hun udøver altså ikke risikoadfærd, medmindre påstanden er, at hun er alene med en mand i et lukket rum og derfor udviser "risikoadfærd", hvilket er stupidt.

Lillian Larsen, Kit Boye, Flemming Berger, Maiken Guttorm, Arne Lund, Maria Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Blot at gå en tur på gaden er risikoadfærd, man risikerer jo at blive kørt over af en bilist. Selve det at leve er risikoadfærd, da man altid risikerer at dø af det. Så at sætte sig ned i en ubåd med en excentrisk opfinder er at udsætte sig for en risiko, men jeg vil tro, at hvis man regner på det, vil det vise sig at være langt mindre risikabelt end at gå over på gaden.

Henning Kjær

Risikoadfærd.
En mand og en kvinde i et lukket rum (ubåd). Kvinden dør, blver parteret og kastet overbord og ud kommer manden. Hvem er den gerningsmand, der uden skader tror han kan være uskyldig?
Det var ikke Kim Wall der udviste den største risikoadfærd, det var Peter Madsen.

Randi Christiansen

Jeg er ikke enig, og vil henvise til mit første indlæg, hvor jeg beskriver egen risikoadfærd. At opholde sig et sted, hvor man er alene og ubeskyttet i forhold til potentielle overgrebspersoner, kan da kun siges at være risikoadfærd. Og så i en ubåd - og hvor godt kendte hun madsen?

Randi Christiansen

Hovsa, det var i den første artikel om jens cg's udtalelse.

"Jeg cyklede en gang en aftentur og endte kl 23 på christianiabroens bænk med det smukke vue mod frelsertårnet. En lidt rå fyr satte sig ved min side, og jeg tænkte, at vi da godt kunne få en snak. Det var vældig hyggeligt, indtil jeg skulle gå. Så ville han mere - jeg blev reddet på målstregen af en ung fyr, som dukkede op ud af mørket og spurgte, om vi havde ild. Jeg skyndte mig at finde tændstikker frem, stikke den anden fyr mit visitkort, og hurtigt smutte videre med min cykel. Han måbede - det gjorde jeg også indvendig. Jeg er sikker på, at det var en engel, som reddede mig fra min risikoadfærd.

Madsen må have indgydet wall tillid og evnet at skjule sit vanvid. Uh, hvor skal man passe på derude.

Er der nogen, der har betvivlet Grøndahls ret til at ytre sin version af sandheden i ethvert medie, der er villigt til at give ham taletid?

Selvfølgelig må han sige lige præcis hvad han har lyst til til Femina. Det er nyttig viden for de, der eventuelt havde overvejet at støtte hans kunstneriske virke ved at købe en af hans bøger. Og tilsvarende må alle andre have lov til at fremsætte deres personlige sandhed om Grøndahls sandhed i ethvert medie, de nu måtte have adgang til.

Det er ikke "en ny småborgerlighed på kolossal skala". Det er bare samfundsdebat.

H.C. (Hans Christian) Ebbe

Artiklen er relevant... det viser kommentarerne. Jeg er helt enig med Randi Christiansen!

Børge Rahbech Jensen

ved ikke, hvad Jens Christian Grøndahls holdning skal bruges til.

"»Her er en pige, der søger fare. Her er en pige, der søger ... usædvanlige situationer.«"

Fare er ikke det samme som usædvanlige situationer. Da Kim Wall sejlede ud sammen med Peter Madsen, var der ingen tegn på fare, så vidt jeg ved.

Debatten om Jens Christian Grøndahls udsagn mindede mig også om bl.a. internationalt kendte kvindelige politikere og erhvervsledere, som ikke får meget omtale i danske medier, og som ikke fremstår som svage. Der er vist ingen, der stiller spørgsmål om fx. Angela Merkels, Federica Mogherinis, Margrethe Vestagers eller Theresa Mays mulighed for at færdes i samfundet. Modsat beder ingen om flere kvinder som dem.

randi christiansen: Jeg tvivler på, Kim Wall opfattede det som uoverskueligt at sejle en tur i en ubåd alene med Peter Madsen. Jeg tænker, det svarer til, en kvinde tager en taxi med en mandlig chauffør en aften. Det er for nemt at være bagklog. Kim Wall lavede formentlig research på Peter Madsen og hans ubåd, før hun tog på sejltur sammen med ham, og mig bekendt indikerede intet, der var grund til at være utryg.

Randi Christiansen

Taxatur om aftenen skulle være risikoadfærd børge? Det kan da kun være, hvis det er en pirattaxa.

Ja, hun har sikkert lavet research, og det er selvfølgelig nemt at være bagklog, men alligevel - alene med en fremmed mand i en ubåd .... kun hvis man er modesty blaise

Anders Sørensen

@randi christiansen, jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor det skulle være en risiko at sejle i ubåd med en mand (hvis ikke set i bagklogskabens lys).

Man kunne vel tværtom sige, at det er væsentligt mere sikkert at tage på tur med en semi-kendis i hans ubåd, end det ville være at tage på date, indkøbstur, interview med ukendt fyr et hvilken som helst sted.

Man kan ikke gardere sig mod psykopater af Peter Madsens kaliber. Det er umuligt.

Bottom line: Der ER IKKE tale om risikoadfærd.

Randi Christiansen

Anders, efter denne slemme grimme historie må risikoadfærd genovervejes, må ses i et nyt og ubehageligt skærende lys. Jeg indrømmer, som du måske kan læse ud af min egen fortælling, at jeg selv til tider fristes ud på tynd is, måske ligefrem kunne være blevet fristet/forført til et ubådseventyr. Naaj, så ikke lige en ubåd, men ok.

Fornylig blev det f.eks diskuteret i mads og monopolet, om en ung kvinde skulle tage imod en usa invitation fra nogen unge fyre, hun lige havde mødt. Det eventyr mente alle, at hun skulle tage ud på. Hun havde så også en veninde derovre, og alt gik godt.

Jeg blev for nogen år siden inviteret på sejlads fra sjælland til jylland af to kække unge mænd, ca et kvarter efter vi havde mødtes. Jeg tænkte, om de mon havde skumle bagtanker om cover up for narkosmugling eller andet obskurt, men kunne ikke komme i tanker om, hvad der skulle give mening udover hygge. Jeg var ikke afvisende, den ene var mere smækker og sød end den anden, men blev sparet for at overveje vovestykket idet jeg var nødt til at forlade arrangementet pga et akut, helt afsindigt lydniveau. Havde det været risikoadfærd at tage imod den invitation, synes du?

Jeg holder selv meget af at være på eventyr, men er mig altid og måske lidt for meget pinligt bevidst om evt risici. Min mors stemme lyder i baghovedet, når jeg vover mig uden for den slagne sti, hvilket jeg indimellem ikke kan modstå fristelsen til at gøre. Hidtil er det gået nogenlunde. Jeg har engang været ved at drukne, da jeg svømmede over en sø i rajahstan, og andre i dette forum unævnelige eventyr har også beriget mit liv og min erfaringsbase. Det er rædsomt, når man ikke trygt kan begive sig ud på eventyr. Men jo større eventyr, jo større fare - man må virkelig være vågen i junglen, ellers bliver man bare ædt. Det er som om, det moderne urbane menneske er pakket ind i en tyk dyne af eksistentiel fremmedgørelse, således at det ikke engang overvejes, om en tur med en fremmed mand i hans ubåd kunne være farligt.

Og nu ikke for at hive en træt gammel traver af stalden, som stadig kan få sindene i kog, men den er nu alligevel god til at illustrere : vi har ytringsfrihed her i landet, men var det en god ide, at provokere religiøse muslimer? Når nu man burde vide, at situationen var/er højspændt, og at muslimske fundamentalister ser det som deres religiøse pligt og om nødvendigt med livet som indsats at hævne fornærmelser mod profeten.

Hans Houmøller

Smagløs, senpubertær, dybt dum og utidig udtalelse af JCG, ikke mindst taget i betragtning, at sagen langt fra er færdigbelyst. Han må savne et eller andet.