Leder

Koreanske Vinter-OL-atleter marcherer under samme flag – og sender et signal om, at Den Koreanske Halvø kan klare sig selv

Det er ikke første gang Nord- og Sydkorea har brugt internationale sportsbegivenheder til at vise vilje til forsoning. Atleter fra de to lande marcherede under samme flag – det såkaldte Foreningsflag – ved vinter-OL i Torino i 2006 og ved de Asiatiske Vinterlege i den kinesiske by Changchun i 2007. For ti år siden.

Ritzau Scanpix

Debat
19. januar 2018

Silhuetten af Den Koreanske Halvø ligner en kanin med små nuttede poter, trukket op til brystet lige omkring den nordkoreanske hovedstad Pyongyang. Snuden er presset op mod grænsen til Kina og ørespidserne rammer lige akkurat Rusland.

Den silhuet pryder det fælles blå og hvide flag, som nord- og sydkoreanske atleter i næste måned vil bære ind ved åbningsceremonien til vinter-OL i Pyeongchang, 80 kilometer fra den grænse, som siden 1953 har delt Den Koreanske Halvø i to ved den 38. breddegrad.

Det er ikke første gang Nord- og Sydkorea har brugt internationale sportsbegivenheder til at vise vilje til forsoning. Atleter fra de to lande marcherede under samme flag – det såkaldte Foreningsflag – ved vinter-OL i Torino i 2006 og ved de Asiatiske Vinterlege i den kinesiske by Changchun i 2007. For ti år siden.

Men efter to års stilhed har forhandlere fra Pyongyang og Seoul i de sidste ti dage diskuteret Nordkoreas deltagelse ved Vinter-OL. Dermed er den sydkoreanske OL-vært helt på linje med de moderne olympiske leges grundlægger Pierre de Coubertin, der ønskede, at den internationale sportsbegivenhed kunne være med til at skabe »venskabelig forståelse mellem lande«.

Bruddet med tavsheden mellem nord og syd kom, godt fire måneder efter Nordkorea i september lavede sin sjette atomtest og markerede, at landet var så langt i udviklingen af sit atomprogram, at ingen kunne stoppe dem.

For det kan godt være Den Koreanske Halvøs silhuet ligner en lille skræmt kanin, presset inde mellem stormagter til alle sider, men Nordkorea har med intensiveringen af sine atom- og missiltests i løbet af det sidste år sendt signaler om det modsatte – at man ikke vil ligge under for internationalt pres.

Når Nordkorea i næste måned lader sine atleter marchere sammen med deres kollegaer fra syd – og bidrager med spillere til et fælles koreansk ishockeyhold – så er det et signal om broderskab på tværs af grænsen. Men det er også et signal til det internationale samfund om at lade Den Koreanske Halvø klare sig selv uden indblanding fra USA, Rusland eller Kina.

Måske er det naivt at forestille sig, at USA vil trække sig helt fra sin sydkoreanske alliancepartner gennem syv årtier og overlade pladsen til et stadig mere indflydelsesrigt Kina. Men lad os da bruge De Olympiske Lege til at spille lidt med på forestillingen om, at en fredelig genforening på Den Koreanske Halvø er en mulighed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Bjerre

Og hvorfor skal det internationale samfund lade Korea klare sig selv, når Kina skal bygge tuneller i den Botniske bugt?

Niels Duus Nielsen

Øh - hvad er din pointe, Henrik Brøndum?

Henrik Bjerre

@Niels Nielsen

Der må vel være balance i tingene. Hvis Vesten skal holde sig fra Korea, må kineserene vel til gengæld holde sig fra den Botniske bugt?

Niels Duus Nielsen

Okay, tak for afklaringen, jeg troede et kort øjeblik at du talte om vpn-tunnelen fra Kina til Sverige, men den blev da skrottet?

Morten Larsen

Uha...så går den amerikanske krigsindustri, glip af millard indtægter, da den planlagte konflikt fiser ud i sandet.....sådan Korea !

Bettina Jensen, Alvin Jensen, Anders Reinholdt og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar