Leder

Lille Lars i det store udland

Glem alt om den globale opvarmning, stigende ulighed, afdemokratisering i dele af Østeuropa, stigende spændinger mellem øst og vest eller en bindegal amerikansk præsident. For den danske statsminister er Danmarks manglende mulighed for udvisning af f.eks. den såkaldte sigøjnerboss Gimi Levakovic eller af bandelederen Danny Abdalla angiveligt vigtigere

Frederick Florin

25. januar 2018

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har for en tid byttet sine hjemlige problemer med vennegaver og torskegilde ud med en udlandsrejse, der ud over en tale onsdag til Europarådets Parlamentariske Forsamling i Strasbourg også i dag bringer ham til årsmødet for World Economic Forum i den schweiziske by Davos.

I forhold til de enorme udfordringer, som de europæiske lande står over for, har statsministeren – ifølge en pressemeddelelse fra hans ministerium – valgt i sin tale i Strasbourg at kaste sig over et emne, som alt andet lige må siges at befinde sig i den absolut nedre ende af problemskalaen: De manglende muligheder for udvisning af kriminelle udlændinge.

»Det er regeringens holdning, at kriminelle udlændinge i videst muligt omfang skal udvises af Danmark,« siger Lars Løkke Rasmussen i sin egen pressemeddelelse. Derfor har regeringen som bekendt gjort det til en mærkesag at rejse, hvad den kalder en »kritisk diskussion« af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols såkaldte dynamiske fortolkninger af konventionen, »fordi den i nogle sager har ført til en urimelig situation«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mads Berg
  • Bjarne Andersen
  • Anne Eriksen
  • Dorte Schmidt-Nielsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Steffen Gliese
  • Toke Andersen
  • Maria Francisca Torrezão
  • Frede Jørgensen
  • Tommy Clausen
  • Stig Bøg
  • David Zennaro
  • ingemaje lange
  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Katrine Damm
Mads Berg, Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Dorte Schmidt-Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Toke Andersen, Maria Francisca Torrezão, Frede Jørgensen, Tommy Clausen, Stig Bøg, David Zennaro, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Poul Anker Sørensen og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Cristina Nielsen

Lars Løkke Rasmussen når ikke engang op til Emmanuel Macrons sokker. Ingen visioner, fantasiforladt, tænker kun på at fylde egen mave, både figurativt og bogstaveligt. Det er patetisk. Jeg mangler en leder, jeg kan se op til, der kan inspirere og engagere mig, der er videbegærlig og veluddannet, så alt sættes i større perspektiv end snævre, egoistiske og kortsigtede egne interesser.

Niels Nielsen, Helle Walther, Mads Berg, Bjarne Andersen, Jens Høeg, Tino Rozzo, Birgitte Olsen, Anne Eriksen, Flemming Bruun, Peter Traasdahl Staal , kjeld jensen, erling jensen, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Tommy Clausen, Frede Jørgensen, Rasmus Knus, Katrine Damm og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Poul Anker Sørensen

Lars Løkke Rasmussen og hele den borgerlige fløj, er i gang med at opelske "frygten" så meget som muligt i befolkningen !
Peberspray til folket, så vi kan beskytte os mod udenlandske kriminelle, vi ikke kan udvise.
Peberspray og øget militær, så vi kan beskytte os mod Russerne.
Det kan jo altid give et par ekstra stemmer, når Lars Løkke snart er nødt til at udskrive valg.

Helle Walther, Mads Berg, Jens Høeg, Flemming Bruun, kjeld jensen, Kristen Carsten Munk, erling jensen, Steffen Gliese og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Tak for en leder, der med stor præcision udstiller regerngens proportionsforvrængninger og negative besættelse af "udlændinge," og den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som regeringen har indledt et helt ubegrundet og meget indædt korstog imod - det MÅ jo være mod bedre vidende - mens hele verden er ved at gå ud af sine fuger og det mere end nogensinde burde gælde om, at beskytte menneskerettighederne og diskutere løsninger på verdens utallige, presserende udfordringer.
Om Christiansborgs folkevalgte i det, der en gang var midterpartier, må man konstatere, at DFs rådne tankegang og rådne populisme har besat V, S og K. Fornuften er blevet hjemløs. Og her ser vi blot et af mange tragikomiske resultater; landets statsminister i det, der en gang var et oplyst og progressivt lille land, insisterer på at optræde som landsbyidiot i Davos.

Helle Walther, Mads Berg, Bjarne Andersen, Tino Rozzo, Anne Eriksen, Flemming Bruun, Karsten Lundsby, kjeld jensen, Kristen Carsten Munk, Steffen Gliese, Tue Romanow, Bjarne Bisgaard Jensen, Tommy Clausen, David Zennaro, Katrine Damm, Frede Jørgensen, Cristina Nielsen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Det der ærgrer mig mest, er at den lille svindler, som langt fra repræsenterer hele befolkningen, i rollen som statsminister optræder som MIN repræsentant.

Der er noget galt med en styreform, hvor en repræsentant for et stort mindretal kan få lov at udtale sig som om han var repræsentant for os alle. Demokratisk er det altså ikke!

PS: Okay, han taler om "regeringens holdning", og ikke "danskernes holdning", det vil jeg medgive ham, men han kunne så dele taletiden med en repræsentant for det store mindretal, som er uenig med statsministeren. Ligesom i sin fodnotepolitikken forsøgte at gøre det klart over for udlandet, at ikke alle danskere var enige i Venstres analyse af verdenssituationen.

Helle Walther, Mads Berg, Jens Høeg, Anne Eriksen, Flemming Bruun, kjeld jensen, Kristen Carsten Munk, erling jensen, Steffen Gliese, Johanna Haas, Tommy Clausen, Katrine Damm, Frede Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det har jo et utilsløret indenrigspolitisk sigte, når statsministeren på denne måde forsøger at sætte en 'reform' af menneskerettighederne på dagsordenen for det danske formandskab. Som Niels Nielsen er jeg også bekymret for, at blive slået i hartkorn med en i bedste fald smal fokusering på interne partipolitiske magtkampe om de ignorantes stemmer, istedet for at søge at løfte opgaven ved at adressere de reelle problemer vi står overfor, både i EU og globalt.
Som Johanna Haas også er inde på, har DF i alt for mange år ansvarsløst infiltreret dansk politik ved at stå udenfor og diktere udlændingestramninger betalt med nedskæringer overfor de fattige. De har klogeligt holdt sig på afstand af ethvert regeringssamarbejde, og er blevet belønnet for det af de vælgere, der har slugt den fremmedfjendske retorik 'hook, line and sinker'. Og de er sluppet næsten uskadte ud af løftebrud, nedskæringer og svindelsager i EU.
Sandheden er, at det slet ikke er Menneskerettighederne der forhindrer udvisning af kriminelle, men en fortolkning i Danmark, der har været for stram.
Men det spiller jo meget godt på klaveret for statsministeren at stille sig op og videresende fordomme til de danske vælgere.
At alle andre nordiske lande kritiserer disse tiltag for at være nationalistiske, spiller åbenbart ingen rolle, for de har ifølge statsministeren bare 'misforstået' de danske bekymringer..
Good Grief !!

Lillian Larsen, Anne Eriksen, Flemming Bruun, Karsten Lundsby, Ken Sass, Tue Romanow, Johanna Haas, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Frede Jørgensen, Tommy Clausen, David Zennaro og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

God artikel, man må konstatere at Danmark er Scandinaviens slyngel stat, og sådan har det været sen 2001...Den Danske regering er intolerant, inkompitent og navel beskuende.....

Helle Walther, Mads Berg, Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Karsten Lundsby, Kristen Carsten Munk, Ken Sass, Eva Schwanenflügel, Johanna Haas og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Johnny Werngreen

Vi havde en sløjdlærer i folkeskolen, som, foranlediget af en anonym regelbryder, stillede os drenge op i en række og delte lussinger ud, indtil den formastelige havde meldt sig. Når en er skyldig, er alle skyldige. Generalisering fra enkelttilfælde og manglende vilje, eller evne, til perspektivering og helhedssyn gennemsyrer vores beslutningestagere. Hvor er det lavt, og hvor er det pinligt, at vi som befolkning ikke er klogere.

Helle Walther, Anne Eriksen, kjeld jensen, Kristen Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen, Johanna Haas og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Her kan man læse statsministerenes tale til Europarådets parlamentariske forsamling 24.1.18 - og besvarelsen af spørgsmål fra medlemmerne:

http://assembly.coe.int/Documents/Records/2018/E/1801241530E.htm

bl.a.:

Ms De SUTTER (Belgium) – We have heard you pleading for reform of the European human rights system. You want to make it easier for member States to intervene directly in Court cases and call it 2shared responsibility”. But can you address the fear that this could risk the deterioration of the human rights system, leading to the belief that human rights are not universal but subject to the subsidiarity principle, which could lead to cherry-picking?

Mr RASMUSSEN – The principles are universal. There is no discussion about that. I thank Ms De Sutter for raising that question because it gives me an opportunity to emphasise that. I put absolutely no question mark over the fact that human rights are universal, and in this pan-European context. We should discuss with an open mind how to establish the best system to ensure that these rights are fulfilled and that people are protected in reality. In that discussion, it is a fact that there is a severe case load right now. We should try to solve that problem. One way, among others, is to engage the national level more. That is the original concept: human rights should be implemented at national level. But in reality, if you look at member States, you will see clear differences between them. Some member States produce many cases to the European Court, some produce fewer. You cannot just conclude that the countries with the big backlog of cases are necessarily the ones with the biggest problems. It could also be linked to the fact that, at national level, for technical reasons or owing to tradition or whatever, they do not take the Convention into account in the proper way.

If there is closer working between the national level and the Court and – excuse my bad English – we could teach these countries better to integrate or implement the Convention, we could avoid cases at European level. We could then move our focus to the cases where we have severe problems. It is crucial to state that the rights are universal but there is shared responsibility for ensuring that they are fulfilled in reality.

Helle Walther, Johanna Haas, Anne Eriksen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Kodeordet synes at være "severe problems". Regeringen betragter det som et alvorligt problem, at man ikke kan udvise kriminelle udlændinge.

Jeg ser ikke problemet. Vi udviser ikke kriminelle danskere. Hvorfor ikke behandle kriminelle udlændinge ligesom kriminelle danskere?

Hvis de er vaneforbydere, må vi jo bare sætte dem i fængsel igen og igen. Det er selvfølgelig dyrt, men vi har råd til kampfly og skattelettelser, så mon ikke vi også kan finde råd til at ansætte et par fængselsbetjente?

De er jo ikke alle sammen mordere og voldtægtsforbrydere, dem som regeringen ønsker at udvise, nogle af dem har jo bare været hashvagter på Christiania, og har aldrig gjort en kat fortræd.

Det "alvorlige problem" er ikke udlændingene, men hjemmefødningene fra DF, som i deres xenofobi ikke er i stand til at skelne mellem alvorlige forbrydelser og bagateller.

Mads Berg, Johanna Haas, Flemming Bruun, Karsten Lundsby, erling jensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Toke Andersen, Frede Jørgensen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Lars er i udlandet? Jeg synes sgu nok det så ud, som om, Danmark havde tabt sig. Sådan cirka 110 kilo.

Steffen Gliese

Jeg har det på samme måde med den mærkelige idé, at man kan sende folk hjem til afsoning i lande, hvor de ikke har begået nogen forbrydelser.

Johanna Haas, Peter Traasdahl Staal og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Tommy Gundestrup Schou

Det er lidt sjovt at læse kommentarerne her. Der er mange der brokker sig over DF's politik har gennemsyret regeringens politik. Samtidig udtrykkes der undren over, at vi har en V statsminister, da han ikke fik flest stemmer. Men hvis vi skulle have en statsminister som repræsenterer flertallet så er det vel DF der skal have den post? Hvordan tror i så vores udlændinge politik ville have set ud?

Hvorfor ikke behandle kriminelle udlændinge som kriminelle danskere? Hvorfor skulle vi? Alt efter forbrydelsen kan jeg ikke se noget problem i at udvise kriminelle udlændinge så vi ikke skal "døje" med dem om jeg så må sige. Forudsat naturligvis, at vi kan sikre os, at de ikke kommer ind igen.

Helle Walther

Sagen er jo, at samme Løkke sidder på DF nåde, og DF vil have et opgør med både konventioner og menneskerettigheder.
Derfor gør han det til en mærkesag for Venstre også. Det kan da godt være at både vor Grundlov og konventioner osv kan/skal opdateres til vor tid, men absolut ikke med den intention Løkke fremfører.
Og man bruger så det mest grove eksp. man har for at gøre det spiseligt herhjemme. Jeg synes populismen er blevet Løkkes varemærke sammen med grådighed og egoisme.

Johanna Haas, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar