Leder

Vi er nødt til at have tillid til lægerne. Ellers går det for alvor ud over patientsikkerheden

Danske læger afholdt den 1. december 2017 en demonstration foran sundhedsministeriet, hvor de afleverede 14.000 underskrifter til støtte for en yngre læge, der blev dømt ved landsretten for manglende journalføring. Det er den første lægedemo siden 1981 – og kun den anden i danmarkshistorien.

Danske læger afholdt den 1. december 2017 en demonstration foran sundhedsministeriet, hvor de afleverede 14.000 underskrifter til støtte for en yngre læge, der blev dømt ved landsretten for manglende journalføring. Det er den første lægedemo siden 1981 – og kun den anden i danmarkshistorien.

Sigrid Nygaard

17. januar 2018

Der raser en mindre krig mellem landets læger og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Lægerne føler, at styrelsen er for aggressiv, og henviser blandt andet til sagen om en ung læge på Svendborg Sygehus, som i august blev dømt for ikke at have skrevet ind i journalen, at hun havde bestilt en måling af en patients blodsukker. Patientens blodsukker blev aldrig målt. Han døde på sygehuset.

Det er afgørende, at patienter føler sig trygge i sundhedssystemet, men spørgsmålet er, hvordan man bedst varetager patienternes interesser.

Lægerne mener, at den fornødne dokumentationen er så omfattende – hvis altså de ikke vil risikere at blive dømt som den unge læge fra Svendborg – at det vil gå ud over patienterne. Mere tid til dokumentation giver mindre tid til patienterne.

Initiativtageren til en underskriftindsamling, Kristian Rørbæk Madsen, taler sågar om ’varme hænder’ i den forbindelse. En retorik, man normalt ikke forbinder med læger, men sygeplejersker, pædagoger og SOSU-assistenter.

Men måske er de varme hænder et godt billede på den ændring, der er sket over de seneste år. Tilliden til lægerne er faldende, og kravene fra patienterne er større.

Lægerne er kommet ned fra piedestalen og må nu som mange andre offentligt ansatte demonstrere på gaderne, lave underskriftindsamlinger og tale om varme hænder, når deres arbejdsvilkår er truet. ’Det hvide broderskab’, som kritikere af og til taler om, er – hvis det ellers eksisterer – under aflivning.

Og selvfølgelig skal der tages affære, når læger rent faktisk laver fejl. Nogle læger har traditionelt haft en tendens til at se sig selv som ufejlbarlige, og det er ikke en sund tilgang at have til sit job. Måske er den opstået, fordi konsekvenserne er så store, når det går galt.

Men krav om minutiøs registrering og dokumentation af de offentligt ansattes arbejde er ikke en god måde at skabe sikkerhed på. Det gælder for såvel SOSU-assistenter som læger. Vi er nødt til at have tillid til dem, selv om vi ikke kan kigge dem over skulderen minut for minut. Ellers går det for alvor ud over patientsikkerheden og velfærden på sigt.

Hvis konsekvensen er, at man i enkelte sager ikke kan bevise, om en læge eller en anden offentligt ansat har lavet en fejl, så må det være den pris, vi som borgere betaler for at vise den nødvendige tillid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • David Zennaro
  • Torben K L Jensen
  • John Hansen
  • Anders Graae
  • Michael Hullevad
  • Steffen Gliese
  • Toke Andersen
  • Poul Anker Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Thorkil Søe
Kurt Nielsen, David Zennaro, Torben K L Jensen, John Hansen, Anders Graae, Michael Hullevad, Steffen Gliese, Toke Andersen, Poul Anker Sørensen, Eva Schwanenflügel og Thorkil Søe anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg mindes engang på tegnestuen da vi ”menige” diskuterede om:
”Hvad nu hvis jeg laver en katastrofal fejl?”
Overingeniør Pontoppidan kom ind og forstod hvad vi talte om og sagde:
”Med mindre det kan bevises at I gjorde det med vilje er det mit ansvar fordi jeg har ansat en ukvalificeret mand.”
”Men jeg har en forsikring.”
Samme ingeniør Pontoppidan har to gange standset mig da jeg lavede noget, der kunne være fatalt.

Verner Nielsen, Henrik Brøndum, Niels Duus Nielsen, Brian W. Andersen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hm.. Det kunne være at lægernes oprør mod minut- og kontrolhysteriet endelig flyttede noget, både i deres egen opfattelse og i andres. Man har da lov til at håbe..

Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Steen K Petersen, Michael Hullevad og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Rikke Emilie Christensen

Hmm - han døde ikke i forbindelse med den indlæggelse hvor hans blodsukker ikke blev målt - han døde en måneds tid senere. Sandsynligvis forårsaget af at hans organer havde taget skade da han gik i koma pga sit lave blodsukker under den indlæggelse hvor blodsukkeret ikke blev målt. Rubrikken er ikke retvisende

Måske er vejen frem, at vi alle antager, at en læge eller en sosu-assistent har cirka lige så god en arbejdsmoral som en økonom, og så giver dem tid og ro til at udøve deres gerning forsvarligt. Det vil også frigøre ressourcer, som ellers ville være blevet brugt på unødig kontrol.

Mindre ledelse og effektivisering ville spare mange penge, som så kunne bruges til at ansætte flere varme hænder. Dermed ville de varme hænder få mere tid til menneskelighed, mere tilfredshed og mening i hverdagen, mindre sygemelding med stress etc. Alle ville vinde, undtagen økonomernes fagforening selvfølgelig.

Anne Eriksen, David Zennaro, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Steffen Gliese og niels astrup anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

der er noget bizart over diskussionen, det er som om befolkningen, og styrelsen for patientsikkerhed, tror at ”fatale” fejltagelser ikke forekommer hver dag i sundhedssektoren, meget få af kriminel karakter. Vi skulle behøve et særligt uddannet ”sundheds politi” som vi special uddannet politi for økonomisk kriminalitet, hvis fejltagelser skal kriminaliseres. Sundhedssektoren omfatter en kompleks virksomhed, mange involverede og ALLE begår større eller mindre fejl eller fejlbedømninger med vis regelmæssighed, som alle andre mennesker og i alle komplekse systemer. OBS i USA er fejltagelser i sundhedssektoren den tredje almindeligste dødsårsag! Efter hjerte-kar sygdom og cancer. Der er ingen anledning til at tro det er væsentlig anderledes i Danmark.
https://hub.jhu.edu/2016/05/03/medical-errors-third-leading-cause-of-death/
https://catalyst.nejm.org/medical-errors-preventable-deaths/