Hvad skete der med den borgerlige kulturkamp? Det er det interessante spørgsmål, der står tilbage efter endt læsning af Esben Schjørring og Michael Jannerups bog Værdikæmperne om Anders Fogh Rasmussens regeringstid fra 2001 til 2011.
Bogens påstand er, at den stort set lægges i graven for enden af Fogh Rasmussens regeringsperiode. Hans projekt med en grundlæggende forandring af samfundet gennem en ændring af den danske mentalitet havde ifølge bogens forfattere en vis succes op gennem nullerne, men sluttede med et forlis i 2011. Den borgerlige fløj blev undervejs splittet i nye fraktioner som følge af den førte politiks forsømmelser.
Da Fogh Rasmussen kom til magten i 2001 pillede han traditionel liberal økonomisk politik ud af regeringsprogrammet og førte langt hen ad vejen en socialdemokratisk politik. Det skete på baggrund af Venstres fatale valgnederlag i 1998 og i erkendelse af, at danskerne i sjælen var så helt igennem socialdemokratiske, at man altid ville tabe en valgkamp på fordelingspolitik.
Det var derfor, Fogh Rasmussen ville give den borgerlige tænkning et nyt grundlag og fundament.
Det projekt var i udgangspunktet ambitiøst og på niveau med den forandring af Danmark, som Socialdemokratiet med velfærdsstatsprojektet formåede i 1960’erne i ledtog med kulturradikalismen.
Det var datidens kulturkamp. Fogh Rasmussen ville også føre kulturkamp og forårsage en tilsvarende forandring af den danske mentalitet i borgerligt favør. Han ville rive førstefødselsretten til magten ud af hænderne på Socialdemokraterne og give den til de borgerlige.
Væk var modstanden mod den universelle velfærdsstat, formuleret af borgerlige tænkere som Poul Møller, Henning Fonsmark, Bertel Haarder og Anders Fogh Rasmussen den unge. I stedet omfavnede Fogh Rasmussen velfærdsstaten og mente ad anden vej – gennem kulturkampen – gradvist at kunne ændre mentaliteten i borgerlig retning.
Det projekt havde set med borgerlige øjne i begyndelsen en vis succes. Alligevel døde kulturkampen med VK-regeringens afgang i 2011. Fogh Rasmussens regeringer fik strammet udlændingeloven på paradigmatisk måde, som aldrig siden er blevet rullet tilbage, og dannelsen kom tilbage på borgerlige hænder.
Men værdiændringen blev aldrig så dybt og bredt forankret, at den førte til en egentlig mentalitetsændring, og den efterlod de borgerlige splittede. Kritiske liberale røster og tesemagere blev undervejs benhårdt marginaliseret, og de borgerlige allierede fik aldrig de ønskede skattelettelser.
Hvis man måler den borgerlige kulturkamp på velfærdsstatens omfang, skattetryk og statens magt over borgerne, blev Danmark ikke mere borgerligt som følge af VK-regeringerne.
Så har bogens forfattere ikke ret, når de siger, at den borgerlige kulturkamp stort set blev tabt under Fogh Rasmussens regeringsperiode?
Jo, tak, men luk lige øjnene et øjeblik og mærk efter. Føles det virkelig, som om Danmark er blevet mindre borgerligt siden 2001? Nej, vel? Det kan godt være, at det for en ydre betragtning føles sådan. Vi har fået mere stat, og den personlige frihed er ikke blevet større. Men stille og roligt er samfundet alligevel blevet mere borgerligt.
Hvor man i 2001 skulle lede længe efter en intellektuel borgerlig debattør i de danske medier, kan man i dag fodre svin med dem. Men det er meget mere end en blå dominans i den offentlige debat. Økonomien er ikke længere bare en ideologisk slagmark, men er flyttet ind i vores tænkning og mentalitet, i vores sprog og retorik. Konkurrencestaten har taget bolig i os, tanken om optimering, tilpasning og omstilling er blevet indkodet i alle kroppens fibre, og fremdriftsreformen er allerede for længst blevet indoptaget og realiseret af vores unge mennesker.
Ser man det mere udefra, har alt det, der er sket under påvirkning af den globale udvikling, presset samfundet i mere borgerlig retning. Og det samlede resultat af reformer gennem det seneste tiår er ikke mindre, men større ulighed.
Nyliberalismen har således nok ikke sejret som pompøs ideologi, men snarere som administrativ praksis. Danmark køres som en forretning, og den forretning er blå og borgerlig. End ikke Fogh Rasmussen kunne have drømt om så fundamental en forandring af den danske mentalitet.
Vi behøver ikke frygte robotterne. Vi ER robotterne :-(
"Hvis man måler den borgerlige kulturkamp på velfærdsstatens omfang, skattetryk og statens magt over borgerne, blev Danmark ikke mere borgerligt som følge af VK-regeringerne."
Danmarks udvikling i har siden 1980'erne haft et stærkt neoliberalt præg. Neoliberalismen kan historisk ses som to tilsyneladende modsatrettede ideologier; den ene form for neoliberalisme inkluderer en stærk stat med totalitære tilbøjeligheder - og den anden inkluderer en minimal stat hvor markedskræfterne råder ... og man kan sige at vi har fået begge dele; altså en totalitær statsudvikling drevet efter markedsprincipper, hvor den personlige frihed, det frie valg og arbejdets emancipation er blandt de stærkeste symboler. Naturligvis bidrog VK-regeringen op gennem 00'erne kraftigt til denne udvikling, og den på visse måder umærkelige højredrejning af dansk kultur og politik er bl.a. sket gennem Orwell'ske manøvrer, som ikke har reduceret statens indflydelse, tværtom, men markedsgjort dens bærende principper. Apropos Orwell (og for så vidt også Wittgensteins sprogforhekselser), så har sprogforandringer bidraget en hel del til overgangen fra socialstat til markedsstat/-samfund; arbejdsløse er blevet til ledige, velfærdsstaten er blevet til velfærdssamfundet, arbejdsmarkedet er blevet til jobmarkedet, beskæftigelsesbegrebet har nivelleret arbejdsbegrebet, selvrealisering har afløst solidarisering og forvaltning er blevet til virksomhed. Og imens har hovedparten af danskere befundet sig i bevidstheden om at det trygge, sociale og rolige Danmark nok skulle bestå, selvom der løbende og til stadighed kappedes både hæl og tå.
Ordet skaber hvad det nævner
'Blå blok', 'Rød blok' og fanden og hans pumpestok. Hvilket sproggeni fra meningsdanner-lavet i presselogen på Christiansborg opfandt og lancerede egentligt udtrykket 'Blå blok og 'Rød blok' som synonymer for henholdsvis 'højre- og venstrefløjen' med 'de radikale slingrefise' (RV) som garanter for 'fornuften i centrum af dansk politik'?
Det er trist at 'vi danskere' ikke ligesom franskmændene har to forskellige ord for begreberne 'borgerskab' og 'borgelighed' på dansk. Nu hvor 'vi danskere' allesammen er blevet 'medborgere i det klasseløse kongerige Danmark', og - hvad enten vi stemmer på 'S & SF' eller 'V & K - er lige vidt, da DF, LA & ALT samtidig har anbragt sig 'på midten', og De Radikale står ude i kulden sammen med Enhedslisten ... ;-)
Der er en stor misforståelse af, hvad liberalisme går ud på - og det er det, vi har fået. Der er nemlig ingen grænser for, hvad den besiddende klasse glad og gerne lader den almindelige befolkning fodre sin egen hale med, som oftest til samme overklasses egen økonomiske fordel. Hvor velfærdssamfundet har den mere retfærdige opfattelse, at vi alle trækker på samme hammel og bidrager til festen med det, vi kan.
Year right, Steffen Gliese.
Det hele startede med, at Lone Dybkjær og Poul Nyrup Rasmussen slog pjaltene sammen og giftede sig lovformeligt med hinanden. I stedet for, som skik og brug har været i dansk politik fra Stauning og Kanslergadeforligets dage, at fortsætte med at 'leve sammen på polsk' .. ;(
Det, der skete med Fogh Rasmussen ved roret, var, at hvor man tidligere have ført politik med afsæt i interessegrupper eller i ønsket om en mere retfærdig fordeling, blev der nu ført politik med afsæt i et enkelt, mindreværdslkomplekst menneskes egeninteresser og magtbegær. Og bedst som man troede, at vi havde udviklet os til et folk med evner til helhedssyn, ser vi ideologiske forklumpninger, som kaldes og kalder sig røde og blå i så stor udstrækning, at nuancerne forsvinder. Det er trist.
Ah, Grethe Preisler, der er mange hundrede års tradition for, at politiske alliancer besegles i ægtesengen. ;-)
Denne alliance manglede jo også den stauningske hedonisme og promiskuitet.
Det er dog bemærkelsesværdigt nok de socialdemokratiske ministre, der fremstår som de mest forbenede og velfærdsfornægtende, inkl. den siden da næsten dagligt gentagne løgn om at beskære for at bevare.
Der er dog mange nuancer, bl.a. den aldrig fraværende mistro blandt socialdemokrater overfor folk, der ikke er på arbejdsmarkedet, hvilket jo også medførte stadige forringelser af bistandsloven, indtil den helt forsvandt med Karen Jespersens arbeit-macht-frei-lov fra 1998, der blev den perfekte affyringsplatform for Claus Hjort Frederiksen - hvilket tyder på en glidning fra 'Rasmussen' til 'Frederiksen' som piskesvinger, medmindre man blot ser 'Frederiksen' som den, der ridefoged, der eksekverer herremand 'Rasmussens' vilje.
Og forfatterne har jo ret i den forstand, at de, der bakker op om den førte politik, er dem, der ikke har opdaget, at velfærdssamfundet er afskaffet.
Gamle Danmark - second to none i frihedskampen
Det er ellers ikke så lidt vand, der er løbet ud af ørerne på både 'socialakrobaterne' og 'venstrevikingerne' og lige lukt ned i Frederiksholms Kanal efter afslutningen af WW II og Gamle Danmarks optagelse i hhv. De Forenede Nationer og Den Europæiske Økonomiske Union 'på lige fod 'med stormagterne England, Frankrig, Italien og Tyskland med flere.
"Ja giv os en middelalder påny, jeg skulle finde mig i det
om blot med et spark du befried os for den hæslige hermafrotite.
Det hele gamache-ridderskab, hvis fraser kun flovheder skjuler,
forloren gotik og moderne bedrag, som hverken fisk eller fugl er."
(fra Heinrich Heines 'Winterreise')
Oversat til dansk af nationalskjalden Hans Hartvig Seedorff Pedersen i 1946)
"Borgerlighed*" er da ikke særlig præcist? Er det udelukkende et spørgsmål om forskelle i indkomst eller adgang til "goderne"? Så er der "borgerlighed". Menes noget mere med det og med "borgerskabet" kan det være noget fra en forsvunden tidsalder, som nogle måske ser nostalgisk på.
Her er en smagsprøve mere fra samme nationalromantiske tønde:
"Det sværd, som vi prøved at løfte,
faldt klirrende ud af vor hånd.
Bredt skrævende stod han på tærsklen
og vejrede stuernes ånd.
En fremmed - fra hjælmen til hælen -
smilte sit grumsede smil.
Vi havde et forår i sjælen,
men det døde den dag i april."
Af ukendte grunde er nationalskjalden Hans Hartvig Seedorff Pedersen endnu ikke blevet implementeret i venstrevikingen Bertel Haarder og den nykonservative værdikriger Brian Mikkelsens patentdanske 'kulturkanon hen over midten' ... ;)
Hele den neo-liberale ide om privatisering som den mest effektive måde at drive offentlig virksomhed på har lidt et grundskud i England. Det største firma "Carillion" der driver,bygger store dele af offentlige service-virksomheder som fængsler,hospitalbyggeri,plejehjem,skolers madordninger osv. er gået konkurs med en gæld (min.) på 200 mia. £ der nødvendigvis skal betales af skatteyderne for at det bare humper videre på de nuværende pumper. En undersøgelse i England har vist at en statslig investering og drift faktisk er mere økonomisk i længden. Det agter Jeremy Corbyn at gøre op i en tale i det britiske parlament om redning af private virksomheder der har togdriften i store dele af Sydengland.
Det burde være et wake-up call til det danske socialdemokrati for hele ideen stammer fra New Labour og Tony Blair. Hele den nyliberale agenda der har accelereret med Løkkes regering har kun eet modsvar - et ideologisk angreb fra venstrefløjen med Socialdemokratiet som primus motor.
Jeg må indrømme, at jeg faktisk ikke ved, hvad der menes med "borgerlig" - hverken i denne kronik eller i det hele taget. Er det konservativt med gud, konge og fædreland dvs. en kollektivistisk tilgang? Eller er det liberal tænkning, hvor frihed står over alt andet? Eller er det de udskældte DFere, som er socialdemokrater med en meget restriktiv indvanderpolitik? For ordet "borgerlig" bruges i flæng om alle tre, og ofte menes der også alle tre som en homogen gruppe, hvilket det jo ikke er.
Hvis Danmark er blevet mere borgerlig, må vi vide hvad det at være borgerlig er. Hvad skete der i Anders Fogh Rasmussens regeringsperiode fra 2001 til 2011?
Danmark gik fra socialstat til sociopat-stat. Alt hvad der var værd at kæmpe for, blev suget ud af samfundet; retfærdighed, valgfrihed og medbestemmelse, nu handlede det om at beskytte de velhavendes formuer. I stedet for frihed, fik vi en overvågning som langt overgik DDR-tidens vildeste fantasier. Statens magt over borgerne blev udbygget til det groteske, og den sociale kontrol stressede syge mennesker ihjel. Man forlod visionen om et samfund, hvor fattigdom var unødvendig.
I England gjorde man efterfølgende op med krigsårene; læs The Killings of Tony Blair. Opgøret med krigsårene blev herhjemme forhindret med ALLE midler, selv retssystemet, som burde være uafhængigt, blev udsat for et alt ødelæggende pres, for at beskytte de borgerlige som bestilte krigene. Uafhængige journalister talte om millioner af døde, og som i alle krige, flest civile. Den rene krig uden dræbte har altid været en propaganda løgn.
Politikerne blev kendt for deres ubarmhjertige grusomhed overfor de socialt udsatte, og deres stræben efter magt og penge; grådighed, mistillid og frygt, lurede lige under overfladen af høfligheden - udstillet i folketinget - "Tak, tak og tak for det".
CentrumHøjre som stemte på S R V K LA og DF sad på hele magten, medierne og formuen i Danmark, meningsdannerne blev hævet op i den øvre middelklasse, købt og betalt. Det borgerlige samfundets grundlæggende sygdom var vildfarelse, vrede, ondskab og en endeløs grådighed efter magt.
Hvis man analyserer den monstrøse, sociopatiske, borgerlige grådighed, opstår spørgsmålet, om ikke den borgerlige kulturkamp har efterladt de borgerlige som de virkelige ofre: Stress, had, vrede og jalousi er de giftstoffer som blev krænket ned over borgerne i nullerne.
Og kulturkamp; At læse om Borgerlig kulturkamp er som at røre rundt i en smagløs grød. Hvad skal vi med det. Det kan ikke bruges som mørtel til at bygge noget vedvarende, samlende op med.
Vi skal nok se lidt længere tilbage end til 2001, men konklusionen "Nyliberalismen har således nok ikke sejret som pompøs ideologi, men snarere som administrativ praksis. Danmark køres som en forretning, og den forretning er blå og borgerlig." er sand. Jeg vil dog ikke give Anders Fogh Rasmussen hele æren/skylden, selvom han og Venstre har spillet en nøglerolle i denne udvikling og at det for ham utvivlsomt har været et livsværk.
Der er et politisk dokument som jeg ikke kan lade være med at vende tilbage til i denne sammenhæng. Et som også Anders Fogh Rasmussen har bidraget til skabelsen af i sin tidlige folketingskarriere. Det er fantastisk at læse med nutidsbriller på, fordi det indeholder alle de ting, der i dag er blevet virkelighed, såsom privatisering, udbud, digitalisering, osv. og statens betjening af borgerne bliver ordret citeret betegnet som kundebetjening. Det emmer også af at være skrevet i en tid hvor reaganismen og den dengang nye NPM/NPG-bølge buldrede ind i de europæiske parlamenter, og det er lige her: http://www.denoffentlige.dk/aktorhistorier/historisk-regeringens-moderni...
1983 var under Firkløverregeringen og lige i starten af over 10 års borgerligt styre med Poul Schlüter i front, hvor man i regeringen fortsatte med at arbejde videre programmets idéer. 5 år senere hed regeringen KVR og de radikale indtog Økonomiministeriet hvor de også blev en del af dette arbejde, og 2 år efter igen kunne Anders Fogh Rasmussen sætte sig på ministertaburetten. (En post han i øvrigt mistede igen over en sag om kreativ bogføring og vildledning af Folketinget, så jeg har svært ved at se hvorfor så mange vælgere senere ville have ham som Statsminister.)
I 1993 skifter magten over til Rødkløverregeringen, Poul Nyrup Rasmussen indtager Statsministeriet og det lange borgerlige styre var brudt, eller var det nu helt det? Socialdemokraterne dannede jo deres regering med 3 af de partier, som lige havde været en del at Poul Schlüters regeringer. Jeg vil ikke påstå at vide hvilken betydning det har haft, men det var under Poul Nyrup at vi så de første store privatiseringer og udsalg af statens ejendom og værdier. Vi fik bruttoficering af offentlige ydelser og vi fik en socialreform, der gav os Serviceloven, Aktivloven og Beskæftigelsesloven, som stadig anvendes i dag, og vi fik så meget mere.
Da Venstre vandt valget i 2001 kunne Anders Fogh Rasmussen sætte sig foran et færdigstøbt fundament som han 8 år tidligere selv havde været med til at lægge støbeformene til. Valget var faldet så heldigt ud at han oven i købet kunne gøre det med et blokpolitisk borgerligt flertal. Derfra husker de fleste hvad der er sket, men der er 3 af de mindre og mindre kendte ændringer fra denne periode, som har stor betydning for alt efterfølgende.
En var en ændring af pensum for skole og gymnasier, så Venstres merkantile tænkemåder endte ude i alle landets klasseværelser. En anden var ændringer i metoderne for dataindsamling og analyse i statens institutioner. Den tredje var privatisering af flere af de førnævnte områder, hvor f.eks. sociale forhold og beskæftigelsesforhold i stigende grad har været i hænderne på bl.a. de private konsulentfirmaer Discus og Deloitte siden 2004. Disse firmaer er nu så uadskillelige fra ministerierne at det i praksis var Discus, som skrev hele udkastet til reformerne i 2012 og 2013 som Mette Frederiksen fik fra sine embedsfolk i ministeriet. De fik efterfølgende også opgaven med at implementere reformerne i kommunerne.
Min pointe med at nævne disse ting er at det ikke kun er globaliseringen og AFRs værdikamp, der har trukket Danmark til højre. Noget af højredrejningen skyldes at nogle borgerlige politikere har haft succes med at lave en form for "matchfixing" i både embedsværket og parlamentarismen, så selv de mest venstreorienterede politikere ofte kan være tvunget til at føre politik på borgerlige præmisser, og endda kan risikere at være uvidende om det. Hvis venstrefløjen og borgerne som helhed ikke vågner op overfor dette, så vil nyliberalismen fortsætte sin sejrsgang i mange år fremover.
Lige nu laver VLAK-regeringen flere ændringer, hvoraf den seneste er udflytningen af statslige arbejdspladser, som pudsigt nok rammer negativt på ekspertise og arbejdsvilkår hos flere af de styrelser, der varetager nogle af venstrefløjens mærkesager (f.eks. miljø). Det er så omfattende ændringer at en evt. efterfølgende rød regering ikke vil kunne rulle dem tilbage igen på en 4 års regeringsperiode og næppe heller på 8 år. Dette er mere "matchfixing".
Peter Nielsen påpeger den blå dominans i mediedebatten, hvilket kan oversættes som kontrol med informationen til borgerne. Pensumændringer er også en form for kontrol med informationen til borgerne og det jeg beskriver som "matchfixing" er en form for kontrol med informationen til Folketingets medlemmer og statens ansatte. Jeg behøver næppe at nævne hvad der aktuelt sker med internettet og på SoMe, og der er ikke meget nyt i at den der kontrollerer informationen har magten. Hvor godt det hele virker for nyliberalismens fremgang kan man bl.a. se på de nye unge generationer, hvor de seneste skolevalg konsekvent stemmer Venstre til Danmarks største parti og danner et borgerligt flertale på mere end 55%.
2015: https://www.fyens.dk/indland/Her-er-resultatet-Venstre-vinder-skolevalge...
2017: https://www.skolevalg.dk/valgresultat/
Hvordan bryder vi så gennemgribende samfundsforandringer? De skal jo brydes, eftersom videnskaben har bevist af stigende ulighed og fortsat vækstorienteret ressourceudnyttelse vil udslette de fleste af os og måske en dag alle.
At tale om borgerlige intellektuelle, måske med en enkelt undtagelse (Per Stig Møller) efter min mening en contradictio in terminis
Brian W. Andersen, for mig er Schlüter den sidste socialdemokratiske statsminister, vi har haft - for med Nyrup begyndte det liberalistiske regime, der satte økonomi over alt andet - i stedet for et nødvendigt onde for at kunne opretholde og udvikle velfærdssamfundet og den dertil knyttede frihed.
Traditionelt skelner man mellem liberalisme, konservatisme og socialisme som ideologier på henholdsvis et økonomisk, et politisk og et kulturelt plan, og i princippet får man derfor en række forskellige kombinationsmuligheder, der dog i praksis er begrænset af, at virkeligheden ikke helt passer til kategorierne. Det er ikke i praksis muligt at kombinere hvad som helst på kryds og tværs af planerne, uden at det virker absurd. I hvert fald i vestlige demokratiske samfund.
Når man taler om at være borgerlig, mener man så i økonomisk, politisk eller kulturel forstand?
På et kulturelt plan har opfattelsen af det borgerlige siden slutningen af 1960erne varieret meget ud fra forskellige positioner på venstrefløjen. Som en fællesnævner i forståelse af kulturel borgerlighed er vel dyrkelsen af det nationale i bred forstand, af kulturarven og af kulturhistorien i et nationalt eller vestligt perspektiv. Desuden en dyrkelse af det elitære over for det folkelige, f.eks. at modernistisk kunst er elitær og dermed borgerlig.
På et politisk plan har det borgerlige meget været forbundet med det individorienterede over for det fællesskabsorienterede, men hvordan passer det sammen med fællesskabsorientede, der er konservative på et kulturelt plan?
I GallupKompas, der bruges til markedsanalyser, inddeler man befolkningen ud fra to akser, henholdsvis traditionel - moderne og fællesskabsorienteret - individorienteret. Her forbindes det borgerlige typisk med det traditionelle og individorienterede.
I et fag som kulturforståelse på gymnasialt niveau, går skellet i grundbøgerne til faget meget mellem kategoriseringer af kultur ud fra henholdsvis det nationale og det konstruktivistiske, hvor det at kategorisere ud fra det nationale forbindes med borgerlighed.
@ Steffen Gliese
Det er jeg bestemt ikke uenig med dig i. Schlüter er konservativ af den gamle skole og gik stærkt ind for social ansvarlighed. Hvis man under hver enkelt statsministerperiode kigger på hvor mange af samfundets sociale ydelser, der er nået frem til de borgere, som skulle bruge dem, uden at blive ædt op af bureaukratiet eller foræret væk til eksterne aktører, så er Schlüter den bedste statsminister i det seneste halve århundrede. Det har så ikke hindret politisk kuglestøberi hos regeringspartneren eller i eget parti, men det ville også være urealistisk at kræve af en statsminister.
Jeg er så led og ked af økonomismen, som det vist nok hedder. Alt skal måles på "koster samfundet mange penge eller få". Det er en syg måde at anskue alting på, men sætningen er trængt ind i alle diskussioner og samfundslag, som om mennesker og deres ve og vel kun drejer sig om, hvor mange penge det hele mon vil koste.
Jeg forstår godt, at både børn, unge og ældre går ned med stress, for man er jo intet værd, med mindre man rent økonomisk gavner samfundet. Intet og ingen har efterhånden værdi i sig selv. Jeg vil ønske, at vi kunne få 60ernes ungdomsoprør igen i ny version: væk med materialismen og konkurrencen samt stræberiet. Nu er det mennesker og deres ve og vel, det drejer sig om. "Make love not war" Ud med pamperiet osv. Det kræver i sandhed en revolution af den indre slags, for miséren har stået på i alt for mange år og er trængt ind i hver en celle på folk. Der vokser generationer op, som slet ikke kender til andet end den nuværende umenneskelighed. De tror, det er helt normalt.
"Follow the Money" - helt ind til kernen af demokratiet.
Brian W. Andersen,
Tak for dit indsigtsfulde indlæg. Det med "matchfixing" er et nyt ord i min tænkning om den neoliberalistiske strategi, så at sige 'the missing link' til hvad der foregår bag kulissen. Paradoksalt nok virker Socialdemokratiet som affyringsrampen, som muliggør de destruktive angreb på hele det velfærdssamfund de selv var med til at skabe..
Du har ret, det virker som en Sisyfos-opgave at bryde med så omfattende samfundsforandringer, især når det meste af befolkningen er lullet ind i en form for vågen Tornerosesøvn, i en slags Matrix om du vil. Altimens befinder et mindretal sig i et vågent mareridt.
Hvad gør vi for at vække de slumrende før det er for sent?
Måske skal der en global katastrofe til, ligesom det udfolder sig i Hanne Vibeke Holsts nye roman
"Som Pesten"? Her spreder sig en influenza-pandemi gennem verden, ustoppelig fordi griskhed og nationalistisk politik forhindrer en reaktion på udbruddet i tide. Danmark er særlig hårdt ramt, især fordi regeringen har prioriteret asylstramninger over forebyggelse. Vi genkender vores lus på gangen!
Apropos bøger, så håber jeg, du skriver videre på din egen. Jeg ser meget frem til at læse den :-)
Leo Nygaard: mon ikke du forveksler socialisme med stalinisme og eller kommunisme?
@ Eva Schwanenflügel
Indsigtsfuldt? Det er der nok mange, der ikke vil mene, men jeg ser min omverden som et sted, hvor alle menneskers indsigt er begrænset af deres baggrund og den aktuelle kontekst de ser begivenheder og oplysninger i. Menneskeheden lagde ikke den blinde tro bag sig, da vi trådte ind i de moderne tider. Vi flyttede den bare. Aktuelt følger Information klimakampen uge for uge og de allerhårdeste benægtere af menneskers indflydelse på klimaet sidder dybt forankret i den liberale markedskapitalisme.
Hvorfor har vi overhovedet en klimakamp i dag?
Det er fuldkommen grotesk, når man ser på miljøbevægelsens og økologiens historie. Den første kamp imod forurening blev startet af John Evelyn i 1661 ( https://archive.org/details/fumifugium00eveluoft ), i 1860 advarer Augustine Mouchot om at kulressourcerne uundgåeligt vil slippe op og anbefaler at skifte til solenergi og det første kommercielle solanlæg var i handlen i 1891 ( http://www.umasolar.com/wp-content/uploads/2015/12/climax-solar-water-he... ). Sidstnævnte blev udkonkurreret af at kul og olieindustrien betalte producenter og forhandlere for at sælge tilsvarende brændselsfyrede anlæg til en tredjedel af prisen, samtidigt med at de betalte pressen for at promovere disse. Hvor langt er vi kommet videre fra dette i dag? I 1962 udkom Rachel Carsons Det Tavse Forår, der startede den moderne udgave af kampen for vores miljø. Det førte til afskaffelsen af nogle miljøgifte, men hvor langt er vi kommet siden da? ...og hvor mange nye og mere snigende giftstoffer har vi fået i dag? Og sidst men ikke mindst; hvorfor sidder klimabenægterne så dybt forankret i den kapitalistiske højrefløj?
Det handler om penge og om tro, hvoraf mange vinkler på emnet blev dækket af Informations serie om der postfaktuelle samfund, men alt hvad jeg har set, har været debatteret set fra filosofiske og ideologiske vinkler. Min synsvinkel er simplere, hvilket passer fint sammen med at jeg ser os alle som primitive primater, der let tilvænnes bekvemmeligheder og som vil gøre hvad som helst for at undgå at føle ubehaget fra kognetiv dissonans. Vi er effektivt gearet til at lade os narre af vores egne hjerner og af andre mennesker. Det er ikke noget vi kan undslippe, men vi kan sandsynligvis lære at bruge det bedre og med større fordel end vi gør i dag. Her er fem ting som jeg syntes alle burde have et grundliggende kendskab til, hvis vi skal træffe bedre valg:
De riges adfærd: http://borsen.dk/opinion/blogs/view/17/4503/hvorfor_er_rige_mennesker_eg...
De fattiges adfærd: http://borsen.dk/opinion/blogs/view/17/4325/hvorfor_er_fattige_mennesker...
Hvordan vi vælger og fravælger hvad vi vil tro på: http://theoatmeal.com/comics/believe
Hvordan vi vælger vores politikere: https://www.theguardian.com/science/brain-flapping/2015/apr/02/democracy...
Og hvorfor vi bliver ved med at vælge de samme, efter at de har skuffet os: https://www.theguardian.com/science/brain-flapping/2017/nov/09/the-neuro...
Alle disse links indeholder viden, der er forbeholdt et begrænset udvalg af akademiske uddannelser, men meget af det (det basale) ville kunne læres i de øverste skoleklasser og/eller i ungdomsuddannelserne. Det samme gælder for læren om retorik og logiske fejlslutninger. Hvis man gjorde disse ting til almen viden, så langt som det nu er muligt, så kan det bedre vores mulighed for at træffe mere faktabaserede beslutninger, fordi hvis der er en ting som vi alle hader, så er det at blive narret. Hvis vi opdager at vi er blevet narret, så sparker vi os selv over skinnebenet og vores kognetive dissonans hamrer op i det røde felt. Dette bliver endnu værre, hvis vi føler at andre mennesker kan se at vi har ladet os narre. Samme viden kan også bruges til at foranledige prosocial adfærd ved hjælp af nudging.
Lige nu er alle disse ting adopteret af erhvervslivet, der bruger dem til at fremme forbrugerismen og det har været tilstanden længere end jeg kan huske. De bruges også af politikere og af de konsulenter der medietræner dem, samt af deres spindoktorer. Resten af personerne med denne viden er låst inde i universiteternes lukkede forskningsverden. Generelt er det hele i hænderne på en økonomisk velstillet elite og her er der lige den humle at økonomisk rigdom foranlediger antisocial adfærd som vist i det første link i listen herover. Det vil jeg lige lade Paul K. Piff understrege med en kort fremlæggelse af hans forskningsresultater i hans efterhånden meget berømte TEDtalk: https://www.ted.com/talks/paul_piff_does_money_make_you_mean?language=da
Hvis vi kan gøre disse ting til almen viden, så kan flertalsborgeren reagere mere oplyst på topstyrede manipulationsforsøg og så er der en chance for at Sisyfos får rullet stenen helt op på bjergtoppen. Hvis fakta skal råde, så er en god fremtid sandsynligvis en ny blandingsisme, der tager enkelte elementer fra både socialisme, liberalisme og konservatisme og blander disse med modvækst og bæredygtighed m.m.. Hvordan den isme skal se ud ved jeg ikke, fordi det er noget vi alle skal finde ud af sammen.
@ Eva Schwanenflügel
P.S. Jeg håber at du kan læse igennem de tastefejl og formateringsfejl jeg fik sneget ind af ren træthed her sidst på dagen, men hvis jeg har gjort noget uklart, så spørg ind til det og så skal jeg nok svare når jeg kan.
Jeg skriver i øvrigt på på udkastet til 3 bøger, men er stadig usikker på om jeg vil lade dem udgive. Jeg har lige set en anden kontroversiel udgivelse sende forfatteren under permanent PET-beskyttelse og jeg ville lyve hvis jeg påstod at det ikke skræmmer mig.
Jeg opgiver. Hvordan kan nogen overhovedet være i tvivl om, at DK er blevet mere borgerligt!! Drop langhalmen. Det er virkelig ikke værd at diskutere. Som alt andet kører politiske overbevisninger i bølger. Vent på den næste. Den kan kun blive mere menneskelig. Og bedre.
Det er rigtigt, at nyliberalismen har sejret som administrativ praksis på en række områder i samfundet, under påvirkning og pres fra den globale udvikling. Det må også ses som en konsekvens af den manglende økonomiske vækst i DK igennem en årrække og af den teknologiske udvikling, der har tvunget skiftende regeringer til at omfordele på forskellige områder, hvis vi skulle følge med internationalt. Hvem vil f.eks. ikke gerne behandles på hospitalerne med brug af de nyeste og bedste behandlingsformer?
Der er en række forhold, som stort set alle politiske partier har været uærlige omkring. I stedet er de kommet med en række populistiske bud på, hvordan de kunne sikre vækst og fremgang, hvis netop de fik indflydelse på den førte politik. I praksis har det været umuligt, grundet en række forhold uden for landets grænser.
Partierne i Folketinget er, bortset fra Enhedslisten (måske?) og Liberal Alliance, socialdemokratiske partier, hvis det ses i et internationalt perspektiv, og de ønsker så vidt muligt at bevare velfærdsstaten, selv om de ikke altid kan blive enige om detaljerne, og hvor meget de mener, at det er nødvendigt at øge eller begrænse væksten i uligheden i samfundet. Partiet Venstre fører socialdemokratisk økonomisk politik, og Socialdemokratiet fører borgerlig økonomisk politik.
Om det de sidste 20 år har været det ene eller det andet parti, der har haft regeringsmagten, har været ret ligegyldigt, set i et større perspektiv. På den baggrund kan vi godt sige, at vi er blevet mere borgerlige, men det er jo primært som konsekvenser af en samfundsudvikling, under kraftig påvirkning af globaliseringen, som vi også selv har været en del af og har haft en indflydelse på.
Bortset fra det er jeg også tilhænger af, at vi arbejder frem mod et socialistisk samfund.
Leo Nygaard, du har vist aldrig rigtigt forstået liberalismen, der går ud på, at folk, der besidder, skal have og bestemme alt, mens den brede almindelige befolkning skal finde sig i at blive slavegjort.
Sludder, Steffen Gliese.
@ Leo Nygaard
Når folk graver sig ned i hver deres politiske skyttegrav og råber "Dem eller os!", så kigger jeg altid efter den tredje vej og holder samtidigt stærk øje med at de to stridende parter ikke graver sig ned i en Hobbesian trap.
Lige nu er de mest stridende grupper at finde på højrefløjen, hvor nationalister og globalt markedsorienterede liberale ikke kan blive enige om noget som helst andet, end at alt hvad der går galt, er den socialistiske venstrefløjs skyld. Denne bliver også trukket med ned i den retoriske skyttegrav, så vi har et kaotisk trepartsslagsmål, så her kigger jeg naturligvis efter den fjerde vej. Der er altid to spor jeg undersøger, når jeg leder efter roden til konflikten og dennes mulige løsninger. Det ene er pengesporet og det andet er informationssporet.
Det fører meget langt fra altid til mulige kompromisser, men hvis en part har uret, fejl eller urent trav på sin side, så dukker dette altid op. Det har længe og til min irritation været ca. 4 gange så ofte på højrefløjen som det har været på venstrefløjen, men jeg har en række gode idéer til hvad de underliggende årsager til misforholdet er, som jeg har lokket folk, der er dygtigere og mere vidende end jeg, til at undersøge nærmere. Når jeg har svar, som er bakket op af videnskabelig empiri, så bliver de frit delt med andre.
Jeg er praktisk anlagt og har kun begrænset tid til debatdeltagelse, så jeg er ikke indstillet på at "komme på en prøve" hos dig, således at jeg skal bruge tid på at analysere dine kommentarer på tværs af debatemnerne for finde frem til din ideologi. Jeg smider et lille debatbidrag en gang imellem og gerne fra en skæv vinkel eller med lidt glemt eller overset information, når dette er muligt. Det er ment til at folk skal tage det de kan bruge til inspiration for eftertanke og/eller yderligere debat, og lade det de ikke kan bruge være, fordi jeg ved at jeg ikke kan overbevise nogen om noget som helst som de ikke tror på i forvejen. Hvad jeg kan gøre er at plante et lille kim, så personen senere selv kan danne en ny idé eller vælger at flytte på sin overbevisning, så det er det jeg gør, og resten af tiden har jeg meget travlt ude IRL, men jeg vil lige efterlade dig med et lille delcitat fra et gammel nummer af Chicago Tribune...
"You have a dollar.
I have a dollar.
We swap.
Now you have my dollar.
We are no better off.
• • •
You have an idea.
I have an idea.
We swap.
Now you have two ideas.
And I have two ideas."
@ Brian W. Andersen,
Igen, mange tak for endnu et indsigtsfuldt indlæg, for ja, dine kommentarer er altid vidende og overraskende. Især var det en perlerække af links du gav videre. Det er altid godt at blive klogere på en morsom måde - selv når jeg lærer, at min hjerne snyder og bedrager mig..
Jeg opdagede ikke nogen fejl i tastning eller formatering, men det kan måske skyldes at det er tidligt på morgenen, og min hjerne stadig er dækket af spindelvæv :-)
Det lyder lidt som om du har en del på hjerte, som visse folk vil finde anledning til at anfægte på meget aggressiv vis. Og det er helt forståeligt, såfremt konsekvenserne er så grelle, at bogudgivelserne bliver droppet. Du har måske overvejet at være anonym? Der var da for ikke længe siden en hvis bog om Socialdemokratiet, hvor det aldrig lykkedes at finde forfatteren..
Jeg håber ihvertfald stadig at kunne læse dine bøger en skønne dag.
Og ellers glæde mig, når du har tid til at deltage i debatten !
Læs en bog om de diskussioner, der foregik imellem den tidlige liberalismes ideologer - og som er helt uforandret i vor tid. Læs om Disraelis tale om de to nationer, læs om, hvordan sydens liberalister brugte enorme formuer på at opretholde den politistat, som var nødvendigt for sydstaternes slaveri, for støtten til eugenik, alt, hvad der kunne holde den brede befolkning nede for at sikre den frigjorte 'self-made' rigmand. Og lyt til liberalisterne i tiden: det er den samme sirenesang, der synges.
Leo Nygaard: "Der er ideer nok i historien." Med al respekt, der tager du sgu fejl. Jeg har studeret idehistorie hele mit liv, og er tilbøjelig til at mene, at der intet nyt er under solen på alle andre områder end i ideverdenen, som er det eneste sted, hvor der faktisk sker noget nyt.
For et par uger siden var der en fransk filosof, der her i spalterne opfordrede os til at reflektere over, hvad der udgør en nyhed, og hvad der udgør en gentagelse. Og det er netop i gentagelsen, at vi skal finde det nye. Henry George's tanker er ikke nye, men din tolkning af dem er. Virkeligheden er en helt anden i dag, end på Henry George's tid, så at lægge hans ideer ned over den materielle matrix vil selvfølgelig være nytænkende.
Det samme kan siges om Karl Marx, eller Adam Smith, for den sags skyld. De skrev ind i en samtid, så at ville anvende deres tanker og ideer på vor tid kræver nytænkning. Alt under solen er nyt, og der er intet nyt under solen. Glasset er halvt fuldt og halvt tomt. Det er perspektivet, der gør nyheden. Dialektik 101, som de ville sige i Amerika!
@ Eva Schwanenflügel
Hvis du kan lide at blive klogere på en morsom måde, så kig lidt nærmere på Dean Burnett, som har skrevet to af de artikler jeg linkede. Han er Storbritanniens svar på vores egen Peter Lund Madsen og efter min mening en bedre formidler på samme vidensområde. Om dagen er han forsker på universitetet i Cardiff og om aftenen er han stand-up komiker rundt om i små klubber. Du kan få en fornemmelse af hans lune walisiske humor i denne video, hvor hans indledning siger alt: https://www.youtube.com/watch?v=f_sUxwtw-Rg
Hans bog "The Idiot Brain" er en yderst morsom kur imod udbredte illusioner. Hvis ikke at der er plads til den i dit bogbudget, så er der også mere at hente på hans ugentlige satiriske blog "Brain flapping" i The Guardian, hvor han kører aktuelle emner igennem sit filter af viden og humor. Her sætter han altid links til den bagvedliggende viden/videnskab ind i teksten, så menigmand ikke skal jagte rundt på Google efter for dem ukendte ord og begreber, hvilket jeg finder sympatisk og meget praktisk ift. online-debat. Det er ren hyggelæsning, når man lige trænger til at få banket sit ego på plads, inden at det bliver for opblæst, og det er altid sundt at gøre. ;)
Og ja, jeg har så meget på hjerte at jeg ikke altid helt kan sige hvad det er, men meget af det kommer fra et indgående kendskab til konsekvenserne af ulighed og hvordan ulighed skabes. I denne tråd har jeg fokuseret på politisk udvikling over en længere periode og på menneskelig adfærd, fordi det har været et varmt emne i mange af Informations debatter at tale om et paradigmeskifte på en række politiske områder. Disse skift er ikke egentlige skift, men nøglepunkter i en meget lang cyklus af magtfordelinger, som har meget at gøre adfærd. Vores konstant voksende informationsteknologier og kommunikation har skabt aldrig tidligere sete muligheder for at påvirke denne adfærd, muligheder, der udnyttes mere og mere i stadigt mere komplekse kombinationer.
Det er et problem, hvis der ikke gribes ind overfor det, fordi påvirkningerne trækker mest i antisocial retning. Det siges at "den kloge narrer den mindre kloge", men i den virkelige verden er dette ikke sandt. Sandheden er langt nærmere at den skruppelløse narrer den moralske, fordi den moralske ikke vil anvende menneske og samfundsskadelige metoder til at nå sine mål og derfor heller ikke bruger til på at forestille sig og udtænke nye metoder til dette. Den skruppelløse har ikke denne begrænsning og vil ikke bare søge enhver metode til at nå sine mål, men forestiller sig også hvilke metoder som andre kan finde på at bruge imod ham/hende (det er oftest en ham). I et konkurrencesamfund giver det altid fordelen til den skruppelløse og det er derfor at de fleste opfindere ender som fattige eller relativt fattige og at forretningsfolk bliver meget rige.
Har du hørt om Steve Jobs og hans succes med Pixar Animation?
Har du hørt om John Lasseter og Edwin Catmull og deres succes med Pixar Animation?
De fleste vil svare ja til det første og nej til det sidste, men det var John Lasseter og Edwin Catmull, der udviklede Pixars animationssoftware og teknikker, og det var John Lasseter, der skabte studiets første store filmsucces Toy Story, som han selv skrev manuskriptet til og selv instruerede, samt hovedparten af de efterfølgende succeser. Steve Jobs bedrift var at skyde penge ind i Pixar og vinde aktiemajoriteten i studiet.
Det er et af de pæne eksempler og det er faktisk gået John Lasseter og Edwin Catmull ganske godt, men det siger en del om det samfund vi lever i og der er flere lektier at lære her. Hvordan er det lige at vi vælger vores idoler og helte?
Det her er helt basale ting, men jeg tror også på at mange har brug for at blive mindet om de basale ting. Folks handlemønstre viser jo tydeligt at basal viden ofte glemmes i jagten på større, mere og bedre. Der er videnskabelige beviser på at vi alle evner at vælge bedre, hvis vi mindes om hvorfor vi bør gøre det. Jeg prøver for det meste blot at være en påmindelse. ;)
Ja, men kampen for at bringe os tilbage til et Dickensk elendighedssamfund er godt på vej til at blive vundet af den uhellige alliance mellem magthavere, Leo Nygaard.
Kun ét er helligt for liberalister, og det er den private ejendomsret.
Vrøvl igen, Steffen Gliese.
Den private ejendomsret grundstenen er en væsentlig del af vores samfund, og dermed er den private ejendomsret hellig for plus 95 pct af den danske befolkning. Så mange liberalister er der dog ikke.
Liberalisternes helligdom er den personlige frihed, og for nogen i en en ekstrem grad, som hos fx visse dele af USA eller danske bz’ere, autonome og anarkister.
Tjat, Leo. Jeg mener så ikke UBI er noget godt eksempel, da UBI kan være en frihed på bekostning af andre.
@ Leo Nygaard
Undrer det dig, at jeg ikke kan/vil svare på et så simpelt spørgsmål som at regne ud hvilken politisk "ideologi" du taler om? Og oven i købet, når du klart angiver at jeg skal svare for at tilfredsstille at du vil sætte mig på en prøve?
Har du overhovedet overvejet hvor arrogant, antagonistisk og provokerende det er? Om jeg kan eller ikke kan kommer slet ikke ind i billedet her, fordi jeg vil ganske simpelt ikke belønne sådan en adfærd. Det gør mig ikke dummere end jeg godt kan gennemskue at du prøver at præge debatten med udgangspunkt i partikontoret på Lyngbyvej 42. Det fremgår tydeligt af din brug af argumentum ad nauseam på bestemte emner igennem adskillige debatter.
I denne tråd har du med dit spørgsmål og efterfølgende antydning af jeg måske ikke KAN give et korrekt svar lagt direkte op til argumentum ad hominem overfor mig, hvis ikke jeg giver dig medhold og støtte i dine holdninger. Den leg gider jeg ikke at lege og det er mildest talt paradoksalt at du efter den hidtidige debat anvender en "dem eller os"-retorik overfor mig. Brugen af logiske fejlslutninger er bøllernes metode til at tiltvinge sig ret, uanset om de reelt har det eller ej, og hvis det var den form for debat jeg ønskede, så ville jeg gå på Facebook eller på Ekstra Bladets Nationen i stedet for at deltage her på Information.
Jeg er desuden ikke enig i at der er idéer nok i historien, fordi der har bevisligt ikke været nok til at vi har kunne løse de problemer vi har skabt for os selv. Den rigtigt kombination af idéer eller den helt store idé mangler derfor stadig, så der skal fortsat søges og udvikles. Det handler ikke om at genopfinde den dybe tallerken, men om at finde den bedste udgave af den eller et helt nyt redskab, der kan erstatte den og gøre den forældet. Alle historiens store tænkere har skabt deres bidrag og rakt højere og længere ved at stå på skuldrene af de store tænkere der kom før dem, og dette strækker sig så langt tilbage i tiden at ingen i dag ved hvem den første store tænker var. Dette er en udvikling så dem, der i dag stiller sig på skuldrene af dem der kom før, har potentialet til at nå højere og længere. Et lille kig på vores omverden viser med al tydelighed behovet for at nogle gør dette.
Ved at erklære "at der er idéer nok i historien", "De store tanker er tænkt..." og ved at besvare mit udkast til en ny blandingsisme med "Utroligt, Brian W Andersen - det har mange af os sagt i årtier og også moderniseret op til nutiden." viser du at du mener at have fundet "den helt store idé" og at du dermed er holdt op med at søge efter en ny stor idé. Allerede med dine egne udsagn har du vist at der er tale om en gammel ide, hvilket samtidigt beviser at det ikke er den store idé, fordi den har ikke formået at adressere problemerne ved menneskers adfærd i tilstrækkelig grad til at kunne bane vejen for sin egen gennemførsel. Det betyder ikke at idéen/idéerne ikke indeholder gode elementer, men at der fortsat er behov for mere idéudvikling. Dem der ikke bidrager til denne udvikling, bidrager automatisk til stagnation og de udviser samtidigt en stærk autoritetstro, omend de kan have valgt forskellige autoriteter at tro på.
Jeg er relativt ny i Informations debatter, så i denne kommentar har jeg med fuldt overlæg valgt at svare dig i en skarp tone, så du (og andre) kan kende grænsen for hvornår jeg siger fra, at man ikke skal forveksle min venlighed med svaghed og naivitet, at man ikke bare kan antage mine begrænsninger i skriftlighed som udtryk for dumhed og/eller uvidenhed og heller ikke gøre samme antagelse, hvis jeg nægter at besvare et spørgsmål. Hvis der er noget jeg ikke kan svare på, så får folk som regel at vide at de må vente til jeg har undersøgt sagen eller at de må søge svaret et andet sted, men hvis et spørgsmål er stillet for at lokke mig i en retorisk fælde, så reagerer jeg afvisende og kan om nødvendigt spejle en ubegrænset arrogance.
Disse ting er nogle jeg ikke ønsker at gentage i kommende debattråde. Det samme gælder debattonen, der her er valgt for at sætte en pointe, så dette fremover er min referencekommentar til brug for tilsvarende debatsituationer. Det her er nemlig ikke en retorik og en tone, der bør anvendes ofte i debatterne, fordi de normalt vil virke polariserende, så jeg håber inderligt at du har hørt og forstået det budskab jeg sender her.
Jeg er ikke en person der har en mening om alt, så hvis ikke jeg har kendskab til et emne, holder jeg enten bøtte eller spørger folk, der ved noget om emnet så jeg får grundlag til at danne mig en mening. F.eks. har du i Ghetto-debatten nævnt at du har arbejdet som arkitekt for almennyttige boligselskaber, så hvis vi er i en debat, hvor jeg har brug for at vide noget om arkitekturen i almennyttige boliger, så kan jeg meget vel finde på at spørge dig. Typisk vil et spørgsmål af den type fra min side også indeholde en efterspørgsel på kilder, hvor jeg kan finde yderligere viden om emnet. Politik, retorik, menneskers adfærd, sociale forhold, markedsforhold, samt et par andre ting er emner, hvor jeg sjældent har behov for at spørge andre, men jeg bruger løbende et par timer om dagen på at forbedre min viden og yderligere et par timer på projektudvikling og på frivilligt socialt arbejde, så den indsamlede viden også kommer på en praktisk prøve. Det er grunden til at jeg har begrænset tid til debatterne og hvorfor jeg ikke vil spilde den tid jeg har på rent ideologiske og retoriske kampe.
Den slags kampe er lette at skabe. Det kan f.eks. gøres med en overfladisk set uskyldig adfærd og eskaleres ved at tolke modpartens reaktion som en anden end den er og søge smuthullet i hver eneste sætning modparten siger eller skriver. For at runde af i en god tone, så er her et af James Veitch komiske eksempler af hvor simpelt og sofistikeret konfliktskabelse og eskalering kan skabes: https://www.youtube.com/watch?v=f5d8pVg3Qtg
Det var hvad jeg havde tid til i dag, så jeg ønsker dig en rigtig god weekend og stikker af fra debatten for nu.
@ Brian W. Andersen,
Det lyder som en sjov og udfordrende bog, jeg helt sikkert vil læse.
Du nævner at Dean Burnett også har en blog i the Guardian, men skal man ikke have abonnement for at læse den? Og hvilken ugedag bliver den bragt?
Jeg synes netop dine betragtninger omkring ulighed og antisocial opførsel er yderst interessante, og du fortæller ofte om begivenheder og sager, der er mere eller mindre skjulte og mørklagte. Derfor læser jeg altid nysgerrigt med i dine indlæg, for der kommer uvægerligt en ny vinkel på tingene.
Det er en fin betragtning med den skruppelløse der narrer den moralske. For det har nemlig ikke så meget at gøre med klogskab, hvem der narrer hvem. (Jeg har nu hørt om ihvertfald John Lasseter)
Tak for tips, god weekend :-)
Georgismen er en død sild, der opererer med kunstige forestillinger om 'moral' - og i virkeligheden hviler på en benhård liberalistisk logren for de i forvejen besiddende.
Leo Nygaard, du er en ærekær mand, som engang har kaldt mig "tossegod", men så blev småfornærmet over at jeg så kaldte dig "tosseond" - mit råd til dig: Kast ikke med sten, hvis du er lavet af glas ;-).
Du og jeg kan følges ad et langt stykke hen ad vejen, men som vi også er blevet enige om tidligere, vil vore veje på et tidspunkt skilles. Når naturen er blevet fælleseje og statens indtægter er baseret på jordrenten vil du stille dig tilfreds, hvorimod jeg ikke har tænkt mig at stoppe kampen, før vi har fået gjort noget ved den private ejendomsret til produktionsmidlerne.
Brian W. Andersen er, som han selv indrømmer, ny her i debatten blandt Tordenskjolds soldater, og er derfor stadig grænsesøgende. Her bør du som veteran give ham lidt slack.
Problemet, som jeg ser det, og som Brian W. Andersen formulerer på en ny måde i andre termer end mig, er at frihed og lighed ikke er kompatible. Hvis man fokuserer på friheden og gør ligheden sekundær (altså relativ til den postulerede absolutte frihed), er man borgerlig - hvis man fokuserer på lighed og gør frihed sekundær, er man ikke-borgerlig. Måske er man så socialist, måske er man kommunist, men man er i hvert fald ikke hverken anarkist eller klassisk fascist, som begge er udtryk for borgerlig ideologi ført ad absurdum.
I mine politologiske overvejelser er jeg indtil videre nået frem til, at frihed og lighed ikke kan eksistere i samme logiske rum som absolutte begreber. Hvorfor vi er nødt til at vente på den store tænker, der finder det underliggende absolutte fællesbegreb, som gør det muligt tænke modsætningen inden for en lineær logik. I mellemtiden må vi så droppe de høje principper og i stedet gå på kompromis fra sag til sag og midlertidigt hylde en eller anden form for klassisk socialliberalisme/liberalsocialisme.
Hvis vi kan blive enige om at fordømme den borgerlige politik, som den formuleres af den nuværende regering, er vi allerede nået vidt. Hvis vi oven i købet kan være med til at få den væltet, er den halve sejr vundet.
Men så kommer det seje træk, for hvad vil vi stille i stedet? Blot at skifte Venstre ud med Socialdemokratiet flytter jo ikke noget. Det mest realistiske p.t. er et samarbejde mellem EL og Alternativet (her må der godt grines, for jeg får alligevel det sidste grin) - det vil selvfølgelig på et tidspunkt gå op i hat og briller, men så tager vi den principielle diskussion til den tid.
Leo, jeg ved ikke, hvor du har den forestilling fra, at jeg skulle tro, at mennesker er ens. Det var her, jeg burde blive fornærmet over at du tror, at jeg er så dum, men jeg gider ikke.
Og hvorfor i alverden skulle det være umuligt med et fælles eje af en fabrik? Sådan er det jo allerede mange steder, fabrikken ejes af et aktieselskab, som ejes af et sammenrend af aktionærer, som vælger en bestyrelse, som udpeger en direktion?
Mette Frederiksen sendte sidste år en ballon op her i Informeren, hvor hun fablede om "fondssocialisme", og selv om jeg kan se mange faldgruber og skjulte farer i en sådan konstruktion, mener jeg alligevel, at den har noget for sig - især fordi det er en forholdsvis ligetil og praktisk løsning på et teoretisk problem.
Vi er jo allerede medejere af de store fonde, mange af os i hvert fald, hvad der mangler er en demokratisk mekanisme, der gør dette ejerskab reelt og ikke som nu kun formelt. bestyret som det er af de sædvanlige socialdemokrater.
Hvad tåget er der ved denne plan? Vi tager et lukket økonomisk apparat, som allerede eksisterer, og demokratiserer det!
Og til din oplysning: Der findes ikke en socialistisk "skabelon", det er noget, anti-socialisterne har opfundet som et skræmmebillede. Oplyste socialister er med på den værste, så længe det støtter fællesskabets interesser uden at gøre alt for meget vold på de individuelle frihedsrettigheder.
Hvordan tror du ellers, at du kan få min opbakning til dine teorier om jordrenten? Sgu da kun fordi dine ideer er et skridt i den rigtige retning, også set fra mit socialistiske synspunkt. Som vel at mærke ikke er det eneste, som du måske har bemærket er også vi socialister uenige indbyrdes, da der netop ikke er nogen skabelon.
Nej, ens er ikke lige - retten til at stikke ud og afvige er lighed.
For at behandle alle ens, er man nødt til at behandle dem forskelligt.
Det betyder dog at alle skal have lige RETTIGHEDER.