Læsetid 12 min.

En nytårstale om den statsminister Lars Løkke Rasmussen gerne ville være

LEDER
Lars Løkke Rasmussens nytårstale 1. januar 2018 var mest en tale om den statsminister, han ville ønske, at han kunne blive.

Lars Løkke Rasmussens nytårstale 1. januar 2018 var mest en tale om den statsminister, han ville ønske, at han kunne blive.

Finn Frandsen

2. januar 2018

Vi kender efterhånden Lars Løkke Rasmussen. Vi ved, hvad han gerne vil som landets politiske leder, og vi ved en del om, hvad han kan og særligt ikke kan som statsminister. Og fordi vi kender afstanden mellem hans ønsker for landet og hans resultater som leder har vi en klar fornemmelse af, hvilken statsminister han bliver ved med at være.

Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2018 var den fortælling om Danmark, han foretrækker, og således et indirekte portræt den statsminister, han selv drømmer om at blive.

Han formulerede en fællesnævner for Danmark i det 21. århundrede. Det, der ifølge statsministeren karakteriserer Danmark, er ikke vores traditioner eller vores religion. Det er de politiske præstationer. Han talte om frihed, frisind og tolerance:

»Danmark er ikke et perfekt sted. Men vi bor på en dejlig plet på kloden. En af de bedste i verden. Og det, tror jeg, hænger sammen med, at vi har stor frihed til at leve vores liv, som vi vil. I respekt for fællesskabet,« som han sagde.

Statsministeren talte således til velfærdsstaten som et liberalt projekt, der giver hver enkelt mulighed for at forfølge sine drømme, og som et socialt projekt, hvor vi er forpligtet på fællesskabet. Det er det, som den franske præsident Emmanuel Macron og den amerikanske politiker Bernie Sanders, refererer til, når de fremhæver Danmark som et mål.

Det er erkendelsen af, at den politiske liberalisme kun kan realiseres i lande med stærke institutioner, fællesskaber og rettigheder.

Således talte statsministeren i nytårstalen om udlændingepolitik som en liberal problematik. Han advarede mod »huller i danmarkskortet« og »parallelsamfund«, hvor »unge kvinder tvinges til at gifte sig med ældre mænd«, og hvor »kvinder regnes for mindre værd end mænd«. Det mest konkrete Lars Løkke Rasmussen foreslog i nytårstalen var en indsats for »at lukke ghettoerne helt«. 

Han understregede også, at hans »budskab i aften handler ikke om hudfarve. Ikke om religion. Det handler om at vælge Danmark til«, som han sagde:

»Det er et opgør med skel mellem mennesker. Det er et forsvar for tolerancen, friheden og frisindet.«

Det afgørende er ifølge statsministeren ikke, hvor du kommer fra, eller hvad du er. Det handler om vilje: »I er velkomne. I gør det godt. Bliv ved med det,« sagde han til alle dem med udenlandsk baggrund, som klarer sig godt i Danmark. Han sagde også, at syriske flygtninge, som er på midlertidigt ophold i Danmark, skal have lov til at »arbejde og uddanne sig, mens de er i Danmark. Med det klare mål, at de skal hjem igen. Så er det i mine øjne den bedste hjælp, de kan få«.

Får svært ved at finde flertal på Christiansborg

Således fremlagde Lars Løkke Rasmussen sin politik som det rigtige kompromis for Danmark. Nogle bliver rasende over udflytning af arbejdspladser, men det er vigtigt for den geografiske balance. Den danske udlændingepolitik er hård, men vi skal passe på Danmark, sagde han.

Han talte til den konsensus, som findes i det danske samfund, men som Lars Løkke Rasmussen ikke har formået at skabe omkring midten i dansk politik. Det paradoksale er, at han sandsynligvis kan finde flertal i befolkningen for sine holdninger i talen, men givetvis får meget svært ved at finde flertal for den på Christiansborg.

Og det virker latterligt, at han frasiger sig ansvaret for det, han kalder den »slappe udlændingepolitik«. Som om fortidens slaphed altid er problemet, når vi har strammet brutalt i hele det 21. århundrede. Og som om det ikke har en negativ effekt på integrationen.

Han lover et opgør med skel mellem mennesker, mens hans egne regeringer har øget skellet mellem dem uden for og dem inden for på arbejdsmarkedet. Han anerkendte overhovedet ikke økonomisk ulighed som »skel i samfundet«, og når det går godt, tænker han ikke på verdens CO2-udledning, som igen er steget i 2017.  

Han beklager det hårde, vi skulle være »nødt til at gøre«, når vi passer på Danmark. Men hans egen integrationsminister fejrer stramninger med kager. Og så talte Løkke om »skel« og trusler mod det liberale som noget, der er kommet til os udefra. Han fortrængte, hvordan det borgerlige Danmark har opbygget sin politiske magt på knæfald for Dansk Folkepartis krav om hårdere skel og opgør med den liberale orden. 

Når Lars Løkke Rasmussen taler som den statsminister, han gerne vil være, skal vi alle sammen glemme den statsminister, han har været, for at tro ham. 

Læs hele talen her:

God aften!

Mellem jul og nytår gik jeg og tænkte på de mennesker, jeg har mødt det sidste år, og særligt to trængte sig på.

Maisha på 19 år. Farjana på 17.

To stærke unge kvinder fra Bangladesh.

I efteråret besøgte de mig her på mit kontor. De fortalte om deres hverdag i et af verdens fattigste lande. Og om deres kamp for at stoppe børneægteskaber, vold og diskrimination mod piger og kvinder.

Den kamp støtter Danmark. Meget af det, vi tager som en selvfølge herhjemme, er ikke en selvfølge andre steder.

At man selv må bestemme, hvem man gifter sig med. At kvinder og mænd har samme rettigheder og muligheder. Ja, at en statsminister og to unge fra Bangladesh ordner verdenssituationen over en kop kaffe.

Maisha sagde om sit besøg i Danmark:

"Det har været den bedste dag i mit liv!"

Så kan man godt blive ydmyg. Og stolt af vores lille land.

Danmark er ikke et perfekt sted. Men vi bor på en dejlig plet på kloden. En af de bedste i verden.

Og det, tror jeg, hænger sammen med, at vi har stor frihed til at leve vores liv. Leve vores liv, som vi vil. I respekt for fællesskabet.

At vi kan tale sammen. Selv om vi er forskellige.

At vi kan forfølge egne drømme. Og samtidig tager ansvar for dem, der ikke får deres opfyldt.

At vi har netop den balance mellem frihed og tryghed.

Her ved indgangen til det nye år går det godt i Danmark.

Udlandet efterspørger vores varer. Der er rift om det særlige, vi kan. For eksempel inden for grønne løsninger.

Der er skabt mange nye arbejdspladser.

Danskere, der var arbejdsløse for få år siden, har nu et job.

Tusinder, som før var på kontanthjælp, tjener nu deres egen løn.

Jeg er overbevist om, at det at have noget at stå op til. Være en del af fællesskabet på en arbejdsplads. Det betyder noget. Det betyder meget.

Et overskud i hverdagen. Et håb for fremtiden.Vi høster nu frugterne af de tunge beslutninger, vi tog efter finanskrisen. Reformer af dagpenge. Efterløn. Kontanthjælp.

Nu skal vi have alle med og sikre, at de gode tider varer ved.

Derfor vil regeringen i det nye år genoptage forhandlinger om endnu en reform. Om skat. Så særligt de med de mindste lønninger, men også danskere med almindelige lønninger, kan få lidt mere luft i familiens budget.

Så det bedre kan betale sig at arbejde.

Så det bedre kan betale sig at spare op til pension.

Og så opsvinget ikke taber pusten, fordi vi løber tør for arbejdskraft.

Det kan vi gøre samtidig med, at der er råd til at investere mere i sygehusene. I ældreplejen. I den velfærd, som også er vigtig for vores hverdag. Takket være fortidens ansvarlige reformer.

Både lavere skat og bedre velfærd. Jeg går ind for den balance.

Jeg ønsker også en geografisk balance. Danmark må ikke knække over i udvikling og afvikling.

Derfor er vi i fuld gang med at flytte statslige arbejdspladser. Så de findes over hele landet.

Den første runde blev skudt i gang for to år siden. Den anden runde kommer om kort tid.

Jeg ved godt, at ikke alle synes, det er en god idé. Jeg har oplevet, at opbakningen afhænger en del af, hvor i landet man bor.

Men jeg ser sådan på det, at det er til gavn for os alle sammen, at Danmark hænger sammen.

Det går på mange måder godt i Danmark. Det går faktisk ret godt.

Og det bør give os overskud. Så vi kan tage fat der, hvor det går skidt.

I aften vil jeg tale om en af de balancer, jeg er alvorligt bange for, er ved at tippe. Ja, nogle steder er den allerede tippet.

Jeg tænker på de børn, der vokser op i et miljø, hvor det ikke er normen, at forældrene går på arbejde. Hvor penge ikke er en løn, man tjener. Men noget man får fra kommunen. Eller tilraner sig ved kriminalitet.

Jeg taler om de boligområder, hvor unge tvinges til at gifte sig med en, de ikke elsker. Hvor kvinder regnes for mindre værd end mænd. Og hvor de værdier, som de to unge piger fra Bangladesh kæmper for med dansk opbakning, er knægtet – lige her i Danmark.

Rundt om i landet er der parallelsamfund. Mange mennesker med de samme problemer er klumpet sammen. Det skaber en negativ spiral. En modkultur.

Hvor man ikke tager ansvar, ikke deltager, ikke bruger de muligheder, vi har i Danmark – men stiller sig uden for.

Der er slået huller i Danmarkskortet.

Det bekymrer mig dybt.

Fordi ghettoerne også sender fangarme ud på gaderne, hvor kriminelle bander skaber utryghed.

Ind i skolerne, hvor forsømte børn hænger på kanten.

Ned i kommunekassen, hvor indtægterne er mindre og udgifterne større, end de behøvede at være.

Og ud i samfundet, hvor danske værdier som ligeværd, frisind og tolerance taber terræn.

Hvordan er det kommet dertil?

Jeg er overbevist om, at årtiers slappe udlændingepolitik har gjort sit. Der blev lukket flere ind i Danmark, end vi magtede at integrere.

Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan tage ved lære af den, når vi former fremtiden.

Derfor går jeg ind for en fast udlændingepolitik.

Jeg møder sommetider nogen, der mener, at regeringens politik er for hård. Og jeg forstår dem jo godt – et stykke ad vejen.

For hver flygtnings skæbne er hjerteskærende. Tæt på Europa lever millioner af mennesker i en armod og elendighed, vi i virkeligheden slet ikke begriber.

Det griber os om hjertet, og vi vil gerne hjælpe.

Men vi er nødt til at lade hovedet følge med. Vi er nødt til samtidig at passe på Danmark.

Derfor har vi slået bremsen i med en række stramninger herhjemme. Og en fælles indsats i EU. Antallet af asylansøgere i Danmark er nu det laveste i årevis.

Og derfor skal de mange syriske krigsflygtninge, vi i disse år giver husly, også vende hjem til Syrien, så snart forholdene tillader det.

Jeg er stolt af, at Danmark, i forhold til vores størrelse, er et af de lande, der hjælper mest ude i verden – også i Syrien og i nabolandene.

Jeg er stolt af, at vi sender vores bedste mænd og kvinder ud for at kæmpe mod terror og ufred.

I aften vil jeg sende en hilsen til alle Danmarks udsendte. I kæmper for en bedre verden.

Og I er med til at berede vejen for, at flygtninge kan vende tilbage og genopbygge deres hjemland.

Hvis vi kan ruste de syriske flygtninge til den opgave ved at lade dem arbejde og uddanne sig, mens de er i Danmark. Med det klare mål, at de skal hjem igen. Så er det i mine øjne den bedste hjælp, de kan få.

Vi skal bremse for tilstrømningen af flygtninge og migranter. Det har vi gjort.

Vi skal have krigsflygtninge hjem igen, så snart forholdene tillader det.

Og de mennesker med udenlandsk baggrund, der skal blive varigt her i landet. De skal selvfølgelig tage ansvar og bidrage.

Det gør langt de fleste.

I aften vil jeg sige til alle jer med udenlandsk baggrund, der med vilje, mod og hårdt arbejde har taget Danmark til sig:

I er velkomne. I gør det godt. Bliv ved med det!

Men jeg ved, at mange af jer deler min bekymring for dem, der ikke ønsker eller evner at gøre det samme. Som misbruger vores gæstfrihed. Udfordrer vores måde at leve på. Sætter tolerancen på spil.

I sidste ende risikerer vi at miste den brede folkelige opbakning til, at Danmark skal være et åbent land for dem, der kan og vil: Dygtig udenlandsk arbejdskraft. De udenlandske talenter. Dem, der har forelsket sig i en dansker.

Der er mange solstrålehistorier. Men netop i solen står skyggerne skarpere frem. Og vi skal se det hele. Se virkeligheden, som den er.

Derfor må vi droppe illusionen om, at parallelsamfund og ghettoer nok skal forsvinde, hvis vi bare giver tid. Det gør de ikke.

Når jeg besøger for eksempel Vollsmose, er magtesløsheden og isolationen desværre den samme, som da jeg var der sidst. Ja, måske endda værre.

Jeg oplever, at danske regler, love og normer kommer til kort i områder, der ikke er danske i deres værdier.

Friskoler, som ellers er skabt for at oplyse. Bliver misbrugt til det modsatte – at formørke.

Frihedsrettigheder bliver knægtet af social kontrol.

Modtrækket fra os politikere har ofte været nye regler, som gælder for alle.

Jeg er nået til den erkendelse, at der er brug for en langt mere præcis indsats.

Hvor vi ikke generer samtlige danskere i hele Danmark. Men sætter ind de steder, hvor problemerne er størst. Og kun dér.

For det første skal vi ikke længere lappe på årtiers fejlslagen politik. Vi skal sætte et nyt mål om at afvikle ghettoerne helt.

Nogle steder ved at bryde betonen op. Rive bygninger ned.

Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder.

Andre steder ved at tage en klar styring af, hvem der flytter ind.

Vi skal lukke hullerne i Danmarkskortet og genskabe de blandede kvarterer, hvor vi møder hinanden på kryds og tværs.

For det andet skal vi have fat i børnene i tide.

Der er børn, som starter i skolen uden at kunne ordentligt dansk. De børn er bagud på point. Mange af dem indhenter aldrig deres jævnaldrende. Det kan vi voksne ikke være bekendt.

For nogle børn kan det være løsningen at komme tidligere i daginstitution. Ud af hjemmet i ghettoen og ind i et dansk miljø.

Og vi skal følge hårdt og målrettet op på de i virkeligheden få skoler, hvor tingene ikke fungerer.

Vi skal bryde den kæde, hvor generation efter generation lever i parallelsamfund.

Et barn har kun én barndom. Den må ikke forspildes.

For det tredje skal vi stille forældrene til ansvar for børnenes fremtid i Danmark.

Der er børn og unge, som sendes på genopdragelse, hvis de bliver for danske. Forældrene straffer børnene.

Det bør da være omvendt. Som samfund må vi træde til. Bakke op om børnene og straffe forældrene.

Regeringen vil præsentere et udspil mod parallelsamfund i starten af det nye år.

Men politik kan ikke løse det hele.

Jeg indledte min tale her i aften med historien om de to unge kvinder fra Bangladesh. Og om hvordan vores værdier kan inspirere ude i verden.

Inspirationen går også den anden vej. Vi har også noget at lære.

Den nation i verden, hvor der bor flest muslimer, er Indonesien.

Jeg besøgte landet i november. Og deltog i et dialogmøde i en moské, og vi besøgte herefter en katedral på den anden side af gaden. Den muslimske stor-imam side om side med den kristne biskop.

I gensidig respekt.

Jeg vil holde fast i, at vi også her i Danmark møder hinanden med tillid og med respekt.

Vi er sammen om Danmark.

Derfor vil jeg understrege: Mit budskab i aften handler ikke om hudfarve. Ikke om religion. Det handler om at vælge Danmark til.

Den første januar tager vi fat på et nyt år med dugfriske muligheder. Og måske synes du, at jeg har været rigeligt alvorsfuld her på årets første aften.

Men jeg ser sådan på det: At tage et opgør med alvorlige problemer er i sig selv noget håbefuldt. Et løfte om, at det kan blive bedre.

Og når jeg er optaget af at løse problemerne med parallelsamfund, så er det, fordi det handler om noget større.

Det er et opgør med skel mellem mennesker. Det er et forsvar for tolerancen, friheden og frisindet.

Hvis vi fjerner bandernes arnested, så kan politiet sætte ind andre steder. Og skabe tryghed på gaderne og i hverdagen.

Hvis flere forsørger sig selv. Så letter vi presset på velfærden. Og vi har god brug for pengene. Til tryg ældrepleje. Bedre kræftbehandling. Mere forskning. Bedre infrastruktur.

Hvis vi får fat på udsatte børn i tide, så kan de uddanne sig, tage ansvar og blive en del af samfundet.

Så tænder vi ikke alene et håb for børnene. Men for os alle sammen.

Et håb om et Danmark, hvor vi passer på balancen og på hinanden. Et harmonisk land. Et trygt velfærdssamfund.

Godt nytår!

/ritzau/

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Ole Frank
  • Jakob Trägårdh
  • Olaf Tehrani
  • Katrine Damm
Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Jakob Trägårdh, Olaf Tehrani og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kasper Colling Nielsens seneste bog "Det europæiske forår" er ikke en brugsanvisning til håndtering af ghettoer.

leif tullberg

Lars Løkke Rasmussens Nytårstale er blevet modtaget som forventet"

Det er tydeligt at flere af dem der udtaler sig har bestemt deres kommentarer på forhånd,
Og de store faglige organisationer lire samme lektie af som vanligt,
Med der er ikke penge til skattelettelser.
De taler mod bedre vidende i dag bruges der ca. 44 % af statsbudgettet på social sikring og tryghed,
Svarende til ca. 530 milliarder kr. årligt.
Det skriger jo til himmelen at der ikke kan bruges Ca. 10 milliarder kr. til at lette skatten for de lavest lønnede,
Svarende til mindre end 1 % af statsbudgettet.

Vedr. Ghettodannelser er det et stigende problem,
At det ikke bliver bedre, men værre.
Det vil sige at de Ca. 33 milliarder kr. Det koster årligt at prøve at integrerer en stor del af indvandrere og flygtninge,
Der kommer fra ikke vestlige lande, at den udgift vil forsætte med at stige.

Den Danske befolkning vil bliver mere fjendtlige og uforstående over for at dette parallel system hvis det forsætter.

Derfor må parallel samfundene brydes op og dem der ikke vil Danmark må sendes hjem.

Per Torbensen, Maria Jensen, Kim Houmøller og Jens Winther anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Lykkebergs kommentar er symptomatisk for venstrefløjens afmagt. Lidt retorisk fifleri, nogle halvsmarte modstillinger og vupti får han placeret Løkke hvor alle ved, han er, men hvor Lykkeberg undgår at tage stilling til ghetto-problematik, fattigdom og udsathed.
Lykkeberg: Det drejer sig ikke om Løkke, men om at analysere sociale udfordringer i DK. Du behøver ikke pege fingre af Løkke. Detr ved vi godt at du kan, og du ved sikkert også,at det ved vi godt, ik'?

Henny Paudel, Maria Jensen og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Hvad sagde han om natur, miljø og klima?

Jes Jessen, Vibeke Hansen, Tino Rozzo, Wilhelm May, Carsten Wienholtz, Steffen Møller, Eva Schwanenflügel, Hans Nielsen, Philip B. Johnsen, Roselille Pedersen, Anne Albinus, bodil bojesen, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Bruger 169468, Jakob Trägårdh, Torben Skov, Bjarne Henneberg, Runa Sand, Katrine Damm, Dorte Sørensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Ole Brockdorff

Det paradoksale er ganske rigtigt, som chefredaktør Rune Lykkeberg påpeger i sin leder, at statsminister Lars Løkke Rasmussen rammer et stort flertal i befolkningen med sine holdninger i nytårstalen om, at der må og skal gøres noget drastisk med de omfattende parallelsamfund i de mange kriminalitetshærgede ghettoområder, hvor alt for mange indvandrere og flygtninge bare går og lever en arbejdsfri tilværelse på bekostning af den etniske danske majoritetsbefolkning gennem overførselsindkomsterne.

Imidlertid kan man være ganske sikker på, at indikationen i hans nytårstale om reformer imod alt for mange indvandreres og flygtninges manglende lyst og evne til at integrere sig positivt med danskerne, både socialt, kulturelt og arbejdsmæssigt, desværre er brød og skuespil for den danske vælgerbefolkning, for både på det politiske og bureaukratiske plan, er der overalt i landets institutioner og centraladministration alt for mange beslutningstagere, der vil gøre alt for at modarbejde ethvert forsøg på konsekvente sanktioner over for de indvandrere og flygtninge, der ikke vil respektere demokratiet som politisk styreform med alle sine personlige frihedsrettigheder, og som ikke vil uddanne sig eller arbejde på lige menneskelige vilkår med danskerne.

Nej, vi kommer formentlig aldrig nogensinde videre med de omfattende problemer i de kriminalitetshærgede ghettoer med sine titusinder af u-integrerbare indvandrere og flygtninge, fordi den politiske vilje til virkelig at gøre noget ved det, faktisk kun findes hos Dansk Folkeparti. Men især fordi dansk udlændingepolitik, som alt muligt andet, i dag reelt styres af EU-direktiver og FN-konventioner, som alle folkevalgte politikere og ansvarlige embedsmænd gemmer sig bag. Og derfor på den måde opportunistisk kan løbe fra ansvaret med at opretholde Kongeriget Danmark som et af verdens bedste demokratier med en homogen kristen enhedskultur – og som først og fremmest danskernes land gennem mere end 1000 år.

Torben K L Jensen

Tjah - Hvad skulle han ellers sige når det efter julens konsultationer med Tulle er at hele omdrejningspunktet for talen var udlændingepolitik som er dikteret af Dansk Folkeparti der har fået en kattelem til at gå med til historiske skattelettelser (som de plejer) samtidig med at få de bedste kort på hånden til de kommende forhandlinger om yderligere stramninger.

Wilhelm May, Carsten Wienholtz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Christiansborg er et parallelsamfund, hvor mennesker med de samme fordomme er klumpet sammen. Det skaber en negativ spiral, en modkultur til det Danmark som findes udenfor borgen.

Politikerne øger afstanden mellem høj og lav, mellem drøm og virkelighed, mellem erhvervs-magt og demokrati - afstanden til borgerne har aldrig været større. Regeringen generer samtlige minoriteter i hele Danmark. De sætter ind med nedskæringer de steder, hvor de største sociale problemer er - og kun dér. De rige får derimod historiske store skattelettelser. Politikerne slår huller i Danmarkskortet, de skaber social utryghed og fattigdom. Det bekymrer danskerne dybt.

Dem som så Dronningens Nytårskur, opdagede virkeligheden, som den er. Hvor mange bodyguards og vagter var der diskret udstationeret? Hvor mange politikere er døgnet rundt bevogtet af politiet, fordi politikerne smadrer borgernes livsgrundlag? Når man taler om de riges Gated Communities og politikernes parallelsamfund; det er den virkelighed som landet har befundet sig i, i to årtier, lige siden magthaverne startede med, at der skulle være større afstand mellem høj og lav, mellem rig og fattig.

Menneskerettigheder bliver knægtet og politikerne skaber ydmygende social kontrol. Love, som ellers er skabt for at oplyse landet, bliver misbrugt til det modsatte – at formørke. Der kommer flere og flere indsnævrede regler, som gælder for minoriteterne, for de sociale udsatte. Men færre regler for de rige, i toppen af samfundet. Hvis flere betaler skat og ikke gemmer pengene i skattely, så letter vi presset på velfærden. For vi har god brug for pengene. Til tryg ældrepleje, bedre kræftbehandling, mere forskning, bedre infrastruktur.

Vi skal stille regeringen til ansvar for børnenes fremtid i Danmark. Vi skal have afskaffet den børnefattigdom som regeringen har skabt; nu lever der op mod 60.000 børn i fattigdom. Som samfund må vi træde til, og bakke op om børnene og straffe nedskærings-politikerne. U-løkken er over landet, men hvor længe?

Danskerne er nået til den erkendelse, at der er brug for en langt mere præcis indsats. Der skal skabes demokratiske sociale bevægelser, som genopretter landet socialt og medmenneskeligt. For det første skal vi ikke længere lappe på årtiers fejlslagen liberal nedskærings politik. Vi skal sætte et nyt mål om at afvikle erhvervs-magten helt, demokratiet skal tilbage i borgernes hænder. Hvis vi fjerner lobbyfirmaernes arnesteder, så kan demokratiet sætte ind andre steder. Og skabe tryghed på gaderne og i hverdagen.

Vi skal lukke hullerne i Danmarkskortet og genskabe de kvarterer, hvor vi møder hinanden på kryds og tværs. Det er et opgør med skel mellem mennesker. Det er et forsvar for tolerancen, friheden og frisindet. Derfor må vi droppe illusionen om, at Gated Communities og parallelsamfund nok skal forsvinde, hvis vi bare giver tid. Det gør de ikke. Vi skal selv gøre en forskel, i et samfund hvor man tager ansvar, deltager, og bruger de muligheder man hver især har.

Jørn Sonny Chabert, Jes Jessen, Kurt Nielsen, Jørgen Larsen, Bernd Åke Henriksen, Tino Rozzo, Susana Ritius, Torben K L Jensen, Carsten Wienholtz, Kaj Julin, Eva Schwanenflügel, Anders Graae, Egon Stich, Viggo Okholm, Roselille Pedersen, Jan Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jakob Trägårdh, Vivi Rindom, Torben Skov, Marianne Stockmarr, Marie Jensen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

En bemærkning til - "For det første skal vi ikke længere lappe på årtiers fejlslagen politik. Vi skal sætte et nyt mål om at afvikle ghettoerne helt.
Nogle steder ved at bryde betonen op. Rive bygninger ned.
Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder.
Andre steder ved at tage en klar styring af, hvem der flytter ind.
Vi skal lukke hullerne i Danmarkskortet og genskabe de blandede kvarterer, hvor vi møder hinanden på kryds og tværs."
Hvis ghettoerne skal bekæmpes, Hvorfor forslår Løkke Rasmussen så ikke at der skal ryddes nogle grunde i "rigmands ghettoerne" og så bygges nogle lejeboliger, der er til at betale for kontanthjælpsmodtagere, pensionister osv. Så får Løkke Rasmussen spredt befolkningen så alle får mulighed for at møde folk i andre sociale lag end ens egen.
Ligeledes SKAL regeringen også sætte ind over for huslejenævnet, så de ikke fortsætter med at tillade huslejestigninger på omk. 40 pct som huslejenævnet har ladet lejlighederne stige. (kilde P1) Disse tilladelser til huslejestigninger skaber også mere ulighed og nye ghettodannelser.

Jes Jessen, Kurt Nielsen, Philip B. Johnsen, Susana Ritius, Torben K L Jensen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Hans Nielsen, Anders Graae, Lise Lotte Rahbek, Viggo Okholm, Marie Jensen, Roselille Pedersen, bodil bojesen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Jakob Trägårdh og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Ghetto er et forfærdeligt ord. Oprindeligt italiensk om de jødiske kvarterer i Venedig.
Skulle byer (i Danmark) bygges op omkring varierede indkomster og social status, skulle Ritt Bjerregaards projekt "billige boliger" have fået en chance, men nej, det ville den borgerlige regering ikke høre tale om.

Kurt Nielsen, Anne Albinus, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Philip B. Johnsen, Roselille Pedersen, Dorte Sørensen, Jakob Trägårdh, Marianne Stockmarr og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Lars Løkke Rasmussen taler til den indre svinehund.
Den ondsindet, hadefuld drift som gemmer sig bag en persons tilsyneladende venlige og tolerante ydre.

Syndebuk politik.

Folketinget ønsker forøget forbrugsdrevet økonomisk vækst, det kan ikke lade sig gøre uden forøget CO2 udledning, som skaber flere krigs/klimaflygtninge og de må ikke komme til Danmark.

Der er ikke nogen logik i Folketinget og de folkevalgtes politik.

6 July 2017
"Those trapped in Libya are vulnerable to human rights violations and abuses including killings, torture, rape, kidnappings, forced labour, and arbitrary and indefinite detention in cruel, inhuman and degrading conditions."

John Dalhuisen, Amnesty International

Link: https://www.amnesty.org/en/press-releases/2017/07/central-mediterranean-...

Der er ingen plan, det er pointen, men hvorfor er der ingen plan?
Politikerne er overhoved ikke problemet, politikere er ligegyldige marionetter uden nogen reel indflydelse, det er magthaverne der er problemet.

"200 mennesker forvalter med deres respektive firmaer omkring 47 billioner dollar svarende til 60 procent af verdens samlede BNP."
Link: https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2017/02/taler-saa-kapitalis...

Med andre ord, strategi og vision, kræver vilje til forandring, men regeringens politik, ligger i de superriges lomme.

Jes Jessen, Kurt Nielsen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Hans Nielsen, Torben K L Jensen, Roselille Pedersen, Ole Frank, Jakob Trägårdh og Torben Skov anbefalede denne kommentar

- t.o. et interview i Politiken 26.3.13:
https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art5538219/Førende-ghetto-forsker-»Drop-nu-jeres-syge-ghettolister-Danmark«

- "Hvis man legitimerer brugen af ordet ghetto, risikerer man at medvirke til at deltage i den sociale konstruktion af det problem, som man ønsker at beskrive, afsløre og/eller gøre noget ved. Brugen af dette udtryk udvisker kompleksiteten i disse områder for at give en ensartet og foruroligende vision, da ghetto i den kollektive fantasi henviser til forbrydelse og kriminalitet. Ved at stemple disse boligområder kan man komme til at styrke diskriminationen, som deres indbyggere, primært unge indvandrermænd er ofre for. Ud fra dette perspektiv - uden at benægte den nuværende udvikling - vil en afvisning af dramatisering og opmærksomhed på "ordenes vægt" og fordomme opfordre til at afvise brugen af  ordet ghetto for ikke at fremhæve diskvalifikationen, som disse boligområder lider under".

kilde: Sur le rôle des médias dans la disqualification des quartiers, voir Stéphane Beaud et Michel Pialoux, Violences urbaines, violences sociales. Genèse des nouvelles classes dangereuses, Paris, Fayard, 2003: Fra en analyse fra Centre Analyse Stratégique, juni 2010, pp. 8-9, Det Franske Byministerium: http://www.ville.gouv.fr/IMG/pdf/CAS_ghettos_NoteVeille178.pdf

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Hans Nielsen, Torben K L Jensen, Philip B. Johnsen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Mikkel Rytzel

Lars Lykke Rasmussen er en nådesløs personificering af den danske karakter.
Smådum, sukkertunget, navlefikseret og uden anden ambition; uden evne til at forestiller sig anden ambition, end egen kortsigtede vinding og vækst.

Kurt Nielsen, Egon Stich, Torben Skov, Tino Rozzo, Maria Jensen, Carsten Wienholtz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Anne Albinus

Jeg synes også talen har nogle uheldige stigmatiserende og truende elementer i sig. På det sproglige område er der nok ikke andet at gøre end at fremhæve speltghettoen, whiskeybæltet, jydekrogsparcellerne og lignende stigma om alle mulige andre steder.

Henrik Brøndum

Jeg er enig med Lars Løkke Rasmussen (meget usædvanligt) i at det nu er nødvendigt med en grovfil.

De kriminelle er tilsyneladende en forholdsvis snæver gruppe, jeg har intet problem med Clinton princippet for personfarlig kriminalitet (tredie gang får du livsvarigt og må dø i fængsel). For dem der ikke ønsker at integrere sig i Danmark, kunne man måske bestikke de mest fundamentale til at flytte til Mellemøsten, og gøre det økonomisk rigtig surt ikke at ville være tilstede på arbejdsmarkedet. Det er da bedre end at give op og ligefrem destruere vores egne værdier (boliger) fordi nogen ønsker at leve som i middelalderen.

Som verdensrummets stjernetåger bevæger sig væk fra hinanden, bevæger Lars Løkke Rasmussen sig væk fra virkelighedens krav. Og ligeledes med stadig større hastighed.
Hassan prügelknabe fik igen på puklen nede i slotsgården, så larmen og skrigene blandt meget andet kunne overdøve:
Bankernes rådgivning om fup og svindel (skattely og hvidvask)
Medicinalindustriens fup og svindel (snydemedicin og udhuling af sygehusbudgetter)
Miljøproblemer (luftforurening, husdyr, insektdød, drikkevand)
Klimaproblemer (benzinbiler, olieinteresser)
Borgernes ændrede retsforhold (nemID, dataregistre)
Forlæng selv..

Jes Jessen, Kurt Nielsen, Carsten Wienholtz, Jan Nielsen, Eva Schwanenflügel, Anders Graae og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Den virkelige Statsminister i Danmark Kristian Thulesen Dahl DF har ikke kommenteret Marionet teaterets Statsminister af nød ikke af gavn Lars Løkke Rasmussen. Sådan går det den ydmyge Kammertjener, når man tjener højere magter, der har forstået at tavsheden også kan have sine fordele. Lars Løkke Rasmussen tager skraldet for en temmelig perspektivløs tale om at ødelægge lejeboliger for mennesker, der ikke har andre steder at flytte hen. Den virkelige Statsminister Kristian Thulesen Dahl DF regerer med erhvervslivets nådesløse diskretion og er med den seneste Lars Løkke Rasmussen tale nået et skridt nærmere den egentlige magt i Danmark. Bare se på de kommercielle nyhedsmedier i dag TV2 NEWS, Berlingske, Jyllands Posten med videre. Der trompeteres for at fjerne lejeboliger og opføre nye ejerboliger under påskuddet vi skal løse " Ghettoproblemer ". Måske er den egentlige hensigt at få opført flere ejerboliger i de områder, som før var lejeboliger. Der er så mange snedige måder, at nå sine politiske mål på ikke mindst, når vi er tæt på de magthavere, som trækker i trådene bag Marionetteateret VLAK Regeringen.

Eva Schwanenflügel

Nytårstalen ved statsministeren var et helholdent knæfald for DF, som dog hovent kvitterede at det var alt for lidt. Der skulle egentlige hjemsendelser til for at opfylde deres krav, før skattelettelser kunne komme på tale. Et stop for integrationen af flygtningene, udelukkende modersmålsundervisning, isolation fra det danske samfund, og udsending til hvorsomhelst, bare det er udenfor Dannevang, står i drejebogen. Egentlige landingsbaner er ligegyldige, men helikopterudkast en mulighed ?
Disse krav kan V selvfølgelig ikke gå med til, for selv de ser at vi om lidt ryger ud over grænsen af en 'ordentlighed' deres egne vælgere alligevel efterspørger.

Men hvordan er vi nået dertil, hvor et parti der repræsenterer 16-20% af befolkningen har fået så megen magt, at det nu i alvor foreslås at udskrive os fra Menneskerettighederne, som en førende venstrepolitiker selv var med til at skrive ?
Alting drejer sig om udlændingestramninger, og det er ærlig talt til at blive vanvittig af, når de største problemer er den eskalerende ulighed, sammenbrud af klima- og økosystemer, og rovdrift på naturen.
Sammenhængskulturen os mennesker imellem må styrkes.
Vi er ikke dig mod mig. Vi skal være os mod dem.
Grådighedens Imperium.

Hans Nielsen, Carsten Wienholtz, Frede Jørgensen og Kaj Julin anbefalede denne kommentar

Vi kunne jo begynde med at acceptere den anderledes levevis, som de fremmede bringer med sig - når vi nu har tilladt, ja endda inviteret, dem til ophold her i landet. Forståeligt, hvis man vil bo der, hvor ens lige bor.
Start med at droppe det udtryk ghetto og listerne herom, og hjælp de utilpassede til at forstå opføre sig efter danske love og regler.
Hjælp de rodløse unge, de underkuede kvinder, og de forvirrede mænd.
Men slå hårdt ned på de kriminelle, der gemmer sig i ly af disse miljøer.
At fjerne beton ændrer ikke mennesker.
Den tale var populistisk pop, hr statsminister.
Vi må kunne forvente statsmandssnak fra en statsminister ved nytår - og ikke en tale fra integrationsministeren.

Kurt Nielsen, Torben Skov, Hans Nielsen, Niels Nielsen, Hans Larsen, Carsten Wienholtz, Frede Jørgensen, Kaj Julin og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

NYTÅRSTALEN fra mig :

Kære danskere

Jeres levegrundlag bliver undermineret dag for dag.

DEN LILLE PRINS.

Hans Nielsen, Torben Skov og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Ja, Leo, det er "Forståeligt, hvis man vil bo der, hvor ens lige bor." Undtagen hvis man er dansker, så er det indskrænket, provinsiel fremmedangst og lukkethed.

Jeg advarer dig blot om, at når du fremsætter et udsagn som "Forståeligt, hvis man vil bo der, hvor ens lige bor", så skal du huske at tage det forbehold. Ellers tror Informations læsere at du er sådan en "Danmark for danskerne" kakkelbordstype med indre svinehund og alt det der. Nu er du advaret.

I øvrigt kan jeg ikke forestille mig at indvandrerne har det på den måde. For så var de vel ikke indvandret...

Jeg er den type, Maria. Måske ikke med kakkelbord, men med fædrelandskærlighed.
Jeg tror, du tager fejl. Udvandrende danskere i USA slog sig i høj grad sammen i småbyer - Solvang og andre steder. Mon andre kritiserede dem for det.
Vi lever i et frit land med ghettoer for alle.

Her er den anderledes ghettoliste, direkte inspireret af de 5 kendte ghettokriterier.

1 - Andel af travlt beskæftigede i alder 18-64 eller efteruddannelse.
2 - Andel af efterkommere og arvtagere af velstillede fra Danmark og vestlige lande.
3 - Andel af skatte-og moms unddragere og andre lovovertrædelser, både dømte og ikke dømte.
4 - Andel af højtuddannede eller gift med højtuddannede, og succesrige iværksættere.
5 - Andel af beboere, der tjener mere end kvarterets gennemsnit bruttoindkomst.

Efterrationalisering fra statsministeren :
Som jeg sagde i min nytårstale : " Jeg er nået til den erkendelse, at der er brug for en langt mere præcis indsats.
Hvor vi ikke generer samtlige danskere i hele Danmark. Men sætter ind de steder, hvor problemerne er størst. Og kun dér.
For det første skal vi ikke længere lappe på årtiers fejlslagen politik. Vi skal sætte et nyt mål om at afvikle ghettoerne helt.
Nogle steder ved at bryde betonen op. Rive bygninger ned.
Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder.
Andre steder ved at tage en klar styring af, hvem der flytter ind."

Disse ghettoers største, dyreste og kystnære palæer nedrives og beboerne udflyttes til andre områder. Arealerne udlægges til grønne områder til kystnære fritidsaktiviteter for hele byens beboere, særligt fra de andre ghettoer.

I Deadline onsdag fik vi delt problemet i fire dele :

- Arkitekten repræsenterede det fysiske og bolighistorien.
- Sociologen talte om mennesker - omdømmet og selvforståelsen.
- Journalisten repræsenterede omverdenens opfattelse og blev synligt forbavset ved at høre sociologens beskrivelse.
- Den fjerde - statsministeren - var ikke til stede, men nytårstalen giver den politiske ghetto.

Samlet set i flere reportager blev det bekræftet, at regeringen er på vildspor, og at de fleste repræsentanter, der ved hvor skoen trykker, er uenig med regeringen.
Vi fik den fysiske ghetto, den sociale ghetto og illusionen om ghettoen.
Statsministeren står for den sidste.

Fjern den betegnelse !

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel og Hans Nielsen anbefalede denne kommentar