Leder

Ordentlig moralsk kritik fordrer selvkritik – også i #MeToo-sager

I  en artikel på det amerikanske netmedie Babe fortæller en anonym 23-årig kvinde med dæknavnet Grace om en date med skuespilleren Aziz Ansari.

I  en artikel på det amerikanske netmedie Babe fortæller en anonym 23-årig kvinde med dæknavnet Grace om en date med skuespilleren Aziz Ansari.

Mario Anzuoni

25. januar 2018

Ingen klappede, da den amerikanske skuespiller, serieskaber og stand up-komiker Aziz Ansaris navn blev nævnt til prisuddelingen Screen Actors Guild Awards i søndags. Det syntes hverken publikum eller showets producere, han havde fortjent, så speakeren skyndte sig videre til de andre navne, der modtog behørig applaus.

Tavsheden var udtryk for en kollektiv moralsk fordømmelse af Ansari, efter at det amerikanske netmedie Babe for nylig bragte en artikel med den maksimalt uflatterende overskrift »Jeg gik på date med Aziz Ansari. Det viste sig at blive den værste aften i mit liv.« Fordømmelsen var lige så utvetydig, som artiklens projekt er diskutabelt. 

Artiklen lægger sig i kølvandet på #MeToo-kampagnens række af beretninger om seksuelle overgreb, sexchikane, magtmisbrug og dårlig seksuel opførsel (på engelsk: sexual misconduct) begået af magtfulde mænd fra underholdningsbranchen. I den fortæller en anonym 23-årig kvinde med dæknavnet Grace om en date med den 34-årige Ansari.

Det ’Grace’ beskriver – pinagtigt detaljeret – er hverken en forbrydelse, sexchikane eller magtmisbrug, men det er dårlig seksuel opførsel, idet han ikke registrerede (eller ikke reagerede på), at han overskred hendes grænser. Men er det retfærdigt at offentliggøre en anonym kildes beskrivelse af en navngiven persons ubehagelige, men ikke-strafbare seksuelle handlinger, herunder udpensling af specifikke seksuelle moves, som ’Grace’ ikke brød sig om, men heller ikke direkte frabad sig?

»Grace« beskriver, hvordan hun efter et restaurantbesøg er sammen med Ansari i hans lejlighed. De er nøgne, kysser og har oralsex, Ansari flytter gentagne gange hendes hånd ned til sit skridt, følger efter hende, når hun trækker sig væk, og presser på for at have samleje, hvilket hun afviser. På et tidspunkt spørger Ansari, om hun er okay, hvortil hun svarer, at hun ikke vil presses. »Det er kun sjovt, hvis vi begge to har det sjovt,« svarer han, men er kort efter igen påtrængende. ’Grace’ siger nej til samleje, og Ansari foreslår, at de tager tøj på og ser et afsnit af Seinfeld. Efter flere uønskede kys og berøringer tager ’Grace’ hjem.

Dagen efter skriver hun til ham, hvor ubehagelig og grænseoverskridende hun oplevede aftenen. Ansari svarer, at han er ked af at høre det; at han misforstod situationen, og at han undskylder.

Aziz Ansari er erklæret feminist og beskriver datinglivets usikkerheder og machokulturens dumhed i sine stand up-shows og i serien Master of NoneHan har tilmed skrevet bogen Modern Romance, hvis budskab er, at man skal passe godt på hinanden på kødmarkedet, fordi man er fælles om at synes, det er forvirrende. Ikke overraskende bakker Ansari op om #MeToo-kampagnen og den deraf afledte organisation til bekæmpelse af sexkrænkelser på arbejdsmarkedet, Time’s UpDet var, da ’Grace’ så Ansari bære et Time’s Up-badge, mens han modtog en Golden Globe, hun bestemte sig for at fortælle om daten offentligt.

Interviewet er blevet beskyldt for at udvande #MeToo-kampagnen ved at forveksle en dårlig seksuel oplevelse med en krænkelse og for at bekræfte kritikere i, at der er tale om en udskamningskampagne over for den mandlige seksualitet uden hensyntagen til gængse retsprincipper. 

I The Atlantic kaldes artiklen for hævnporno, mens talkshowværten Samantha Bee omvendt kritiserer Ansari for at være en hykler, der ikke lever op til sine feministiske idealer.

Man er ikke fritaget for kritik, fordi man som Ansari i sit arbejde og i medierne hylder ligestilling og respektfuld opførsel. 

Og man udvander ikke #MeToo-projektet ved at tale om ubehagelige seksuelle situationer, der finder sted uden for arbejdsmarkedet. Den slags er der også brug for at tale om. 

Men man bør stille krav til, hvordan kritik af seksuel adfærd bliver fremført. En ordentlig moralsk – og også seksualmoralsk – kritik fordrer, at man samtidig kaster et kritisk blik på sin egen adfærd, og på de motiver og principper, der ligger til grund for kritikken. Artiklen i Babe hænger en navngiven person, der var dårlig til sex og grænseregistrering, men som har erkendt og undskyldt sin fejltagelse, ud i al offentlighed.

Begreber som forsæt og proportionalitet er også værdifulde uden for retssystemet, og anonymitet og ydmygende udpenslinger er et dårligt udgangspunkt, hvis man vil slå et slag for en mere ligeværdig seksualkultur. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • David Zennaro
Niels Duus Nielsen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troels Ken Pedersen

Jeg er ikke helt komfortabel med Ansari-fremstillingen, men den rejser interessante spørgsmål. På sociale medier har jeg været vidne til kvindelige venner og bekendte som i den anledning sammenlignede noter omkring hvor meget lort de egentlig er blevet trænet til at finde sig i fra sex-partnere -- få deres "nej" til specifikke handlinger ignoreret, blive bidt og slået, få stukket fingre uden varsel eller chance for at sige fra i overraskende kropsåbninger. Bemærk at vi IKKE taler om at fumle lidt eller ikke performe godt, vi taler om virkelig ubehagelige ting, både mht. Ansari og når mine venner sammenligner noter.

Hvor meget kan man (som mand eller kvinde) tillade sig at gøre? Og hvor meget skal man finde sig i? Hvor meget kan man tillade sig at behandle sine partnere som lort og stadig have krav på høflig diskretion? Hvor langt rækker ordet "undskyld"?

Det er diskussioner som det er værd at have, og som ikke bør afspores af moralistisk hylekor om heksejagt og al romances snarlige undergang.

Henrik L Nielsen, Anja Knoblauch, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lotte Ransted

Interessant at hun bruger et dæknavn. Det er selvfølgelig for at han så ikke kan forsvare sig imod det og der ikke kan komme historier frem intilfælde af at hun f.eks "hænger ud med rige mænd for penge" eller indgår i andre lyssky ting.

Meget suspekt at nogen medier inkl. Information overhovedet gider denne sag.

I øvrigt en sølle Guild der så åbenlyst lefler for os kvinder ved at have 80% kvinder til at præsentere kategorierne og instruere "mændene" i pænt at stå bag ved kvinderne for nu skal de lære at vi er det stærke køn. Fri mig for denne landeplage af en mande-hetz.

Henrik L Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg kan ikke lide anonyme anmeldelser, emnet underordnet.

Jeg forstår godt at anmeldere kan have gode årsager til at holde deres identitet skjult.
Men troværdigheden lider.

Henrik L Nielsen, Ole Frank og Tino Rozzo anbefalede denne kommentar
Lotte Ransted

LLR. Jeg ser også et problem for mediet som måske begynder at bruge mere eller mindre kredible kilder for at være først med en "nyhed" eller et personangreb. Det lugter af clickbait og Se & Hør blandet sammen i en grum vælling.

Hvis den relevante del at #metoo tsunamien skal fortsætte, bør de involverede snart afkræves navns nævnelse.
Al den anonymitet er direkte ødelæggende.

Henrik L Nielsen, Ole Frank og Lotte Ransted anbefalede denne kommentar