Leder

Red DR – drop licensen og indfør en ny medieskat

Armslængdeprincip, javel, men selvom licensen ikke bliver opkrævet over skatten, så skal DR alligevel stå model for politiske trusler, skriver dagens lederskribent. Her er det det sidste afsnit af 'Historien om Danmark', der blev kritiseret for at ignorere det borgerlige Danmarks bidrag til modstandskampen. 

Armslængdeprincip, javel, men selvom licensen ikke bliver opkrævet over skatten, så skal DR alligevel stå model for politiske trusler, skriver dagens lederskribent. Her er det det sidste afsnit af 'Historien om Danmark', der blev kritiseret for at ignorere det borgerlige Danmarks bidrag til modstandskampen. 

Morten Krüger

8. januar 2018

Lige nu diskuterer politikerne for Gud ved hvilken gang, hvordan fremtiden skal se ud for hele Danmarks DR. Og torsdag lød det så samstemmende fra alle politiske partier på nær Liberal Alliance, at licensen bør afskaffes og i stedet betales over skatten. Det er der flere gode grunde til at glæde sig over:

Licensen rammer nemlig socialt skævt – tre studerende i en delelejlighed betaler tre gange så meget som en hel familie i Nordsjælland. Der er 300.000 sortseer-husstande. Og hvert år koster det DR 40-50 millioner kroner at inddrive pengene – DR har stadig folk ansat til at køre rundt i landet og banke på hos danskere, som ikke betaler.

Men der er ét rigtig godt argument for licens: Ordningen skal skærme public service-medierne – DR, Radio24syv og Tv 2-regionerne – fra politisk pres, fordi stationernes økonomi ikke skal forhandles på Christiansborg i tide og utide, men kører i et separat system. Det er en del af det berømte armslængdeprincip: Medierne skal være uafhængige, så politiske lykkeriddere ikke kan true med at trække pengene, hvis DR ikke laver en dramaserie om Aksel Larsen eller genopfører Slaget ved Helgoland. Den slags skal DR nemlig selv bestemme.

Desværre har 2017 vist, at licensen langt fra er en vaccination imod politisk pres. Det seneste år har især borgelige politikere igen og igen truet DR med bål og brand og nedskæringer i kølvandet på specifikke programmer. Efter Historien om Danmark på DR1 sagde Dansk Folkepartis Sørens Espersen eksempelvis, at en beskæring på 25 procent måske kunne lære DR at lave mere fair historieformidling.

Den slags pression kan hurtigt ødelægge en medieorganisation. I sær fordi Statsradiofonien har regeret med en utilstedelig frygtsomhed, der i sær blev tydelig i december, da P1-julekalenderen Jul i Republikken pludselig blev sløjfet – den officielle forklaring var, at kalenderen var for dårlig, men alt tyder på, at det også skete af frygt for at ende i et nyt politisk stormvejr.

Derfor er det essentielt, at en ny finansieringsmodel ikke svækker armslængdeprincippet yderligere.

I stedet for at opkræve licens kunne public service-pengene uddeles gennem finansloven ved politiske forlig, der rækker flere år frem i tiden (i dag rækker medieforlig typisk for fire år frem). Men, men … i øjeblikket er finanslovsforhandlinger her til lands omgærdet af så megen kaos og købmandslogik, at det næppe vil kunne lade sig gøre at sikre en stabil mediefinansiering ad den vej. Man kan levende forestille sig, at DR hvert eneste år bliver genstand for poppede prøveballoner og politiske studehandler, så de seneste månedernes pres bliver en permanent tilstand. Og det vil ødelægge DR.

En stor del af DR’s budget er bundet i faste udgifter til f.eks. bygninger og sendemaster. Derfor bliver eventuelle besparelser på resten af budgettet – blandt andet programmerne – større end 25 procent. Politikerne har ikke gennemtænkt konsekvenserne af besparelserne, siger lektor i medievidenskab
Læs også

En bedre løsning, som en række medieforskere i øjeblikket hælder til, er den såkaldt finske model: Siden i 2013 har Finland opkrævet en særskat a la kirkeskatten til deres public service-station, YLE. Alle finner afleverer 0,68 procent af deres indkomst til YLE. Der er loft over medieskatten, så den maksimalt kan løbe op i cirka 1.100 kr. pr. borger pr. år, alle under 18 år er fritaget, og de laveste indkomster skal ikke betale. Til gengæld skal finske virksomheder også betale medieskat (i dag betaler danske firmaer ikke licens).

En særlig public service-skat ville holde DR ude af de årlige finanslovs-trækasserier, eliminere sortsening og gøre op med licensens sociale uretfærdigheder. Det er en god løsning. Og meget tyder heldigvis på, at flere medieordførere på Christiansborg er enige.

Man kan principielt indvende, at medierne slet ikke bør begunstiges med deres egen finansieringskilde – for er journalistik og underholdning egentlig vigtigere for vores samfund end domstole, infrastruktur og socialsystemer, som vi jo godt tør overlade til politiske forhandlinger?

Men de seneste måneders kampe om DR tyder desværre på, at det fortsat er nødvendigt med særlige regler, hvis vi vil sikre medieinstitutionernes uafhængighed. Og det vil vi. Ikke mindst i en tid, hvor de politiske kampe ikke kun står i medierne, men også om medierne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ib Christensen
  • Malan Helge
  • Flemming Berger
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Torben Skov
  • Leo Nygaard
  • Toke Andersen
  • Peter Knap
  • Anker Nielsen
  • Torben K L Jensen
Ib Christensen, Malan Helge, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Torben Skov, Leo Nygaard, Toke Andersen, Peter Knap, Anker Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Rigtigt - vi skal have finske tilstande på Public Service området og hvorfor ikke udvide det med universitetsuddannede lærere.

Kim Strøh, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Børge Neiiendam

Er det mon kun en flyvsk Kongstanke i et Demokratisk Samfund, at Borgerne dér har adgang til en Public Service Kanal, som er klinisk renset for kommercielle og Politiske særinteresser ?

Nogle gange kan jeg blive i tvivl om hvorvidt DR overhovedet lever op til sådanne kriterier idag - især friheden for Politiske særinteresser.

Hvem der skal diktere vilkårene for en kommende Public Servicekanal ? Dét cirkus skal blive interessant at følge. Dernæst bliver det ikke mindre interessant at se hvem der kan holde de gode målsætninger og udsendelser dybt i sporet.

Konsensus, hvor ? Hvem har så høj moral og integritet, at Danske Borgere kan være enige om at netop de repræsenterer os alle ?

Torben Lindegaard

@Børge Neiiendam

Helt fint med en Public Service kanal, som er klinisk renset for kommercielle og politiske særinteresser - bare brugerne selv betaler.

Jeg ser aldrig nogen sinde DR - så jeg ser ingen grund til at skulle betale licensen.

Kim Houmøller

1100 kr. om året er sød musik i mine ører. Men stadig for meget for studerende og folke pensionister der burde fritages helt.

Christel Gruner-Olesen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

"..... alle under 18 år er fritaget, og de laveste indkomster skal ikke betale. "
Bør omfatte alle på overførselsindkomst, incl folkepensionister og SU. Eller vil det være den sædvanlige, at give og tage, som generelt burde afskaffes (skattefri ydelser).

Christel Gruner-Olesen, Eva Schwanenflügel og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

Er det egentlig godt for befolkningen at sidde og se TV mange timer hver dag? Er det noget, som samfundet ligefrem bør opmuntre?

Bjarne Bisgaard Jensen

Nu skal der som sædvanlig, havde jeg nær sagt, også være plads til byrokrati, ankemuligheder osv. så det går ikke generelle undtagelser vedrørende overførselsindkomster, retfærdigheden helt ned i detaljen skal naturligvis holdes i hævd, koste hvad det koste vil.

Bedste løsning er ganske ubureaukratisk skattefinansiering. Den er tilmed social afbalanceret via skatteniveauerne.

Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Leo Nygaard

Allerbedste løsning er, at DR bliver et valg i TV-pakken.

Så kan de af os - f. ex. undertegnede - der ikke er interesseret i at se DR helt blande sig uden om, økonomisk og på alle andre områder.

Jørgen Lejf Hansen

Ja hvis det der, skal financeres over skattebilletten, så vil jeg også have indflydelse så politikerne ikke kommer med lange fingre.
Istedet at få stemmeseddel til ældrerådet, ja så vil jeg hvert 4 år have stemme seddel på en repræsentant fra min kommune, der vil stille op til vores medieråd, til beskedne beløb selvfølgelig.
I den nuværende periode, her i Nyborg ville jeg havde stemt på Søren, hvis han stillede op.
https://youtu.be/cbP_uK0kXlQ

Nej, Torben. Det er bevarende for licensroderiet, afhængig af antenneforeningerne og mange forskellige modtager systemer, og din løsning skaber bare andre problemer.

Steffen Gliese

Man bør nok reelt indføre en egentlig uafhængig kulturskat til opretholdelse af universiteter og kulturelle institutioner, DR inkl.

KORREKTION til artiklen: Hvis danske firmaer har en radio/TV stående skal de betale licens - det passer ikke, at danske firmaer ikke betaler licens.

Mikkel Kristensen

Til Torben Lindegaard, det er nok muligt du ikke ser DR, men det skrammel du så vælger i din TV Pakke, skal du vide højst sandsynligt kun har den kvalitet pga. af DR (Og BBC osv) det er også på DR man kan finde niche programmer, da disse ikke kan finansieres med reklamer. nu kender jeg ikke din kabelpakke, men da jeg havde kabeltv var jeg tvunget til, at betale for den største pakke, pga. fodbold - udbyderen var nemlig snu nok til, at placere disse kanaler i den dyreste pakke, således betalte jeg altså for kristent tv, for mode halløj og alt muligt andet jeg absolut ikke gad støtte. så Torben nyd du blot dine reklamer, som der bliver flere og flere af - jeg er godt tilfreds med måden vi har DR idag, kommer DR på skatten, skal det borgerlige hylekor nok råbe skattelettelser her -

Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
ole rasmussen

Hvorfor redde et medie, hvor uret er gået i stå?
Hvorfor betale i dyre domme for at se det samme, som vi så for 10 - 15- 20 år siden, eller endnu længere tilbage?
Hvor skal vi acceptere hver dag at få et DR og TV2 usammenhængende ligegyldigt programvalg serveret i den sendetid vi har tilovers til public service ?

Vi lever fint, eller bedre, uden alle disse tomme kalorier.

Mikkel Kristensen

Ole Rasmussen - bliver du klogere på hvem du skal stemme på ved valget, at se Netflix eller HBO? eller måske youtube? du skriver uret er gået i stå - på hvilken måde mener du det? pga. flow-tv? i så fald ja, men DR har joh netop lagt alt ind på dr's hjemmeside, således det kan streames - udenlandske film og andet kan dog være låst, men dette kan du vel næppe klantre DR få - da filmen ejet af andre.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Bjørn Pedersen, Halfdan Muurholm og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Maria Jensen spørger "Er det egentlig godt for befolkningen at sidde og se TV mange timer hver dag? Er det noget, som samfundet ligefrem bør opmuntre?"

Samfundet bør opmuntre til sin egen oplysning og der kan TV spille en væsentlig rolle. Private tv kanaler viser hvad der er underholdende, hvad der chokerer, hvad der forager og hvad der tænder. Fordi det er profitabelt. Det er dog ikke alt TV kan være, ligesom internettet jo også kan være reelt oplysende, hvis man ved hvor man skal lede.

Netop - Gør det nødvendige billigt og betal rigeligt for fornøjelserne.
Indskrænk DR til det nyttige og nødvendige. Og sælg TV2.

Jørgen M. Mollerup

Jeg har ikke noget fjernsyn, så hvorfor skal jeg betale for noget, som jeg ikke vil spille min tid med?
DR skal være brugerbetalt.

Mollerup - Du betaler for så meget i socialstaten, som du ikke bruger.
Du åbenlyst bruger af nettet, og nyder noget af det helt gratis.
Hvis DR ændres til at løse sin samfundspligt, kunne du overveje et TV, istedet for at nasse på noget, du burde betale for.

"DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som vælges for en periode på fire år. Tre medlemmer, heriblandt formanden, bliver udpeget af kulturministeren, seks af Folketinget og to af medarbejderne i DR."
Om dét er den rigtige sammensætning og om lovgivningen om arbejdet er OK (upartiskhed tilstrækkelig sikret) kunne måske diskuteres, men den finske model forekommer mig at være særdeles attraktiv.

ole rasmussen

@ Mikkel Kristensen

Nu streamer jeg ikke udsendelse fra hverken DR eller TV2. Jeg streamer kun udsendelser jeg gerne vil se. Det ligger ligesom i sagens natur, da jeg kun kan se tv ved at streame. Det er ret beset min anke mod DR og TV2, programfladen. Om det opkræves som licens eller skat, eller sket ikke, er jeg ret indifferent overfor, men en social balance er påkrævet.

ole rasmussen

Præcisering

Nu streamer jeg ikke udsendelser fra hverken DR eller TV2. Jeg streamer kun udsendelser jeg gerne vil se. Det ligger ligesom i sagens natur, da jeg kun kan se tv ved at streame. Det er ret beset min anke mod DR og TV2, deres programflade. Om udgiften til DR og TV2 opkræves som licens eller skat, eller slet ikke, er jeg ret indifferent overfor, men en social balance er påkrævet.

Kan vi ikke bare konstatere, at Danmark er et omfordelingscirkus på alle områder.
Mest muligt skat ind og mest muligt gratis ydelser ud......øh, fordi vi vil ha` noget for al den megen skat.....øh fordi vi politikere gerne vil give så meget til vore kære vælgere........... rundt og rundt kører det.
Det lever tusinder af at administrere. Derfor bliver det aldrig anderledes.

Steffen Gliese

Måske skal vi lære, Jens Peter Hansen, at det ikke er ledighedsprocenten, der er så væsentlig. Det var vi mange, der lærte i 80erne med den store ungdomsarbejdsløshed.

Kim Houmøller, Mikkel Kristensen og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Leo Nygaard, fordi den brede befolkning får en væsentlig del af deres løn i form af social sikkerhed (ødelagt, dog) og skattefinansierede universelle velfærdsgoder. De er meget mere værd end mere i lønningsposen - for danskerne flest har jo ikke ligefrem mangel på købekraft efter skat.

Mikkel Kristensen

åhh NIels - I Schweiz, fik kvinderne først stemmeret i 1971, efter flere forsøg, vedblev et nej - vi mennesker stemmer altid nej // altså ingen ansvarlighed - vi kan godt blive enige om, at dagens Danmark ikke er, som det bør være, men vi er ikke alle lige oplyste i alt, jeg vil dog mene vi bør have et åbent skattesystem som i Frankrig // på lønseddel figurere her procentvis hvad skatten bliver brugt til, forsvar, skoler osv. så er det lettere, at have mening hvor skal spares....

Mikkel Kristensen

@Ole præcis min pointe, hvis der kun ses Barnaby, hvordan fåes øjnene op for f.eks. Svenske krimier? kun ved,at prøve, at se det - og det er problemet ved streaming. (ingen horisont udvidelse)

ole rasmussen

@Mikkel Kristensen

Jeg forstår ikke din pointe. Hvis jeg ser DR, så streamer jeg DR tv, enten de direkte udsendelser, eller i deres arkiv. Arkivet bruger jeg måske en gang hver 6 måned. Direkte streamer jeg daglig DR fra 18 til 19, og ser en familiesaga, som er reklame for Overdanmark og derefter en forkølet TV avis. Egentlig er det kun vejrudsigten, som er spændende, så ofte ser jeg TV 2 og News i stedet. Ser jeg direkte tv på DR, så er det krimier, og her har svenske Beck netop afløst svenske Wallander, begge sendt i en usammenhængende pærevælling indtil flere gange, som det også er tilfældet med Barnaby. Da jeg har set disse programmer, så ser jeg dem ikke igen. En Wallander som bliver yngre med årene, og ikke ældre er for mig tegn på Uret er gået i stå. Genudsendelser er et generelt problem på DR. De udsendelser der ligger fra 19 til 22.30 ser jeg stort set aldrig, de er tomme kalorier, og min anke går på de tomme kalorier, som stort set alle er kopier af tvudsendelser skabt og sendt på udenlandske reklamefinansierede tvkanaler.

Steffen Gliese - Du misforstod vist ikke mit budskab. Jeg ironiserer over formynderstaten og dens bureaukrati.
Du ved jo at min sympati for UBI grundes på et forsvar for den mindst bemidlede del af befolkningen - både med den økonomiske tryghedssikring og som et forsvar for deres frihed.
Men det vil "velfærdssamfundets" ledere ikke se. De vil fortsætte tyranniet overfor befolkningen for vores egne penge.
Læs artiklen om Margit Berlau og mit indlæg.

Mikkel Kristensen

kære Ole - tak for din præcisering, jeg forstod du ikke brugte DR og TV2, præcis som du beskriver bruger jeg selv DR, sommetider søger jeg dokumentar, og bliver positivt overrasket (min mor er Pink, min fars damer ect.) disse programmer ville jeg aldrig se i "rigtigt" tv - men her passer de ind - således forstår jeg ikke hvorfor du ønsker at nedlægge DR, du får en meget mindre udvalg, af noget ingen andre kan og vil levere -

Rune Biskopstö Christensen

Jeg kan huske tiden fra lige før murens fald, da vi kun havde en dansk tv kanal, og så de tyske, hvor der, fra kort efter midnat og op indtil på eftermiddagen, ikke var andet end en hyletone og et prøvebillede på skærmen, med mindre det var weekend og man så tegnefilmom morgenen på RTL. Det var nærmest revolutionerene da DR skiftede hyletonen ud med radioens P3. Det er godt nok en verden til forskel fra i dag, hvor DR har mange kanaler, der sender det meste af døgnet, og man selv kan vælge hvad man vil se eller høre fra arkivet. Men ud over nogle småjusteringer har licensen ikke ændret sig meget.

Jeg er ikke særlig tryk ved den diskuterede omlægning af finanseringen. Jeg frygter at den grundlæggende vil rykke på magtbalancen om hvem det er DR er forpligtet overfor. I stedet for den enkelte borger, bliver det til skatteyderne, hvor nogle, grundet nogle ofte ret abstrakte kritirier og vilkår, bidrager mere end andre. Man kunne forestille sig at disse bidragsyderer ville hævde ret til større indflydelse. Det vil være en afdemokratisering, fra hvor hver enkelt borgere (eller hustand) går fra at have en lige andel af ejerskabet, én mand, én stemme, til en situation hvor din indkomst bliver afgørende for hvor højt du bør føle du kan tillade dig at råbe. Så kan vi da for alvor tale om at have havnet i en suppedas med politiserede licenspengene!

ole rasmussen

@Mikkel Kristensen

Du skriver kryptisk og undgår en dialog, mens du samtidig anklager mig for at ville nedlægge DR. Jeg ønsker faktisk at styrke DR, men kun hvis de begynder at levere det jeg forstår ved public service, for det leverer de ikke i dag. Så det eneste jeg siger er, at hvis jeg skal bidrage med 2.527 kr. i direkte støtte til DR's pengecirkus, og sådan må det opfattes, for derefter at betale en leverandør for at levere signalerne, og det koster kassen, for hverken kabel, satellit, eller internet leverer deres ydelser gratis gratis, så vil jeg have noget for pengene. DR leverer i dag intet jeg kan bruge, så enten skal jeg ikke betale til DR, eller DR skal begynde at tage deres opgave alvorligt. Stort set samtlige de udsendelser DR leverer i den bedste sendetid kan ses på reklame finansierede kanaler i udlandet, hvorfra de er kopieret, så der er intet nyt, eller innovation, under solen. Resten er genudsendelser. I dag er det Hammerslag, Boligdrømme, Blodpropper og for de vågne Beck fra 1997. Uret i DR er sat i stå.

Mikkel Kristensen

Kære Ole - jeg beklager hvis du mener jeg skriver kryptisk - det er nu ikke meningen / jeg forstod ind dir første indlæg at så DR og TV2 - det præciserede du i dit andet indlæg som jeg bakkede dig op i // er glad for at høre du faktisk gerne betaler din licens - så lad os slle tage en debat om public service istedet for hvad vi kan spare...

ole rasmussen

Kære Mikkel

I Frankrig koster licens 130 € inklusive gratis levering i et antennestik i hjemmet af 27 kanaler (TNT distribution) heraf 5 Public Service, som leveres af France Télévision. Så jeg betaler ikke med glæde en licens til DR's tomme kalorier, som er plus en distribution til flere tusinde kroner, da jeg stort set slet ikke bruger DR. Derfor indledte jeg med at lægge op til en debat om Public Service versus hvad det skal koste, for mere af det samme er ikke det jeg ønsker, og min pension er ikke til at kaste i grams for at andre kan berige sig, så det kører lidt i ring.