Leder

Der er reelt opbrud i kønsrollerne, men spørgsmålet er, hvor langt det er nået

Det er forbløffende, at vi ikke er nået længere med kønsdebatten. Det, der tematiseres i dag, er de samme problemer, som har været i spil de seneste 40-50 år
Debat
27. januar 2018

Det ser ud til, at kønsrollerne er blevet tidens hedeste debatemne. #MeToo er selvfølgelig det indlysende eksempel, men en film som En frygtelig kvinde, der for nylig havde premiere, er jo blevet til uafhængigt af #MeToo. Og Nicolai Zeuthens nye roman, Buemundet guitarfisk, der handler om manderollen, forholder sig heller ikke til #MeToo.

Er et opbrud virkelig i gang?

Hvad angår En frygtelig kvinde, så skildrer den et parforhold, hvor kvinden tager styringen, indretter hele hjemmet efter sit eget hoved og er på nakken af manden, hvis han ikke sætter tallerkenerne i opvaskemaskinen på hendes måde. Hvis manden mod forventning får overtag, bliver hun mopset. Første gang sker det, da han ikke uden videre vil have hende med til den ugentlige søndagsmiddag hos sine forældre. Anden gang, da han falder i hak med en anden mand på et område, hun anser for ’sit’, nemlig billedkunsten. De går fra hinanden, men hun vinder ham tilbage med gråd og et blowjob – og straks efter bliver hun gravid. Smak! Fælden er klappet.

Filmen fremstiller rollerne som typiske, men man må gøre sig dens præmisser klart for at vurdere den.

For det første er den en satire og personernes kønsroller er stereotyper skåret over folkekomedien, selvom både de og filmen er mere raffinerede end den klassiske folkekomedie. For det andet er præmisserne stillet op, så alle forudfattede meninger om kønnene kan få fuld skrue.

Eksempelvis flytter de to ikke sammen i en ny bolig. Hun flytter ind til ham, på hans enemærker, som hun straks giver sig til at indrette efter sit eget hoved.

Desuden er han bare vild med hende, men han forestiller sig ikke, at det forpligter ham ud over deres hede sexliv. Han går som en selvfølge ud fra, at hans liv med drengene fortsætter som det plejer. Han er en drengerøv, og også i forhold til forældrene er han i barneposition. Han er ikke i farposition, da hun bliver gravid.

Hun vil derimod et familieliv og har sine faste forestillinger om, hvordan sådan ét er.

Filmen er hylende morsom, samtidig med at man får lidt ondt i maven.

Samme debat som 40-50 år siden

Men det gode spørgsmål er, hvad der knytter sig til rollen, og hvad der er knyttet til kønnet. I En frygtelig kvinde udspringer rollerne af kønnet, i Buemundet guitarfisk undersøges rollens konsekvenser for kønnet. Det er en vigtig forskel.

Hos Zeuthen tørrer mandens, Stefans, karriere ind, samtidig med at han havner i kvindens traditionelle rolle som hjemmegående. Han føler sig forbigået og føler ikke, han får nok anerkendelse. Men sådan har husmorrollen altid været, forskellen mellem nu og tidligere er, at kvinder ikke er henvist til den, men har mulighed for egen karriere, noget der førhen – som en selvfølge –var forbeholdt manden.

I Stefans tilfælde er der således ikke tale om en matriarkalsk dominans, der – som det fremstilles i En frygtelig kvinde – helt er ved at overtage den tidligere patriarkalske. Den patriarkalske herskerrolle har mistet sin enevældige position – men den traditionelle husmorrolle er den samme som altid. Også hvis en mand udfylder den.

Dén erkendelse støder dog stadig på fordomme. Også en moderne parterapeut kan finde på at erklære, at »selv om en mand elsker sin hustru og sine børn, kan han godt føle sig lidt akavet og ikke helt tilpas i familielivet, fordi mandens primære mål her i livet er, hvad hans mission er, og ikke hvem han er sammen med.«

»Det sidste er jo kvindens projekt...«

Hans blik på kønsrollerne er det samme som i En frygtelig kvinde.

Men hvad nu, hvis kvinden er vokset fra den rolle, hun tilskrives?

Og hvad hvis manden gerne vil have del i rollen uden at overtage den fuldt og helt?

Mange unge fædre har fået beriget deres liv gennem et tæt forhold til deres børn. Og mange unge kvinder finder sig vældigt godt tilpas ved at gøre karriere i tryg forvisning om, at far henter ungerne, når det er dem, der er sent på den.

Der er reelt opbrud i kønsrollerne, i det mindste i de lag, der skriver bøger og laver film. Spørgsmålet er så, hvor langt uden for disse miljøer, ændringerne har bredt sig. Eller vil gøre det.

For på en måde er det forbløffende, at vi ikke er nået længere. Det, der tematiseres i tidens debat, er jo de samme problemer, som har været i spil de seneste 40-50 år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Birger Bartholomæussen

"Mange unge fædre har fået beriget deres liv gennem et tæt forhold til deres børn." Dette er ike et nyt fænomen skriver jeg, der lige er blevet 65 år. Jeg skiftede ble, madede børnene, hentede og bragte dem i vuggestue, børnehave, skole sport lavede mad og vaskede op etc etc. Vi diskuterede, bortset fra en enkelt gang, aldrig rollefordelingen. Det var den, der havde tid og mulighed for det, som påtog sig opgaverne. Undtagelsen var, da vi flyttede fra lejlighed til hus, om vi skulle have opvaskemaskine eller ej. Jeg var imod. Jeg "morede" mig med at eksperimentere med, hvor meget service jeg kunne stable op på vores diminutive køkkenbord i lejligheden inden jeg skulle begynde med viskestykket. Min ex satte sin vilje igennem, og vi fik opvaskemaskine. Og hold kæft hvor blev jeg glad for den! Men så længe kvinder går til cykelsmeden for at få lappet cyklen, har vi ikke reel ligestilling