Leder

Regeringen vil hellere sænke skatten end bekæmpe børnefattigdom. Det er en skandale

Vi har vækst, eksportfremgang og højkonjunktion. Der er fest på boligmarkedet, aktiemarkedet og arbejdsmarkedet. Og alligevel vokser flere og flere danske børn op i fattigdom. 

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Debat
16. januar 2018

Det var en helt igennem ikkeoverraskende nyhed, Politiken søndag kunne fortælle: Antallet af danske børn, der lever i fattige familier, er steget markant.

Den seneste opgørelse fra AE Rådet viser, at der i 2016 var 48.300 børn, som levede under den fattigdomsgrænse, SSFR-regeringen indførte i 2013, men som Venstre-regeringen meget belejligt afskaffede to år senere. Det er det højeste antal i 15 år.

Eksperterne er enige: Stigningen skyldes især kontanthjælpsloftet.

Det er langtfra overraskende. Ja, det er faktisk præcis, hvad alle eksperter forudsagde i 2015, da V-regeringen sammen med DF, K og LA gennemførte den såkaldte »jobreform«, der sænkede ydelserne for en stor gruppe kontanthjælpsmodtagere.

En reform, som blev gennemført vel vidende, at den kun havde en minimal effekt på arbejdsudbuddet – Beskæftigelsesministeriet vurderede selv, at hele reformen ville bringe 700 personer i arbejde.

En reform, som ramte enlige forsørgere allerhårdest.

Og en reform, som nu skal betale for de skattelettelser, LA og DF trods alt kan blive enige om.

Den voksende børnefattigdom er hverken et biprodukt af økonomiske redningsplaner eller internationale kriser – det er et klokkeklart politisk valg fra en blå regering, som hellere vil sænke skatten end sikre sig, at danske børn ikke vokser op i fattigdom.

Vi ved ellers fra bunkevis af socialforskning, at børn, der vokser op med fattigdom og afsavn, klarer sig dårligere i livet end andre børn: De får lavere karakterer, de opnår mindre uddannelse, og de oplever mere arbejdsløshed. Økonomisk ulighed bliver til social arv. Og det eneste, børnene har gjort, er at blive født ind i en dårligt stillet familie.

Og nå ja … når tallene for 2017 tikker ind, kan vi forvente mere af det samme:

»Ud fra vores beregninger forventer vi, at der vil være i alt over 60.000 fattige børn, når først vi kan se tallene fra 2017,« vurderer analysechef i AE-Rådet, Jonas Schytz Juul, i Politiken.

»Her ved indgangen til det nye år går det godt i Danmark,« sagde statsministeren i sin nytårstale.

Vi har vækst, eksportfremgang og højkonjunktion. Der er fest på boligmarkedet, aktiemarkedet og arbejdsmarkedet. Og alligevel vokser flere og flere danske børn op i fattigdom. Det er intet mindre end en skandale.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John S. Hansen

En skandale i en perlerække af samme!

Det kan, og bør ikke komme som en overraskelse for nogen, at det er sådan der prioriteres. Min egen erfaring - ganske uvidenskabeligt - er at rigtig mange mennesker/vælgere, som jeg taler med ikke er vidende om helt basale forhold i det Danske samfund. De sætter sig simpelthen ikke ind i tingene, og er således ikke klædt på til at bære det tunge ansvar, som det er at være med til at sammensætte et folketingsflertal. Og det er her absolut værd at bemærke, at mange af de mennesker som jeg henviser til ikke er ressourcefattige i øvrigt.
Disse bliver ofte overaskede når kendsgerninger som ovenstående lægges på bordet!

Karsten Lundsby, Søren Andersen, Vivi Rindom, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Toke Andersen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Per Jongberg, Morten Larsen, Jesper Lerche, Jan Pedersen, curt jensen, Torben Skov, Jan Fritsbøger, Tue Romanow, Niels Duus Nielsen, Kim Houmøller, Katrine Damm, Ebbe Overbye, Benny Larsen, Slettet Bruger, Anne Schøtt, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, kjeld jensen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

ja perlerækken af skandaler fortsætter, og ikke bare det skandalerne bliver også mere og mere alvorlige, efterhånden som politikerne opdager at de slap af sted med deres svinestreger uden at folket protesterede,
men vælgerne interesserer sig ikke for ofrene, de ser kun på om de selv bliver ramt, og de opdager det typisk ikke at det bliver de allerede, for det går faktisk ud over almindelige lønmodtagere, nedskæringerne har jo som formål at lægge pres på lønnen, og dæmpe eller direkte forhindre lønstigninger og det har jo virket, men når skatten falder og biler bliver billigere skabes der en illusion om at alles økonomi bliver forbedret, men for de lavest lønnede gælder det faktisk at de har tabt langt mere end de har vundet på den borgerlige politik, til gengæld har de priviligerede grupper haft en markant indkomstfremgang,
så når løkke står og siger at det går godt, og at vi alle har fået flere penge imellem hænderne så er det direkte løgn, mange er blevet markant fattigere og da de i forvejen var fattige er det alvorligt, til gengæld har aktionærer fået rekordstore udbytter og virksomhederne tjener rigtig godt, det kommer bare ikke dem til gode som skaber værdierne, dem nederst i hierarkiet, manden på gulvet, så den der med at det skal kunne betale sig at arbejde er rent hykleri, det der kan betale sig er at leve af andres arbejde, når man investerer køber man ret til at få noget af værdien af andres arbejde, enten som aktionær eller direkte som ejer af virksomheden, og jo mere regeringerne presser lønnen jo mere lukrativt bliver det at investere, det er klassisk borgerlig politik, men man er blevet rigtig gode til at skjule det sande formål med den førte politik, feks siger man at man skærer ned på overførslerne, for at hjælpe de ledige ??!!?? , men da der ikke er jobs til alle, er det jo blot mere hykleri, for det eneste der opnås er at gøre de ledige fattigere og at presse lønnen yderligere ned, som claus hjort kom til at sige på direkte tv ; "det ville da være dejligt hvis vi kunne få skabt en masse nye ultra-lavtlønsjobs" for det er lige præcis det man ønsker at opnå med nedskæringerne, men det var selvfølgelig ikke meningen at vælgerne skulle vide det.

Karsten Lundsby, kjeld jensen, Vivi Rindom, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Morten Larsen, Katrine Damm, John S. Hansen, Ebbe Overbye, Jan Pedersen og curt jensen anbefalede denne kommentar

Helt enig Jan Weber. Men hvor stor interessen er i emnet kan jo direkte ses ved antallet af kommentarerne her. Så længe det kun rammer andre end dem selv vil de fleste borgere lukke øjnene og fortsætte med at lovprise kejserens nye klæder.
Når det først har ramt dem er det for sent, så har de ikke længere en stemme i vores mere og mere opdelte samfund.

kjeld jensen, Søren Andersen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Morten Larsen, Katrine Damm, Per Klüver og John S. Hansen anbefalede denne kommentar

Hele samfundet er sat sammen så fremmedgørelsen er total. Underklassen(i Jylland) stemmer borgerligt. Overklassens magtapparat laver ikke om på dette frivilligt. Det når helt ind i kernen af LO og Metal. Her ser man sig mere som korporationens villige tjenere end fagbevægelsens ledelse. Fagbevægelsen er blevet ekskluderende i stedet for inkluderende.
Disse strukturer må brydes ned. Der vil lyde et ramaskrig om mordet på den danske model, men det kan ikke være anderledes. Desuden nedbryder arbejdsgiverne konstant "modellen" ad omveje. Lobbyisme. etc.

Karsten Lundsby, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Morten Larsen og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Men regeringen finder jo ikke, at der findes fattigdom i Danmark - basta. Det blev jo sagt og sagt til hudløshed af bl.a. daværende socialminister Karen Ellemann - Det er familiernes egen skyld , hvis de ikke kan få pengene til at slå til - er det også blevet sagt og sagt.

Karsten Lundsby, kjeld jensen, Christel Gruner-Olesen, Heidi Larsen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Katrine Damm og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ja, man kan jo efter statsministerens udsagn ikke få et par sko til 2000 kr. Så hvad betyder det, at mange familier er blevet beskåret 2-3000 tusind kr om måneden ved kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen? Intet problem for statsministeren & co.
Prøv lige at gange op med alle de voksne, der også lever under den nu uofficielle fattigdomsgrænse.
Og tænk på, at det i mange tilfælde er enlige forældre, der ofte er forgældede, og ikke engang har råd til mad flere dage om ugen, men må tigge sig til dagligvarer via Facebook-grupper, skralde om natten eller opsøge varmestuer hvor deres børn kan få en madpakke med i skole en gang imellem..
Fattigdom i Danmark er en politisk beslutning, en ækel og ulækker én af slagsen, der vil præge samfundsudviklingen i værste retning i de kommende årtier.
Bare flere mennesker fik øjnene op for at det i sidste ende vil påvirke dem selv, kunne der måske komme et oprør. For den solidaritet vi engang kendte herhjemme, er røget ad pommern til !

Britta Hansen, Karsten Lundsby, kjeld jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, John S. Hansen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Selve det at man fra en blå regering fjerner statistikken om fattigdom, og dermed når til det resultat,- der ikke findes fattigdom i Danmark, er et handlingsmønster man kun erindrer sig fra den kommunistiske ideologi, og det virker meget modsætningsfyldt.

Før i tiden fandtes der heller ingen narkomaner i det gamle Rusland, men virkeligheden var jo en ganske anden.

- Imidlertid er det jo ikke en ideologi, - men derimod det rene idioti!

Skal vi da bare kunne fjerne de sygdomme vi ikke bryder os om fra sygdomskortet, og så erklære Danmark sygdomsfri på disse områder?

Højresvingsulykker med cyklister kan vi lige så tage med "i svinget", så har vi heller ingen af den slags ulykker her til lands.

- Det er en syg politisk ideologikultur som den blå regering har påtaget sig, og ganske vist kunne nok ikke forvente sig andet fra V og K, - men DF derimod burde have udvist mere fornuft i det spørgsmål, men fornuften forsvandt da de fik en skål blodigt sort fremmedkød serveret som dessert, - så røg al sund fornuft over bord!

Karsten Lundsby, kjeld jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Man kan da sagtes sænke skatter og afgifter og SAMTIDIG afsætte flere midler til bekæmpelse af fattigdom blandt børn - man kan feks spare på infrastrukturprojekter , kultur/kunst/teater/film , politi, domstole," krudt og kugler" , tilsud til idræt, bureaukratiet , universiteterne , folkeskolen, ulandshjælpen o s v. - der er masser af sparemuligheder alt efter hvilken smag, moral, etik og politisk ståsted, man måtte have.

Lempelse af skatte- og afgiftstrykket (der er verdens højeste eller næsthøjeste) behøver ikke ramme de svage - det er op til folketinget at beslutte hvem/hvad , der skal prioriteres, når der uddeles penge. P t er partierne (flertallet i Folketinget) bag finansloven altså lidt "børnefjendske" ( - for at sige det pænt og høfligt).

"En reform, som ramte enlige forsørgere allerhårdest."

Det har altid en omkostning når man beslutter sig for at ville bestemme alt selv.

Kim Folke Knudsen

Børn har desværre ikke stemmeret. Minister med DF portefølje for Græsted & Omegn Lars Ulykke Rasmussen er blevet hvisket i ørene af Det blå Spindocterie, at en direktør med mio. gage er en sikker stemme, men et barn med mor på fattigydelser er ingen stemme. Så går partiet Venstres sælsomme bogholderi op og valget er givet på forhånd.

"Børn har desværre ikke stemmeret."

Hvad???? Selvfølgelig har børn ikke stemmeret. De har ikke engang ansvaret for sig selv og så vil du give dem ansvaret for andre??????