Leder

Trumps kamp mod kritiske medier er alarmerende, men pressen er ikke uskyldsren

Hvis pressen slækker på de journalistiske principper i et forsøg på at afsløre, hvilken skurk præsidenten er, ender den med at vildlede befolkningen

Scott Olson

22. januar 2018

I USA er præsident Trump gået til kamp mod, hvad den amerikanske højrefløj betegner som liberal media.

I sidste uge gjorde han et stort nummer ud af at uddele 11 såkaldte fake news-priser til blandt andre CNN og The New York Times for »uærlighed og dårlig journalistik i forskellige kategorier fra fake news-medierne«.

Tidligere har han kaldt medier, der er kritiske over for ham, »det amerikanske folks fjende«. Han har truet med at inddrage »partiske« tv-stationers sendetilladelser. Og han har annonceret, at han ønsker at gøre det lettere at sagsøge pressen for bagvaskelse

Et kendetegn ved autoritære stater er, at magthaverne forsøger at undertrykke den frie presse. Nu sker det i USA. Verdens mest magtfulde mand bekriger de medier, der bringer kritiske historier om ham, og man må frygte, at det vil lykkes Trump at svække den kontrolfunktion, som gang på gang har spillet en vigtig rolle i amerikansk historie.

Men lige så let det er at kritisere præsidentens fremfærd, lige så nødvendig er erkendelsen af, at pressen ikke er aldeles uskyldsren. På den ene side har amerikanske medier dygtigt dækket Trump-administrationen og bragt en lang række vigtige afsløringer om præsidenten og hans konsorter. På den anden side har der også været en del fordrejede eller direkte usande historier om Trump og hans regering i den del af pressen, som på lederplads eller i kommentarer er kritisk over for præsidenten.

Man kan sige, at Trumps kampagne er destruktiv, men at ikke alle hans anklager er forkerte. 

Pas på med at ville fremtvinge et billede af Trump som skurk

Særligt har medierne begået alvorlige fejl i deres dækning af den vigtigste og mest spektakulære historie om Trump, nemlig den om hans regerings mulige forbindelser til Kreml.

Tv-stationen ABC har modtaget en af præsidentens fake news-priser for en historie om, at Trump skulle have beordret sin sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn, til at tage kontakt til de russiske myndigheder under den amerikanske valgkamp. Historien var en bombe under den såkaldte Russiagate, men den var baseret på en enkelt anonym kilde og viste sig at være usand.

En anden af de præsidentielle priser er gået til CNN for en historie om, at Trump og en af hans sønner under valgkampen fik adgang til de WikiLeaks-dokumenter, som russiske hackere formodes at have franarret Det Demokratiske Parti. Det skulle vel at mærke være sket, før organisationen offentliggjorde dokumenterne. Men det viste sig, at far og søn efter offentliggørelsen blot havde modtaget en mail fra en ukendt person, der henviste til de allerede offentliggjorte dokumenter.

Og der er mange andre eksempler. Blandt andre Slates historie om, at Trump skulle bruge en hemmelig server til at kommunikere med en russisk bank med forbindelser til Vladimir Putin, og CNN’s udokumenterede påstand om, at præsidentens medarbejder og allierede Anthony Scaramucci havde forbindelser til en russisk investeringsfond.

Herhjemme har vi set, hvordan Politiken sammen med en række internationale medier har hævdet at have afsløret Trumps handelsminister, Wilbur Ross, i at have tætte forbindelser til det russiske styre. I de såkaldte Paradise Papers havde journalisterne gravet oplysninger frem om, at Ross via en række selskaber på Cayman-øerne er medejer af et rederi, som sejler gas for en virksomhed, der blandt sine ejere tæller folk fra Putins inderkreds.

Man kan diskutere, hvor stærk en forbindelse det er, at den amerikanske handelsminister er medejer af et selskab, der driver forretning med et selskab, som folk tæt på den russiske præsident er medejere af. Men under alle omstændigheder blev læserne efterladt i den tro, at handelsministeren havde forsøgt at holde sit medejerskab af det omtalte rederi skjult for offentligheden. Sandheden er imidlertid, at Wilbur Ross selv havde angivet medejerskabet i offentligt tilgængelige dokumenter i forbindelse med sin tiltræden som handelsminister.

Trumps skandaløse ageren og hans administrations mulige samarbejde med det russiske styre kalder i dén grad på kritisk journalistik. Men hvis pressen slækker på de journalistiske principper i et forsøg på at afsløre, hvilken skurk præsidenten er, ender den med at vildlede befolkningen. Og hver eneste gang medierne angriber Trump uden at have solidt belæg for det, understøtter de hans fake news-dagsorden ved at bekræfte hans påstande om dem. Når det sker, assisterer de paradoksalt nok præsidenten i hans forsøg på at svække den kontrol, de har som deres vigtigste opgave at udøve.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjørn Pedersen
  • Niels Duus Nielsen
  • Søren Nielsen-Man
  • Ole Frank
  • Christian De Thurah
  • David Zennaro
  • Katrine Damm
  • Hans Aagaard
  • Torben Lindegaard
  • Torben K L Jensen
Bjørn Pedersen, Niels Duus Nielsen, Søren Nielsen-Man, Ole Frank, Christian De Thurah, David Zennaro, Katrine Damm, Hans Aagaard, Torben Lindegaard og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Brockdorff

De toneangivende amerikanske aviser og tv-stationer med The Washington Post og CNN i spidsen har siden valget af Donald Trump som præsident i november 2016 spillet totalt fallit som troværdige nyhedsaktører, udelukkende på grund af udgivernes, chefredaktørernes og journalisternes ubændige had til denne meget specielle mand i Det Hvide Hus, og store dele af den europæiske presse (inklusive aviser og tv-stationer i Danmark), har beredvilligt været med på ”legevognen” – og er det stadig.

Præsident Donald Trump skal for enhver pris tilsøles, tilsvines, hånes og nedgøres med omfattende spin, løgn, manipulation og løse påstande, så han må fratræde embedet i utide, og man gør indirekte alt for at ophidse den amerikanske vælgerbefolkning til at strømme ud i gaderne i store demonstrationsoptog, så man rent faktisk på et tidspunkt risikerer en mindre borgerkrig i hans valgperiode.

Had, had og atter had til præsident Donald Trump gennemsyrer de amerikanske og europæiske mediers daglige rapportering af hans virke i Det Hvide Hus, så man efterhånden bliver helt rundtosset, og denne ubestridelige kendsgerning er på alle måder en skamplet på det som burde være ærlig, hæderlig og anstændig journalistik fra højt betalte journalister, fordi jeg som almindelig borger afskæres fra at få det bedst mulige grundlag for selv at kunne bedømme, hvor godt eller dårligt præsident Trump forvalter sin embedsførelse, både politisk, økonomisk og kulturelt.

Vi har aldrig nogensinde tidligere oplevet en folkevalgt amerikansk præsident, der er blevet så meget dæmoniseret og dehumaniseret som tilfældet Donald Trump, hvor det som burde være troværdige medier, herunder tv, aviser og radio, konstant slynger om sig med den ene påstand efter den anden om ulovligheder fra præsidentens side, og næsten altid efterfulgt af sætningen ”oplyser anonyme kilder”.

Indtil nu har det vist sig, at de mange påstande mod præsident Trump er udokumenterede, at de udelukkende er baseret på hvad de enkelte toneangivende amerikanske og europæiske medier synes, tror, føler og mener om hans blotte eksistens, og fordi de på egne og andres vegne hader og foragter ham så meget af et ondt hjerte, at de er parat til at bruge alle mulige journalistiske kneb og svinestreger for at miskreditere hans navn og rygte, så han kan blive smidt ud af Det Hvide Hus i utide.

Men taberne i dette beskidte politiske spil mod præsident Donald Trump er først og fremmest den amerikanske vælgerbefolkning, ligeså også demokratiet som politisk styreform for alle frihedselskende mennesker i andre lande, for hvis man ikke kan stole på, at fremtrædende og toneangivende medier altid vil bestræbe sig på at præsentere ærlig, hæderlig og anstændig journalistik, baseret på fakta, ikke på følelser, ja, så ender vi op med at leve i fascistiske slamkuler overalt på kloden, hvor man ikke længere kan stole på mennesker eller noget som helst andet.

Søren Ferling, Niels Duus Nielsen, Maria Francisca Torrezão, Jette Andersen, Torben K L Jensen, Inger Nilsson, David Joelsen, Hans Aagaard og Christina Petterson anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Hvis nogen vil høre hvordan medier misbruger fake-news, kunne man lytte til P1 i dag kl. 11. Der er en udsendelse, hvor nogenlunde normale mennesker seriøst diskuterer relevansen af mirakler... Det er faktisk ret vanvittigt, men da det jo er kristne mennesker (muslimske "mirakler" nævnes ikke!), lyder det som om nogen faktisk tager det seriøst! Men det er rent FAKE NEWS!