Leder

Undervisningsministeren mangler forståelse for lærernes udfordringer

Med sine forskellige ekspertråd viser undervisningsminister Merete Riisager, at hun tilsyneladende ikke har forstået, at det afgørende er, hvordan man lærer børnene noget, og ikke hvad man selv ved som lærer

Tariq Mikkel Khan

22. januar 2018

En minister må rådføre sig med de eksperter, hun vil. Og det har undervisningsminister Merete Riisager (LA) i den grad gjort i sagen om en ny naturvidenskabsstrategi.

Landets førende eksperter i undervisning i naturvidenskab, alle relevante uddannelsesorganisationer, de relevante fagorganisationer samt de store arbejdsgiverorganisationer Dansk Industri og Dansk Erhverv kom i sommer med deres fælles anbefalinger til en naturvidenskabsstrategi.

Men ministeren kunne ikke lide anbefalingerne, blandt andet fordi der var for lidt fokus på det, man kalder ’fagfaglighed’ – altså styrkelse af lærernes kompetencer i de enkelte naturvidenskabelige fag – og for meget fokus på fagdidaktik – altså lærerens evne til at undervise og lære fra sig. Den brede ekspertgruppes anbefalinger afspejler ellers videnskaben på området.

Al forskning viser, at det ikke er lærernes faglige evner, men derimod didaktikken, der skal styrkes, hvis man vil gøre eleverne dygtigere.

Ministeren, som altså er begejstret for faglighed, medmindre den viser noget, hun ikke bryder sig om, nedsatte en ny såkaldt rådgivningsgruppe bestående af tre fysikere uden specialviden om undervisning og to tilsyneladende tilfældigt udvalgte lærere.

Ikke overraskende konkluderede de det stik modsatte, nemlig at fagfagligheden skal styrkes, ikke didaktikken. Hvad formålet med denne ekstra rådgivningsgruppe egentlig var, er uklart, men meget tyder på, at den blot skulle blåstemple ministerens i forvejen vedtagne politik.

Ministeren skrev i hvert fald til sine regeringskolleger allerede i sommer, at hun vidste, hvilke af den brede strategigruppes anbefalinger, hun ikke ville gå videre med. Og til strategigruppens formandskab har hun sagt det direkte: At der ikke var politisk opbakning til den del, der handlede om didaktikken og øget tværfaglighed.

Den endelige strategi er ikke præsenteret endnu, men når Merete Riisager formentlig vælger at se bort fra eksperternes anbefalinger, er hun i sin gode ret til det – en minister skal ikke blindt følge ekspertråd. Men Merete Riisager viser samtidig, at hun tilsyneladende ikke har forstået, at det afgørende er, hvordan man lærer børnene noget, og ikke hvad man selv ved som lærer. Dermed er det svært at tro, at hun overhovedet har forståelse for lærerens og skolens opgave og udfordringer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Merete Jung-Jensen
  • Per Klüver
  • Dorte Sørensen
  • Anne Eriksen
  • David Zennaro
  • Viggo Okholm
  • Toke Andersen
Merete Jung-Jensen, Per Klüver, Dorte Sørensen, Anne Eriksen, David Zennaro, Viggo Okholm og Toke Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvad er en minister? - hvad er en lærer?
Der er så også flere udfordringer i dag, ikke mindst for disse mange ministre, vi har set komme og gå. Måske trænger man også til at se på ministeriernes arbejdsområde?

Hverken didaktikken eller fagligheden kan undværes - man lærer bedst, hvis læreren "brænder for" emnet. Set tilbage...

Henrik holm hansen

En lærer underviser en god lærer formidler stof til elever som svarer til deres niveau så alle bliver udfordret og så alle syger viden til sig fordi læreren formår og bliver tildelt tid til at gøre emnerne interessante en minister kan være god men der er mangel på de bedre

Karsten Aaen, Anne Eriksen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Henrik holm hansen

En lærer underviser en god lærer formidler stof til elever som svarer til deres niveau så alle bliver udfordret og så alle syger viden til sig fordi læreren formår og bliver tildelt tid til at gøre emnerne interessante en minister kan være god men der er mangel på de bedre

Hun er trods alt den minister på området med mest respekt for lærerne i dette årtusinde, uagtet om hun måtte tage fejl her. Det siger selvfølgelig også noget om de andre, men det er så langt at foretrække fremfor den elendige minister S smed på banen sidst