Leder

Nu må Oxfam have lært, at overgreb på brune kvinder også skal straffes

Det har tilsyneladende været vigtigere for nødhjælpsorganisationen Oxfam at beskytte sit eget ry og sine ansatte, end de kvinder, de har forgrebet sig på. Det ændrer sig forhåbentlig nu
Det har tilsyneladende været vigtigere for nødhjælpsorganisationen Oxfam at beskytte sit eget ry og sine ansatte, end de kvinder, de har forgrebet sig på. Det ændrer sig forhåbentlig nu

Andres Martinez Casares

Debat
14. februar 2018

Nødhjælpsorganisationen Oxfam har siden weekenden prydet forsiderne af de britiske aviser – og ikke for sin indsats med at hjælpe verdens fattigste. Syv ansatte har under deres arbejde for organisationen i det jordskælvsramte Haiti i 2010 hyret unge lokale kvinder til sex, hvoraf nogle med stor sandsynlighed har været mindreårige.

Sagen lægger sig i forlængelse af en række skandaler i FN-systemet de seneste år, hvor soldater har været anklaget for seksuelle overgreb, i nogle tilfælde mod børn. Og sagen udstiller, at udsatte lokale kvinder og piger ikke kan vide sig sikre blandt de udsendte mænd fra det internationale samfund, der skulle beskytte dem.

Når nødhjælpsorganisationer ankommer til et katastrofeområde, er ét af vilkårene, at de skal operere i kaos. Ofte er det ligefrem en fordel, at de lokale institutioner er sat ud af drift, så nødhjælpsarbejderne ikke skal tage hensyn til almindelige regler og bureaukrati.

I et sådan grænseløst klima ville det næsten være mærkeligt, hvis der aldrig var nogen, der fik forstyrret deres moralske kompas for, hvad man kan tillade sig over for andre mennesker.

Så meget desto vigtigere er det, at organisationer som Oxfam slår hårdt ned på denne slags skandaler og på den måde opretholder en høj moral blandt de udsendte.

Men i stedet har Oxfam nedtonet sagerne og gjort det muligt for de skyldige mænd at finde arbejde i andre humanitære organisationer – hvilket flere af dem har gjort.

En af dem, der blev fritstillet uden disciplinærsag, var Oxfams daværende landechef i Haiti, der selv ulovligt havde brugt prostituerede. Han var også landechef i Chad under en lignende skandale med sexfester i 2006. Et helt system har altså sanktioneret sagerne som mindre alvorlige.

Det kan kun sende det signal til de ansatte, at overgreb mod brune kvinder ikke er værd at skræppe op om til skade for organisationens ry og indtægtsmuligheder.

Desværre kan man ikke lade være at tænke på, at det ville have fået langt værre konsekvenser, hvis nogen af de ansatte havde beriget sig selv for bistandsmidler.

Til forskel fra de mange tidligere sexskandaler i internationale organisationer burde Oxfam, FN og andre gribe denne sag i kølvandet på #MeToo-debatten til at ændre synet på, hvor alvorligt man skal tage mænds overgreb mod kvinder – også i den tredje verden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Svær sag: Rottbøll har helt ret når han skriver: "Når nødhjælpsorganisationer ankommer til et katastrofeområde, er ét af vilkårene, at de skal operere i kaos. ".

I de her situationer er det altså ikke folk fra flinkeskolen, der er brug for; men nogle barske motherfuckere. Jeg har været i nogle - slemme - katastrofeområder, hvor beskyttelsen af nødhjælpen lå i hænderne på veteraner fra specialenhederne. De havde en helt speciel kultur med sig i rygsækken - en tradition for at falde ned på en cocktail af druk og hor.

Jeg forsvarer IKKE Oxfam på Haiti - det kan ikke forsvares - men det er altså ikke DJØFere, der er brug for, når husene er styrtet sammen og folk kæmper om maden. Og folk må også forstå, hvad det betyder at være i et katastrofeområde...hvad det betyder at måtte amputere en otte-årig dreng, der lige har mistet resten af sin familie.