Leder

Udsalget af de danske ressourcer har fundet sted – og det bliver ikke værre af, at det går til et fransk selskab

Det er grimt at lave en aftale om udsalg af fælles ressourcer, som binder de folkevalgte i flere generationer. At fastlåse priserne på noget, som det danske folk har ejendomsretten til, så de danske folkevalgte i 39 år må være passive tilskuere til, at selskaberne pumper milliarder op af undergunden og sælger dem til forurenere af vores fælles naturgrundlag
2. februar 2018

Det er en grim sag for den danske stat. Det franske olieselskab Total står ikke alene til at overtage Mærsks ret til at udvinde olie i Nordsøen. Nej, de står også, som Information afdækkede tirsdag, til at overtage særlige skattefordele. Det første gav den franske oliegigant 47 milliarder kroner for, det andet fulgte bare med i købet.

VK-regeringen lavede sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale i 2003 en aftale om udvinding af olie og naturgas i Nordsøen med Dansk Undergrunds Consortium, som bestod af A.P. Møller Mærsk, Chevron og Shell. Det lyder som en teknokratisk affære, men sagen er egentlig enkel: Olie og naturgas i Nordsøen er fælles danske ressourcer. Staten har solgt retten til at udvinde dem. Og det, som forligspartierne på vegne af Danmark forhandlede, var prisen for de danske ressourcer. Den pris er udmøntet som en skat. Prisen blev hævet lidt i 2003, men en såkaldt kompensationsret blev indskrevet i aftalen. Den sikrer, at den danske stat ikke kan hæve prisen for vores fælles ressourcer helt frem til 2042. Hvis den danske stat skulle hæve skatten, skal selskaberne kompenseres tilsvarende.

De økonomiske vismænd slog i 2012 i en rapport fast, at selskaberne tjener for meget, og Danmark tjener for lidt på aftalen: »Den danske stat får ganske enkelt ikke så meget ud af aftalen som den kunne og burde,« sagde daværende formand, Hans-Jørgen Whitta Jacobsen.

Nu har Mærsk solgt sin andel til Total. Og kammeradvokaten har vurderet, at de regler, som gælder for Mærsk, også gælder for Total. Det kritiserede Enhedslisten tirsdag, og Martin Lidegaard fra De Radikale sagde, at han var »rigtig træt af det«. Det kan undre, eftersom han var med til at lave den oprindelige aftale. Det er ikke nyt, at fordelene også går til udenlandske selskaber, idet Chevron og Shell længe har lukreret på dem. 

Det grimme ved sagen er således ikke, at Total opnår samme fordele som en dansk virksomhed. 

Det er derimod grimt at lave en aftale om udsalg af fælles ressourcer, som binder de folkevalgte i flere generationer. At fastlåse priserne på noget, som det danske folk har ejendomsretten til, så de danske folkevalgte i 39 år må være passive tilskuere til, at selskaberne pumper milliarder op af undergunden og sælger dem til forurenere af vores fælles naturgrundlag.

Udsalget af de danske ressourcer har fundet sted – og det bliver ikke grimmere af at gå til et fransk selskab.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Andersen
  • Thomas Tanghus
  • Randi Christiansen
  • David Zennaro
  • Erik Nissen
  • Toke Andersen
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
Bjarne Andersen, Thomas Tanghus, Randi Christiansen, David Zennaro, Erik Nissen, Toke Andersen, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Man må spørge sig selv om, hvorvidt de danske regeringer har været deres opgave voksen med uddeling af danske ressourcer til øst og vest.
SKAT bløder. Energitilsynet bløder. Hvad fanden har de gang i ?!?

Bjarne Andersen, Jesper Sano Højdal, Thomas Tanghus, Randi Christiansen, Torben K L Jensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Med udflytningen af diverse styrelser og tilsyn vil der gå køjemøje i alle overordnede beslutninger, vi kan overhovedet ikke forvente en ordentlig arbejdsgang i nogetsomhelst i mange år frem.

Bjarne Andersen, Randi Christiansen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Aftalen bør lovligt kunne ophæves fra dag til anden, med netop det argument at regeringer selvfølgelig ikke har mandat til at binde fremtidige flertal, på denne måde.

Bjarne Andersen, Thomas Tanghus, Randi Christiansen, Erik Nissen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hvad har fjeldaberne fra Norge så fået ud af deres oliefelter selv om vi ved at de var mere givtige end de danske - En statslig olie-fond der har rundet ti tusind milliarder norske kroner og dermed en af verdens største kapitalfonde med en årlig forrentning på 10 % - altså ca. et tusind milliarder og dermed et beløb der er næsten lige så stort som Danmarks årlige statsbudget.
Hvem var det lige der sagde at staten er elendig til at drive forretning og hvad har Danmark fået?
En guldbarre fra Toms.

Bjarne Andersen, Randi Christiansen, Erik Nissen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Lige præcis.
Nordmændene har da fået udnyttet deres olie med en fond.
Men i Danmark skal det ske via aktier.
Som de færreste har råd til at købe.
Og når det er aktier, så er det handel.

Bjarne Andersen, Torben K L Jensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Det er jo ikke det første - og desværre nok heller ikke det sidste - eksempel på at nogen finder det betimeligt på slig vis at bortødsle fællesskabets værdier. Hvad kalder man nu folk, der på denne måde forråder sit eget lands og fællesskabs værdigrundlag - gang på gang og helt straffrit?

Lillian Larsen, Bjarne Andersen, Torben K L Jensen, Flemming Berger, Thomas Tanghus, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Vi ser skandale på skandale, når de folkevalgte forvalter nationens ressourcer, om det er vacciner, fiskekvoter, energi, itsystemer, virksomheder, byggeprojekter, behandlingsgarantier, ja næsten ligegyldigt hvad, så får danskerne hver gang en dårlig aftale. Danske politikere er ganske durkdrevne, men selvom de ikke var det, vil det statistisk set være svært at undskylde sig med inkompetance hver gang. Det store spørgsmål må være, hvad man får ud af at lave alle de handler? Hvem vinder på det?

Lillian Larsen, Bjarne Andersen, Randi Christiansen, Erik Nissen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Eva Schwanenflügel,
Hvad mener du med 'desværre ikke':
- At det er umuligt pr guddommeligt dekret ?
- At Danmarks grundlov eller EU-forpligtelser forhindrer det ?
- Eller fordi korrupte kreditratingbureauer vil sænke Danmarks kreditrating ?
Mig bekendt er det kun det sidste der er tilfældet. Men sådan kan suveræne nationer ikke lade sin politik diktere ved økonomisk afpresning.

Thomas Petersen, Bjarne Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Desværre forhindrer Danmarks Grundlov ikke magtmisbrug.
Fordi det gør kun
MENNESKERETTIGHEDERNE.
De forhindrer, at det er muligt at sulte, torturere eller henrette en person.

Randi Christiansen

Så ja, her må eksproprieres eller findes smuthuller, eller hvad der nu kan lade sig gøre. Og så må denne stupide og forbryderiske privatisering af fællesejet OPHØRE !!! Fattiggørelsen af det danske folk er nu kommet så vidt, at selv vores statsminister fristes til at modtage kostbare gaver fra erhvervsinteressenter, hvis resort han er øverste ansvarlig for, og dermed skaber berettiget tvivl om sin habilitet.

Jeg forstår ikke, at der overhovedet kan være tvivl - når man er i det offentliges tjeneste, må man ikke modtage gaver. Overhovedet. Punktum. Og er der tale om gaver fra familie, som samtidig er forretnings-eller forvaltningsrelaterede, er der tale om nepotisme, og det kan selvfølgelig heller ikke tillades. At der skulle være retlig tvivl herom, er mig en gåde. Men på visse områder er dansk forvaltning direkte tilbagestående og uintelligent - med yderst ubehagelige konsekvenser for folket.

Blev de ansvarlige taget for tidligt fra potten, sutten, brystet .... de er i hvertfald både blinde og døve, for det har, så længe jeg kan huske, ikke skortet på advarsler fra høj - f.eks. preben vilhjelm - og lav mod udsalget af arvesølvet. Hvad er meningen? Den ene procent og deres lakajers stadig mindre skjulte, fjendtlige overtagelse af folkets fælles overlevelsesressourcer kan umuligt være lovlige, og den måde at ribbe folket for værdier, hvad enten det sker på baggrund af korruption og/eller inkompetence, må derfor kunne ophæves/eksproprieres med henvisning til - bevidst eller ubevidst ! - fejlagtig, inkompetent og dermed ulovlig forvaltning af andres værdier.

Kom nu igang alle jer med magt og indflydelse der ser jer selv som intelligensvæsener. Og tak til rune lykkeberg for at pinde det ud endnu engang. Til sidst falder tiøren vel på christiansborg og i omegnen, og så må vi se, hvordan stumperne kan reddes. Hvis der er nogen.

Lillian Larsen, Bjarne Andersen, Toke Andersen, Eva Schwanenflügel, Tomas Hoch, Torben K L Jensen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Tyveri fra folket - og hæler er lige så slem som stjæler. Handelen må kunne ophæves med henvisning til bedrageri. Når man besidder landets højest embeder, må og skal det være ansvarspådragende at forvalte i direkte modstrid med de interesser, man forvalter. Og med henvisning til denne uansvarlige og uprofessionelle forvaltning bør handelen derfor kunne ophæves. Er det virkelig lovligt, hvis man mod eller med bedre vidende handler til fordel for modparten til den part, man repræsenterer? Må jeg på vegne af en klient og uden dennes vidende og eller tilladelse - der har i dette tilfælde dog helt sikkert været protester fra oppositionen - sælge en vare langt under markedsprisen?

Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar