Leder

Asbestskandalen i Tingbjerg efterlader spørgsmålet: Kunne det samme ske i den pæne ende af byen?

I Tingbjerg har boligselskabet FSB udsat sine beboere for livsfarlig asbest og gentagne gange ført dem bag lyset. Det harmonerer ikke rigtigt med selskabets erklærede princip om, at »beboerhensyn skal tænkes ind i alle faser af et projekt«
I Tingbjerg har boligselskabet FSB udsat sine beboere for livsfarlig asbest og gentagne gange ført dem bag lyset. Det harmonerer ikke rigtigt med selskabets erklærede princip om, at »beboerhensyn skal tænkes ind i alle faser af et projekt«

Peter Nygaard Christensen

31. marts 2018

I Tingbjerg har beboerne i et boligbyggeri været ude for et kolossalt svigt. Ejendomsselskabet FSB har udsat dem for farlig asbest uden at orientere dem om det, og efterfølgende har selskabet forsøgt at berolige dem med asbestmålinger, der er totalt værdiløse.

Det er en regulær skandale.

Beboerne fik at vide, at deres lejligheder skulle renoveres for skimmelsvamp, og køkkenerne skulle skiftes ud. Men der var noget, FSB ikke fortalte dem: Som led i projektet skulle ventilationskanalerne i køkkenerne udskiftes, og kanalerne var lavet af asbestholdigt eternit.

De seneste år er det kommet frem, at asbest er endnu mere farligt end hidtil kendt. Ny forskning viser, at der kun skal en ganske lille smule af materialet til for at forårsage lungehindekræft. Sandsynligheden for at få den sjældne kræftform af kortvarigt at blive eksponeret for asbest er lille, men konsekvenserne er fatale. Lungehindekræft kan man ikke overleve.

Af den grund skal asbest behandles med yderste forsigtighed. Som Information har afdækket over de seneste dage, skete det bare ikke i Tingbjerg.

Gang på gang blev reglerne for omgang med det farlige materiale brudt. Blandt andet har beboere beskrevet, hvordan der lå støv og byggeaffald tilbage i deres køkkener efter nedtagningen af de asbestholdige ventilationskanaler, og sent i forløbet skred Arbejdstilsynet ind, blandt andet fordi der ikke var dækket godt nok af omkring arbejdet med asbesten.

Alt sammen foregik det, uden at beboerne blev genhuset. Først da langt de fleste renoveringer var gennemført, erkendte FSB, at de ikke burde have ladet beboerne blive i lejlighederne under arbejdet.

Fagfolk har i hårde vendinger kritiseret beslutningen om ikke at genhuse beboerne. Men selv om FSB altså lod dem blive boende i lejlighederne under renoveringen, hemmeligholdt selskabet for dem, at der blev arbejdet med asbest. Det er der ingen god forklaring på, men alligevel har FSB forsøgt at retfærdiggøre hemmeligholdelsen.

En underdirektør i FSB har forklaret, at man som bygherre skal »passe på, at man ikke laver et for uoverskueligt beslutningsmateriale for beboerne«. Der er nemlig »mange typer af beboere« i Tingbjerg, og derfor gør FSB »meget ud af at skære beslutningsgrundlaget til, så det faktisk er forståeligt«, og så beboerne ikke bliver »forvirrede«.

Ringeagten over for beboerne er utrolig. FSB har hemmeligholdt for dem, at der er blevet arbejdet med et livsfarligt materiale i deres lejligheder, mens de har boet der. Tingbjerg har ikke noget godt ry, og en større andel af borgerne i den københavnske forstad er modtagere af overførselsindkomst end gennemsnitligt. Men det betyder selvsagt ikke, at de »mange typer af beboere« ikke har præcis samme krav på at blive orienteret om en asbestrenovering i deres lejlighed, som alle andre ville have. De ville ikke blive »forvirrede« over en besked om asbest. De ville med rette afvise at skulle blive boende under renoveringen, og det er formentlig den reelle grund til boligselskabets hemmeligholdelse.

Da beboerne ved en tilfældighed opdagede, at der blev arbejdet med asbest i deres boliger, blev de endnu en gang ført bag lyset af FSB. Boligselskabet fortalte dem, at der var taget asbestprøver i deres lejligheder, og at der kun i to lejligheder blev fundet asbestfibre. Men den slags prøver bør tages inden for 24 timer efter renoveringen, og som Information har afdækket, blev de taget langt senere i tre af de fire boligblokke – i langt de fleste tilfælde over en måned efter renoveringen og i mange tilfælde flere måneder efter. Først i den fjerde blok blev der strammet op på procedurerne.

Det er et fatalt svigt af beboerne i Tingbjerg, FSB har gjort sig skyldig i. Har det spillet en rolle, at renoveringen foregik i den nordvestlige forstad? Det er vanskeligt at frigøre sig fra mistanken. Som beboeren Anja Brinch har udtalt i Information: »Jeg tror i hvert fald ikke, at et boligselskab på Østerbro var sluppet af sted med at asbestsanere inde i folks lejligheder, uden de vidste det, og oven i købet mens de var hjemme.«

FSB’s renoveringspolitik hviler på det erklærede princip, at »beboerhensyn skal tænkes ind i alle faser af et projekt«. I disse år står mange ældre byggerier foran renovation, og efter skandalen i Tingbjerg må det være et krav til boligselskabet, at det begynder at leve op til sine egne principper.

Serie

Asbest og skimmelsvamp i Tingbjerg

I foråret 2016 begyndte en renovering af fire boligblokke i Tingbjerg i det nordvestlige København. Københavns største almene boligselskab, FSB, ville fjerne skimmel og forsyne boligerne med nye køkkener. Men meget gik galt. Beboere blev udsat for farlig asbest og skimmel i deres lejligheder, og da FSB efterfølgende fik udført kontrolmålinger af asbest, opstod nye problemer.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jane Blomsterberg
  • David Zennaro
  • Poul Anker Sørensen
  • Bettina Jensen
  • Bjarne Andersen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Anders Sørensen
  • Katrine Damm
  • Viggo Okholm
  • Slettet Bruger
  • Niels Duus Nielsen
  • Dorte Sørensen
  • Kim Folke Knudsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Oluf Husted
  • Anne Albinus
Jane Blomsterberg, David Zennaro, Poul Anker Sørensen, Bettina Jensen, Bjarne Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Sørensen, Katrine Damm, Viggo Okholm, Slettet Bruger, Niels Duus Nielsen, Dorte Sørensen, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Oluf Husted og Anne Albinus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det er ganske enkelt kriminelt hvad boligselskabet har udsat beboerne for.
Der burde være konsekvenser for FSB, og erstatninger til ofrene for denne skandaløse behandling.

Charlotte Jensen, Jacob Mathiasen, David Zennaro, Marie Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Bettina Jensen, Bjarne Andersen, Randi Christiansen, Britta Hansen, I. Pinnerup , Steen Obel, Torben K L Jensen, Anne Mette Jørgensen, Katrine Damm, Steffen Gliese, Tue Romanow, Egon Stich, Torben Skov, Dorte Sørensen, Karsten Lundsby og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Er det således, at vi skal forstå begrebet afvikling af ghettoer ?

Vibeke Hansen, Benta Victoria Gunnlögsson, Torben Skov, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Tænk hvis vi havde en Regering

som reagerede på denne skandale med at udsætte beboerne for asbestforgiftning for egen vindings skyld.

F.eks

Skærper foreskrifterne for, at der ved asbestsanering ikke må opholde sig beboere i lejlighederne. Beboerne skal genhuses til en tilsvarende månedlig leje.

Skærper det kommunale tilsyn med renoveringsprojekter, således at de boligselskaber som overtræder arbejdsmiljø, miljøbestemmelser ved renovering. De kan påbydes at udbetale store erstatningsbeløb til de skadelidte lejere.

Men nej DF og VLAK Marionet Teateret: De har end ikke kommenteret denne sag. Lejerne er dem inderligt ligegyldige. Hvis de har begået selv en mindre lovovertrædelse, så kan bare smide dem ud.

Foragt for menigmand er det, arrogance og magtfuldkommenhed af værste skuffe.

Husk det ved det næste Folketingsvalg senest i juni år 2019

Når de samme partier holder tale om deres "storslåede" og "oprigtige interesse" for Velfærdsstaten og de svagest stillede.

Charlotte Jensen, David Zennaro, Vibeke Hansen, Marie Jensen, Ken Sass, Benta Victoria Gunnlögsson, Bjarne Andersen, Lillian Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Mette Jørgensen, Katrine Damm, Viggo Okholm, Verner Nielsen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Michael Waterstradt, Torben Skov, Dorte Sørensen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Jakob Venning

Vi fik indstalleret gratis fjernvarme i løbet af efteråret, her i landets største proletar-ghetto - 2820 Gentofte.
I processen blev der konstateret asbest i den gamle rørisolering.
Alt arbejde stoppede øjeblikkeligt og fortsatte først igen, da asbesten var fjernet af folk klædt ud som astronauter eller ansatte ved topsikrede laboratorier.
Igen uden at vi skulle have så meget som en eneste ekstra krone op af lommen.
Er det ikke sådan overalt ? Det var da mystisk.

David Zennaro, Vibeke Hansen, Benta Victoria Gunnlögsson, Bettina Jensen, Bjarne Andersen, Lillian Larsen, Randi Christiansen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Mette Jørgensen, Katrine Damm, Viggo Okholm, Steffen Gliese, Verner Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Slettet Bruger, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Michael Waterstradt, Torben Skov, Dorte Sørensen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Rumdragter var der vist ikke i Tingbjerg. Jeg lurer på, hvor FSB har fundet håndværkere, der er så ligeglade med eget liv og helbred, at de vil sætte det på spil for et pisse job i Tingbjerg -og sikkert også andre steder.

David Zennaro, Vibeke Hansen, Benta Victoria Gunnlögsson, Bettina Jensen, Bjarne Andersen, Mette Poulsen, Randi Christiansen, Karsten Lundsby, Anne Mette Jørgensen, Verner Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Måske nogen skulle overveje hvor farligt asbest egentligt er... Da jeg var 10 år gammel fik vi et nyt tag på huset vi boede i, med eternitplader der indeholdt asbest, som er forbudt i dag. Men jeg husker tydeligt, at jeg og min bror dengang hjalp med at skære eternitplader til, og i flere dage "holdt til" omkring en rundsav, der blev brugt til det. Håndværkerne var meget grundige med, at holde os fra saven, men ingen (!!!) så meget som overvejede, hvad det var der blev savet i, og jeg tror det samme er sket utallige steder!
I dag ved jeg godt, at asbest er lange og meget tynde (-nogle få micrometer!) "spyd", som kan komme ind i celler og ødelægge kromosomer, der er ved at dele sig, og jeg synes så afgjort at man skal undgå kontakt med asbest. Men risikoen er ikke så stor, at man behøver at i føre sig rumdragter for at undgå asbesten! -Et par cigaretter om dagen i en kort periode, vil give en større kræftrisiko, og det er altså ikke forbudt i dag, men noget vi beskatter...

Henrik Leffers,
Enig i at rygning udgør en kræftrisiko, men er de tider ikke forbi, hvor man minimerer faren ved udsættelse for asbeststøv?

Der er en risiko, når man indånder asbeststøv, for at få lungehindekræft, og derfor har Arbejdstilsynet jo opstillet nogle krav til håndtering af asbest om, hvordan arbejderne skal beskytte sig:
https://arbejdstilsynet.dk/da/temaer/tema-kemi/asbest/saadan-haandteres-...

Lungepatient.dk: "Der findes ingen nedre grænse for, hvornår støvet er farligt, selv om ikke alle bliver syge. Og risikoen er naturligvis størst, jo kraftigere og længere varende påvirkninger, man udsætter sig for. Det er derfor meget vigtigt, at man på et så tidligt tidspunkt som muligt bliver klar over, at man skal undgå støv og partikler i størst muligt omfang".

I dag har man forstået asbestens farlighed, og de bygningsarbejdere, der skal fjerne asbestholdigt materiale, går klædt i noget nær rumdragter. Tidligere gik asbestarbejdere i tætte støvskyer af asbest fx på Dansk Eternit-Fabrik.

I mange år, før 1970erne, sad læger inde med en viden om asbest, og de undlod offentligt at gøre opmærksom på sundhedsfarerne og holdt oplysningerne indenfor den lægefaglige presse og de videnskabelige selskaber.

"Det er en mere end pinlig affære for lægestanden, at man ikke informerede arbejdernes organisationer om asbestose- og kræftfarerne.

Arbejderne stolede jo på lægerne, og jeg tror mange af de asbesttruede nu opfatter tavsheden som et forræderi. De blev syge, og det kunne man have undgået".

Sagt af tidl. overlæge Per Gregersen Arbejdsmedicinsk afd. på Sygehuset i Køge i et interview med journalist Hans Bülow, forfatter til "Under anklage", Tiderne skifter 1989 side 131.

Kim Folke Knudsen, Bettina Jensen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Steen Obel, Karsten Lundsby, Anne Mette Jørgensen, Steffen Gliese, Verner Nielsen, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Tænk hvis vi havde en Regering
som reagerede på denne skandale med at udsætte beboerne for asbestforgiftning for egen vindings skyld.
Skrives der.
Ja tænk hvis borgmester KabELL ikke havde sagt at der ikke var noget at komme efter. Hvorfor er borgmesteren fuldstændig glemt i denne sammenhæng ?

Per Torbensen, Kim Folke Knudsen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby, Anne Mette Jørgensen og Verner Nielsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Finn Rudaizky fra DF har faktisk taget sageb op, mens EL's nuværende teknik- og miljøborgmester har været som en lukket østers. Den tidligere borgmester, også fra EL, har klogeligt nok også holdt kæft. Så meget betyder solidariteten med underhundene altså heller ikke i EL.

Per Torbensen, David Zennaro, Kim Folke Knudsen, Bettina Jensen, Bjarne Andersen, Mette Poulsen, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Se dette indlæg fra 27.december 2016 i Brønshøj Husum Avis.:
Af borgerrepræsentant Finn Rudaizky, Dansk Folkeparti

”Jeg og min forvaltning har gjort alt, hvad vi kan for at hjælpe beboerne. Det kan jeg forsikre både Finn Rudaizky og beboerne om”, skriver borgmester Morten Kabell (EL) 20/12 her i avisen.
Desværre er det modsatte tilfældet. Der ligger masser af klager hos Morten Kabell som er blevet ignoreret og først efter, at sagen blev rejst i Borgerrepræsentationen fik Kabell pludselig travlt. Det er fortsat yderst kritisabelt, at borgmesteren har nægtet at besigtige de sundhedsfarlige lejligheder og helt uforståeligt, at han ikke vil besøge de børn og voksne, som på grund af renoveringsstøv, asbest m.m. op til flere gange har været indlagt på hospitalet. Det er efter min mening skødesløst og uværdigt.
Helt grelt bliver det, når Kabell ”glemmer” at fortælle læserne af denne avis, at det er ham som kommunens borgmester har tilsynspligt med arbejdets udførelse. Det er i tilsynspligten tydeligt fastslået, at finder kommunen forhold, som ikke lovmæssigt er i orden, så har man pligt til at gøre opmærksom på det. Morten Kabell og hans forvaltning vidste f.eks. godt, at beboerne i Tingbjerg fra starten slet ikke blev tilbudt genhusning, men man protesterede ikke.
Først da problemet blev rejst i medierne vågnede Kabell op. Det gjaldt om at beskytte sig selv politisk mere end at beskytte sundhedsplagede beboere i skandalerenoveringen. Godt nytår til alle. Også til Morten Kabell.

Og nej jeg stemmer ikke DF!

Kim Folke Knudsen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Steen Obel, Karsten Lundsby og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Selvfølgeligt skal vi undgå kontakt med kræftfremkaldende stoffer, men nogen gange er i altså nødt til, at overveje hvor stor risikoen er! -Kræft er faktisk en ekstremt sjælden sygdom, fordi vi består af 10.000 milliarder celler, hvor af måske 70% af dem potentielt kan blive transformeret til cancer celler! Og da alle kræfttyper starter i én celle, burde risikoen være enorm! Men vores immunsystem dræber stort set alle de kræftceller, der hele tiden opstår i os! Så kræftrisikoen stiger først betydeligt, når vi bliver så gamle, at immunsystemet begynder at blive dårligere!

Men asbest er jo det samme mineral som talcum, som bruges i babypudder og en masse andre kosmetikprodukter, men strukturen af krystaltyperne i talcum og asbest er meget forskellige. Men mineralerne talcum og asbest findes på de samme steder, og frem til 1976 var der ingen opmærksomhed på det. Så før 1976 var der ALTID asbest i babypudder! Bl.a. derfor satte IARC i 2006 talcum på listen over "muligvis kræftfremkaldene stoffer", dvs. samme niveau som glyphosate, som en del af jer var meget opmærksomme på, da det blev diskuteret sidste år.

Henrik Leffers

Jeg har en uvane med at sætte mig ind i de ting, jeg kommenterer, så lidt mere: Asbest giver meget karakteristisk typer af kræft, som er meget nemme at genkende. Den alvorligste er lungehindekræft, som der årligt er omkring 100 tilfælde af i DK, og så er der et par hundrede tilfælde af de andre typer. I forhold til hvor meget vi er blevet udsat for asbestprodukter (inkl. talcum!), så er den hysteri, der er omkring det nu, helt hen i vejret! -Men det er meget velegnet til, at flytte opmærksomheden fra de vigtigt ting, til noget som reelt ikke påvirker ret mange af os

Henrik Leffers:
Jeg forstår din pointe, men sagen her er som jeg forstår den langt alvorligere og en almen organisation burde slet ikke være i tvivl om hvordan forløbet skal være.

Kim Folke Knudsen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Karsten Lundsby og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Er der nogen her i kommentarfeltet, der vil være med til at melde boligselskabet til myndighederne. herunder borgmester, arbejdstilsynet og politiet?
Lægestanden diagnosticerer de berørte og syge borgere burde melde sagen.
P.s Jeg er elendig til It og aner ikke hvordan man konstruerer en underskrift indsamling.

Steffen Gliese

Ja, det var jo det problem, Landsbyggefonden skulle hjælpe os med at klare, hvis ikke regeringen havde lænset den.

David Zennaro, Vibeke Hansen, Brian W. Andersen, Bjarne Andersen, Karsten Lundsby, Hans Larsen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

På baggrund af de kommentarer, artiklen har medført, er der grund til at oplyse en række faktuelle forhold, som tilsyneladende er ubekendt for flere kommentarskrivere.

1. Den øverste ledelse af det almene boligselskab FSB er valgt af beboerne - og kun beboerne. Det er denne ledelse, der bærer det ultimative ansvar for den uacceptable udførelse af asbestsaneringen.

2. Der er tale om en renovering styret og rekvireret af det almene boligselskab - dvs. den almene boligforening er ansvarlig for arbejdet og andre betaler renoveringen. Afvigelser fra reglerne kan derfor kun skyldes uansvarlighed eller uvidenhed (hvilket også er udtryk for uansvarlighed).

3. Der er fastsat læssevis af regler for håndtering af asbest i forbindelse med saneringer og alle ansvarlige bygherrer og entreprenører kender reglerne og overholder dem.

4. Asbestsanering skal på forhånd anmeldes til Arbejdstilsynet og kommunen, der fører tilsyn med arbejdet.

5. Asbestsanering må kun udføres af sanitører, der er certificeret til arbejdet.

FSBs øverste ledelse er den 11 personer store organisationsbestyrelse, valgt af beboerne, som jf. FSB selv "har det juridiske og økonomiske ansvar for organisationen og alle boligafdelinger og skal sørge for, at driften af fsb sker i overensstemmelse med regler og lovgivning".

Ingen fra FSBs organisationsbestyrelse har kommenteret sagen eller påtaget sig noget ansvar - men det må være ret enkelt for beboerne at vælte hele bundtet af medlemmer ved næste valg!

David Zennaro, Kim Folke Knudsen, Vibeke Hansen, Bjarne Andersen, Viggo Okholm, Karsten Lundsby, Hans Larsen, Torben Skov, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

Selvfølgelig kan noget lignende foregå i de rige dele af boligmarkedet. Tror i at jeres østeuropæiske håndværkere er bedre til at håndtere asbest, end de tåbelige håndværkere, som jo har udsat sig selv for større risiko end beboerne?

Bjarne Bisgaard Jensen

Nåh - det var derfor det var så vigtigt for EL netop at få denne borgmesterpost frem for beskæftigelsesområdet. Der var en ond ånd der skulle blive i flasken, og nu spiller EL mummespillet og holder kæft. Hvornår lærer politikerne, hvis de altså vil have vor agtelse, at åbenhed ikke er en synd men en dyd.
Iøvrigt påfaldende at denne sag ikke omtales af andre medier, men hvad pokker, det er jo blot en ghetto sikkert fyldt med arbejdssky elementer, flygtninge og indvandrere

David Zennaro, Ken Sass, Bjarne Andersen, Karsten Lundsby, Hans Larsen, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lisbeth Larsen

nu må man så overveje om der findes en mennesker i de boliger ,som er kompetente til at stemme i mod, de demokratisk valgte,-selv er jeg netop fraflyttet en afdeling, som skulle igennem en stor renovering og modernisering og det er min overbevisning at det var et nøje iscenesat skuespil og teater at få alle de små og uudddannede til at stemme for , at de selv ville miste deres trygge og gode og billige bolig, og være tvunget til at flytte til fx tingbjerg.- de var veluddannede og dygtige til at trække det her ned over hovedet på folk, der ingen mulighed havde for at gennemskue prossesen

Jane Blomsterberg, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jens Winther:
Jeg har forsøgt at skrive det samme indhold som du beskriver her i andre tråde om sagen.
Men du har ret, repræsentantskabet som er beboervalgt vælger en organisationsbestyrelse(hovedbestyrelse) som sammen med den lønnede ledelse(direktører, inspektører) skal sikre s de afstukne beslutninger som skal være indenfor lovens rammer.

Hej Mette Poulsen,

I Asbestbekendtgørelsen står bl.a.:

4.1. Begrænsning af udsættelse

Arbejdet skal tilrettelægges og udføres på en sådan måde, at det i videst muligt omfang sikres, at personer på arbejdspladsen og i omgivelserne ikke udsættes for støv fra asbest og asbestholdige materialer. Antallet af personer, der udsættes for eller kan blive udsat for støv, skal begrænses mest muligt.
Citat slut

https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/a/c-2-2-asbest

Med andre ord må uvedkommende ikke opholde sig, hvor der asbestsaneres, da indånding af asbestfibre udgør en risiko.

Ellers skulle beboerne have været iført "personlige værnemidler" jf.
pkt 5
"Alle skal bruge personlige værnemidler i form af støvafvisende arbejdstøj og hovedbeklædning og åndedrætsværn, hvor der er risiko for udsættelse for asbeststøv."

Beboerne skulle derfor have været genhuset, mens der blev asbestsaneret og først komme hjem, når der var rengjort. Ydermere skulle der jo skimmelsaneres.

Links t.o.

Asbestplan i slæbegear:
http://www.arbejderen.dk/fagligt/asbestplan-i-slæbegear

Tømrerfaglærernes lærebogsudvalg:
Lærlinge arbejder med asbest
http://www.woodweb.dk/media/32859/Lærlinge%20arbejder%20med%20asbest,%20LBU.pdf

Poul Anker Sørensen

Vi må da håbe, at den folkevalgte hovedbestyrelse for SFB er sig sit ansvar bevidst, og fyrer de ansvarlige for skandalen.
Ellers må beboerne jo få valgt en ny hovedbestyrelse.

mats johansson

Jeg hved ikke rigtigt hvad jeg skal sige! Er de bare dumme ledelsen? eller er det en manøvre for at spare nogle penge, og lade det gå udover nogle borger, som måske ikke er de skarpeste.
Er det polacker som genomført renoveringen, som i sin tur har blevet snydt?
Det skal måske kigges på hele enterprisen, det er jo ikke kun beboerne som er snydt, men også de arbejder som lavet opgaven. Er det nogen som har politianmeldt dette?

mats johansson

Jeg hved ikke rigtigt hvad jeg skal sige! Er de bare dumme ledelsen? eller er det en manøvre for at spare nogle penge, og lade det gå udover nogle borger, som måske ikke er de skarpeste.
Er det polacker som genomført renoveringen, som i sin tur har blevet snydt?
Det skal måske kigges på hele enterprisen, det er jo ikke kun beboerne som er snydt, men også de arbejder som lavet opgaven. Er det nogen som har politianmeldt dette?

Kim Folke Knudsen

Tak for Dine gode kommentarbidrag Jens Peter Hansen: Kl 13:44, kl 13:50, kl 13:59 mv.

Jeg kan se på kommentartråden her, at vi kan inkludere Enhedslisten og deres Borgmester Morten Kabell (EL) i denne skandale. Hans forvaltnings tilsyn har svigtet. Borgmester Morten Kabell (EL) burde naturligvis af egen drift have bedt om at besigtige lejlighederne og tale med beboerne. Et parti der svinger så højt med den sociale fane bør holde selvjustits i denne sag. Det er dybt pinligt for Enhedslisten og for den politiske gruppe i Borgerrepræsentationen.

Årsagen til at jeg ikke har nævnt Enhedslisten i min kommentar er alene, at jeg ikke er bosiddende i Københavns Kommune. Jeg har ikke haft kendskab til henvendelserne om sagen fra Finn Rudaizky (DF). Der er tilsyneladende meget at komme efter med Borgmester Morten Kabell (EL) og hans forvaltning. Enhver politiker på Københavns Rådhus, der tager denne sag op uanset partifarve gør lejerne en tjeneste. Vi skulle nødigt have en gentagelse af dette eksempel på asbestsanering.

Jens Peter Hansen har fuldstændig ret. Det er i første omgang en sag for Borgerrepræsentationen at tage op.

Når Jeg nævner Regeringen, så er det fordi jeg finder det temmelig påfaldende med det totale fravær af interesse for denne sag udenfor Informations spalter. Næsten ingen omtale i medierne. Hvis der er i Tingbjerg foregår en sag, hvor en person med anden etnisk oprindelse indgår, så er Regeringen på 24 timer efter og sagen er kendt lige fra Blåvandshuk til Christiansø. Når beboerne udsættes for risiko for asbestforgiftning, så interesserer det danske medier nul og niks.

Jeg håber, at Jens Winther har ret i, at beboerne kan afsætte FSB´s ledelse, hvis Ledelsen ikke snart går bodsgang i denne sag.

Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er faktisk tragisk at det er Københavns største almennyttige boligorganisation som står bag her.
Dernæst at ledelsen kan udtale sig som om beboerne er mere eller mindre tungnemme, altså de må ikke forvirres! Uha uha.

@Mats Johansson, for boligforeningen FSB er det fuldstændig ligegyldigt, hvad denne renovering koster, for det er ikke boligforeningen, der betaler.

Selvom det er prisværdigt at omgås andre folks penge med omhu - og altså ikke gøre renoveringen dyrere end absolut nødvendigt, skal man naturligvis overholde gældende regler og ikke udsætte hverken håndværkere eller beboere for uacceptable helbredsmæssige belastninger.

Til dem, der savner en reaktion fra anden side: Der er ingen tvivl om, at hvis der havde været tale om en privat udlejer, så havde historien været på forsiden af alle landets aviser, politikere fra alle sider havde råbt og skreget i dagevis og politianmeldelserne havde været sendt afsted.

Jacob Mathiasen

Henrik Leffe kan kun udtale sig sådan fordi han ikke har haft et nært familiemedlem, som døde af en enkelt, men stor eksponering af asbest på arbejdet. Det har jeg til gengæld - og kan sige at min personlige følelse er at Henrik må være fuldstændigt skudt i roen.

Det er svært at sige, hvor mange andre problemer Asbest giver i form af øget sygelighed og modtagelighed overfor andre sygdomme. Men det har Leffe sikkert også en måde at affærdige på..

Hej alle, der har kommenteret:
Vi HAR politianmeldt fsb. Det gjorde vi allerede i efteråret '16. Vi har aldrig hørt fra politiet.
Vi har kontaktet alt og alle igennem mere end 1½ år uden at nogen har ment, at vi skulle lyttes på.
Kun Finn Rudaizky (DF) og De Radikale (både på Rådhuset og Christiansborg) har ment, at der er noget helt, helt galt. Og det har de ret. Ikke blot har det på ALLE områder (ikke kun vedr. asbest) været en katastrofal renovering; den alt for tætte relation mellem fsb og kommunen har gjort, at vi - selv med flere klagemails hver eneste dag gennem mere end et år - aldrig er blevet hørt. I Teknik- og Miljøforvaltningen har man fuldstændigt accepteret alle forklaringer fra fsb (der er sågar organisationsbestyrelsesmedlemmer hos fsb, der også sidder i Borgerrepræsentationen). Man har ikke udført sin tilsynspligt i kommunen og dermed sørget for at loven blev overholdt.
Det ville være helt fantastisk, hvis I vil være med til at skabe opmærksomhed omkring de mange problemer, både mht renoveringen OG den totale mangel på tilsyn.
Alle skal huske på, at tages problemerne ikke alvorligt - og reagerer de offentlige instanser ikke, når loven brydes, så kan dette ske igen og igen.
Vi kæmper ikke bare en kamp for os selv, men også for at INGEN skal opleve, hvad vi har oplevet.
Del artiklerne, tal med folk og bliv ved med at kommentere.
Mange love og regler skal ændres. Det sker kun, hvis der presses på.

Anne Albinus, jens peter hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar