Leder

Chokvalg forvandler på ny Italien til et laboratorium for politiske eksperimenter

Siden fascismen i 1920'erne har italiensk politik gang på gang – og på godt og ondt – spillet rollen som avantgarde i Europa. Seneste eksempel var Berlusconi. Ved søndagens valg satte 50 pct. af vælgerne kryds ud for to systemfjendtlige protestpartier, der nu begge kandiderer til at lede Italien. Men kan de finde sammen om et fælles program?
Lega er fjendtlig indstillet over for Italiens 800.000 migranter, M5S er ambivalent og skeptisk. Enighed om en stramning af indvandrerpolitikken ligger inden for mulighedens grænse.

Lega er fjendtlig indstillet over for Italiens 800.000 migranter, M5S er ambivalent og skeptisk. Enighed om en stramning af indvandrerpolitikken ligger inden for mulighedens grænse.

Nicola Marfisi/Ritzau Scanpix

6. marts 2018

Sejren til Femstjernebevægelsen, M5S, og Lega i søndagens parlamentsvalg illustrerer endnu en gang, at Italien er og bliver Europas vigtigste laboratorium for nye politiske eksperimenter.

Fascisterne var de første til at vinde magten i et europæisk demokrati i 1920’erne. Det prosovjetiske kommunistparti var under Den Kolde Krig det største i Vesteuropa og delte uformelt magten med de kristelige demokrater. Silvio Berlusconi var den første demagog og populist i Europa til at vinde et valg ved hjælp af sine private tv-stationer og beredte således vejen for andre europæiske populister og Donald Trump.

Nu har halvdelen af Italiens vælgere sat kryds ud for to relativt nye protestbevægelser. Der er god grund til at spidse ører. Hvad er de for nogle størrelser? Begge partiers eksistensgrundlag er et oprør mod det bestående system. Lega Nord opstod i 1980’erne som et norditaliensk protestparti vendt imod de »korrupte« politikere i Rom og »klientstaten« eller – mere præcist – »snylterne« i Syditalien. Femstjernebevægelsen blev grundlagt i 00’erne af en komiker og en internetguru. De ville skabe et webbaseret, direkte demokrati og smide alle ’korrupte’ partier og politikere i Rom på porten.

Komikeren Beppe Grillos systemkritiske Femstjernebevægelse blev det absolut største parti ved valget med omtrent 32 pct. af stemmerne. Det er en forbedring på 7 procentpoint i forhold til det sidste valg i 2013.
Læs også

Meget tyder på, at et af disse to partier – måske i en koalition – vil komme til at regere det tredjestørste land i eurozonen i de næste fire år. Det er et bemærkelsesværdigt resultat uden sidestykke i de moderne vesteuropæiske demokratier. Sådan som det politiske landskab ligger dagen efter chokvalget, er det svært at se en regeringsdygtig koalition for sig. Men da et nyvalg vil styrke Femstjernebevægelsen og Lega, må man formode, at Italiens præsident Sergio Mattarella sætter alt ind på at agere jordemoder for en varig regering.

Tidligere premierminister Matteo Renzi er trådt tilbage og hans socialliberale parti agter at gå i opposition efter et ydmygende nederlag. Tilbage står to blokke – M5S og centrumhøjrekoalitionen, hos hvilken Matteo Salvinis Lega er i førersædet med 18 pct., efterfulgt af Silvio Berlusconis Forza Italia med 14 pct. og nyfascisten Giorgia Melonis Fratelli d’Italia med fire pct.

Begge blokke har brug for en koalitionspartner for at danne en regering med et flertal i ryggen i begge kamre. Faktum er, at denne partner reelt ikke findes uden for deres rækker. Cirklens kvadratur skal løses af M5S og de tre partier i centrumhøjrealliancen. Her er det muligt, at Salvini vil bryde en musketéred til sine to partnere (det afviste han dog i går) og gå i dialog med Luigi Di Maio, den unge premierministerkandidat for M5S.

Men kan de to partier blive enige om noget andet end at være imod det bestående?

På det indre plan bekræfter valgresultatet en velkendt sandhed om Italiens politiske geografi. Halvøen er igen splittet mellem nord og syd. I Norditalien er Lega det største parti. I Syditalien dominerer Femstjernebevægelsen med 50-60 pct. af stemmerne i flere regioner. Legaen repræsenterer således norditalienere, der i årtier har drømt om mere selvstyre og nogle endda løsrivelse, mens M5S har fået mandat af syditalienerne til at varetage deres interesser. Hvordan skal to partier med vælgergrupper, hvis interesser er så divergerende, blive enige om et fælles økonomisk og socialpolitisk program?

Det er faktisk ikke umuligt. Begge partier er stærkt kritiske over for euroen, der har forårsaget økonomisk ravage i Italien siden 2000 og svækket italiensk industris konkurrencevne vis-a-vis Tyskland. De vil have tilbageført suverænitet fra Bruxelles til Italien.

Lega er fjendtlig indstillet over for Italiens 800.000 migranter, M5S er ambivalent og skeptisk. Enighed om en stramning af indvandrerpolitikken ligger inden for mulighedens grænse. Udenrigspolitisk er begge partier prorussiske og kritiske over for NATO. Både Beppe Grillo og Salvini er fans af Trump, hans nationalisme og protektionisme. Under de to partiers ledelse vil Italien fortsat være et stærkt proamerikansk land, dog på andre præmisser end tidligere.

Italiens valg baner næppe vej for en autoritær udvikling som i Ungarn og Polen. Budskabet er snarere, at halvdelen af vælgerne giver en finger til de politiske eliter i Rom og Bruxelles og til resten af EU. Siden flygtningekrisen i 2015 har mange italienere spurgt, hvad de skal med EU, når EU ikke engang kan blive enig om en retfærdig fordeling af de desperate bådflygtninge. Det er et legitimt spørgsmål, som bør lede til selvransagelse nord for Alperne.

Serie

Populismens hjemland går til valg

Den 4. marts var der valg i Italien. En omfattende ændring af valgloven skulle give landet mere stabile regeringer, men to populistiske bevægelser og to populistiske partiledere har gjort magtforholdene i italiensk politik uforudsigelige.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Eva Schwanenflügel
ingemaje lange og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Martin Burcharth

"Siden flygtningekrisen i 2015 har mange italienere spurgt, hvad de skal med EU, når EU ikke engang kan blive enig om en retfærdig fordeling af de desperate bådflygtninge. Det er et legitimt spørgsmål, som bør lede til selvransagelse nord for Alperne."

Så er det da godt, at vi takket være Holger K. har vores lille kornfede Retsforbehold.

Lad de andre 27 selv rode med alle de bådflygtninge.

Philip B. Johnsen

Cosa Nostra: Løkke, Berlusconi og resten af EU.

For Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total, Maersk, folketing og EU er sandheden, hvad der er betaler for sandheden er.
“Nu er der 2.465.000 biler i Danmark.

Der kommer stadig flere biler på vejene i Danmark. Mens den kollektive trafik bliver dyrere, så bliver bilerne stadig mere attraktive.”
Link: http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-03-05-nu-er-der-2465000-biler-i-danmark

Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total og Maersk bidrager flittigt til, at man på universiteter her hjemme forsker i at få mere olie og gas op af jorden.

Fra link:
"Videnskab.dk har søgt aktindsigt i universiteternes private bevillinger, hvoraf det fremgår, at danske universiteter har modtaget mindst 275 millioner kroner af olieindustrien fra 2009 til 2014.

Størstedelen af midlerne går til at forske i, hvordan man hiver endnu mere olie og gas på af de eksisterende olie- og gaslommer. En tiårig bevilling på godt en milliard finansierer et Center for Olie og Gas på Danmarks Tekniske Universitet med samme formål.

Udviklingen i olieforskningen kan forekomme mærkelig, når man ved, at klimaforskning viser, at man for at begrænse temperaturstigningen på Jorden til 2 grader må lade allerede kendte olie og gasforekomster blive i jorden.

»Det er fuldstændig absurd at lede efter ny olie, når vi ved, vi ikke må brænde det af af hensyn til klimaet. Det er på alle måder den forkerte vej at gå.«

siger ph.d.-studerende Emil Urhammer, som forsker i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet i København, til Videnskab.dk."
https://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betal...

Husk på at:

“Vedvarende energi som biomasse, vind og sol udgør mindre end ‘tre procent’ af det samlede energi forbrug i 2015 og den falder.
Link: http://www.eof.dk/Viden/Statistik/Globalt%20forbrug%20af%20energi/global...

»Ved udgangen af 2017 tegner de globale udledninger af CO2 fra fossile brændsler og industri til at stige med omkring to pct., sammenlignet med året før,« lyder budskabet fra forskerne bag det såkaldte Global Carbon Budget.

Link: https://www.information.dk/udland/2017/11/tre-stabile-aar-slaar-klimafor...

"Ifølge FN vil havstigninger, vandknaphed, ørkendannelser etc. underminere levegrundlaget for millioner af mennesker og skabe omkring 200 millioner nye klimaflygtninge inden 2050. Allerede i dag findes der såkaldte klimaflygtninge fra Alaska til Stillehavsøerne.
Link: http://raeson.dk/2015/100-dage-til-cop21-hvor-er-det-sikkerhedspolitiske...

"Det er afgørende for regeringen, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at understøtte, at Danmark fortsat er et førende olie- og gasland."
Klimaminister Lars Christian Lilleholt.

"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«.

Det mener et bredt politisk flertal i Folketinget, som dermed bakker op om Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)."
Link: https://www.dr.dk/nyheder/penge/minister-danmark-skal-vaere-et-foerende-...

Philip B. Johnsen

Cosa Nostra:
Løkke, Berlusconi og resten af EU.

6 July 2017

"Those trapped in Libya are vulnerable to human rights violations and abuses including killings, torture, rape, kidnappings, forced labour, and arbitrary and indefinite detention in cruel, inhuman and degrading conditions."

John Dalhuisen, Amnesty International
Link: https://www.amnesty.org/en/press-releases/2017/07/central-mediterranean-...

Borgerkrigen i Syrien begynde med en folkevandring ind til byerne, forårsaget, af tørke sultende syere, uden noget sted at være, de hoppede sig op i gadebilledet, Bashar al-Assad kunne tillade det store sammenrend mellem demonstranter og klimaflygtninge og det resulterede i den ulmende uro, der nu er borgerkrig mm.

The Center for American Progress The Arab Spring and Climate Change.

According to a special case study from last year’s United Nations’ 2011 Global Assessment Report on Disaster Risk Reduction, of the most vulnerable Syrians dependent on agricultureparticularly in the northeast governorate of Hassakeh (but also in the south) nearly 75 percent suffered total crop failure.

Herders in northeast Syria also lost around 85 percent of their livestock, affecting 1.3 million people.

The human and economic costs of such shortages are enormous. In 2009 the United Nations and the International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies reported that more than 800,000 Syrians had lost their entire livelihood as a result of the droughts.
Link: https://climateandsecurity.org/tag/arab-spring/

"Nyt studie viser sammenhæng mellem klimaforandringer og Syriens kaos"
Link:https://globalnyt.dk/content/nyt-studie-viser-sammenhaeng-mellem-klimafo...

Migration har en årsag, ‘hvor er journalisterne’ der fortæller om f.eks. Afrika en verdensdel, der er langt hårdere ramt af de menneskeskabte klimaforandringer end EU er det endnu, i Afrika regner for meget eller det regner for lidt og det regner for uregelmæssigt.

De menneskeskabte klimaforandringer, den rige del af verden, det er bl.a. USA og Danmark, har 99% af det historiske CO2 udlednings ansvar for, som af UN/FN estimerede vil resultere i 200-250 millioner ‘nye’ klimaflygtninge i verden de kommende få årtier, er ensbetydende med sult og nød for befolkningen, det er kimen til oprør, kampen om resurserne for opretholdelse af livet og naturligvis migration.

Rettelse til Martin Burcharth:
Det italienske kommunistparti (PCI) var altså ikke prosovjetisk under Den Kolde Krig. Eksempelvis fordømte PCI nedkæmpelsen af opstanden i Prag i 1968. Det havde man næppe gjort som prosovjetisk. ;-)

Christel Gruner-Olesen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar