Leder

Den dag det liberale Danmark overgav sig definitivt til socialdemokratisme

Regeringens ghettoplan er socialdemokratisme med en borgerlig knippel. Men hvis regeringen havde forstået det frigørende potentiale i socialdemokratismen, havde den brugt det økonomiske opsving til at investere i nye boliger, ny infrastruktur og flytte arbejdspladser derud
Regeringens ghettoplan er socialdemokratisme med en borgerlig knippel. Men hvis regeringen havde forstået det frigørende potentiale i socialdemokratismen, havde den brugt det økonomiske opsving til at investere i nye boliger, ny infrastruktur og flytte arbejdspladser derud

Liselotte Sabroe

2. marts 2018

De problemer, som regeringen vil løse med den ambitiøse plan for et opgør med de danske parallelsamfund, der blev fremlagt torsdag, er ikke kommet til Danmark udefra.

Det er ikke indvandrernes eller islams skyld, at vi har ghettoer i Danmark.

Tværtimod.

De problemer er udviklet i den danske velfærdsstat. Mange områder, som i dag er præget af lav beskæftigelse, høj kriminalitet og børn uden rimelige chancer for at begå sig som voksne, var tænkt som boligområder med lys, luft og god plads. Og mange af dem, som bor der, er blevet forsørget af universelle velfærdsydelser. Velfærdsstaten skulle give dem plads og muligheder for at realisere sig selv. Sådan gik det ikke.

Den velfærdsstat, som vi normalt hylder og forsvarer, har også skabt fiaskoer. De belastede boligområder er en af de mest eklatante. Og statsministeren erkendte torsdag, hvor han sammen med otte ministre præsenterede planen Et Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030, at det politiske Danmark bærer ansvaret for disse områder. 

Lars Løkke Rasmussen forklarede, at Danmark er mulighedernes land. Men der er ifølge statsministeren børn, som er langt bagefter deres jævnaldrende, allerede når de starter i skole, og som vokser op med dårligere chancer i livet end andre, fordi de vokser op de forkerte steder: »Det kræver et historisk skifte,« pointerede han.

Lars Løkke og syv andre ministre præsenterede i går i Møljnerparken regeringens ghettopakke.
Læs også

Den plan, han nu har fremlagt, er således et opgør med den gamle velfærdsstat. Opgøret har været undervejs i 30 år, men Et Danmark uden parallelsamfund er den foreløbige kulmination.

Planen markerer også, at det er en erkendelse i det liberale Danmark. De har opdaget, at man ikke sikrer borgernes frihed ved kun at beskytte dem mod staten, men ved at bruge det politiske fællesskab til at skabe rammer og muligheder for borgere:

»Det liberale er at sørge for, at alle i det her samfund får en chance,« sagde økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammittzbøll-Bille, da han skulle forsvare de vidtgående forslag, som gør op med borgernes grundlæggende ret til at bosætte sig, hvor de vil, og som tager børnepenge fra forældre, som ikke sender deres børn i daginstitution.

De liberale har erkendt, at liberalisme i velfærdsstaten nødvendigvis må være socialdemokratisme. Regeringen bruger med planen Et Danmark uden parallelsamfund statens muligheder for at præge borgernes adfærd med økonomiske incitamenter, radikale institutionelle krav og hårde sanktioner.

Det liberale Danmark har med denne plan overgivet sig til socialdemokratismen. 

Planen vil gribe langt ind i borgernes liv, fællesskabets indretning og institutionernes praksis. Der er kontroversielle, men fornuftige forslag som eksempelvis nye krav til institutioner, nedrivning og omdannelse af dysfunktionelle boligblokke og økonomisk belønning til de kommuner, som skaber gode integrationsresultater.  

Men det er også socialdemokratisme med en borgerlig knippel: Der er dramatiske forslag om straf til offentligt ansatte, som ikke lever op til deres underretningspligt, og et voldsomt forslag om særlige zoner med højere straffe. Det er paradoksalt at skabe et retligt parallelsamfund i et opgør med sociale parallelsamfund. 

Læs også

Det virker omvendt fornuftigt at følge Aarhus Kommune som forbillede med nedrivning af huse og omdannelse af boligblokke i områder, der ikke fungerer. Det er voldsomt at gøre det til en betingelse for børneydelser, at børnene skal i daginstitution og lære, men det er og bliver vejen ind det danske samfund.

Overordnet er planen om et Danmark uden ghettoer i 2030 et løfte om, at regeringen påtager sig ansvaret for borgernes lige muligheder i fremtidens Danmark.

Men hvis regeringen havde forstået det frigørende potentiale i socialdemokratismen, havde den ikke taget pengene til finansieringen fra alle lejere og givet til de svageste lejere. Så havde regeringen brugt det økonomiske opsving til at investere i nye boliger, ny infrastruktur og flytte arbejdspladser derud. Hvis de ville forsvare det bedste i velfærdsstaten mod det værste, havde de ikke været så optaget af at tage rettigheder og ydelser fra svage borgere, men insisteret på, at offentlige investeringer kan give frihed og muligheder for alle.

Socialdemokratisme er ikke kun en ideologi og en stærk stat, det er også omfattende investeringer i fællesskabet. Såvel i afviklingen af det gamle som i udviklingen af det ny. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Niels Duus Nielsen
  • Mihail Larsen
  • Frede Jørgensen
  • Bernd Åke Henriksen
  • Ejvind Larsen
  • Stig Bøg
  • David Zennaro
Ervin Lazar, Niels Duus Nielsen, Mihail Larsen, Frede Jørgensen, Bernd Åke Henriksen, Ejvind Larsen, Stig Bøg og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Anker Sørensen

Men hvis regeringen havde forstået det frigørende potentiale i socialdemokratismen, havde den ikke taget pengene til finansieringen fra alle lejere og givet til de svageste lejere.
og det er de eneste penge der er i spil !
De rige og private boligområder skal IKKE deltage "spøgen"

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen, Ervin Lazar, Mikkel Kristensen, Egon Stich, Mathis Weidanz, Peter Andreasen, Arne Lund, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, David Zennaro, Leo Nygaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, det lyder af social indignation, men det er jo det sædvanlige blame game, hvor beboerne får skylden.
Den lighed, vi får i det danske samfund, baserer sig på en balance imellem de mange og de få. Fagbevægelsen med sin politiske arm, 'Partiet', var garanten for det i årtier, indtil 'Partiet' gik egne veje og blev liberalistisk i stedet for socialt retfærdigt.
Hvad er socialt retfærdigt: at folk ikke skal lide under den placering, de har i samfundet! At samfundet kompenserer for ulige muligheder for at deltage i samfundslivet. At det ikke handler om muligheden for at flytte sig i samfundet og skabe bedre muligheder for sig selv, men at man tværtimod kan vælge at få i sine forældres fodspor og stadig få en god tilværelse i en massebeskæftigelse, f.eks.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Mikkel Kristensen, Niels Duus Nielsen, Peter Andreasen, Leo Nygaard og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Statsstyringen når nye højder med dette forslag. Jantelov i tiende potens. Du skal ikke tro, du er noget særligt. Du må ikke være noget for dig selv.
Der er intet liberalt i alle disse tvangsforanstaltninger rettet mod anderledes tænkende, talende, børneopdragende, udøvere af egen kultur.
Socialdemokratisme, sige Lykkeberg. Nej, det er snarere i retning af statsfascisme.

Liberalt vil det være, at borgerne selv mærker ulemperne ved ikke at passe ind i de forskellige situationer og selv agerer - tager ansvar !
Det store flertal af indvandrere ved det godt, og de vil påvirke andre, der ikke er så bevidste.
Overskridelse af landets straffelove er kriminalitet og varetages ens for alle borgere.
Men almindelig fredelig adfærd på alle måder er ikke strafbart. Hvorfor så straffe og tvangspåvirke.
Nej, tro dog på kræfterne lokalt i boligmiljøerne, i skolerne og børnehaverne. De kan godt.
Hvor er det liberale V, K Og LA. Især LA, som burde ændre sit navn tilbage til Ny Alliance.

Skal vi straffe særligt hårdt for skattebedragere, der bor i Gentofte

Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen, Mads Kjærgård, Niels Duus Nielsen, Marie Jensen, Gert Romme og Dennis Tomsen anbefalede denne kommentar

Jeg har for en gangs skyld kun en kommentar: dette udspil er bunden af fornuft og menneskelighed, skulle det bare tilnærmelsesvis falde i hak er det en ny form for fascisme.
Som almen beboer og formand for en afdeling med huse er jeg ikke i fare, men at tage beboernes egne opsparede midler og bruge dem til at rive deres boliger ned, så de bliver værd at sælge! Det er så sygt at det bliver tragikomisk. Ja jeg er 72 og har egentlig mod på meget mere i dette liv, men det der sker nu kan næsten gøre mig håbløs, men skulle det blive før tiden er der jo trods alt en mund mindre!

Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Ejvind Larsen, Torben K L Jensen, Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen, Mads Kjærgård, Jes Enevoldsen, Karsten Lundsby, Egon Stich, Benny Larsen, Mathis Weidanz, Niels Duus Nielsen, Olav Bo Hessellund, Bernd Åke Henriksen, Maria Francisca Torrezão, Arne Lund, Per Kaas Mortensen, Torben Skov, Bjarne Tingkær og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Den dag socialdemokratismen overgav sig til neo-liberale værdier blev enden på socialdemokratisme som samfundsskabende ideologi - den mistede sin berettigelse som bevægelse og resultatet ses overalt i Europa - de falder som fluer som følge af deres svigt overfor deres traditionelle vælgere.
Så NEJ - Det var IKKE det liberale der overtog socialdemokratismen - det var lige omvendt - Rune.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Gert Lindberg, Jes Enevoldsen, Egon Stich, Benny Larsen, Torben Bruhn Andersen, Mathis Weidanz, Viggo Okholm, Per Torbensen, Peter Andreasen, Olav Bo Hessellund, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Ejvind Larsen, Steffen Gliese, Eva Bertram og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Jan Skovgaard Jensen

Du har ret Rune, og jeg tror resten af venstrefløjen kunne følge Socialdedemokratismen og se en mening med at bruge "det økonomiske opsving til at investere i nye boliger, ny infrastruktur og flytte arbejdspladser derud". At redde mennesket fra ghettoen. Det forslag fik de aldrig.

Nu blev det så Løkkes tur. Han vil hellere redde Danmark fra ghettoerne.

Jeg har nu mere end svært ved at se noget "socialdemokratiske" i regeringens diskriminerende fremfærd. Socialdemokratiet - taget i dets mest positive betydning - gebærdede sig ikke så stupidt som her. Hvad er fx rationalet i at rive boligblokke ned? De er dog ikke boligerne, der begår kriminalitet, hærværk, eller forsømmer børnenes skolegang - det er dog de mennesker, der bor der, der evt. gør det.
Socialdemokraterne ville heller aldrig finde på, at underminere det sociale boligbyggeri, og anbefale, at der i stedet for de nedrevne boliger opføres ejerboiiger. Og så fremdeles.
Men siden Soc.dem gik hen og blev ærkeborgerlig, så er det selvfølgelig noget ganske andet, men så kald det Blå Bjarne'ismen fx Det er dog sproglig set langt mere korrekt.

Skulle nogen være i tvivl om at forslagene igen igen vender den tunge nedad, og er en sæk øretæver til de dårligst stillede i samfundet, så er der forslaget om offentligt ansatte, der ikke overholder deres underretningspligt skal straffes.
Et sådant forslag kunne VKLA aldrig finde på at fremsætte overfor folk i SKAT, der opdager hvidvask, skatte- og momssnyd og lign. Bortset fra en enkelt HK'er i Jesper Rønnow så er der ingen, der er blevet draget til ansvar for at udenlandske svindlere har kunnet lænse statskassen for ca. 12 mia kr.
Og jeg vil skyde på - kvalificeret gæt - at de advokater, der er sigtet for at have neglet over 100 mio rettighedskroner fra filmarbejderne, de vil relativt set, ikke blive straffet nær så slemt, som de ulykkelige mennesker i de udsatte boligområder, der nu kommer til at smage regeringens ridefogedpisk.
Jeg ved ikke om det forholder sig som Viggo Okholm skriver, at regeringen praktiserer en ny form for fascisme, men jeg ved, at valgkampoplægget er klassepolitik så det basker. Uden blusel.
PS: Gætter på, at Mette Frederiksen og Sass Larsen synes at det er et godt forslag.

Eva Schwanenflügel, Kjeld Hansen, Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen, Ervin Lazar, Hanne Ribens, Benny Larsen, Ebbe Overbye, Viggo Okholm og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Regeringen bruger pisken, som herrefolket bruger pisken over for sine undersåtter.
De vil kun jo det bedste for os, det må vi da fatte,
ellers må vi få nogle flere opmuntrende pisk.

Pisk og gulerod
De deler, som de gode herrefolk de er, vi få pisken, og de få guleroden.

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Ervin Lazar, Egon Stich, Henning Kjær, Viggo Okholm og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Den plan, han nu har fremlagt, er således et opgør med den gamle velfærdsstat.", skriver Rune Lykkeberg, og jeg er enig: Ved at rette angrebet på en minoritet skabes der præcedens for at rulle forringelserne ud over hele samfundet.

"...skulle det bare tilnærmelsesvis falde i hak er det en ny form for fascisme..." skriver Viggo Okholm, og ifølge den gældende definition af fascisme er det helt korrekt. Jeg vil gå så vidt som at antyde, at ghettoplanen faktisk er nazistisk i sin ånd, da flere af tiltagene bringer mindelser om Nürnberglovene fra 1935.

At Lykkeberg kalder ghettoplanen for socialdemokratisk må skyldes at han vælger at se på det nuværende Socialdemokratis politik. Som andre allerede har gjort opmærksom på: Socialdemokratiet forlod socialdemokratismen for mange år siden til fordel for nyliberalismen. De nye sociale demokrater er Enhedslisten, selv om den ikke bryder sig om at jeg siger det - men det er det eneste demokratisk socialistiske parti i Danmark.

Regeringen og Socialdemokratiet derimod er enige om at tage det værste fra amerikanismen og kombinere det med det værste fra den reelt eksisterende kommunisme: Røverkapitalisme kombineret med tvang og STASI-metoder.

Karsten Lundsby, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Kjeld Hansen, Kim Folke Knudsen, Jørgen Larsen, Ejvind Larsen, Flemming Berger, Hans Larsen, Jes Enevoldsen, Mikkel Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Jens Jensen, Toke Andersen, Ebbe Overbye, Viggo Okholm og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Niels Nielsen, man skal ikke overse den totalitære tradition i Socialdemokratiet, sådan som det f.eks. udformedes i det lovkompleks, der udgjorde Steinckes socialreform.
Det forandrede sig imidlertid efter de rædselsvækkende erfaringer fra 2 verdenskrige for diktaturets destruktion af menneskelig værdighed.
Nu er blodsugerne så krøbet frem igen fra under de sten, hvor de gemte sig, og fuldkommen åbenlyst og uden skam promoverer de det selvsamme tankegods, som vi i 200 år har bekæmpet for at skabe lige ret for alle mennesker, uden persons anseelse.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Ejvind Larsen, Peter Beck-Lauritzen, Lise Lotte Rahbek, Toke Andersen, Kenneth Jacobsen, Frede Jørgensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Ja det var meget hårde og lidt håbløse ord fra min side i aftes, og ja jeg føler mig mere frustreret end nogensinde, men da mine følelser er mit eget ansvar må jeg så tøjle dem. Men hvis man gennemtænker det her så er det altså helt håbløst og der skal gøres helt op med lighed for loven og kan vi mennesker i dette land med bare en snert af moral leve med det?

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Kjeld Hansen, Kim Folke Knudsen, Ejvind Larsen, Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen, Hanne Ribens, Lise Lotte Rahbek, Kristen Carsten Munk, Ebbe Overbye, Steffen Gliese, Frede Jørgensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Kenneth Jacobsen

Arne Lund, du skal ikke være så sikker på det med social'mokraterne og privat fremfor socialt boligbyggeri. Hr Frank Jensen er godt i gang med at indskyde private boliger i Tingbjerg, så området vupti bliver "attraktivt". Nu skal der nemlig tjenes penge!

Niels Duus Nielsen

Viggo Okholm, jeg mener nej, det kan jeg ikke leve med, så jeg er parat til at gå på barrikaderne og lave ballade, på trods af, at jeg er en ældre mand, der næsten helt sikkert ikke har den kondi der skal til for at kunne løbe fra politiet i en trængt situation.

Alternativet er at sidde og græmme sig i frustration, og det er ikke godt for det mentale velbefindende.

Eva Schwanenflügel, Kjeld Hansen, Ejvind Larsen, Peter Beck-Lauritzen, Hans Larsen, Viggo Okholm, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Jeg er fuldstændig enig i artiklens ordlyd.

Det må være slut med at lade stå til og give parallelsamfundene frit spil.
Samtiddig er det grotesk at indføre "strafzoner" og at finde midlerne kun hos lejerne i DK.

Ritgig mange indvandrere klarer sig ganske fint i det dat danske samfund , men ghettoiseringen er bliver et problem. Et problem DK deler med alle andre indvandringslande.

Det dur ikke f.eks. at børn starter i folkeskolen stort set uden at kunne et kvæk dansk.

Men lad os vælte regeringen til valg og indført S-SF´s udspil i stedet (I det mindste arbejde på det).

https://www.altinget.dk/artikel/udspil-saadan-vil-s-og-sf-bekaempe-paral...

Steffen Gliese

Carsten Hansen, det danske samfund giver sig 10-11 år til at lære børn op fra at vide intet - i hvert fald intet, samfundet kan have en idé om, hvad går ud på - og til de flyvefærdigt går til folkekolens afgangsprøve. Det er måske det, man skal tage alvorligt i stedet for.

Kim Folke Knudsen, Peter Beck-Lauritzen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Jaja, Det er tydeligt at flere herinde mener vi skal fortsætte som i årtier.

Det betragter jeg som en gevaldig bjørnetjeneste mod de svageste af vores medborgere.
Heldigvis synes det kun at Ø-Å og B der indtager denne holdning og dermed kun udgør et ubetydeligt mindretal.

Carsten Hansen

Masser af indvandrerbørn starter i folkeskolen med et udmærket dansk, så den med at "Det tager så lang tid at lære dansk" er bare et argument man tager op af mølposen i misforstået forsvar .

Ghettoerne er og bliver problemet, når det gælder integration og herunder sprogtilegnelse.

Michael Borregaard

Carsten Hansen, at det skulle være ghettoerne der er og bliver problemet, er en meget forsimplet tankegang. Integration, herunder specielt for de unge, og socialisering mellem børn fra forskellige kår sker i folkeskolen samt i fritidsaktiviteter. Man behøver vist ikke her, når man fokuserer på folkeskolen som faktor, at skrive en doktorafhandling om hvilken vej det er gået ... personligt, er jeg glad for, at jeg er et barn af folkeskolen i 1980'erne og 90'erne, for mange af dem jeg gik i klasse -og/eller parallelklasse med, de var nok blevet sendt på privatskole i dagens Danmark!

Carsten Hansen

Michael Borregaard..

Bekræfter du med dit indlæg ikke lige præcis at det er ghettoiseringen der er problemet ?

Du skriver " Integration, herunder specielt for de unge, og socialisering mellem børn fra forskellige kår sker i folkeskolen samt i fritidsaktiviteter. " Citat slut.

Og når børn i ghettoen kun er sammen med børn i egen situation, så har vi jo problemet.

Men lad mig da høre hvorledes du opfatter hele problemstillingen.
kunne være sjovt at se om den "forsimplede tankegang" mere er at finde hos dig.

Carsten Hansen

Hvor er det typisk.

Ingen forslag , ingen reelle tanker, kun brok og atter brok.

Ikke engang S-SF´s forslag gider man kommentere på.
Forslag som er blottet for straf og pisk, i modsætning til regeringens ditto.

Carsten Hansen:
Børn fra "ghettoer" gid F...kunne tage dette svinske ord, er vel børn fuldstændig som barnet fra villakvarteret med to biler og sommerhus( for at gå til yderligheder), og hvilke af de børn som udvikler sig til det hele menneske bedst afhænger vel så af det menneskesyn man ønsker. Jeg har som pensioneret pædagog været i alle lejre og børn er lige så dejlige, forskellige, forkælede og irriterende uanset social baggrund. Det kan godt være det kulturelle danske kommer senere fra visse steder, men det ændrer intet på det enkelte barns potentiale som sådan efter min mening.
Lige en sandt udsagn fra min aktive tid, hvor Odense af samme årsag som her ændrede skoledistrikter. Dette betød bl.a. at "pæne" folks børn blev forsøgt flyttet til et rigtigt danskerkvarter, fordi der sandsynligvis kunne risikere at komme flere børn med anden etnisk baggrund.
Hvis nu deres syge plan bliver gennemført må konsekvensen jo blive at disse "udskud" fra "ghettoen" skal have bolig blandt de "fine" altså almen bebyggelse i Hunderupkvarteret set i Odense perspektiv. Kan du se komikken? Tro du at disse halvfattige familier mødes med åbne arme? Jeg har sat det på spidsen, men der er altså konsekvens i det udspil her, bortset fra at de fleste penge "stjæles" fra beboernes egne midler. Jeg tror såmænd at du ønsker det bedste for vore nye medborgere, men jeg er ret sikker på at denne her evt. løsning i den grad skader langt mere end det gavner. Vi skal nok klare os i det lille land uanset vi måske skal forsørge nogle fremmede som de mennesker de nu engang er.

Karsten Lundsby, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Leo Nygaard og Michael Borregaard anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Carsten Hansen, jeg skriver ikke, at der ikke er problemer med ghettoriseringen. Det jeg argumenterer for er, at faktorernes orden ikke er ligegyldig. Man kan dog så skyde mig i skoene, fair nok, at der mangler et "også" i mit indlæg, hvorfor der skulle have stået: ... mellem børn fra forskellige kår OGSÅ sker i folkeskolen samt i fritidsaktiviteter. Nu er jeg selv en af de børn som tydeligt husker, at have fået slynget i ansigtet af en skolekammerats nabo, at jeg var ham som kom over fra Rabarberkvateret. Havde det ikke været fra ham - og andre fra bedre kår, var jeg "sku" nok retrospektivt set endt som kriminel og ikke som cand.merc.jur! Kort sagt, ligesom der er en vej ud af junglen, er der også en vej ud af "ghettoen".

Angående dit manglende bud på løsninger, så siger min "forsimplet tankegang" mig, at det havde været bedre at se på det nuværende "output gab" i rådighedbestemmelserne.

Helhedssyn :
I mange år er muslimer indvandret til landet, både indbudt, tilladt og påtvunget gennem konventioner. Nu står landets ledelse med et selvskabt og selvdefineret problem. Den burde tage konsekvensen af fortidens hændelser og respektere forskellighederne og den fremmede kultur. Alt andet er udemokratisk ensretning og tvivlsomme straffeaktioner.
Foretrækker en familie at hæmme deres børns muligheder i samfundet, er det deres ansvar - for at skære det ud i pap. Handler de i snæversyn, må andre oplyse dem, ikke straffe.
Noget helt andet er at forholde sig præcist og konsekvent overfor kriminelle personer, i flok eller individuelt - indtil nu temmelig mislykket for skiftende regeringer.

Fondsmidler :
At bruge landsbyggefondens midler til ekspropriationer og integrationsforbedringer ved at nedrive god boliger må være imod formålet. Det er lejernes penge, opsparet gennem huslejerne gennem årene, beregnet til vedligeholdelse, renovering og almene formål.
Der må komme en juridisk vurdering heraf.

Politik :
Mon ikke DF gnider sig i hænderne lige nu - og S måske også. Regeringen skal skaffe et flertal, som får mulighed for at udradere de værste knaster i dette kompleks.
Det vil udstille regeringen som ekstremister og markere DF-S som demokrater og humanister.
Det bliver spændende at se, om regeringen har stillet sig selv på gravens rand.

Hanne Ribens, Niels Duus Nielsen, Kim Folke Knudsen, Peter Beck-Lauritzen og Kenneth Jacobsen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Som man kan se, så er jeg ikke tilhænger af regeringens model, men hælder meget mere til S-SF´s plan.

Denne plan er der ingen af jeg der gider kommentere på. I evner kun det sædvanlige at skyde alle andre ned uden selv at kunne bidrage med noget.

Summa-sumarum er.

Regeringen er kommet med et udspil omkring ghettoer. Et udspil som DF synes er for lidt.
S-SF er kommet med et udspil, Et udspil der ikke er fyldt med straf-tiltag.

Så over 80 % af befolkningen står bag at der skal ske initiativer omkring ghettoerne.

Tilbage står en lille flok der vil fortsætte ud af samme blinde vej.

Carsten Hansen: Nu du holder på at S og SF`s udspil er bedre, så er det sidste Mette Frederiksen er kommet med at slet ingen på kontanthjælp må flytte til "ghettoer". I min optik skal der selvfølgelig arbejdes på at få så mange i gang som muligt, men det kræver så der er arbejde nok og arbejdsgivere såvel privat som offentlig åbner dørene. Kriminaliteten er ikke stigende p.t. og flere og flere fra "ghettoerne" er i gang med uddannelser og mange af såkaldt anden etnisk herkomst fungerer jo fint i forskellige jobs. I alle samfund vil der være en rest som af forskellige årsager ikke er klar og de har vel uanset krav på et liv? hvis ikke så ved vi jo hvor vi ender og den situation tror jeg trods alt ikke du er med på.

Karsten Lundsby, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Det er nu 2½ år siden jeg sidst var på Informations debatside.

Er denne side blevet forvandlet til et mødested for Ø-Å-B-tilhængere der konstant anbefaler hinandens indlæg ?
Hvor er repræsentanterne/tilhængerne af de over 80% der står bag nye initiativer i ghetto-områderne ?

Den flok her minder mig om "Gallilæisk Befrielsesfront" fra filmen Life of Brian, hvor medlemmerne sidder og klapper sig selv og hinanden på skuldrene, uden at der ellers sker en dyt.

;-)

Og Viggo ; Du kender mig ganske udmærket. Jeg kørte dig en gang hjem fra et munter selskab på Sydfyn.
Jeg er SFér og dermed socialist men ikke en der går ind for at sidde på hænderne eller bortforklare alt med "Det er samfundets skyld". Jeg er yderst tilfreds med at SF er kommet ud af hængekøjen.

Carsten Hansen

Eller var det "Judæisk Befrielsesfront" Noget i den stil !

Morsomt vat det uanset.

Kenneth Jacobsen

Åh Carsten, sikke dog du lider? Kunne det feks tænkes, at folk herinde blot er uenige med såvel regeringens som S-SFs basalt set ikke særligt forskellige planer? Fordi disse planer deler tvivlsomme præmisser, og egentlig forekommer mere at være (populistiske) valgoplæg end løsninger på noget som helst, ja faktisk snarere invitationer til yderligere (selvskabte) problemer? SF synes at ligge lunt i lommen på S, som har valgt ikke at være alternativ til blå bloks DF-inficerede symbolpolitik, men hellere at overtage og overbyde de mange tåbeligheder. Endelig: at 80% af danskerne anser noget for at være et problem, gør det ikke til et problem. Mange deler glad og gerne uforbeholdne meninger om ting og folk, de ikke ved noget særligt om. Eksemplerne er legio. Og det siger jeg bestemt ikke, fordi jeg ved bedst besked af alle om alt, men kan konstatere det på de områder, jeg kender til. Som vi vist alle kan.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Nedrivning af "ghetto-bebyggelse" er igang i Gellerup. Om det ændrer noget, får vi se.
Politiet har inddirekte informeret om, at når 5-6 bestemte indvandrere er fængslet, er der ro i boligområdet. Det var kriminaliteten, som ret beset kunne klares med udsmidning/udvisning af dette mindretal, og tillige stå som "rollemodel" for andre.
Sproglæring og arbejdstagning kan sikkert løses med små tiltag, på de få, der har problemer.
Så, dårlig lovgivning, der ikke løser problemet.
Er ministre ansvarlige og kan de stilles til ansvar og fratages bestillingen?

Karsten Lundsby, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Kenneth Jacobsen-

Du skriver .

"Kunne det feks tænkes, at folk herinde blot er uenige med såvel regeringens som S-SFs basalt set ikke særligt forskellige planer"

Jamen det er lige præcis det jeg siger !!!
Denne side er en klub af skulderklappere fra Ø-Å-B .

Kedeligt, men forhåbentligt hygger i jer med at klappe af meningsfæller.

;-)

Carsten Hansen

Og Kenneth.

Nej; Jeg lider ikke. Jeg morer mig faktisk.
Men alt forbliver ikke sjovt.
Har med-debattører ikke andet at byde på end at skyde andre ned, så vil jeg naturligvis ikke spilde mere tid.
(Hvilket folk her måske vil foretrække, da jeg forstyrrer det gensidige rygklapperi)

Boligministerens argumenter vedr landsbyggefonden er forkerte.
Fonden er til for fysiske forbedringer i bygninger og anlæg, som trænger af forskellige årsager.
Men begrundelsen i ghettosagen har udspring i mennesker og socialt miljø, som påstås at blive forbedret ved udflytning og kostbar nedrivning.
Mon ikke de kriminelle finder et andet sted at bedrive deres aktiviteter.
Disse planer er blålys, fup og fidus - og måske ulovlig.

Karsten Lundsby, Hanne Ribens og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Carsten Hansen :
Ok det er dig og rart med modspil, og vi kan sikkert være enig i en del, men lige her stritter jeg helt vildt. Ja vores debat ven er så gået bort.

Jeg skylder nok lige at fortælle uanset diskussionen at Carsten er pædagog og faglig set ved noget om børn og betingelser.

Carsten Hansen

Hvad er der blevet af de seriøse socialistiske med-debattører som f.eks. Mihael larsen og Frank Ørsted Jensen ?

Har de opgivet ævred ? De kunne ellers give kompetent modspil.

:-)

Kenneth Jacobsen

Jamen undskyld, Carsten - mig forekommer det blot, at du skyder alt ned over én kam som rygklapperi. Jeg ved ikke, om det skal forestille argumentation? At folk er uenige med den politisk herskende diskurs, er vel ikke blot rygklapperi? Eller det samme som at lade stå til? Skal de 20% rette ind efter de 80%?
Hvis du ikke finder, at den nuværendes og den måske kommende regerings politik på dette område kan holde til modspil, så har du nok ret i, at du spilder tiden her. Men så forekommer det mig unægteligt, at det du ønsker, sådan set er just rygklapperi - blot til flertallets diskurs...

Carsten Hansen

Kenneth Jacobsen.

Problemer med ghettoisering findes i alle indvandringslande; Og endda specielt slemt i Sverige hvor man så absolut ikke har været bebyrdet med "hård tone" eller et DF-lignende parti med indflydelse.

At benægte disse problemer eller at påstå det altid helt og aldeles er samfundets skyld og frikende alle andre for det mindste ansvar, ligger ikke til over 80 % af den danske befolkning.

Jeg er imod en del af regeringens forslag og tilhænger af S-SF´forslag.
Og jeg er ligeledes imod at der ikke skal gøres noget og specielt imod folk der benægter alle problemer.

Det kan aldrig være til indvandrerbørns fordel, at de ikke kan et kvæk dansk når de begynder i folkeskolen. Og det er et ikke-argument når Steffen Gliese påstår at dansk er svært at lære, al den stund at rigtig mange, både arabere, islændinge ukrainere. kinesere, vietnamesere osv klarer sig ganske fint ved skolestart.
I ghettoerne derimod, forholder det sig desværre procetmæssigt anderledes.

Carsten Hansen

Så Kenneth J.

Hvis man mener der er reelle problemer i Ghettoerne, så er det ikke nok at skyde andre ned; Så er man kun at betragte som værende seriøs hvis man så selv har bud på løsninger.

Utroligt at sprog og børneopdragelse hos nogle få børn og bedstemødre kan føre til dette misforståede forslag.
Banderne skyder jo også andre steder. De ledige vil være ledige alligevel.
Danske værdier som borgerret og personlig frihed tilsidesættes på det groveste.
Jeg håber EL, SF, R og S paradokssalt nok vil stå for de liberale værdier og gå imod, når de "liberale" har glemt deres ståsted.

Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel og Kenneth Jacobsen anbefalede denne kommentar
Kenneth Jacobsen

Først slår du fast, at der er ghetto-problemer, sådan som regeringen etc beskriver dem. At de har ret i deres diagnose, kan man altså ikke sætte spørgsmålstegn ved. Dernæst må man kun ytre sig, hvis man enten er enig i der ene eller begge udspil - eller hvis man selv har udtænkt en anden, samlet løsning på ovennævnte. Ellers er der kun tilbage at flette næbbet. Hvis man vil anses for at være seriøs. Er det rigtigt forstået?

Carsten Hansen

Kenneth Jacobsen

Det eneste jeg skriver er, at hvis man kun magter at skyde andre ned og ikke selv kan fremkomme med forslag, så har man ikke meget at byde på !

Men selvfølgelig har alle deres ytringsfrihed, Også til at sige ting uden indhold.

Kenneth Jacobsen

Men hvad blir der så af det synspunkt, at de der 80% overvejende består af folk, der ikke faktisk aner, hvad der foregår blandt folk i disse såkaldte ghettoer? Af den konstatering, at de fleste af disse angiveligt 80% hverken har sat fod i eller kender nogen der bor i disse politisk udpegede områder? Men i stedet baserer deres meninger på mediehistorier og opportunistiske politikeres dagsordener? For da slet ikke at nævne modviljen mod fremmede og muslimer som sådan. Hvad blir der af din selv delte uvilje mod denne skabelse af retslige parallelsamfund? Er der kun tilbage at abonnere på S-SFs udspil? Hvad med det betænkelige ved finansieringen af hunden med dens egen hale? Kun S-SF? Skal man så også købe resten af denne alternative bloks leflen efter det tilsyneladende så magtfulde fremmedfjendske segment? Er der kun tilbage at tage turen med ned ad glidebanen? Hvad nu hvis selve synet på de såkaldt fremmede er en temmelig stor del af problemet? Hvad hvis man bare ikke køber, at det er her, samfundets væsentligste problemer ligger? Hvis man feks ser det som en stor bekvemt snakken udenom? Skal man så stadig præstere en samlet løsning på just dette for at blive taget seriøs?
Og ja, dette sagt af en ghettodreng fra Tingbjerg og Vesterbro.

Hanne Ribens, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Politik udformet i Danmarks Bermuda Trekant: Dansk Folkeparti ( for tiden incognitio de andre gør det beskidte arbejde ), Socialdemokraterne ( Hvad DF siger er altid rigtigt ellers vinder vi ikke det næste Folketingsvalg ), Venstre ( Jeg er blevet afhængig på livstid af DF ).

Mit råd til oprigtige SF´ere med trang til genoplive det røde flertal og komme ind i kampen igen. Hold jer ude af denne Bermuda Trekant. Der er kun en vinder til sidst og han hedder Kristian Thulesen Danefæ Dahl DF.

Hans parti DF har forstået at politik handler om at skabe politiske strømninger og det rette røre ude i samfundet, at trække i trådene bagude og lade de andre tage de besværlige møgsager. På den måde så vinder du valget, hvis vælgerne er så dumme at hoppe på den galej.

Karsten Lundsby, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Carsten Hansen: Of topic: jo, det er vist et par år siden.
Dernæst: Jo det er og bliver et problem, hvis børn som er født her ikke tilnærmelsesvis når et rimeligt skolestade nogenlunde samtidig med etnisk danske børn, men min klare opfattelse er altså det er på vej og samtidig er kriminaliteten ikke stigende og hvis ellers stormagterne kunne finde ud af at få fred i Syrien vil vi som land kunne få lidt ro et par år, om alt går vel Men jeg hverken kan eller vil acceptere det der sker nu, det er sygt og Mette Frederiksen vil helt forbyde mennesker på kontanthjælp at flytte til det I kalder ghetto eksempelvis Vollsmose. Hvor F...skal de så flytte hen? Er ved at læse bogen Forsoningen skrevet af en oprindelig iransk barn fra Iran, her får man altså også gode forklaringer på godt og ondt. Selvfølgelig har det enkelte menneske et ansvar for egen skæbne og valg, men vores bagage er altså en del af livet og lad os bare kalde det karma, som også vi kan ændre på hvis erkendelsen er der..

Hanne Ribens, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Der er et par ting ved Lykkebergs iagttagelser, som undrer: Det interesserer ham åbenbart ikke, at der er en voldsom modsætning mellem de liberale grammofonplader om frie valg og den nærmest kinesiske plan for borgernes tilværelse en gruppe af liberale partier nu erklærer, de har lagt.

Det mindste, man kunne forlange fra de samme partier, var en erkendelse af, at "det frie valg" i kongeriget er begrænset. Så kunne Lykkeberg overtage rollen med at forklare, hvad begrænsningerne består i, hvad sammenfaldet mellem dem, som laver reglerne og profiterer af dem er, og stille spørgsmålet, hvad socialdemokraterne (ikke mindst Tesfay) har fattet af det hele, inden den tvungne overværelse af X Faktor og 2-barnspolitikken for alle med et -sen navn kommer i næste uge.

Hanne Ribens, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Kenneth Jacobsen.
Du Skriver:

"Men hvad blir der så af det synspunkt, at de der 80% overvejende består af folk, der ikke faktisk aner, hvad der foregår blandt folk i disse såkaldte ghettoer? Af den konstatering, at de fleste af disse angiveligt 80% hverken har sat fod i eller kender nogen der bor i disse politisk udpegede områder? " Citat slut.

Ja det må sandelig siges at være en påstand; En påstand helt uden dokumentation.

Jeg kunne så påstå at Å-Ø-B-segmentet aldrig har sat deres ben i ghettoerne og reelt ikke aner en dyt om hvad der foregår. Disse ultra-humanister har alt for travlt med at pudse deres glorie til at bevæge sig ud i virkeligheden.

Det faktum der kan konstateres er, at over 80 % af vælgerne står bag at der skal ske noget nyt i ghettoerne.
Længere er den ikke.
Og det trøster mig at Å-Ø-B får 0 % indflydelse, men ærgrer mig at det ikke er S-SF ´plan der iværksættes.

Sider