Åh jo, man anede det jo nok – fra bybilleder og landskaber: Flere og flere biler, mens en tur med offentlig transport trækker dybere på kontoen. Og i mandags stod det sort på hvidt i Morgenavisen Jyllands-Posten:
»På 17 år er det blevet markant dyrere at tage tog eller bus, mens prisen for at køre i egen bil er faldet.«
De nærmere tal er følgende: En tur med tog eller metro er steget med 55 procent. Stigningen på buspriserne kan skønnes til 70 procent. For bilerne er der reelt tale om et prisfald på 15 procent. Det er medvirkende årsag til, at der er kommet 600.000 flere biler på vejene.
Det er ingen naturlov, at det skal udvikle sig således. Den enkelte transportbrugers beslutninger afspejler det, som overordnede politiske beslutninger gør fordelagtigt.
Modstrider klima-mål
I 1997 blev der indført et tilskud på 300 millioner kr. om året, som skulle sænke priserne på kollektiv trafik. Tilskuddet blev afskaffet i 2004 – og så steg priserne.
Forud for folketingsvalget i 2011 lovede S og SF meget billigere priser på rejser med tog og bus – og en betalingsring til at dæmpe privatbilismen.
De løfter blev ikke til noget under Thornings regeringer.
Til gengæld er afgifter på biler blevet sænket, senest i 2017, hvor nogle af bilerne faldt 60.000 kr. i pris.
Udviklingen rimer ilde med de overordnede mål, som Danmark har forpligtet sig til at nå med nedbringelse af sine bidrag til den globale klimaforstyrrelse. Som det blev fremhævet af de økonomiske vismænd, da de sidste uge fremlagde et debatoplæg om reduktion af CO2-udslippet:
Danmark skal inden 2030 skære 39 procent af CO2-udledningerne fra det, der også kaldes »de tre B’er«: bønder, biler og boliger – målt ud fra udslippenes 2005-niveau.
Og nu bliver det drilsk, for vismændenes anbefalinger er sådan skruet sammen, at de har mindst mulig chance for at blive gennemført. Vismændene anbefaler en afgift på landbrugets drivhusgasser, fordi det er det nemmeste. Ja, praktisk – muligvis – men ikke politisk. For bilerne anbefaler de en omlægning af afgifterne, så beskatningen primært sker som kørselsafgift i byerne og i myldretiden.
Praktisk? Måske. Politisk? Ha ha! Derfor: Forvent at billobbyen og landbruget vil blive ved med at henvise til hinanden som egnet til reduktion. Og at den skæve udvikling fortsætter. Dyt, dyt.
Det kan lyde paradoksalt, at det er blevet (relativt) billigere at køre i bil, mens det er blevet (relativt) dyrere at køre med kollektiv trafik. Men kigger man bag om tallene, vil man opdage, at prisen på at køre i bil - grundet de mange afgifter denne transportform pålægges - er mange gange højere end de ægte omkostninger (incl. eksternaliteter) - mens prisen på at benytte kollektiv transport fortsat kun dækker ca. 50% af omkostningerne.
Bortset fra de allermest benyttede linjer i de allerstørste byer (læs: S-togene i København) er kollektiv transport faktisk ikke bæredygtig.
Ifølge IPCC skal CO2 udslippet som minimum halveres inden 2050. Den eneste realistiske løsning er en massiv elektrificering, specielt af opvarmning og transport, og dækning af elforbruget med rene energikilder. Den eneste rene energikilde der kan løfte opgaven er atomkraft. Så måske var det på tide, at lægge sin udokumenteret kritiske holdning til A-kraft på hylden, og se hvad den sidste 40 års forskning (vel og mærke uden hjælp fra staten) har bragt af nye tiltag - det kan nemlig lade sig gøre. Man behøver bare at kigge på Kina, som indenfor de sidste 6 år har bygget A-kraft værker, der kan producere energi nok til hele EUs befolkning! - Ganske CO2 frit!
Jeg kan ikke se livskvaliteten for mig ved at leve i en storby op af en trafikeret gade, hvor diesel osen og trafikstøjen hænger i alle hjørner. Jeg kan ikke se livskvaliteten ved at opholde mig i min elskede bil bag et rat i en motorvejskø, som bliver længere og længere og som forlænger min arbejdsdag med ventetid eller forsinker min ankomst til daginstitutionen, skolen, eller til besøg hos familie og venner.
Jeg kan ikke se livskvaliteten i at det statistisk set er bevist, at borgere, som bor i områder med omfattende trafik, der får de skåret 7 år af livet, fordi deres lunger og organer ikke kan holde til inhalation af dieselpartikler og skadelige stoffer. Deres børn risikerer at udvikle luftvejsallergier på grund af forureningen af luften.
For de billister, som holder i bilkøen med et åbent vindue gælder det samme. Alt Diesel skidtet ryger lige lukt ned i lungerne.
Ny Grøn Trafikpolitik efterlyses med plads til en god og grøn kollektiv trafik for rimelige penge og med plads til biler på vedvarende energi: El biler. Flere El cykler på de danske cykelstier. Cykelstier, som er tydeligt adskilt fra biltrafikken.
Kære Jens Winther kl. 00.01
Ja du ret i, at kollektiv trafik ikke er økonomisk bæredygtig med mindre, der køres i stærkt befolket områder.
Men transport af borgerne mellem landsdelene til og fra arbejde handler om andet end økonomisk bæredygtighed.
Der er sociale hensyn at tage, da ikke alle personer i dette land er i stand til at besidde et kørekort.
Der er grønne hensyn at tage, da trafikkens omkostninger trækker andre spor såsom trafikulykker og forurening.
Der er lokale hensyn at tage, da landsdele uden kollektiv trafik, der bliver alderdommen svær at leve med, hvis familien ikke kan sørge for den daglige transport.
Endelig er der klimamålene: Abstrakte ja måske, men hvis klimaet fører til havstigninger, så bliver det meget konkret indenfor de næste 100-200 år. Jeg ved godt, at trafikken ikke er den eneste årsag til CO2 udslip, men trafikken yder sit udslip nu.
Hvad om vi gjorde kollektiv trafik gratis - d.v.s. betalt over skatten?
Sådan er det jo med vejene og meget andet, vi er fælles om.
Det ville også modvirke den voksende ulighed.
Og kvaliteten skal selvfølgelig være i orden.
Den kunne delvis sikres med penge fra sparede udgifter til ikke længere nødvendige vejudvidelser ; - )
@Arne Thomsen, din betragtning omkring "gratis" veje er forkert. Bilisterne betaler langt mere end udgifterne til veje mv. via registreringsafgiften på biler, brændstofafgifter osv.
@Arne Thomsen og@Kim Folke Knudsen, hvad om vi inspirerede mennesker til at bo mere bymæssigt og dermed bæredygtigt - i steder for at yde tilskud og andre opmuntringer til bosættelse i tyndt befolkede landdistrikter?
@Jens Winther, dine økonomiske betragtninger kan der meget muligt være hold i, det vil jeg ikke gøre mig klog på, men det ændrer jo ikke ved, at der kommer flere og flere personbiler, og at vi nærmer os at skulle asfaltere en meget stor del af landet for at få plads til dem.
Og du har da ret i, at hvis vi alle klumpede os sammen i storbyerne, så ville det løse sig selv p.g.a. de begrænsede parkeringsmuligheder, men "tvangsforflytning" af mennesker, det tror jeg ikke - og håber jeg ikke - du kan få gennemført.
Og så er der vist ikke andre mulige løsninger end at udbygge - og billigøre - den kollektive trafik ; - )
@Arne Thomsen, dit "argument" er tåbeligt! Vi forbyder jo heller ikke folk at blive syge for at undgå at skulle bygge sygehuse, eller anmoder par om ikke at få børn for at undgå at bygge børnehaver og skoler, vel? Eller står de ældre ihjel for ikke at skulle tapetsere landet med plejehjem.
Man behøver faktisk ikke forflytte mennesker til storbyerne - de kommer tydeligvis på eget initiativ - derimod tvangsforflytter man pt. offentlige institutioner den anden vej. Det kunne man passende bare holde op med, og så erkende, at det er urimeligt dyrt at servicere landdistrikterne med bredbånd, kollektiv trafik etc.
Men jeg er helt enig med dig i, at det ville være fornuftigt og rentabelt at forbedre den kollektive transport i storbyerne. Den kommer aldrig til at kunne udkonkurrere privatbilismen fuldt, men serviceringen kunne være langt bedre.