Leder

Front National skifter navn, men Le Pen er stadig Le Pen

Det nye navn ’Le Rassemblement National’ en dobbeltmanøvre: Det taler pænere, men det appellerer til brutaliteten. Logikken er, at man skal gå så tæt på det grimme som muligt uden selv at blive til den grimme
Det nye navn ’Le Rassemblement National’ en dobbeltmanøvre: Det taler pænere, men det appellerer til brutaliteten. Logikken er, at man skal gå så tæt på det grimme som muligt uden selv at blive til den grimme

Jean-Bernard Vernier

13. marts 2018

»Hvad er et navn?« spørger Julie i Shakespeares drama Romeo og Julie:

»Det vi kalder rose
vil dufte lige sødt, hvad end det kaldes,« svarer hun selv.

Julie kan ikke få Romeo, fordi de kommer fra rivaliserende familier i Verona. Og hun opfordrer ham til at opgive sit slægtsnavn. Så vil de to kunne få hinanden, og han vil forblive den samme, men være fri af sin belastende slægt.

Den franske højrefløjspolitiker Marine le Pen synes at have stillet sig samme spørgsmål som Julie: Hvad er et navn? Hun var indtil søndag leder af et parti, som hed Front National. Det blev stiftet af hendes far i 1972 og blev i årevis afvist som opsamlingssted for højreekstreme tendenser.

Front National blev af det ansvarlige, regerende Frankrig fordømt for sine nationalistiske tendenser og partilederen Jean-Marie Le Pen blev kaldt for ’republikkens djævel’. Han blev det oplyste Frankrigs dæmon, og det blev af mange oplevet som en moralsk katastrofe, da han i 2002 kom videre til anden runde af det franske præsidentvalg. Men han tabte demonstrativt stort: Han fik ikke engang en femtedel af stemmerne på den afgørende dag.

Allerede dengang var datteren Marine Le Pen aktivt medlem af partiet. Og hun arvede i 2011 så at sige partiet fra sin far, som hun senere ekskluderede på grund af hans udtalelser om, at holocaust ikke var andet end en detalje i historien om Anden Verdenskrig. 

Sat på spidsen ofrede hun sin far for at kunne vinde Frankrig som præsident. Også hun kom til anden runde af præsidentvalget i 2017, og hun fik over en tredjedel af stemmerne. Men hun var stadig langt fra at kunne vinde. Det krævede et selvopgør, erkendte hun.

Marine Le Pen har forsøgt at ’afdæmonisere’ partiet, som man siger. Og søndag fortsatte den proces, da hun fik medlemmernes opbakning til at skifte navn fra Front National til Le Rassemblement National.

Fra den nationale front til den nationale samling. Det lyder mindre militant, men logoet er det samme. Og navnet er ikke uskyldigt: Der var et parti med samme navn under Anden Verdenskrig, som anbefalede samarbejde med Det Tredje Rige. Det nye navn er således en dobbeltmanøvre: Det taler pænere, men det appellerer til brutaliteten. Logikken er, at man skal gå så tæt på det grimme som muligt uden selv at blive til den grimme. Flirte med racismen og samtidig afsværge den. 

Og som hos Shakespeare lugter blomsten, som den altid har gjort. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thorkil Søe
  • Frede Jørgensen
  • Christian Mondrup
  • Michael Svennevig
  • Ole Frank
  • Eva Schwanenflügel
Thorkil Søe, Frede Jørgensen, Christian Mondrup, Michael Svennevig, Ole Frank og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer