Enhver, der kender lidt til fodbold, kunne uden videre konstatere, at der var noget besynderligt over SønderjyskE-spillernes returløb i søndagens afgørende superligarunde mod FC Midtjylland.
I kampens sidste minutter spænede en Midtjylland-spiller mod sønderjydernes mål. Et sådant kamikazeraid plejer at blive imødegået af modstandere, der med alle tænkelige midler forsøger at tackle den angribende modspiller, som var det rugby. Men ikke i søndags:
Her delte Midtjylland-spilleren sønderjydernes forsvar med en lethed, der var Moses værdig. Og 1-2 og slutfløjt.
Det var usædvanligt. Og på SønderjyskEs officielle twitterprofil var skribenten bemærkelsesværdig ærlig efter kampen:
»Det er aldrig dejligt at tabe, men i dag har det været en kæmpe fordel« og: »Det mindst irriterende mål i det 89. minut. Vi er tilbage i det gode nedrykningsspil,« stod der blandt andet.
SønderjyskE tabte måske med vilje. Det samme gjorde OB måske. Forklaringen skal findes i den nye superligastruktur, hvor det – hvis sæsonens resultater arter sig på en bestemt måde – bedre kan betale sig at havne på en ottende- eller niendeplads frem for den ’forbandede’ syvendeplads.
Uden at gå i detaljer skyldes det, at holdet på syvendepladsen har en væsentligt større risiko for at rykke ned.
Scenariet har fået flere superligatrænere til at kritisere strukturen. Og måske havde Divisionsforeningen, der er elitefodboldklubbernes brancheorganisation, set skriften på væggen allerede inden sidste superligarunde.
I hvert fald forlyder det, at den før runden gav samtlige superligatrænere mundkurv på. Et effektivt middel mod brok skulle man tro, men som en træner sagde, så er det »ikke Kina eller Rusland, vi bor i«. Hvorefter kritikken fik frit løb.
Begrundelsen bag den nye struktur var oprindeligt ifølge Divisionsforeningen, at tiden er løbet fra den traditionelle liga, hvor holdene mødte hinanden skiftevis på ude- og hjemmebane. Den nye struktur skulle gøre Superligaen mere underholdende og sikre færre »ligegyldige kampe« og dermed større bevågenhed og ikke mindst flere indtægter.
Weekendens kampe viste imidlertid, at de kommercielle hensyn og frygten for kedelige kampe i sidste ende udfordrede sportens simple ideal. Den overvejende fokus på produktet fodbold frem for spillet fodbold betyder, at eliteidræt ikke længere kun handler om at vinde. I dag kan det også handle om at tabe.
