Skandalerne om vandmiljøet bliver vildere: Nu viser målingerne sig forkerte

Skandalerne om det danske vandmiljø bliver vildere og vildere. Senest er det afsløret, at de vandprøver af forureningsbelastningen, som de seneste otte år er taget i vandløb, søer og farvande, systematisk er blevet fejlagtigt analyseret af de to ansvarlige private laboratorier.
Indholdet af kvælstof og fosfor har været målt alt for lavt. Det er nu fastslået i to faglige rapporter fra Aarhus Universitet, har fagbladet Ingeniøren afsløret. Dermed bortfalder grundlaget for VLAK-regeringens påstand om, at der er en miljøforbedring, som giver rum for mere forurening fra landbruget – sådan som blå bloks ’landbrugspakke’ fra 2015 tillader.
Til fagbladet siger en af forfatterne til de afslørende rapporter, Aarhus-professor Jacob Carstensen: »Der er formentlig slet ikke sket nogen forbedring af vandmiljøet de seneste ti år.«
Mistanker om danske fejlmålinger har været næret af, at Tyskland og Sverige – på de samme målestationer, som Danmark bruger – har konstateret 20 procent mere forurening. Det har også undret videnskabsmænd, at de angiveligt lavere forekomster af fosfor og kvælstof ikke har resulteret i bedre miljøtilstande. Nu har vi forklaringen.
Skandalen har sit udgangspunkt i VK-regeringens nedlæggelse af amterne med Foghs og Løkkes ’strukturreform’ fra 2005. Den lukkede amterne og dermed deres levnedsmiddellaboratorier, der indtil da havde målt fosfor og kvælstof med en korrekt metode. De fleste af laboratorierne blev solgt til private virksomheder, herunder Eurofins, der i 2010 vandt ordren på at analysere prøver fra vandmiljøet. Eurofins, der også har haft rollen som rådgiver for Miljøstyrelsen, oplyste ikke, at firmaet anvendte en anden målemetode end den hidtidige.
I 2016 blev analyseopgaven vundet af firmaet ALS, der også har brugt den misvisende målemetode.
Drop landbrugspakken. Stram miljøkravene. Det er den logiske konsekvens, hvis forureningen med fosfor og kvælstof skal begrænses til, hvad miljøet kan bære. Men miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har ikke travlt med at afbøde skandalen. Slet ikke.
Ministeren lader meddele, at han afventer en ’teknisk gennemgang’ i folketingsudvalget midt i marts. Først derefter vil ministeren vurdere, »om der er behov for yderligere analyser«.
Hvor længe vil et folketingsflertal lade mummespillet om vandmiljøet fortsætte?
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Jeg er meget nysgerrig af natur. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at få lov til at se, hvad Helvede i Satan der foregår inde i hovedet på en mand som Esben Lunde Larsen. Han er jo frygtindgydende ... eller???
Jeg vil da tro, at kemiindustrien har overtaget hans hoved for længe siden.
Hvor længe vil et folketingsflertal lade mummespillet om vandmiljøet fortsætte?, spørger Rehling. Svar: Lige så længe Lobby Larsen kan tælle til mindst 90. I dette tilfælde vil han også kunne regne med støtte fra Soc.dem, der jo i de fire år, partiet havde magten, ikke gjorde en tøddelfor at ændre på tingenes skæve gang. Ligesom Thorning-regeringen intet gjorde for at rette op på de værste følger af Løkkes Strukturdeform. Denne havde bl.a. til formål, at svække de fagligt stærke amter, og med dagens historie må det jo siges, at være lykkes ganske godt.
Tænk, om alle de måder hvorpå Venstre og et Folketingsflertal blev opgjort - det ville fylde lige så meget som flere tykke telefonbøger.
Amt-strukturen var/er den bedste løsning til at regulere det åbne land. Kun ved at samle den faglig viden og det tilhørende lovgrundlag i samme administrationsenhed, kan der skabes helhedsløsninger, med plads til landbrug og naturbevaring. Værktøjerne til at realisere kvælstofmålene er det eneste, der har haltet. - Og så kan fristelsen til at lave målinger, der passer til politikken åbentbart være for stor. Fogh/Løkke nedlagde amterne og smed strukturreglerne i landbrugsloven ud og vupti, så nu har vi plads til flere svinefabrikker. En lynhurtig økonomisk vækst som faldt til gulvet med et brag igen, tilbage er en regning for et kvælstofplaget vandmiljø. Hvem skal betale den? De sagesløse folk på kontanthjælp??
Det der kunne interessere er hvilken skadevirkning udslippet/brugen har haft på den nuværende befolkning.
Endvidere skadevirkningen de næste år indtil eventuelle stramninger! vil fjerne eller reducere skadevirkningen.
Med nogle statistikker over tidlige dødsfald og skadevirkninger kunne det tænkes, at dele af befolkningen ville reagere på et niveau, hvor systemet måtte tage sagen alvorligt.
Ministeren er jo blot en lam rytter, der sidder på en lam hest.
Reaktionerne skal komme 'nedefra'.
Jeg savner disse tal på linje med dieselbilernes skadevirkning.
Er det fem ti år disse miljøpåvirker livslængden i negativ retning forstås?
Et kendt Victor Hugo citat siger: ”Ingen magt på jorden (regering) kan stoppe en idé hvis tid er kommet”. Tiden er åbenbart endnu ikke, af miljø(parallel)årsager kommet hvor vandet ikke kun løber igennem ørerne – og lige såvel som dette virker som værende tilfældet må man DESVÆRRE mere eller mindre blankt erkende, at skandaleramte politikere er som en kat - bare med 14-15 liv!
Magtmisbrug. Politikere der er købt og betalt. Racisme. Apartheidlignende tiltag. Politikere der lyder som slaveejere, der mest af alt vil hundse med deres slaver. Totalitær tankegang. Hetz af mennesker i et land hvor det ellers påstås, at der er religionsfrihed. Mennesker der dør i såkaldte sengepraktikker. Forbud og straffe der helt ophæver tanken om at være lige for loven. Antidemokratiske tiltag i et påstået demokrati. En minister der direkte taler om umenneskelige forhold for visse mennesker, som noget hun ønsker. Pisk til de syge, de fattige og de såkaldt ledige og gulerod til de i forvejen økonomisk rige. Løgne, manipulation og spin. Hvem stemmer på de her uduelige mennesker og hvorfor?
Rigtig og forkert er moralske og etiske begreber.
Jeg er ikke så sikker på om resultaterne af målingerne er forkerte i forhold til VLAK-regeringens moral og etik - hvor falske resultaterne end måtte være.
Rune Rasmusse, det gør alle fjolserne der hellere vil købe billig mad og have skattelettelser, og som ser det muslimske indvandrings- og befolkningseksplosion som landets største problem. Det er det ikke, det er "kun" problem nummer 3 eller 4...
Frem med hø-tyvene...
Hvor længe vil et folketingsflertal lade mummespillet om vandmiljøet fortsætte? Det kan jeg såmænd godt fortælle Rehling: Så længe regeringen i Dansk Folkepartis øjne er tilstrækkeligt krasbørstig mod alt, hvad der ikke er etnisk dansk, så får mummespillet både på miljøområdet og alle andre områder lov til at fortsætte, og dermed fortsætter også den hastigt accelererende rutschetur mod en regeringsførelse, man normalt forbinder med bananrepublikker.
Når man googler Eurofin på nettet, fremkommer følgende tekst: Steins Laboratorium (altså Eurofin) er ledende inden for levnedsmidler "fra-jord-til-bord".
Jeg syntes at dette simpelt hen er en skandale af rang. Og denne regering har faktisk leveret skandale efter skandale på stribe - i øvrigt godt hjulpet af Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.
Præcis som også i Ungarn og Poland kan man faktisk, og uden joridisk angribelighed, påstå, at denne regering tilsammen med ovennævnte partier i stor udstrækning har sat både demokrati og retssikkerhed ud af spil. Og som også med Ungarn og Poland er vel det nærmeste man kommer, at politikere har "kidnappet" nationen med demokratiske midler.
Og hvad gør borgerne så? - Ingen ting - de gør absolut ingen ting.
Hvis alle boede på landet, dyrkede deres egen køkkenhave og malkede deres ko, så behøvedes ingen miljøplaner, men da vi stort set alle bor i byer, smider afføringen i kloakken, får økologiske tomater fra Andalusien osv osv, så nok er landbruget den store synder, men forbruget, lokaliseringen og det moderne liv årsagen.
Hvis landmændene vil undgå et historisk prædikat som miljøsvin, som dem der ødelagde miljøet, biodiversiteten, grundvandet osv. for generationer langt ud i fremtiden, så må de til, at være lidt mere proaktive og sadle om!
Det hjælper ikke, at blive ved med at vride og dreje sig, brug dog den viden og intelligens der findes, og der findes vitterligt andre måder at drive landbrug på end med gift og forurening, kig ud i verden, spar på intensiteten og grådigheden, så tror jeg at man på sigt kan vende billedet til et positivt et af det danske landrug.
Nu, hvor I andre diskuterer politik, vil jeg undre mig over noget af det "tekniske" i sagen:
ALS og Eurofins brugte den såkaldte UV-metode (UV = ultraviolet stråling) til at analysere vandprøverne, og det var den, der fik værdierne til at fremstå meget lavere.
Hvad jeg undrer mig over, er, at man ikke har opdaget det noget før, for som figuren i dette link viser, skete det kraftige fald lige efter, at Eurofins havde vundet analyseopgaven:
https://ing.dk/sites/ing/files/styles/article_764px_width/public/kvaelst...
PS. Flere relevante figurer kan ses her:
http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/MOF/bilag/298/1860332.pdf
Bankerne tjener milliarder på landbruget/landmændene, som end ikke er særlig danske mere. Altimens støtter Staten landbruget med skattekroner.
Opkøb af dansk jord fra udenlandske investorer er i kraftig stigning.
Ingen magtfulde politikere eller erhvervsfolk kerer sig længere en tøddel for Danmarks miljø eller vandkvalitet. Det handler om kortsigtet profit og investeringer i stemmekvæg.
Når landet er udsuget og gyllificeret, flytter de bare til New Zealand.
Ja, det er en skandale, at vandprøver er blevet fejlagtigt analyseret. Men - og undskyld min muligvis konspiratoriske tankebane - var det en fejl, eller var det en del af en aftale med Eurofins? Som forudsætning for at de kunne vinde ordren.
@ Steen Obel,
Det er altid et godt spørgsmål, om det er simpel uduelighed eller iskold beregning der driver værket.
Jeg synes nu også det hele stinker af aftalt spil..
Vi skal også snart til at dele vores DNA med Staten, politiet, medicinalindustrien og forsikringsselskaberne, når Nationalt Genomcenter bliver en realitet :-(
"var det en fejl, eller var det en del af en aftale med Eurofins?"
Jeg tvivler stærkt på, at det var aftalt spil, for så meget ved de danske politikere ikke om kemiske målemetoder, at de kan vurdere den ene metode frem for den anden.
Hvis nogen er interesseret i en sammenligning af målemetoder, kan de f.eks. læse en artikel her:
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0304420399001036
Erik Karlsen - tak for dit link. Jeg tror heller ikke, at politikere nødvendigvis har kundskab til målemetoder. Jeg tror til gengæld, at de godt kan finde på at spørge Eurofins (eller en anden analysevirksomhed), om der findes forskellige analysemetoder, og derefter vælge den, som er mest gunstig for landbrugets økonomi.
For at kunne holde på fosfat skal jorden indeholde kalcium – hvad rene sandjorder ikke gør.
Hvis man kalker en let syrlig/humusrig jord, får man et kalciumoverskud,l der binder fosfat som sekundært kalciumfosfat (opløselighed 0,2 g/l)
https://en.wikipedia.org/wiki/Dicalcium_phosphate
man kan også benytte gips, CaSO4, hvis man har adgang hertil, da kalciumet bundfælder fosfatet.
En bulldozergrøft som den viste vil normalt lække både nitrat og fosfat
Nitrat og ammoniak absorberes af humus, dvs. af kulstofrige organiske materialer, når disse er til stede – men ikke af ren sandjord.
En randbevoksning af. fx. pil og andre buske vil normalt absorbere en del af næringsoverskuddet, men nøjagtige målinger er vistnok ikke foretaget.
Sådannne randbevoksninger fjernes jo brutalt af handelsskole- og banklandmændene.
En stribe med nedpløjet gips, og en med nedpløjet halm langs grøften burde kunne tage en del af overskuddet, men målinger mangler.