Leder

Den danske model har vist, at den fungerer – men den kunne trænge til en opdatering

Efter at forhandlingerne om overenskomst for den offentligt ansatte i lang tid syntes at styre mod sammenbrud, lykkedes det i sidste ende at undgå storkonflikt. Den danske model har fungeret, men det langstrakte forløb og den udeblevne aftale om lærernes arbejdstid peger på, at der er plads til forbedringer af modellen
De offentligt ansattes fagforbund var gået sammen i kampen for at erstatte den meget omtalte Lov 409 med overenskomstaftalte regler, men Anders Bondo havde ikke held med at få lavet en aftale om lærernes arbejdstid.

De offentligt ansattes fagforbund var gået sammen i kampen for at erstatte den meget omtalte Lov 409 med overenskomstaftalte regler, men Anders Bondo havde ikke held med at få lavet en aftale om lærernes arbejdstid.

Ritzau Scanpix

30. april 2018

En storkonflikt er afværget. Den danske model er ikke afgået ved døden, som nogle havde frygtet. Den har fungeret.

De offentligt ansatte står til markante lønstigninger. Der er fundet kompromisser om spisepausen. Og på en række områder er der aftalt forbedringer af arbejdstagernes vilkår.

Tilbage står dog en uafklaret strid om lærernes arbejdstidsregler.

De offentligt ansattes fagforbund var gået sammen i kampen for at erstatte den meget omtalte Lov 409 med overenskomstaftalte regler. Der blev talt om musketereder og løsninger for alle. Og FOA-formand Dennis Kristensen sagde, der skulle findes løsninger på diskussionen om både løn, spisepause og lærernes arbejdstid, hvis forhandlingerne skulle »ende fredeligt«.

I aftalepapirerne mellem fagforbundene var en aftale om lærernes arbejdstid ikke skrevet eksplicit ind som en forudsætning for, at de kunne indgå forlig. Men Dennis Kristensen og FOA kan vanskeligt løbe fra, at de i høj grad gav offentligheden indtryk af, at der var tale om et ufravigeligt krav.

Det er naturligt, at den rutinerede fagforeningsmand så det som sin opgave at sikre sine medlemmer og ikke Anders Bondos den bedst mulige aftale. Hans problem er imidlertid, at han forinden havde givet udtryk for, at solidariteten med lærerne vejede tungere, end den i sidste ende viste sig at gøre, da han valgte at indgå forlig, uden at der var fundet en aftale om lærernes arbejdstid

Det kan man mene om, hvad man vil. Men under alle omstændigheder ser det ud til, at Dennis Kristensens manøvre var med til at åbne for de forlig, der fulgte - og som nu skal til afstemning i de enkelte forbund.

Lærernes Centralorganisation fik løfte om en kommission, der skal se nærmere på arbejdstiden og komme med anbefalinger, der kan lægges til grund for en arbejdstidsaftale ved overenskomstforhandlingerne i 2021. Kommissionens formand skal »udpeges af parterne i fællesskab«, står der i aftaleteksten, og det lyder jo fornuftigt, men derudover er de nærmere detaljer uklare.

I bedste fald vil kommissionen kunne medvirke til at genstarte et konstruktivt samarbejde mellem lærerne og beslutningstagerne og levere grundlaget for en aftale, som alle parter kan acceptere. I værste fald er der tale om en syltekrukke, hvis anbefalinger vil ligge for langt fra lærernes ønsker eller vil blive tilsidesat af arbejdsgiverne, der vel at mærke ikke er bundet af anbefalingerne.

Det er i sig selv en fiasko, at det ikke lykkedes at finde frem til en arbejdstidsaftale, og det er en alvorlig ridse i lakken på den forkromede danske model, at et lovindgreb fortsat skal sætte rammerne for lærernes arbejde. Lagt sammen med det forhold, at forhandlingerne har været overordentlig langvarige og tilsyneladende var meget tæt på at ende i konflikt, bør det give anledning til en diskussion af, om modellen skal justeres.

Den danske model har vist sig effektiv på det private arbejdsmarked, men flere har peget på, at der er et asymmetrisk magtforhold mellem parterne inden for det offentlige. Det skyldes, at arbejdstagerne ikke kan ramme arbejdsgiverne økonomisk ved at strejke, eftersom de skattefinansierede offentlige institutioner ikke mister penge, hvis medarbejderne udebliver. Og det skyldes ikke mindst, at arbejdsgiverne samtidig er lovgivere og kan gennemtvinge deres vilje ved lov, som det skete med lærernes arbejdstid i 2013.

Omvendt har arbejdsgiverne det fundamentale problem, at de offentligt ansatte udgør en ganske stor del af vælgerne. Givetvis har det spillet en betydelig rolle for innovationsminister Sophie Løhde og regeringen, der er endt med at strække sig meget langt i forhandlingerne om de offentligt ansattes løn. For hvilken politiker og hvilken regering ønsker at lægge sig ud med sine vælgere?

Som arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedal har foreslået, kunne man forsøge at lægge armslængde ind mellem de politiske magthavere og de offentlige arbejdsgivere. Det kan blandt andet ske ved at indføre en statslig arbejdsgiverinstitution som i Sverige, der har aftaleret og ikke er politisk styret. Det kunne både afhjælpe det problem, at de statslige arbejdsgivere kan være tilbøjelige til ikke at gå på kompromis, fordi de selv kan gribe ind med lov. Og det problem, at arbejdsgiverne skal tage hensyn til, at arbejdstagerne samtidig er deres vælgere.

Man kan indvende, at den danske model jo nu har vist sig funktionel. Det har den rigtignok, men netop det forhold, at den fungerer og samtidig har vist sine mangler, må anspore os til at gøre den endnu bedre.

Serie

Overenskomstforhandlinger 2018

Lærernes arbejdstid, løn, betalt frokostpause og musketered er nogle af de ting, der er på spil, når der forhandles nye overenskomster for de cirka 750.000 offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner.

Ifølge køreplanen skulle aftalerne være på plads ved udgangen af februar og i løbet af marts sendt ud til urafstemning blandt medlemmerne i de enkelte fagforbund. Det skete ikke, og parterne er nu i Forligsinstitutionen. Senest har staten, regionerne og KL varslet lockout som modsvar til fagbevægelsens konfliktvarsel.

Seneste artikler

  • Aftalen er en skuffelse for lærerne. Men den er bedre end en ny konflikt

    5. juni 2018
    Selv om det helt centrale krav om en ny arbejdstidsaftale ikke er blevet indfriet, har et stort flertal af lærerne stemt ja til en ny overenskomst. Alternativet var en ny konklikt, og det havde alligevel ikke nyttet noget, forklarer lærer Jonna Andersen fra Tune Skole, der fodslæbende har stemt ja
  • Lærerne har valgt en ny vej

    5. juni 2018
    Lærernes ja til overenskomstforliget er et presset og lunkent ja. Men det er godt for den offentlige sektor, hvis kompromiser kan afløse drama ved forhandlingsbordene
  • Lærer: Derfor stemmer jeg nej til OK18-aftalen

    31. maj 2018
    Anders Bondo Christensen har kæmpet en sej kamp for os medlemmer, men jeg er ikke enig i hans beslutning om at indgå en aftale om en kommission uden beslutningskompetence
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bettina Jensen

Et andet perspektiv; det blev vigtigere for regeringen og arbejdsgiverne at give fagbevægelsen et resultat, den i splittet flok ikke kunne afvise, og dermed slippe for kritikken af den danske model, som både er inhabilt konstrueret og magtforvridende i sine mekanismer når det kommer til offentlige arbejdstagere. Og imens kan neoliberaliseringen og NPM-styringen fortsætte sit hovedløse ridt over det forvaltningsmæssige Danmark.

Torben Bruhn Andersen, Hanna Grarversen, Christina Petterson og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

"En kommissionsformand der er udpeget i fællesskab" - forhåbentligt ikke Niels Egelund.

Torben Bruhn Andersen og Erik Jakobsen anbefalede denne kommentar

Nu konstatere denne leder så, at den danske model lever og har vist sig, at fungere. Som læser må man tænke, at det var på et knivsæg for det kunne jo meget vel have udviklet sig til konflikt. Der blev indgået et forlig. Jeg ved så heller ikke hvad justering af "den danske model" der læggers op til. Så vidt jeg ved er der i de andre nordiske lande en instans der gør, at man ikke både forhandler løn og arbejdsvilkår som offentlig arbejdsgiver samtidig med den politiske styring. - uden at kende til det i detaljer-

Det er jo ligesom lidt paradokset i hele denne her misere, at vilkårene for de offentligt ansatte skal forhandles af arbejdsmarkedets parter, samtidig med, at der hele tiden politisk udstikkes en ramme for udviklingen i den offentlige sektor.

Den såkaldte danske model fejler såmænd ikke noget. Det afgørende problem ved fornyelsen af de offentlige overenskomster var at Bonde var totalt uvillig til at medvirke til et kompromis. Og modellen fungerer naturligvis kun, såfremt parterne erkender, at der skal to til en aftale og at begge parter skal vise bevægelighed i forhandlingerne. Hvis en part - her Bondo - vil have alt igennem, ødelægger det muligheden for at skabe en aftale.

Kun fordi Dennis Kristensen viste bevægelighed og kompetence som forhandler, lykkedes det til sidst.

Den danske model har to sider, for det private arbejdsmarked er den rigtig god, da de to parter, der forhandler er mere liveværdige. Derved er begge er interesserede i at få arbejdet fungere .
På det offentlige arbejdsmarked har arbejdsgiveren to kasketter på, idet man både er forhandler og er den part, der kan lave lovindgreb,. Arbejdstagerne kan få lov at tømme deres strejkekasser, mens det offentlige tjener på, at der strejkes eller lockoutes, det spekuleres der helt sikkert i, ligesom der denne gang sikkert også spekuleres i, at der senest om et år er valg, og en storkonflikt vil trods alt kunne huskes. Så en ændring af modellen for det offentlige er ønskværdig, så parterne er ligeværdige.

@Lone Hansen, i andre lande har løndannelsen på det offentlige arbejdsmarked mere karakter af et diktat. Det er vel ikke bedre. Hvad er det for en "ændring af modellen" du foreslår?

Leif Svendsen

Modellen kan bruges hos det offentlige, hos det private ( og det er jo dem der bærer samfundets indtægt ) er krav på arbejdsmarkedet = 1 pallet østarbejdere, jo tak i har sejret ad helvede til....