Leder

Forsoning i Korea forudsætter Kinas og USA's velsignelse

Som to brødre, der har været adskilt, omfavnede Nordkoreas statsleder, Kim Jong-un, og Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, hinanden, da de mødtes fredag. Men uanset hvor god kemien er, kan de ikke begrave konflikten uden forhandlinger med både USA og Kina
Som to brødre, der har været adskilt, omfavnede Nordkoreas statsleder, Kim Jong-un, og Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, hinanden, da de mødtes fredag. Men uanset hvor god kemien er, kan de ikke begrave konflikten uden forhandlinger med både USA og Kina

AFP / KCNA VIA KNS

30. april 2018

68 år efter Den Kolde Krigs første væbnede konflikt, Koreakrigen, splittede den koreanske halvø mødte Kim Jong-un fredag i sidste uge, som den første nordkoreanske statsleder, sin sydkoreanske modpart på sydkoreansk grund. Her omfavnede de hinanden som to brødre, der alt for længe havde været adskilt.

Billeder, som kunne forkæle verdenspressen, var der rigeligt af. Et håndtryk, et kram, store smil, hænder, der blev rakt i vejret, som sejrsherrer på en vinderskammel og så en bemærkelsesværdig trævandingsceremoni.

Grantræet, der blev vandet, er lige så gammelt som konflikten i Korea og en symbolsk påmindelse om, at ingen i fremtiden uforsætligt skal udløse en konflikt her. I 1976 var et træ ved grænsen tæt på at få krigen til at blusse op igen, da amerikanske soldater trodsede Nordkoreas advarsler og beskar et tre, der spærrede for deres udsyn. Det kostede to amerikanske soldater livet og er et af mange tillidsbrud, der har forpurret fredsprocessen.

De rørende billeder fra fredagens statsledermøde er gået verden rundt sammen med et håb om, at Kim Jong-un og Moon Jae-in sammen vil kunne afslutte Koreakrigen endegyldigt.

Men uanset hvor god kemi der ellers måtte være mellem de to statsledere, så kan Nord- og Sydkorea formelt ikke afslutte krigen alene. Sydkorea var slet ikke med til at underskrive aftalen om våbenhvile i 1953, der i stedet blev underskrevet af krigens øvrige parter: USA, Kina og Nordkorea.

Forsoning på den koreanske halvø kommer med andre ord ikke uden om både Washington og Beijing.

Den fælles erklæring, som Nord- og Sydkorea offentliggjorde efter deres møde - den såkaldte Panmunjom-Deklaration - nævnte muligheden for enten at indlede trepartsforhandlinger mellem Pyongyang, Seoul og Washington eller firepartsforhandlinger, der også inviterer Beijing med til bords.

Denne tvetydighed i teksten kan vise sig at have alvorlige konsekvenser for den videre fredsproces.

Til juni i år er det 65 år siden, at aftalen om våbenhvile satte en stopper for krigshandlinger på den koreanske halvø. Dette jubilæumsår er en god anledning til én gang for alle at afslutte Den Kolde Krigs første væbnede konflikt og genopbygge den tillid, der er i de efterfølgende årtier er blevet slidt op af brudte løfter.

Men i en tid, hvor frygten for en ny kold krig trækker sammen som mørke skyer i luften mellem Kina og USA, der begge ønsker at præge udviklingen i Korea, kan det vise sig sprængfarligt at lægge op til forhandlinger med USA alene.

En soldat fremviser tegninger over området ved Panmunjom – grænseområdet mellem Nord- og Sydkorea.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Toke Kåre Wagener
David Zennaro og Toke Kåre Wagener anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu