Leder

Som en naturlov forventer vi, at hver generation skal have det materielt bedre end den forrige

1. maj blev i sin tid etableret som arbejderbevægelsens internationale kampdag for otte-timers arbejdsdag. Men i dag er klimakampen den vigtige kamp af hensyn til de fremtidige generationers mulighed for overlevelse. Det gælder også for arbejderbevægelsens børn
Enhedslistens nys vedtagne grøn-røde klimaoplæg illustrerer tydeligt dette dilemma: På den ene side erkender oplægget, at forbruget skal bremses. På den anden side skal det ikke være arbejderklassen der skal fratages deres udfoldelsesmuligheder.

Enhedslistens nys vedtagne grøn-røde klimaoplæg illustrerer tydeligt dette dilemma: På den ene side erkender oplægget, at forbruget skal bremses. På den anden side skal det ikke være arbejderklassen der skal fratages deres udfoldelsesmuligheder.

Philip Davali

1. maj 2018

Formentlig vil arbejderbevægelsens faglige og politiske ledere i dag på kampdagen hylde resultatet af overenskomstkampen for offentligt ansatte, ikke mindst den aftalte lønramme på godt otte procent. Og man skal da også være ualmindelig koldhjertet for ikke at unde de offentligt ansatte, der dagligt knokler for at opretholde vores alle sammens velfærdssamfund, en pæn lønfremgang, så de kan få et større forbrug de kommende tre år.

Men sandheden er, at et øget forbrug hos den danske befolkning – uanset om de er offentligt ansatte, privatansatte eller på offentlig ydelse – tærer yderligere på klodens naturgrundlag. Og man skal ikke have fulgt længe med i den offentlige debat, før man er klar over, at netop naturgrundlaget (råstoffer, biodiversitet mm.) er kraftigt udfordret, og at jordens befolkning står over for alarmerende klimaforandringer.

Sagt meget kort forbruger vi, hvad der svarer til to-tre kloder, hvis alle lande skal op på samme forbrug som EU. Bare i Danmark er befolkningens privatforbrug ifølge Danmarks Statistik femdoblet i løbet af de sidste knap 60 år. Det giver sig selv, at den udvikling ikke kan lade sig gøre i det uendelige.

Når folkevalgte politikere, også på venstrefløjen, skal håndtere disse næsten ufattelige udfordringer, havner de i et dilemma. Tilsyneladende tør ingen politikere føre en politik, der medfører, at deres vælgere skal gå ned i forbrug, afstå fra lønstigninger og i det hele taget indskrænke deres materielle forbrugsmuligheder.

Tværtimod forventer vi næsten som en naturlov, at hver generation skal have det materielt bedre end den forrige.

Enhedslistens nys vedtagne grøn-røde klimaoplæg illustrerer tydeligt dette dilemma: På den ene side erkender oplægget, at forbruget skal bremses, og at der kun er en meget begrænset tidshorisont til at få vendt skuden.

På den anden side skal det ikke være arbejderklassen – læs: den brede befolkning – der skal fratages deres udfoldelsesmuligheder.

Men Enhedslistens klimaudspil reduceres til gode viljer om (en tiltrængt) omfordeling, hvis ikke partiet forholder sig mere ambitiøst til dilemmaet.

1. Maj blev i sin tid etableret som arbejderbevægelsens internationale kampdag for otte-timers arbejdsdag. Men i dag, 129 år senere, er klimakampen den vigtige kamp af hensyn til de fremtidige generationers mulighed for overlevelse. Det gælder også for arbejderbevægelsens børn i alle lande.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Feenstra
  • Flemming Berger
  • Espen Bøgh
  • Christian Skoubye
  • Ejvind Larsen
  • Henrik Leffers
  • Britta Hansen
  • Niels-Simon Larsen
  • Poul Simonsen
  • Steffen Gliese
  • Lise Lotte Rahbek
Erik Feenstra, Flemming Berger, Espen Bøgh, Christian Skoubye, Ejvind Larsen, Henrik Leffers, Britta Hansen, Niels-Simon Larsen, Poul Simonsen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Simonsen

8,1% over 3 år. Hvor mange CEO’er vil nøjes med så beskedne indkomststigninger?
Men rigtig er det, at klimascenariet er det mest truende. Også for CEO’erne! Men den voldsom stigende økonomiske ulighed, kan nu også medføre væsentlige samfundsændringer. Også af ret voldelig art.

Eva Schwanenflügel, Niels-Simon Larsen, Anders Barfod, Ejvind Larsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Enhver kamp må basere sig på vilje til afsavn for at nå målet - og målet er ikke dekadence, men frihed. Arbejderklassen skal ikke karikere middelklassens honnette ambitioner, der jo i stedet for frihed giver et evigt slaveri på alle livets områder. Middel-klassen er ikke kun den midterste klasse, men også den, der mest bestialsk styres af irrational drift imod begærsopfyldelse fremfor livsfylde.
Nej, kampen har altid været for at vinde kår som overklassen, ikke materielt, for behov og begær er som bekendt private: det frie menneskes begær er unikt, ikke et amokløb for at 'dupere rakket'. Derfor vil arbejderklassens kamp altid være at udskifte økonomisk ulighed med politisk lighed, at gøre besiddelse og ejendomsret redundant overfor flertallets ret til først at få alles rimelige behov indfriet, før der kan blive til de fås urimelige behov.
Derfor er klimakampen heller ikke en skuffelse, den er en indfrielse af den demokratiske aspiration som en ægte revolution til den overlevelseskamp, man kan forestille sig dele af middel- og overklassen havde tiltænkt sig selv: at lade de brede masser gå til, når man nu med teknikkens hjælp kan løse alle de kedelige opgaver, man før skulle bruge folk til. Og samtidig løse 'overbefolkningen', som det på en eller anden måde er lykkedes at sætte i hovedet på især ungdommen som det afgørende problem - selvom vi allerede i dag ville kunne brødføde 10 mia, hvis vi ville.

Eva Schwanenflügel, Erik Feenstra, Jens Thaarup Nyberg, Egon Stich og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Klimakamp er også klassekamp; der er ikke tale om noget enten/eller - men naturligvis er klimakampen med dens mere abstrakte indhold lettere at tale om i uforpligtende og sværmeriske, politisk korrekte toner, end det er at tale om lighed og fattigdomsbekæmpelse, mens nedskæringerne og jagten på konkurrencestaten ruller.

Kim Houmøller

Når en overlæge modtager 6000 kr kan en pensionist forvente 600 kr. Det hænger overhovedet ikke sammen. Denne sejr for eliten, er et tab for manden/kvinden på gulvet. Forvent fyringer samt andre nedskæringer på sygehuse m.m. I skal nok komme til at mærke pisken fra Lars Løkke og hans medsammensvorne. I tilgift forsvinder arveafgiften!

Niels-Simon Larsen

Hvad for en hånd vil du have? Vækst eller overlevelse? Nogle prøver at købe os med grøn vækst, og den bliver grebet med kyshånd. Venstre maler sig grøn for ikke at stå grøn af ærgelse efter næste valg og gul af misundelse på vinderne.
Tro ikke på rævesmilet, sagde vi om Schlüteri sin tid. Det gælder også for V.

Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Forklar minimalisme for masserne, vejen til et bedre liv og økonomi og begyndelse til nedlæggelse af de store indkøbscentre og genoprettelse af de mindre butikker i byerne.

Flemming Berger, Tinne Borch Jacobsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Aksel Gasbjerg

Mht udledning af drivhusgasser pr person er der enorm ulighed i verden.

Hvis verdens 10 pct. rigeste udledte det samme som en gennemsnitlig EU-borger, ville verdens samlede udledninger falde med hele 30 pct. (beregning foretaget af prof. Kevin Anderson, Tyndall Center, Manchester)

Marianne Bjerg

"Tilsyneladende tør ingen politikere føre en politik, der medfører, at deres vælgere skal gå ned i forbrug, afstå fra lønstigninger og i det hele taget indskrænke deres materielle forbrugsmuligheder."

Åh ja - hvad er det nu lige en journalist tjener på Information?
Eller chefredaktøren?
Pernille Skipper - hende der udnyttede forældrefinten og scorede en mio. gevinst på salg af lejlighed?
Johanne Schmidt der købte et hus til 5-6mio.?
Uffe Elbæk der fro og gerne modtager ministerpension?

Hykleriet har kronede dage - der er ufatteligt langt fra gode idealer til konkret handling hos hver enkelt af os.
Men så er det jo godt vi har politikerne til at projicere al ansvar videre på - det er jo soleklart deres "skyld" at jeg er nødt til at leve som jeg gør.
Deres "skyld" at jeg faktisk har lidt dårlig samvittighed over mit magelige materielle liv - men vel heldigt nok alligevel at mit liv er så mageligt, når jeg nu er nødt til at leve på den måde.
Nej politikerne kan vi ikke undvære - hvis de ikke var der, var jeg jo nødt til selv at handle.

Bavl og bullshit i lange baner .....

Thomas Andersen, Bjarne Frederiksen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Hvis de højtlønnede masser i den vestlige verden skal reducere deres MATERIELLE forbrug (slå lige op i Marx og check hvorfor det er vigtigt) væsentligt, er der ingen vej udenom ægteskabet til at forøge den gennemsnitlige husstandsstørrelse, med deraf følgende færre boligkvadratmeter, mindre opvarmning, færre køleskabe etc.

Men det er der jo hverken megen kamp mod den fæle kapital eller rundkredshyggefest over. Det er vel mest kirken og de konservative, der kan lide den model, så det må være op af bakke med rød grøn politik med substans.

René Arestrup

Jorden går under mens vi diskuterer rimelighed og retfærdighed, fordelingspolitik og klassekamp. Ingen vil afgive noget, men alle vil gerne pege på hvem der skal holde for.
Det er svært at være optimist på menneskehedens vegne.

Eva Schwanenflügel, Erik Feenstra, Flemming Berger, Henrik Leffers, Jacob Mathiasen, Anders Barfod, Steen K Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

Skæg for sig, og snot for sig.
Èt er at gennemføre en målrettet, grøn, økonomisk politik, der gavner hele klodens klima. Det er jo ikke en lokal sag for lille Danmark. Men vi kan naturligvis gøre vores for miljøet.
Noget andet er en retfærdig fordelingspolitik her i landet.
Blandes de to ting sammen får man en politisk grød, som bare forvirrer.
Vi må forvente en detaljeret grøn og retfærdig skatte- og afgiftspolitik fra EL - ellers .....gab !

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Kjeld Jensen anbefalede denne kommentar
Jacob Mathiasen

Hvis vi havde holdt samme befolkningsniveau som i 50erne så havde der ikke været noget som bare minder om de problemer vi har i dag. Jeg tør næsten vædde på at fattigdom, uddannelse til alle, udryddelsen af 100vis af dyrearter m.m. - de problemer var løst.

Kernen til alle vores problemer ligger i at vi er for mange - og kernen i vores manglende fremtid ligger i det samme.

Måske kan vi kontinuerligt degradere vores livskvalitet, forbrug m.m. for at gøre plads til flere, men det vil i alle tilfælde være skruen uden ende, hvis man ikke løser det bagvedliggende problem.

Tinne Borch Jacobsen, Per Torbensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Lise Lotte Rahbek

Det havde jo en glansperiode for 40 år siden, men er vel siden gået ned af bakke? Ideen er jo meget god, men i praksis er det de færreste der kan holde det ud.

Bettina Jensen

At vi (muligvis, det kan være politisk fingermaling) er for mange beror først og fremmest på to forhold:

1) At de rige dele af verden overvejende fastholder og tilskynder til høje fødselsrater, fordi der skal bruges arbejdskraft til fremme af velstand(svækst).
2) At fattige dele af verdens befolkninger typisk skal føde mange børn for på nødvendig vis at kunne videreføre deres slægter, i og med at børnedødeligheden er høj.

Begge fænomener kan tilskrives en (neo)kapitalistisk kultur/verdensorden og en stærk ulighed i verden, så det er ikke så vanskeligt at se ihvertfald nogle ret enkle bud på begrænsning/løsning af det mulige overbefolkningsproblem på kloden.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

Hvis vi havde holdt samme forbrugsniveau som i 50erne så havde der ikke været noget som bare minder om de problemer vi har i dag.
om man mener vi er for mange eller vores forbrug er for højt, bestemmes sandsynligvis af hvor rig man er, eller om man er grådig, efter min mening er grådighed menneskets absolut største problem, den er årsag til uligheden årsag til krigene, og årsag til mistrivsel både hos rige, og også hos fattige da fattigdom er en følge af andres grådighed, hvis alle mennesker kunne nøjes med kun at få basale behov opfyldt kunne jorden rumme mange flere mennesker, og hvis der kun var en mia mennesker ville vi alle kunne være milliardærer, men giver det mening at være milliardær hvis der ikke er nogen fattige ? hvem skulle milliardærerne så føle sig højt hævet over ?
i øvrigt ville alle problemer som kan løses med penge kunne løses alene ved at nedlægge alt militær, dette er en virkelig win win da det jo samtidig vil stoppe alle krige, fred i vor tid er en mulighed lad os gribe den.

Bettina Jensen

"Måske kan vi kontinuerligt degradere vores livskvalitet, forbrug m.m. for at gøre plads til flere"

Og alt for ofte sættes der lighedstegn mellem, eller også associeres forbrug med livskvalitet, men det er en helt hovedløs betragtning som kun har en kunstig gang på jord i kapitalismeforførte bevidstheder (hvilket vi vel stort set alle må sige at være); så der er også brug for en (selv)kritisk, diskursiv forandring af de grundlæggende antagelser, som socialt og kulturelt primes i befolkningernes bevidstheder, hvilket bl.a. George Orwell for mange årtier gjorde opmærksom på.

Arne Thomsen

Selvfølgelig skal vi være nøjsomme og ikke ødelægge klodens klima.
En nærliggende midlertidig løsning, kunne være at stoppe al produktion af el med fossilt brændsel og i stedet bruge atomkraft, som er CO2-fri, efterhånden meget sikker, og med et affald, vi kan håndtere
; - )

Marie Jensen

Tjah... priserne stiger jo også lige så stille, så det er jo ikke sådan at 8% højere løn giver 8% højere forbrug. Det er heller ikke nødvendigvis sikkert at en lønstigning omsættes til køb af produkter, det kunne jo også være at man sparede mere op, energirenoverede sin bolig, anlagde en køkkenhave på altanen eller gik til frisør, massør eller anden service. Skal du købe noget er det jo heller ikke altid de billigste produkter, der belaster kloden mindst. Så at skamme de offentligt ansatte ud for at have fået en lønstigning, synes jeg måske er lidt letkøbt.

Peter Sterling

Enhedslisten er en af de få partier i folketinget som ærligt forholder sig til klimaforandringerne, Parisaftalen og uligheden i Danmark, Og man er nødt til at opstille ambitiøse løsninger for begge problemer; de skal løses samtidigt.

Klimakampen er den vigtige kamp af hensyn til de fremtidige generationers mulighed for overlevelse. Ganske rigtigt set, mere omkring det tak. Først indenfor de sidste uger har medierne forholdt sig seriøst til hvad der skal til på dette område. Enhedslistens udmelding er landet; vi kan ikke side på den flade og diskutere de næste 10 år.

Der skal slås hul på den tiltrængte omfordeling, hvor pengene pumpes ned i bunden af samfundet, i stedet for at de gives i skattelettelser til toppen, dette mindsker uligheden. Dette handler bl.a. om at fjerne fattigdommen for 60.000 børn, og at give de 155.000 borgere, som ikke har en indkomst overhovedet, en rimelig levestandard. Oveni dette skal underklassens levestandard generel hæves (den består af 15 % af befolkningen).

Arbejderklassen består af 40 % af befolkningen, og de har også fået dårligere vilkår de sidste 20 år. https://www.avisen.dk/vigtigste-politiske-reformer-og-beslutninger-2007-...

Der har været mange undskyldninger for at fjerne pengene fra bunden af samfundet, for 10 år siden var det finanskrisen. I stedet for at lade finansvæsenet betale - det var jo dem og husejerne som forårsagede krisen ved uhæmmet spekulation - bestemte folketinget at der skulle skæres ned i bunden af samfundet.

Sidenhen gav man den undskyldning for nedskæringerne, at det var de fremmedes skyld, at der ikke var råd, hvilket Kontant har gennemhullet. Nu siger artiklens forfatter at han har fundet en ny undskyldning: Klimakrisen.

Det lyder også ganske logisk, hvis man hæver de 55 % (arbejderklassen og underklassen) op til middelklassen, kommer der mere forbrug og mere CO2 udledning. Det han (bevidst?) overser er omfordelingen; de penge som pumpen ned i bunden af samfundet tages fra toppen.

Men ja, det samlede forbrug og derved CO2-udledning skal ned, hvis vi skal redde kloden. Den omstilling er Danmark bare ikke klar til at diskutere endnu. Men skal dette forhindre os i at tage fat på omfordelingen nu? Jeg mener at det er på høje tid? Ikke flere undskyldninger.

De sidste 20 års nedskæringer skal rulles tilbage, samtidigt med at det overdrevne forbrug og flyrejser skæres ned, for kloden, børnene og fremtidens skyld. Udledningen af drivhusgasser fra sektorer som transport, bygninger, affaldshåndtering og landbruget skal nedbringes. 60.000 containerskibe sejler konstant på kloden.

Mht. ulighed, her er Enhedslistens PDF som viser at der ingen krise er, som undskyldning for nedskæringerne, allerede et år efter finanskrisen startede, var de største firmaer ude af krisen. https://enhedslisten.dk/wp-content/uploads/2017/10/Rapport_Der-er-r%C3%A...

Her er Enhedslistens PDF - forslag og oplæg til debat - som indeholder tiltag som er realiserbare allerede efter et valg. https://enhedslisten.dk/100-dage

Jens Winther

@Bettina Jensen, 01. maj, 2018 - 12:29 skriver du "1) At de rige dele af verden overvejende fastholder og tilskynder til høje fødselsrater, fordi der skal bruges arbejdskraft til fremme af velstand(svækst)." - hvilket er lodret ukorrekt! I alle velstående lande er fødselsraten under 2,0 - i nogle lande endda en hel del under.

I takt med at de fattige lande oplever velstandsfremgang, tyder alt på, at fødselsraten i landene vil falde - historisk er det sket for alle lande, der når et vist økonomisk niveau. Dvs. at den globale befolkningstilvækst ebber ud i takt med, at den økonomiske vækst breder sig. (Men du er velsagtens imod økonomisk vækst...).

Din henvisning til "neokapitalistisk kultur" hænger løst i luften.

Peter Bojsen

En simpel overordnet adfærdsstyring gennem skatten vil løse problemerne:
Læg afgift på enhver brug af hjul.
Vedtag i loven at efter 50 år åbner vi for at personer der er født i et ulige år, godt må bruge (max 3) hjul og kun om søndagen. Eller ikke om søndagen. Whatever.
Bare for ikke at tilskynde til alt for megen kreativitet da man jo bare kan sætte sig ned og lade tiden passere, hvad enhver fornuftig person vil vælge.
-så kan de kommende generationer af copycats lære det!