Leder

Pape fik ikke reformeret menneskerettighederne – og gudskelov for det

Den danske regering ville styrke staternes rettigheder på bekostning af borgernes, men takket være andre lande lykkedes det ikke at rokke markant ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis
Den danske regering ville styrke staternes rettigheder på bekostning af borgernes, men takket være andre lande lykkedes det ikke at rokke markant ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis

Miriam Dalsgaard

17. april 2018

Da regeringen sidste år overtog formandsposten i Europarådet, havde den store ambitioner om at ændre ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, og da det i sidste uge lykkedes at samle opbakning til en såkaldt København-erklæring, var justitsminister Søren Pape ikke bange for at tage store ord i brug.

I en pressemeddelelse fra Justitsministeriet var der tale om »en banebrydende aftale«, der vil »reformere menneskerettighederne«, og ministeren udtalte, at det var »utrolig vigtigt« med »så ambitiøs en aftale«.

Sandheden er snarere, at regeringen kun i ringe omfang kom igennem med sin dagsorden, og at København-erklæringen ikke vil få nogen større betydning. Det kunne juridiske eksperter forklare i lørdagens Information.

Der er intet forkert i, at et land som Danmark tager Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis op til diskussion. Domstolen udvider løbende fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men hvis medlemsstaternes befolkninger og de folkevalgte politikere ikke er enige i retningen, kan domstolen på længere sigt miste legitimitet.

Desværre virkede det mest af alt, som om den danske regering var drevet af en indenrigspolitisk dagsorden.

Der er stemmer i den hårdest mulige kurs over for udlændinge, og selv om Danmark uden problemer udviser flere tusinde kriminelle udlændinge om året, fremhævede flere ministre enkeltsager, hvor Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har stået i vejen for en udvisning.

Særlig stor opmærksomhed fik den såkaldte Levakovic-sag, hvor det vel at mærke var den danske Højesteret og ikke domstolen i Strasbourg, der afviste udvisning af den dybt kriminelle Gimi Levakovic til Kroatien.

Den danske position var som udgangspunkt at svække Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols muligheder for at skride ind over for nationalstaterne i blandt andet udvisningssager. På et tidspunkt, hvor demokrati og menneskerettigheder reelt er under pres i medlemsstater som Rusland og Polen, så det ikke kønt ud. Men forehavendet blev forhindret af blandt andre Sverige og Tyskland, der synes mere optagede af hensynet til borgernes end staternes rettigheder.

Det forhindrer ikke Søren Pape i at udnævne København-erklæringen til en kolossal sejr for Danmark. Men den gode nyhed er, at det er spin.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Frank
  • Torben Skov
  • Anne Eriksen
  • Solveig Jensen
  • Flemming Berger
  • Matthias Smed Larsen
  • Peter Tagesen
  • Steffen Gliese
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Poul Anker Sørensen
  • Thomas Olsen
  • Dorte Sørensen
  • Anne Albinus
  • Hans Larsen
  • Torben K L Jensen
Ole Frank, Torben Skov, Anne Eriksen, Solveig Jensen, Flemming Berger, Matthias Smed Larsen, Peter Tagesen, Steffen Gliese, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Poul Anker Sørensen, Thomas Olsen, Dorte Sørensen, Anne Albinus, Hans Larsen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Anton Geist

Det er stærke sager, at vi ikke kan udvise hverken sigøjnerbosser eller bandeledere.

Hverken den ene eller den anden har tjent så meget som en bøjet 5-ører ved lovligt arbejde, i stedet lever de af kontanthjælp som flittigt suppleres op med indtægter fra kriminalitet.

Ingen af de 2 er danske statsborgere; men statsborgere i andre lande - men vi kan ikke udvise dem til disse hjemlande .... Ikke at de er i fare for noget som helst ved at blive sendt til hverken Kroatien eller Pakistan - næh, det er netop hensynet til deres menneskerettigheder, som hindrer udsendelse - hvilket alle vi andre så må bøde for.

Jamen altså .... er der nogen, der ikke kan se, hvorfor de griner af os.

Jesper Frimann Ljungberg

@Torben Lindegaard
Hvis du tror, at det er det det handler om... så spiller du bare med på magteliten spil...

// Jesper

Max Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lillian Larsen, Ole Frank, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Michael Christensen, Elisabeth Andersen, Peter Tagesen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Gert Romme anbefalede denne kommentar

@ Torben Lindegaard
Du nævner to spektakulære sager, men Danmark har siden 2010 udvist tusindvis af kriminelle udlændinge ved dom - bl.a. en bandeleder m. kone og børn i DK.

t.o. en leder i Information i forb. med Khan: https://www.information.dk/debat/leder/2017/10/uanset-hoejt-politikerne-... og i Berlingske 25.8.17 kunne man læse, at den "pakistanske ambassade angiveligt flere gange har nægtet Shuaib Khan et pakistansk pas."

Faktum er at:

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg siden 1953 kun har underkendt én eneste udvisning fra Danmark. Det skete i en sag om en iransk statsborger fra 2002.

Den enkelte sag skal sættes i perspektiv. Danmark udviser hvert år tusindvis af personer, hvoraf flere klager til Menneskerettighedsdomstolen. Mange af klagerne har boet hele deres voksne liv i Danmark, og flere har børn her i landet. Alligevel har domstolen godkendt de danske udvisninger, også hvor den udviste har haft en særdeles stærk personlig eller familiemæssig tilknytning til Danmark. Som eksempel kan nævnes, at Menneskerettighedsdomstolen har godkendt udvisningen af en 19-årig tyrkisk statsborger, selv om han var født og opvokset i Danmark.

De afviste sager viser med al tydelighed, at Menneskerettighedsdomstolen kun sjældent forhindrer udvisningen af kriminelle udlændinge. Denne konklusion bliver understøttet af forskning fra Institut for Menneskerettigheder. Instituttet har gennemgået ca. 400 udvisningssager og konkluderer at: ‘Menneskerettighedsdomstolen accepterer udvisninger i klart videre omfang end danske domstole’. Udvisningen af kriminelle udlændinge kræver derfor ikke reformer i Strasbourg.

Kilde:

https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/forsker-regeringens-syn-paa-menneskere...

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/dokumenter/udgiv...

Max Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Peter Tagesen, Brian W. Andersen, Eva Schwanenflügel, Thomas Olsen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Anne Albinus

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, EMRK, er siden 1992 inkorporeret i dansk lovgivning; og de danske domstole afsiger derfor domme på dette lovgrundlag.

https://menneskeret.dk/om-os/menneskerettigheder/menneskerettigheder-eu/...

I EU traktaten er EMRK inkorporeret med samme juridiske værdi som selve EU traktaten.

http://www.justitsministeriet.dk/arbejdsomraader/international/mennesker...

Så jeg anerkender ikke, at vi ikke tager EMRK alvorligt her i Kongeriget -
det kunne i øvrigt også bare passe andet.

Men vi er til grin for vores egne penge, når sigøjnerbosser og bandeledere ved Højesteret alligevel ikke bliver udvist under henvisning til EMRK.
Højesteret anlægger en for begrænsende fortolkning.

Eva Schwanenflügel

"Det forhindrer ikke Søren Pape i at udnævne København-erklæringen til en kolossal sejr for Danmark. Men den gode nyhed er, at det er spin."

Som så megen anden øregas fra symbolrytteriet, har de opblæste hensigtserklæringer intet andet formål end at generere vælgere til diverse partier.
Undtagelserne kommer - ofte med pressens hjælp - til at bekræfte de egne vedtagne 'regler'.
Man blæser enkeltsager op som var de zeppelinere, og 'glemmer' at fortælle de 9/10 dele af historien.

Demokratiet virker kun, når minoriteters rettigheder er lige så essentielle som majoritetens.

Tænk på alle de udlændingefjendske love, der indtil videre har begrænset danskernes frihed, fremmet overvågning og kontrol og beskåret det økonomiske grundlag for ganske almindelige mennesker i symbolpolitikkens navn..

Og vær kun glade for, at de danske politikeres hævntogt mod menneskerettighederne alligevel stadig er begrænsede af andre og mere fornuftige lande, der endnu afsværger den totale populisme.

Max Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lillian Larsen, Jørgen Kærbro Jensen, Nike Forsander Lorentsen, Ole Frank, Christel Gruner-Olesen, Karsten Lundsby, Anne Eriksen, Jesper Lerche, Elisabeth Andersen, Anne Mette Jørgensen, Peter Tagesen, Steffen Gliese, Torben K L Jensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar