Leder

Venstre laver vindspin på havvindmøller

Venstre lader et udspil om en stor ny havvindmøllepark sive, men skjuler i en snedig sætning, at beslutninger om flere parker skal udsættes fire år
Ved at forhåndslække noget af sit energiudspil besværliggør regeringen en saglig samlet diskussion. Men det er jo desværre nok det, der er meningen.

Ved at forhåndslække noget af sit energiudspil besværliggør regeringen en saglig samlet diskussion. Men det er jo desværre nok det, der er meningen.

Henning Bagger

24. april 2018

Som en forårsbrise har VLAK-regeringen fra sit kommende energiudspil ladet sive, at udspillet vil indbefatte en af de største havvindmølleparker i verden. Parken på 800 MW skal – efter at have været i udbud – sættes i drift mellem 2024 og 2027.

Møllerne skal så langt ud på havet, at de forsvinder under jordens krumning. »Mere end 50 km. fra kysten,« har energiminister Lars Chr. Lilleholt fortalt Ritzau. Det betyder, at parken skal anbringes i Nordsøen. At regeringen lægger op til så stor en vindmøllepark, hilses velkommen af vindmølleerhvervet og af grønne organisationer og grønt tænkende partier.

Men, men, men. Bag beslutningen gemmer sig et nøl. Det røbes i en kronik i Berlingske mandag, affattet af et top-Venstre-hold bestående af statsminister Lars Løkke Rasmussen, energiminister Lilleholt og politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen. Kronikken fyger med Venstre-selvros:

»Vi blå er også grønne«, og regeringens udspil »vil være et nybrud i dansk energi- og klimapolitik«, skriver de tre. Og ups, får de tre også sluppet ud, at regeringen ikke vil træffe flere beslutninger om vindmølleparker de næste fire år. Det gør de med det snedige ordvalg:

»Regeringen vil i 2022 træffe beslutning om at etablere mere havvind frem mod 2030.«

Hvorfor dog vente til 2022?

Man kan få mistanke om, at blå blok har nogle nølere, som Venstre vil behage. Udsættelse kommer til at stille Danmark ringere i den internationale konkurrence, fremhæver direktør i Vindmølleindustrien Jan Hylleberg over for EnergiWatch:

»Når vores nabolande kan planlægge adskillige parker frem mod 2030, bør vi i vindenergiens hjemland også være i stand til allerede nu at blive enige om mere end én havvindmøllepark.«

Vilje til mere er der i regeringspartiet De Konservative, hvor politisk ordfører Mette Abildgaard til Ritzau erklærer, at hendes parti allerede nu gerne vil melde ud om »to yderligere parker«.

Socialdemokratiet forlanger »høje ambitioner«; De Radikale vil have tre nye vindmølleparker frem mod 2030; SF kræver »mindst tre parker«, og Enhedslisten taler om »fire-fem havmølleparker«.

Man kan frygte, at der i det endelige regeringsudspil gemmer sig andre former for nøl og benspænd. Ved at forhåndslække noget af udspillet besværliggør regeringen en saglig samlet diskussion. Men det er jo desværre nok det, der er meningen. Det, der for alle kunne blive et win-win på vind, bliver i stedet til et vindspin.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • lars søgaard-jensen
  • Hans Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Toke Kåre Wagener
  • Christian Mondrup
  • Poul Anker Sørensen
  • Dorte Sørensen
  • Christian Estrup
  • Nikolai Beier
Christian Skoubye, lars søgaard-jensen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Toke Kåre Wagener, Christian Mondrup, Poul Anker Sørensen, Dorte Sørensen, Christian Estrup og Nikolai Beier anbefalede denne artikel

Kommentarer

jørgen djørup

Så et indslag i TV-Avisen om sagen.
Undredes over, at journalistikken i DR nu har nået det niveau.
Hvis det da ikke var Venstres pressetjeneste, der havde lavet indslaget.

Søren Fosberg, Anders Reinholdt, morten rosendahl larsen, Carsten Wienholtz, Ole Frank, Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Steen K Petersen, Torben K L Jensen, Christian Estrup og Anne Grete Tvede Andersen anbefalede denne kommentar
jørgen djørup

Så et indslag i TV-Avisen om sagen.
Undredes over, at journalistikken i DR nu har nået det niveau.
Hvis det da ikke var Venstres pressetjeneste, der havde lavet indslaget.

Henrik holm hansen

Underligt nok vil politikere gerne se lækre ud i medierne men befriende at vide historien om de tomme tønder

Ole Frank, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Steen K Petersen, Jan Weber Fritsbøger, Christian Lucas, Anne Grete Tvede Andersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Venstre ved man hvor man har!
Svindlere og humbugmagere hele bundtet!
Alberti er fortsat det store forbillede ......

Søren Fosberg, Rune Stilling, Flemming Berger, Mogens Holme, Carsten Wienholtz, Ole Frank, Vagn Buch-Pedersen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Jan Weber Fritsbøger, Torben K L Jensen, Christian Lucas, Anne Grete Tvede Andersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ser ikke ret meget TV - men i P1-morgen i går havde de fokus på vindmøllerne. Her stod Lars Chr. Lilleholt også og prallede med regeringen som grønne foregangsmænd. Han undgik at svare på mange uddybende spørgsmål også et fra Connie Hedegaard om hvad med transporten. - Det er håbløst.

Søren Fosberg, Rune Stilling, Eva Schwanenflügel og Verner Nielsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Jens Peter Hansen - hvis "vi" skal fortsætte "legen" så er Hitler forbilledet i DF - her er jøde forskrækkelsen bare erstattet med muslim forskrækkelsen.

Carsten Wienholtz, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Jan Weber Fritsbøger og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

El er en sammenlægning af VS og DKP. De sidste havde indtil Khrusjtjov i 1956 fortalte dem noget andet Stalin som den elskede leder. At alle venstrefolk er svindlere synes jeg er i den grad siger noget om budbringerne. Det kan gerne være der er meget varm luft i planen, men at gøre alle til svindlere forekommer mig at være for langt ude.

Jeg gad godt vide, om nogen her er klar over, hvorfor vi ikke bare sætter 99 store vindmølleparker i søen her og nu. Tillad mig min tvivl.

Thomas Andersen

Det er da ganske foruftigt at Staten kun bygger én 'verdens største vindmøllepark' af gangen. Med den perlerække at skandaler som opstår hver gang Staten kaster sig over store projekter hvor skatteyderne blot må holde for efterfølgende er det ganske fint for mig at de lige venter et par år med at vedtage de næste store vindmølleparker.

Det er da ganske fornuftigt kun at bygge én vindmøllepark af gangen, blot anlæggelsen af denne ene park forventes at give arbejde til 8000+ mennesker. Sikke en overophedning der ville komme hvis vi byggede flere parker samtidigt.

Det er da ganske fornuftigt kun at bygge én vindmøllepark af gangen, udviklingen går så fantastisk hurtigt at nogle få års udskydelse af de næste parker let betaler sig ganske mange gange i mere effektive møller og billigere anlæggelse.

Set i disse perspektiver er det jo rablende populistisk når Enhedslisten melder ud at de selvfølgelig ville bygge mindst én park mere end alle andre. Suk.

Og ja, regeringen gør mange underlige ting. Og der er masser af spin i det de siger. Men det må have gået David Rehling's næse forbi at de absolut ikke har lagt skjult på at der skal bygges flere parker. Hvordan han kan bygge hele denne leder op på denne lille indbildte løgn om at dette skulle være skjult kan jeg kun måbe over.