Leder

Vi driver jo alligevel ikke biblioteker og museer af økonomiske hensyn

Venstrefløjen raser mod cheføkonomen i Cepos efter hans udtalelser om, hvordan ældrepleje, biblioteker og museer nedbringer arbejdsudbuddet. Men selv om han forveksler formodninger med fakta, kan han godt have en pointe
Venstrefløjen raser mod cheføkonomen i Cepos efter hans udtalelser om, hvordan ældrepleje, biblioteker og museer nedbringer arbejdsudbuddet. Men selv om han forveksler formodninger med fakta, kan han godt have en pointe

Jens Nørgaard Larsen

28. maj 2018

Nu har det for alvor slået klik for den liberale tænketank Cepos, der opfordrer til at lukke museer og biblioteker og i det hele taget afvikle velfærdsstaten for ikke at fremme arbejdsløsheden i landet. Nogenlunde sådan blev et interview i onsdagens Information med tænketankens cheføkonom, Mads Lundby Hansen, udlagt af en rasende venstrefløj på sociale medier.

Interviewet tog udgangspunkt i diskussionen om Finansministeriets regnemodeller, der ikke inkluderer de såkaldte dynamiske effekter af offentlige udgifter – eksempelvis at penge brugt på uddannelse kan øge produktiviteten hos dem, der bliver uddannet, eller at investeringer i børnepasning kan give folk et incitament til at holde kortere barsel eller blive længere på deres arbejde og dermed øge arbejdsudbuddet.

Manglen ved modellerne er med rette blevet kritiseret. Det er uholdbart, at Finansministeriet regner med dynamiske effekter af skattelettelser, men ikke af offentlige udgifter. Det indebærer eksempelvis, at det ifølge modellerne kan betale sig at spare på uddannelse og bruge pengene på skattelettelser, selv om det måske i virkelighedens verden er skadeligt for samfundsøkonomien.

Mads Lundbys pointe var imidlertid, at venstrefløjen i debatten om regnemodellerne typisk overser, at de offentlige udgifter også kan have en negativ effekt på folks lyst til at arbejde. Han nævnte blandt andet skattefinansieret ældrepleje, som gør, at folk ikke behøver pukle så hårdt for at spare op til deres alderdom. Og så nævnte han biblioteker, hvor folk på overførselsindkomst kan »surfe gratis på internettet, læse aviser og blade«. Samt museer med fri entré, som giver folk mulighed for at få mere ud af deres fritid, og derfor gør det »mere attraktivt ikke at være i beskæftigelse«.

»Gak-gak liberalisme for fuld udblæsning,« skrev socialdemokraten Peter Hummelgaard på Facebook og konstaterede, at Cepos ikke er tilfreds »før Danmark har afskaffet alt det, der gør Danmark unikt, stærkt og trygt«.

 

Det her er gak-gak liberalisme for fuld udblæsning. Man må forstå, at biblioteker og museer skaber arbejdsløse. Hvis...

Posted by Peter Hummelgaard Thomsen on Wednesday, May 23, 2018

Mads Lundbys udsagn kan rigtignok virke provokerende. Cepos arbejder målrettet på at nedbringe de offentlige udgifter og afmontere dele af velfærdsstaten, og det er derfor nærliggende at læse cheføkonomens udsagn som normative: Man bør lukke biblioteker og museer og skære ned på ældreplejen.

Ret beset opfordrer Mads Lundby dog ikke i interviewet til at forfølge nogen særlig ældre- eller kulturpolitik, men bruger eksemplerne til at underbygge sin pointe om, at vi ikke må glemme de offentlige udgifters mulige negative indvirkning på arbejdsudbuddet. Og den pointe er ikke mere »gak-gak«, end at den indgår i mainstream økonomisk tænkning og eksempelvis deles af de uafhængige vismænd i Det Økonomiske Råd. I en rapport skrev rådet således sidste år, at kulturstøtte kan tænkes at »reducere husholdningernes udbud af arbejdskraft«, eftersom »rekreative tilbud kan øge værdien af fritid.«

Om der så alt i alt vil være overvejende negative økonomiske effekter af lige netop ældrepleje, biblioteker og museer er tvivlsomt. Man kunne også argumentere for, at god ældrepleje sikrer, at folk ikke i så høj grad behøver skrue ned for deres arbejde for at passe gamle og syge forældre. At biblioteker bidrager til uddannelsen af folk og dermed kan være med til at øge produktiviteten. Og, som Enhedslistens Pelle Dragsted har skrevet på Facebook, at kulturtilbud som museer kan være med til at fremme en »livsglæde«, der øger »vores produktivitet og ikke mindst kreativitet i arbejdslivet«.

 

CEPOS har nu for alvor tabt sutten. I Information idag mener de, at offentligt forbrug som fx museer, biblioteker,...

Posted by Pelle Dragsted on Wednesday, May 23, 2018

Sandheden er, at vi ikke ved, hvad der er rigtigt. Og vi ved i det hele taget for lidt om effekterne af offentlige udgifter.

Mads Lundby begår den fejl, at han i for høj grad præsenterer sine formodninger som fakta og ikke lader til at have blik for denne fundamentale usikkerhed. Men han kan ikke desto mindre godt have en pointe i, at venstrefløjen på sin side ikke har blik for de offentlige udgifters mulige negative effekter.

Hvad debatten under alle omstændigheder understreger, er, at der er behov for en ambitiøs opbygning af viden om indvirkningen af offentlige udgifter på folks adfærd. Det er forventeligt, at forskningen så vil pege på negative effekter på visse områder. Det må venstrefløjen indstille sig på, men noget større nederlag burde det ikke udgøre. For i sidste ende er det jo alligevel ikke økonomiske hensyn, der er de bærende argumenter for velfærdsgoder som ældrepleje, biblioteker og museer.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS i samtale finansminister Kristian Jensen (V). Ifølge CEPOS overses de – økonomisk set – negative følgevirkninger af offentlige investeringer i debatten om Finansministeriets regnemodeller.
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Trond Meiring
  • Espen Bøgh
  • Ervin Lazar
  • lars søgaard-jensen
  • Cristina Nielsen
  • Torben K L Jensen
Olaf Tehrani, Trond Meiring, Espen Bøgh, Ervin Lazar, lars søgaard-jensen, Cristina Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

"Sandheden er at vi ikke ved hvad der er rigtigt" ? - Sikke dog noget forbandet vrøvl - Det er som at påstå at alt hvad der ikke kan måles er løgn. Den påstand er laaangt uder Information´s niveau.
Sæt alle velfærdsydelser ind i modellen som skattelettelser og ud vil komme det største arbejdsudbud siden den store depression. Altså sandheden om velfærdssamfundets direkte kobling til verdens højeste arbejdsfrekvens.

Eva Schwanenflügel, John S. Hansen, Jakob Trägårdh, kjeld jensen, Dennis Tomsen, Flemming Berger, John Poulsen, Hanne Ribens, Tue Romanow, P.G. Olsen, Morten Nørgaard, Mikkel Kristensen, Steffen Gliese, Steen K Petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Poul Simonsen, Trond Meiring, Karsten Lundsby og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvad debatten under alle omstændigheder understreger, er, at der er behov for en ambitiøs opbygning af viden om indvirkningen af offentlige udgifter på folks adfærd.

Nej, der er brug for at stoppe med at føre politik efter økonomiske modelberegninger og gå direkte til biddet:
Hvad er det for et samfund vi vil have? Vil vi have et måle/veje-regime hvor alle værdier gøres op i regneark, eller vil vi have et samfund, hvor viden (biblioteker og uddannelser), omsorg og kultur er tilgængeligt for befolkningen?
Det er slet ikke spor svært at tage stilling til.

Økonomi er et middel til at opnå menneskelige mål.

David Joelsen, Hans Ditlev Nissen, Svend Erik Sokkelund, Eva Schwanenflügel, Jørgen Kærbro Jensen, John S. Hansen, Michael Waterstradt, Olaf Tehrani, Ivan Breinholt Leth, kjeld jensen, Dennis Tomsen, Flemming Berger, John Poulsen, Hanne Ribens, Helene Kristensen, Mogens Holme, Poul Erik Pedersen, Maria Francisca Torrezão, Tue Romanow, Benjamin Bjerre, Torsten Jacobsen, Bruger 264800, Morten Nørgaard, Jesper Eskelund, Lars Løfgren, Jesper Sano Højdal, Kenneth Graakjær, Klaus Flemløse, Kristen Carsten Munk, Steffen Gliese, Steen K Petersen, Anders Sørensen, Anders Reinholdt, Ejvind Larsen, Heidi Larsen, Diego Krogstrup, Ida Faurholt Galle, Anders Storm Løkke, lars søgaard-jensen, Steen Sohn, Ete Forchhammer , Bjarne Bisgaard Jensen, Poul Simonsen, Trond Meiring, Dorte Sørensen, Anne Schøtt, Cristina Nielsen, Ebbe Overbye, Karsten Lundsby, Torben K L Jensen, Herdis Weins og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

"profeten" fra Cepos er sikkert blevet overtolket - MEN at han påstår at ledige, syge, og andre der modtager kontanthjælp heller vil sidde på biblioteket end at finde og i heldigste tilfælde få en arbejdsgiver til at ansætte dem på normale forhold er i mine øjne langt ude.
P1 havde en journalist på Københavns Hovedbibliotek for at finde disse mennesker , der heller brugte biblioteket i stedet for at få et arbejde - der var ingen.
Lundby Hansen sagde til P1, at han selv havde brugt biblioteket som barn og var glad for det - men han sagde også at han ville vise, at Enhedslisten ikke havde ret ,når de kom med glemte positive effekter der ikke tages med i Finansministeriets regnemodeller for det gør de negative efter hans mening heller ikke - og her er det altså den påstand om at folk ikke sparer penge op til sundhedsbehandling og brug af biblioteker osv. når det stilles gratis til rådighed - (det bliver dog betalt over skatten) - hvis disse ting ikke var "gratis" så ville folk skulle arbejde mere og derved give et større arbejdsudbud.
Ja det er jo så hans måde at nedgøre Enhedslisten og andre kritikere af Finansministeriets regnemodeller.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Henrik holm hansen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Leder skribenten har en pointe. Der kommer som bekendt ingen røg uden brand og hvilket menneske siger ikke noget fornuftigt, om så det blot er ved et uheld. Ved tilpas brug af vendinger og klichéer kunne selv denne kommentar komme til at fremstå dybsindig. Har man for mange børn, kan det hjælpe at grave en brønd.

Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Steen K Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Poul Simonsen

En sådan leder ville ikke undre i Børsen eller Jyllandsposten. Men i Information - skuffende!

Journalisten forsøger at tage andre til indtægt::
“Det Økonomiske Råd. I en rapport skrev rådet således sidste år, at kulturstøtte kan tænkes at »reducere husholdningernes udbud af arbejdskraft«, eftersom »rekreative tilbud kan øge værdien af fritid.«”

Med den argumentation var det vel også på tide, at NATUREN og godt vejr blev afskaffet? Tænk hvor mange timer, der går til spilde og reducerer arbejdsudbuddet, når vi går en tur i skoven eller bruger tid på badestranden?

Diskursen om Finansministeriets borgerlig/kapitalistiske regnemaskine har i hvert fald understreget, at vi er ret langt fra at indrette samfundsøkonomien efter menneskelig behov og værdier. Det er kapitalejeres snævre egoistiske interesser, der dominere fællesøkonomien.

Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Jørgen Kærbro Jensen, Ivan Breinholt Leth, jørgen djørup, kjeld jensen, Heidi Larsen, Henrik holm hansen, Dennis Tomsen, Flemming Berger, Jørgen Larsen, John Poulsen, Hanne Ribens, Helene Kristensen, Mogens Holme, Steen Sohn, Poul Erik Pedersen, Tue Romanow, Torsten Jacobsen, Trond Meiring, Kenneth Graakjær, Klaus Flemløse, Kristen Carsten Munk, Steen K Petersen, Anders Reinholdt, Kim Houmøller, Randi Overgård, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Dorte Sørensen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Foruroligende med sidestillingen af ældrepleje, biblioteker og museer! Alt hvad der ikke er firkantet, er rundt! Eller hvad er højst, Rundetårn eller et tordenskrald? Rigtig nok mishandles alle tre områder grueligt i dag, men kun ældreplejen kunne evt., med lidt ond vilje kobles på "velfærd", det er biblioteker og museer alt for gamle fænomer til også at kunne.
Noget andet er at foruden den fælles øjeblikkelige misrøgt, har ældrepleje, biblioteker og museer ordentlighed og udtryk for livskvalitet fælles. Egenskaber der ligger regneark fjernt.

Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, John Poulsen, Hanne Ribens, Steffen Gliese, Klaus Flemløse, Steen K Petersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Søren Lystlund

Runa skriver.
Mads Lundby Hansen har engang fortalt, at grunden til at han blev højreorienteret, var at han som skoledreng havde en lærer, der var en ivrig støtte af den venstre side i Folketinget. Dette havde så voldsom indflydelse på drengen, at han nu er en af cheføkonomerne i Cepos. Således kan man aldrig blive sikker på orsag og virkning. Han kunne således have udviklet sig til en socialdemokrat, hvis han havde haft et andet sind.

Det er med regnemodeller, som med statistik.
En person, der sidder med bar numse på en varm kogeplade med fødderne i koldt vand, har det gennemsnitligt godt.

Dem der tror, at økonomi er en eksakt videnskab, har glemt hvor mange ubekendte der er i alle økonomiske regnemodeller.

Så vil jeg tilføje to små historier fra et bibliotek, nu når folkebibliotekerne bliver nævnt af Mads Lundby Hansen. 1. Tiltag, som en læsegruppe for mindre bemidlede indvandrerbørn må så med ind i regnemodellen. 2. Således må undervisning i edb for folkepensionister også med ind i regnemodellen. Underviserne er frivillige ældre IT kyndige, der underviser ældre i at bruge en computer, for at komme ind på e-boks, bl. andet. De ældre har mulighed for at komme to gange om ugen i 2 timer og de unge en gang om ugen i 2 timer. Skal man så regne indsatsen til indvandrerbørnene, som en yderligere omkostning for samfundet, eller noget med nytteværdi i integrationen og derved læring og sprogundervisning i dansk. Skal vi regne hjælpen til edb, som en belastning for samfundet, fordi her bliver der måske serveret 5 kander te/ kaffe, eller skal vi kalde det en støtte til indlæring for selv at kunne forvalte egen e-boks. Samfundet har pålagt os borgere, at have en digital postboks, en e-boks. Hvordan skal borgere, der ikke er en del af Mads Lundbys segment og ikke har råd til en computer, for de findes, at nærme sig e-boks, som er påkrævet. Skal de så betale for denne ydelse på bibliotekerne? Sådan er der så meget, de kan regnes ud. At der skal betales for kulturudbud er ikke noget nyt fra Cepos. De ønsker et feudalt samfund, hvor de rige giver almisser således, at de kommer i himlen trods lidt skattetænkning i Panama, eller bare i Danmark.

Lillian Larsen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Michael Waterstradt, kjeld jensen, Gunilla Funder Brockdorff, Henrik holm hansen, Flemming Berger, John Poulsen, Hanne Ribens, Helene Kristensen, Mogens Holme, Steffen Gliese, Klaus Flemløse, Steen K Petersen og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Lystlund

Runa skriver.
Ved at pålægge os borgere e-boks, flyttes omkostninger af print og porto væk fra stat og kommuner. Omkostningerne flyttes over på brugeren, uanset om vi ejer en printer, eller bruger bibliotekets. Mennesker, der bruger computere og printere på biblioteket betaler for deres print. Det gør vi andre, der er så heldige at have råd til en printer også. Således giver vi alle penge til de internationale virksomheder, der fremstiller computerudstyr, dels ved anskaffelsen af udstyret og dels det dyre blæk vi bruger til udstyret. Sørger regnemodellen så for, at dette bliver en del af regnemodellen? Betaler disse internationale virksomheder skat i det pågældend land? Ikke nævneværdig skat, mig bekendt. De betaler skat i Irland eller et andet skattegunstigt sted. Hvorfor beskæftiger Cepos sig ikke med disse emner? Er Ceposes økonomiske grundlag støtte af disse aktører? Er deres udsagn evt. styret af støtte fra den slag virksomheder, bland andre. Er de uvildige? Hvis artiklens forfatter ville noget med artiklen så er den vejet for let.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, kjeld jensen, Flemming Berger, Steen K Petersen og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Det som skribenten sjovt nok behændigt undlader at skrive er at - ja hold nu fast - De såkaldte uafhængige vismænd i Det Økonomiske Råd også er Cepos!

Lillian Larsen, Karsten Aaen, Markus Robinson, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Flemming Berger og John Poulsen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Tillader mig at postulere Mads Lundby Hansen læner sig op ad en indlæggelse på en psykiatrisk klinik. Mage til vrøvl skal man vist lede længe efter. Fantasten alle bør holde sig langt fra.

Hvem betaler i øvrigt hans gage?

Eva Schwanenflügel, Egon Stich, John S. Hansen, kjeld jensen, Henrik holm hansen, Mogens Holme, Torben Skov og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Espen Bøgh

For at gøre en lang historie kort, så er Mads Lundby fra CEPOS alene ude i propagandamæssig ærinde imod Pelle Dragsteds bog og indlæg om finansministeriet regnemodeller og deres brug af forskellige begreber til ministeriets beregninger til fordel for den absolutte liberale ideologi.

Tidligere har det været fremført imod de skattelettelser som de rige tildeles, - at det fremmer den såkaldte "hængekøje effekt", hvem gider opfinde noget nyt, når staten alligevel gives os pengene.

Lige netop det undgik Mads Lundby - og det var ikke en fejl fra hans side, men helt bevidst.

Lillian Larsen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Torben Skov og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

*Kim Houmøller
Tillader mig at postulere Mads Lundby Hansen læner sig op ad en indlæggelse på en psykiatrisk klinik. Mage til vrøvl skal man vist lede længe efter. Fantasten alle bør holde sig langt fra.
Hvem betaler i øvrigt hans gage?

Det gør bl.a. såmænd den danske stat, dvs. os skatteyder

https://www.cepos.dk/stoet-os/hvordan-kan-jeg-stoette

Cepos er en kold kynisk og hyklerisk forretnig, der ikke bringer mennesker noget godt

Eva Schwanenflügel, Egon Stich og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Mads Lundby Hansen har ret - men det er lige præcis meningen med velfærdsSAMFUNDET, som er et samfund, der ikke forsøger at skabe unødvendig rigdom, men derimod på at løse virkelige opgaver og sikre folk et godt, behageligt liv, uanset deres forudsætninger iøvrigt.

Karsten Aaen, lars søgaard-jensen, Lise Lotte Rahbek, Helene Kristensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben Skov

Så nej! Økonomen fra cepos har ikke en pointe!

Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Flemming Berger, Hanne Ribens, Steen K Petersen, Steffen Gliese og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Klaus Flemløse

Dynamiske effekter
Det kan ikke udelukkes, at CEPOS blot forsøger at afspore debatten vedr. dynamiske effekter ved at forslå lukning af biblioteker og museer.

Biblioteker og muser giver et stor bidrag til den videnskabelige, den kulturelle og økonomiske udvikling. De videnskabelige biblioteker er grundlaget for forskning. Museer danner grundlaget for en formidling af kultur i bred betydning og de tekniske biblioteker danner grundlag for den tekniske/økonomisk udvikling.

Det kulturelle har en overset, men væsentligt bidrag til den økonomisk udvikling. Du kan ikke eksportere til en anden kultur uden at kende landes kultur. Du kan ikke lære af en anden kultur uden at kende den. Du kan ikke føre en udenrigspolitik uden at kende andre landes kultur.

Der er måske et tidsrum på 10 -20 år før man ser effekten af at nedskære bibliotekerne og museer.

Der kan skrive meget mere om dette.

Det er formodentlig vanskeligt at indarbejde de omtalt effekter i de økonomiske modeller. Dette bevirker, at man undlader det. Dermed sker der en skæv vridning af resultaterne.

Jeg har personlig har en stor fordel af det, som CEPOS vil lukke. Det har bragt mig fra landbrugsmedhjælper og svinepasser via et universitetsstudie til den finansielle sektor både i Danmark og udlandet. Den kultur, der findes blandt svinepassere på de store godser, er på ingen måde forenelig den kultur, der findes i de store international finansielle virksomheder eller i central administrationen i Danmark.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, kjeld jensen, Flemming Berger og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Den egentlige pointe er, at man indregner nogen dynamiske effekter men ikke alle. Det burde selv for mads lundby og cepos være en indlysende fejl. Som christian weyse så udmærket påpeger, bør man derfor vende tilbage til regnemodeller uden disse ufuldstændige tal, som kun skævvrider det samlede billede. I hvilke andre seriøse regnestykker udelades vigtige faktorer?

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, lars søgaard-jensen, Sven Elming, Poul Erik Pedersen, Steffen Gliese og Klaus Flemløse anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Kan det overhovedet betale sig at have borgere?

Det virker som om økonomer der beskæftiger sig med offentlig økonomi, gør alting op i, hvordan man får mest muligt ud af borgerne. Mest mulig skat og mindst mulige udgifter.

Er virksomhedsøkonomisk tænkning ved at tage overhånd og glemmer man derfor, at det offentlige skal betjene alle borgere og ikke kun de overskudsgivende.

Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Hanne Ribens, Steen K Petersen, Steffen Gliese og Klaus Flemløse anbefalede denne kommentar
Peder Bahne

I stedet for at udbrede algoritmerne bag den moderne spådomskunst til andre områder end skat, burde man skrotte tarotkortene helt generelt. Det er en uskik at foregive, man kan vælge de vigtigste blandt rigtig mange parametre i konsekvenserne af en given lovgivning. Politik er og skal være politik uden mulighed for at uddelegere dele af ansvaret tll en påstået apolitisk regnemodel.

Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Helene Kristensen, Krister Meyersahm, Steen K Petersen, Randi Christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Manden har jo ret .

Hvis man afskaffer TV, biografer, musik, ferier, telefoner supermarkeder, og alt andet pjat her i landet og i stedet indfører kost og logi på arbejdspladserne, så er meget opnået.
Og lige inden folk stiller træskoene kan de nå selv at sømme deres kiste sammen, Så sparer vi lige det sidste også.

Undskyld mig; Jeg synes gak.gak er et glimrende og dækkende udtryk for Cepos og slæng.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, John S. Hansen, kjeld jensen, Henning Kjær, Flemming Berger, Hanne Ribens, Torben K L Jensen, Klaus Flemløse og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Søren Lystlund

Runa skriver.
Jeg vil korrigere mit udsagn om e-boks. Foruden, at vi selv må printe fra e-boks koster det selvfølgelig at bruge tjenesten e-boks. Således koster et brev sendt igennem e-boks, nogenlunde, som et tilsvarende papirbrev. E- boks er ejet af dels ca. 50% af Nets og ca. 50% af Postdanmark=Postnord AB som er svensk. Nogle ældre og andre, så som udviklingshæmmede kan søge om at få tilsendt papirbreve på gammeldags maner. Det vil sige nu tjerner e-boks penge på alle offentlige breve. Endnu engang betaler vi til udlandet. Nets er udenlandsk virksomhed med flere arme, som også betjener os, overskuddet sendes her også til udlandet. Direktøren for Nets stod til at modtage over en halv million kr. i bonus for sidste år. Movia og Arriva er ligeledes udenlandske firmaer. Dele af Dong blev solgt til Goldman Sachs. TDC blev solgt til en udenlandsk Kapitalfond. Vores kære politikere er dygtige til at sælge alt til udlandet.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Christian Birk

Luk bibliotekerne og museerne, og lad os arbejde til døde i det store CEPOS hamsterhjul.
Hvordan mon det går i lande uden tid til fritid? Opleves der mon der, kreativitet og innovation som i landet her?

For det første Kom Mads Lundbys Hansens indlæg nærmest som en kommentar til, at Enhedslisten var fremkommet med en kritik af, at finansministeriets regnemodel har en bias. Og hermed bliver hans udsagn jo et partsindlæg der fremfører, at det nærmest er omvendt, nemlig at man overser de negative konsekvenser af offentligt forbrug. Jeg her helt på linje med hvad Pelle Dragsted siger i interviewet i artiklen fra forleden dag. En del af det offentlige forbrug er jo udgifter på opgaver der skal udføres alligevel. Hvad er forestillingen - skal vi lukke bibliotekerne, eller skære dybt i ældreplejen? Det må jo ligesom være den konklusion der følger. Måske kunne Mads Lundbys logik gå så vidt, at næsten alle offentlige serviceydelser virker hæmmende på arbejdsudbuddet.

For det andet er vi vel nogle der vil stille spørgsmålstegn ved selve den præmis, at man hele tiden skal øge arbejdsudbuddet for, at øge væksten - eller måske for at holde lønninger og inflation nede. Men det har jo ligesom været humlen i den neoliberale politik, som finansministeriet er eksponent for. For indeværende kan det virke lidt skørt, at ville udvide arbejdsudbuddet når der faktisk er arbejdsløse i vores samfund - ufortalt at aktiverede og mennesker i nyttejobs fradrager i ledighedsstatistikkerne. Så lige for indeværende virker det jo ikke som et vildt behov, selv om vi er i en højkonjunktur. På sigt kan den demografiske udvikling måske give det lidt mere mening. Men for Mads Lundby og slige økonomer er det altså en grundaksiom. Forestillingen hos disse økonomer er vel, at al den udbudte arbejdskraft bliver opsuget - det er blot et spørgsmål om lønnens størrelse. Der kommer ikke nødvendigvis flere i beskæftigelse ved, at øge arbejdsudbuddet, og jeg har svært ved, at forstå, at man hårdnakket holder fast i denne antagelse

Nu har markedet det med, at danne bobler og der kommer perioder med recession og arbejdsløshed (i Sydeuropa er den vist stadig tårnhøj) - ja kriser der truer med regulære sammenbrud i økonomien. Lidt paradoksalt har den økonomiske vækst i den sidste periode af en 30 års penge med neoliberal politik været yderst moderat.

For venstrefløjen var det forhen indforstået, at velfærdsstaten var noget der skulle skærme almindelige mennesker og arbejderne fra markedskræfterne uhæmmede effekter. Men Mads Lundby og meningsfæller argumenter jo kraftigt for, at afskaffe velfærdsstaten og lette på skatterne. De kan så bare godt forvente stigende social uro

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Brian W. Andersen, kjeld jensen, Mikael Velschow-Rasmussen, Steen K Petersen, Trond Meiring og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Philip Gotthelff

Sandheden er at hvis vi angriber det tankesæt omkring offentlige udgifter, som nævnes at være dårlig eller negativt for arbejdsudbuddet. så kan vi jo lige så godt lukke samtlige offentlige udgifter, for så får vi maksimal arbejdsudbud. glimrende tankegang. det må være ønsketænkningen i Cepos. der er desværre lidt for meget medvind i de egoistiske og markeds orienteret individers verden.
regnearks princippers verden slå til. hvor herre bevares, det bliver jo bare værre og værre.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Henrik holm hansen

kapitalistiske meningsdanner har altid samme dagsorden skjult eller åbenlyst der skal være en hvis arbejdsløshed (bedre ord en arbejdsudbud syns jeg ) så lønnen kan holdes nede.

Lillian Larsen, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Steffen Gliese, kjeld jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Finansministeriet og liberalt orienterede økonomer har jo i årevis argumenteret for, at hensynet til konkurrenceevnen var det vigtigste. Jeg tror, at finansministeriets regnemodel ikke alene viser dynamiske effekter af skattelettelser, men sågar at det har mest effekt, at give dem som topskattelettelser.

Problemet med, at sætte en udvidelse af arbejdsstyrken som et fast mål er jo, at det også fastlåser den politiske kurs. Man fremskriver jo den slags beregninger med lang tidshorisont, og derfor falder Mads Lundbys ord sikkert også i god jord hos blandt en del fremherskende økonomer, og derfor er den kritik, som enhedslisten rejser jo så meget desto mere interessant

Men de færreste har alligevel fantasi til, at forestille sig, at bibliotekerne skal lukkes - eller at fælleskassen ikke skal bidrag til pension - eller overførelser - altså bortset fra en lille håndfuld økonomer og Cepos. Og jeg tænker, at deres tilgang næppe er humoristisk :-)

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

For i sidste ende er det jo alligevel ikke økonomiske hensyn, der er de bærende argumenter for velfærdsgoder som ældrepleje, biblioteker og museer.

Jeg tror desværre hr. Geist kom til at skrive "er" i stedet for "bør være". Det eneste der kræves for at et gammelt bærende argument ikke længere er bærende, er at der kommer nogle andre og overbeviser magthaverne om at noget andet, nogle andre argumenter (brugerbetaling for så meget som muligt, f.eks.) skal bære samfundet videre. I dagens Danmark og Europa kræver det efterhånden bare at nogle kalder kalder det Geist kalder et bærende argument, for "gammeldags", og et samfund hvor kulturlivet er overklassens monopol for "fremskridt".

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Brian W. Andersen, Steffen Gliese og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo en reel kamp om samfundets udvikling - for liberalister handler det mere og mere åbenlyst om at udnytte alle ressourcer på at skabe så meget rigdom som muligt, mens det for den overvejende del af befolkningen handler om at skabe så meget rigdom som nødvendigt.

Karsten Aaen, Bjørn Pedersen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Kaj Fog anbefalede denne kommentar