Leder

Kristian Jensen glemmer sin egen regerings alternative fakta

Finansminister Kristian Jensen advarer mod alternative fakta som en trussel udefra, der kan ødelægge demokratiet. Men han ignorerer de fordrejninger af sandheder, som kommer fra hans egen regering
Finansminister Kristian Jensen advarer mod alternative fakta som en trussel udefra, der kan ødelægge demokratiet. Men han ignorerer de fordrejninger af sandheder, som kommer fra hans egen regering

Mads Claus Rasmussen

23. maj 2018

Den danske finansminister Kristian Jensen (V) er bekymret for noget, han i et essay i magasinet Ræson kalder for »tillidsgabet«. Det forhold, at borgerne tilsyneladende ikke længere har tillid til politikerne, kan ifølge Jensen få ødelæggende konsekvenser:

»Det er årsagen til de såkaldt populistiske bevægelser. Og det er årsagen til Brexit og til Trump. Hvis man ikke kan stole på autoriteterne, må man jo sætte sin lid til nogle, der kritiserer autoriteterne. Og derfor kan ’alternative fakta’ få friere spil. Det bliver et argument i sig selv, at man er uenig med autoriteterne – og at man har mistillid til dem.«

Kristian Jensens analyse er præcis: De politiske kræfter, som angriber institutionerne, forekommer aktuelt stærkere end de politikere, som forsvarer institutionerne. Og de er ikke i stand til at reformere og forbedre institutionerne. Det, der kunne være en progressiv kritik, bliver med Trump & co. til et destruktivt angreb.

Dansk kontekst

Vi kan glæde os over, at den danske finansminister tager så radikal afstand fra den amerikanske præsident, og at han udlægger Donald Trumps politiske kultur som en samfundsundergravende tendens. Det ville mange andre danske politikere ikke have mod til. Det, Jensen siger, er således fornuftigt og opbyggeligt.

Men så har vi det, som Jensen ikke siger: Nemlig, at det militante angreb på fakta ikke er den eneste form for falske nyheder. Og det er måske ikke den farligste i en dansk kontekst. 

Det er snarere, når regeringen selv vildleder borgerne. Som eksempelvis da regeringen i 2016 præsenterede en skatteplan og annoncerede, at de lavestlønnede ville få mest ud af planen. Det var kun rigtigt, hvis dele af reformen blev udeladt – det fremgik af regeringens eget baggrundsnotat. Den kolossale ulighed i viden mellem regeringens store regnemaskine og borgernes hverdagsviden blev her misbrugt til at søge opbakning til omfordeling af substantielle værdier mellem borgerne i velfærdsstaten.

De militante angreb på sandheder og fakta oplever vi med det samme som et ideologisk korstog. Det er alarmerende, men også gennemskueligt. De teknokratiske  manipulationer er langt vanskeligere at opdage, og de kan få virkelige politiske konsekvenser.  Hvis Kristian Jensen virkelig bekymrede sig om tillidsgabet, forstod han, at institutioner må kritisere sig selv, hvis de ikke vil overlade kritikken til dem, som vil ødelægge dem. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Tryggestad
  • Per Jongberg
  • Flemming Berger
  • June Beltoft
  • John Damm Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
  • Anne Eriksen
  • Randi Christiansen
  • Bjarne Andersen
  • Stig Bøg
  • Christian Mondrup
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Anders Reinholdt
  • Niels Duus Nielsen
  • Christian Skoubye
  • Kristen Carsten Munk
  • Ervin Lazar
  • Ejvind Larsen
  • Espen Bøgh
  • Henning Kjær
  • Cristina Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Frede Jørgensen
  • Poul Anker Sørensen
  • Torben K L Jensen
Jørgen Tryggestad, Per Jongberg, Flemming Berger, June Beltoft, John Damm Sørensen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Anne Eriksen, Randi Christiansen, Bjarne Andersen, Stig Bøg, Christian Mondrup, Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Reinholdt, Niels Duus Nielsen, Christian Skoubye, Kristen Carsten Munk, Ervin Lazar, Ejvind Larsen, Espen Bøgh, Henning Kjær, Cristina Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Frede Jørgensen, Poul Anker Sørensen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Espen Bøgh

Der er ikke noget "tillidgab" Kristian Jensen, og slet ikke i forhold til befolkningen, derimod er der en erkendelse hos borgerne, at du efter din tid som Skatteminister ikke er egnet til politisk arbejde, og slet ikke som minister med ansvar for noget som helst.

Lige som politikerne i Amerika efter Vietnamkrigen, der gav medierne skylden for den tabte krig, kaster du skylden for dine forsømmelser som Skatteminister fra dig, og nu gør du det igen med "Fake News" om andres meninger på arrogant vis, og peger på populismen som skyldig i stedet for.

Ingen som den regering du sad i dengang 2000-11 har misforvaltet den danske økonomi så elendigt, på trods af I overtog et rigtig godt økonomisk udgangspunkt, - som I gav jer til at eksperimentere med under AFRs ledelse, henimod den såkaldte "Minimalstat", et sandslot ved stranden, som "tidevandet stille og roligt nedbrød" og er velkendt i naturens gang.

I har mistet jeres etiske og moralske kompas helt og aldeles for de værdier vort demokrati byggger på og som har været så givende i mange år for landet og dets udvikling, - men som I nu er i gang med at afvikle med neoliberal politik.

Sven Christensen, René Skov, Egon Stich, Lars Falk, Jørgen Tryggestad, Mads Berg, John Andersen, Per Jongberg, jørgen djørup, Flemming Berger, June Beltoft, John S. Hansen, John Damm Sørensen, Eva Schwanenflügel, Holger Madsen, Karsten Lundsby, Katrine Damm, Anne Eriksen, Jan Pedersen, Randi Christiansen, Mogens Holme, morten rosendahl larsen, Torben K L Jensen, Rolf Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller og Torben Vous anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

der florerer mange fake historier især på internettet, langt de fleste har det til fælles at man med en smule viden og indsigt kan afvise dem og undre sig lidt over at nogle tror på dem, og så er der de politiske fake historier, dem er der godt nok også mange af,at indvandringen er en trussel imod danmark, at de fremmede vil overtage landet !! ??? at de ledige ikke gider arbejde, da de jo bare kan tage sig et job !!! ??? at folk som søger førtidspension sagtens kunne arbejde hvis de ellers gad !! ?? at folk på overførsel lever alt for godt og derfor forsøger at undgå at få job !! ?? at de velstillede betaler alt for meget i skat
( en artikel som skulle bevise dette med overskriften : de 10 % rigeste betaler 40% af alle skatter, glemte en meget vigtig detalje, nemlig at de samme 10% faktisk får 80% af alle indtægter, vi andre betaler altså 60% af alle skatter selvom vi kun får 20% af indtægterne, noget tyder på at der skal ryddes op i de riges fradragsmuligheder.) og alle disse fake-kampagner har gødet jorden for at drive klapjagt på samfundets svageste og gjort dem markant fattigere, så der kunne blive råd til at forære de rige nogle flere penge,
er vistnok "god" borgerlig politik ?? ( lyder lidt som "fredelig" krig for mig )
og så står historiens mest uærlige og mindst sympatiske statsminister med sit falske smil på mainstream tv og udtaler: "vi har jo alle fået flere penge imellem hænderne" , det mest tragiske ved den løgn er at mange mennesker tror på den, de har jo også selv lige fået råd til en større bil !!
og så har jeg endda slet ikke været inde på miljøet eller freden i verden, her er den siddende regering om muligt endnu mere uærlig, og lige så skadelig, men den kalder sig grøn, (og vistnok også fredselskende), vidste ikke der var noget som hed fake-grøn, men det er jo nok det nye sort, det ser i hvert fald sort ud.

Sven Christensen, Egon Stich, Lars Falk, Jesper Sano Højdal, Jørgen Tryggestad, Mads Berg, John Andersen, Per Jongberg, Flemming Berger, June Beltoft, John S. Hansen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Espen Bøgh, Katrine Damm, Anne Eriksen, Jan Pedersen, Randi Christiansen, Mogens Holme, morten rosendahl larsen, Torben K L Jensen, Ebbe Overbye og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jan Skovgaard Jensen

Vi udstede vores politikere med en licens til at lyve når de lander i Folketinget. Og alligevel har de fri og udelt adgang til vores medier.

Hykleriet er derfor eklatant når politikerne vil indskrænke "nettet", hvor man endelig kan blive fri for dem..

John Andersen, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Karsten Nielsen

Jeg kender en skatterevisor (ansat i Skat), som i 2005 (måske 2006) deltog sammen med mange hundrede andre skattefolk i et seminar, hvor også du, Kristian Jensen, var tilstede som skatteminister. Skattefolkene gjorde klart opmærksom på, at der var behov for mere kontrol - men du sagde fra talerstolen:" I får ikke mere kontrol". Nej nu skulle der være tillid til erhvervslivet, et edb-system skulle klare det meste, og skat skulle spare. Efterfølgende ser vi resultatet: Op mod 2oo milliarder kr. skyldes eller er fællesskabet bedraget for. Så hellere skære ned for fattige og syge. Føj for en politik! Kom ikke her og spil klog eller moralsk! Loven giver desværre ikke mulighed for det, men du burde i retfærdighedens navn frakendes enhver indflydelse på det danske samfund.

Sven Christensen, René Skov, Egon Stich, Jørgen Tryggestad, Mads Berg, John Andersen, Per Jongberg, jørgen djørup, Flemming Berger, June Beltoft, John S. Hansen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Katrine Damm, Anne Eriksen, Randi Christiansen, Tue Romanow, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Ebbe Overbye og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Jeg er ikke den store politiske analytiker, men for mig virker det som om at Venstre er ved at køre "gangstertyperne" Lars Løkke Rasmussen, Esben Lunde Larsen, Søren Gade .... lidt til side og få Kristian Jensen, Jakob Ellemann-Jensen etc. mere centralt placeret. Inger Støvbjerg er sit eget fænomen, som ikke kan røres, men alt i alt er det vel en positiv udvikling?

Randi Christiansen

Henrik, valget mellem dum og/eller korrupt er som valget mellem pest eller kolera - ikke et valg.

Egon Stich, Christel Gruner-Olesen, Per Jongberg, Flemming Berger, June Beltoft, John S. Hansen, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Hykleriet længe leve

"Jeg nærer en sand optimisme,
som vokser med ald'ren og kundskaben:
Jeg tror på, at dumheden altid
vil være større end ondskaben."
(Kumbel)

Det er med andre ord min opfattelse, at f.eks. Inger Støjberg ikke er nær så 'ond', som man kunne forledes til at antage, hvis man tog hendes 'omsorg for de muslmske barnebrude' for pålydende.

Torben K L Jensen

"Vi elsker Kristian Jensen" - Helsideannonce fra Det radikale Venstre.

Eva Schwanenflügel

Torben, jeg aner ikke hvad de radikale har gang i.
Tvivler på at de selv ved det, he he.. ;-)

Bjarne Bisgaard Jensen og John Damm Sørensen anbefalede denne kommentar
Sven Christensen

Hver gang vi som borgere har faglig indsigt i et hjørne af virkeligheden for borgere i Danmark, er det helt generelt, at der ingen forbindelse er mellem politikernes påståede økonomi og såkaldte ledelse, og borgernes realiteter.

For mit eget vedkommende kender jeg vilkårene på boligmarkedet og især for almene boliger indgående. Her er forbindelsen mellem tågesnakken på Christiansborg og de realøkonomiske forhold for borgere og vores fællesejede almene boligvirksomheder simpelthen ikke til stede.

Det ved Christian Jensen godt, men han fortsætter sit spin, for det er alt hvad han evner.