Leder

At sænke arveafgiften er at tage fra fælleskassen og give til de riges børn

Danmark har ikke brug for en nedsættelse af arveafgiften, men en genindførelse af formueskatten. Hvis altså regeringen mener det med, at det skal kunne betale sig at arbejde, og hvis den tror på, at vi alle regeres efter samme logik og følger samme moral
9. maj 2018

Man skulle tro, at en borgerlig regering ville satse på at øge produktiviteten og udvikle det danske erhvervsliv. Og man skulle tro, den mente det i virkeligheden, når den sagde, at det skal kunne betale sig at arbejde.

Men det forslag om en sænkelse af arveafgiften, som regeringen har annonceret, er ikke godt for produktiviteten, og det belønner ikke dem, der arbejder.

Det er godt for den overklasse, som gerne vil give deres formuer videre til deres børn, og det er økonomisk godt for de børn, som skal arve. Men det strider mod diktummet om, at det skal kunne betale sig at arbejde, hvis man skal betale mindre i skat af de penge, man får, fordi ens forældre dør, end man skal betale af dem, som man tjener på at arbejde.

Der er en tilsyneladende én moral for sociale klienter: De skal have mindre i overførsel fra staten, fordi de skal opleve, at det kan betale sig at arbejde. Og så en anden moral for dem med formuende forældre: De skal have mere i overførsel fra mor og far, fordi de åbenbart er så gode fra naturens side, at de arbejder helt af sig selv. 

Ideologisk konflikt

Liberal Alliance og De Konservative vil have arveafgiften afskaffet, men de har også erkendt, at det ikke er realistisk i denne valgperiode, så de stiller sig tilfreds med en nedsættelse. Venstres finansminister, Kristian Jensen, udtalte forleden til Berlingske:

»Jeg synes, at arveafgiften er for høj, og jeg vil gerne have sat den ned. Jeg glæder mig over, at der er flere partier, der er enige i det.«

Dansk Folkeparti har meddelt deres betingede støtte til forslaget.

Arveafgiften har længe været en aversion hos særligt borgerlige, der har døbt den ’dødsskatten’ og anfører, at der jo allerede er blevet betalt skat en gang af de penge, som mor eller far har tjent, og at det derfor er urimeligt at beskatte dem igen. Et borgerforslag om afskaffelse af arveafgiften er blevet fremsat og indtil videre underskrevet af 16.000 borgere. Spørgsmålet om arveskatten er en ideologisk konflikt og en interessekamp sat på spidsen.

Den borgerlige regering fik sidste år vedtaget et forslag om at sænke arveafgiften på virksomheder med ti procentpoint. De har sænket skatten, hvis man vil give virksomheden videre til sin familie, men de vil ikke sænke skatten, hvis man vil overdrage den til et fondseje.

Bidrag versus arv

Det er for det første ideologisk bemærkelsesværdigt, at en regering, som kalder sig liberal, har villet blande sig i, hvem man overdrager sin virksomhed til. Og det betyder for det andet, at den borgerlige regering har sat det økonomisk bedste for de formuende familier over det bedste for Danmark.

For det danske erhvervsliv er over årtier blevet styrket af, at de mest kompetente kapitalister ikke har givet virksomhederne videre til deres børn, som generelt har vist sig markant mindre kompetente, men i stedet har overdraget til fondseje og ansat en klasse af professionelle kapitalister.

»En række studier« tyder ifølge medlem af det økonomiske råd professor Carl-Johan Dalgaard på, »at mens første generation i virksomheder synes at klare sig vældigt, vældigt godt, så er næste generation i gennemsnit ikke helt så imponerende«.

Den borgerlige regering har således allerede belastet den danske produktivitet og kompetencen i den danske kapitalisme

Og det nye forslag om sænkelse af arveafgiften er et diskret, men markant opgør med den arbejdsetik, som skulle være fundamentet for den danske velfærdsstat. De moderne demokratier er grundlagt på opgør med nedarvede privilegier og ulighed. Arveafgiften udligner ulighed mellem dem, der har rige forældre, og dem, der ikke har. Den sætter det enkelte menneskes bidrag og præstationer over familie og arv. Man skulle tro, det var liberal ideologi.

Samtidig kan vi i hele den vestlige verden se en tendens til, at de rigeste tjener flere penge på at have penge end på at arbejde. Det accelererer en økonomisk ulighed, der udvikler sig til politisk ulighed. Og det underminerer troen på, at vores samfund er fundamentalt retfærdigt, hvis det ikke er ens bidrag, mens ens arv, som bestemmer ens position.

Danmark har således ikke brug for en nedsættelse af arveafgiften, men en genindførelse af formueskatten. Hvis altså regeringen mener det med, at det skal kunne betale sig at arbejde, og hvis den tror på, at vi alle regeres efter samme logik og følger samme moral.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Kim Folke Knudsen
  • Bjarne Andersen
  • Bernd Åke Henriksen
  • Søren Fosberg
  • Annemette Due
  • Jes Enevoldsen
  • Ib Christensen
  • Katrine Damm
  • David Zennaro
  • Espen Bøgh
  • Torsten Jacobsen
  • Kristen Carsten Munk
  • Ervin Lazar
  • Søren Andersen
  • Peter Wulff
  • Morten Lind
  • Torben Skov
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Erik Nissen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Christian Skoubye
  • Frede Jørgensen
  • Jakob Venning
  • Ejvind Larsen
  • Bjarne Jørgensen
  • Malcolm McGugan
  • Poul Anker Sørensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Erik Karlsen
Trond Meiring, Kim Folke Knudsen, Bjarne Andersen, Bernd Åke Henriksen, Søren Fosberg, Annemette Due, Jes Enevoldsen, Ib Christensen, Katrine Damm, David Zennaro, Espen Bøgh, Torsten Jacobsen, Kristen Carsten Munk, Ervin Lazar, Søren Andersen, Peter Wulff, Morten Lind, Torben Skov, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Erik Nissen, Bjarne Bisgaard Jensen, Christian Skoubye, Frede Jørgensen, Jakob Venning, Ejvind Larsen, Bjarne Jørgensen, Malcolm McGugan, Poul Anker Sørensen, Lise Lotte Rahbek og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kjeld Jensen

Det er vel ikke kun overklassen der arver?

Per Torbensen, randi christiansen, Mette Poulsen, Flemming Kattrup, Karsten Aaen og Holger Overgaard Andersen anbefalede denne kommentar
Poul Anker Sørensen

Kjeld Jensen, det har du helt ret i, men de fattige (underklassen) har jo kun sofabordet de kan lade gå i arv

Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Andersen, Anders Reinholdt, Tue Romanow, Karsten Aaen, Søren Fosberg, Ib Christensen, David Zennaro, Marie Jensen, Søren Andersen, Steen K Petersen, Kim Houmøller, Rolf Andersen, Mogens Holme, Flemming Berger, kjeld jensen, Morten Lind, Brian W. Andersen, Torben K L Jensen, Torben Skov, Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, John S. Hansen, Ejvind Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Den der med at der jo allerede er betalt skat af pengene en gang er det rene klods-hans argument. Jeg har også betalt skat af pengene en gang før jeg betaler moms og andre afgifter (skatter) som også vender den tunge ende nedad

Torben Skov, Allan Stampe Kristiansen, Kit Boye, Bjarne Andersen, Vibeke Hansen, Tue Romanow, Karsten Aaen, Søren Fosberg, Marie Jensen, Rikke Nielsen, David Zennaro, Søren Andersen, Steen K Petersen, Kim Houmøller, Rolf Andersen, Flemming Berger, Niki Dan Berthelsen, kjeld jensen, Torben K L Jensen, Frede Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Hvis altså regeringen mener det med, at det skal kunne betale sig at arbejde, og hvis den tror på, at vi alle regeres efter samme logik og følger samme moral."

De borgerlige partier har én logik og moral for Loke, men en helt anden for Thor.
Ifølge dem er 'rigtige mennesker' kun dem med fast ejendom og formue. Resten er stemmekvæg. Eller mere eller mindre uønskede.

Anne Mette Jørgensen, Allan Stampe Kristiansen, Kim Folke Knudsen, Kit Boye, Jørgen Kærbro Jensen, Bjarne Andersen, Vibeke Hansen, Søren Fosberg, Søren Andersen, Steen K Petersen, Kim Houmøller, Mogens Holme, Lillian Larsen, Jan Nielsen, kjeld jensen, Torben K L Jensen, Torben Skov og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

VLAK-regeringen vil med støtte fra DF minimere arveafgiften. Det svarer til at spille Matador, hvor en af spillerne får Rådhuspladsen og Frederiksberg Alle ved spillets start. De andre mister selvfølgelig lysten til at spille med. I den økonomisk virkelige verden vil det også svække motivationen for fremtidens iværksættere, når de skal konkurrere på ulige vilkår med de riges arvinger. Det er heller ikke til gavn for virksomhederne, at de succesrige iværksætteres børnebørn sikres indflydelse - uanset deres evner. Når forslaget alligevel har en chance, er det tegn på den økonomiske elites lobbyvirksomhed: Politisk indflydelse er noget, man køber. Forslaget underminerer det lighedsprincip, som er demokratiets grundpille.

Anne Mette Jørgensen, Allan Stampe Kristiansen, Christian Nymark, Bjarne Andersen, Anders Reinholdt, Karsten Aaen, Søren Fosberg, randi christiansen, Marie Jensen, Kjeld Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Viggo Okholm, Steen K Petersen, Rolf Andersen, Peter Wulff, Mogens Holme, Flemming Berger, kjeld jensen, Sven Elming, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Brian W. Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torben Skov

Under nedbrydning af samfundene køber kapitalisterne feudaladelens privilegier.

Og så siger man at Marx er forældet.

Allan Stampe Kristiansen, Klaus Bisgaard, Christian Nymark, Kit Boye, Bjarne Andersen, Anders Reinholdt, Karsten Aaen, Søren Fosberg, Christina Petterson, Jan Nielsen, randi christiansen, Marie Jensen, David Zennaro, Jan Weber Fritsbøger, Marianne Stockmarr, Benjamin Bjerre, Søren Andersen, Steen K Petersen, Peter Wulff, Egon Stich, Rolf Andersen, Mogens Holme, Lillian Larsen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Ole Henriksen, kjeld jensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben Skov

Et klip fra Gyldendals store:
Endelig, den 24. juni 1661, oprandt den dag, hvor Frederik 3. gav de tre stænder deres respektive privilegier.

Adelen bevarede sin fulde myndighed over sine bønder, sin jagt- og fiskeret og andre godsherligheder. Tilsyneladende fik den også sin skattefrihed igen. De adelige „skal ikke med nogen skat eller pålæg besværes”, hed det, men med tilføjelsen, „med mindre det kongelige hus' eller undersåtters consistents [bevarelse] og velfærd det fordrer og udkræver”.

Allan Stampe Kristiansen, Trond Meiring, Anders Reinholdt, Karsten Aaen, Annemette Due, Marianne Stockmarr, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Danmark er et MEGET lige samfund, set på verdensplan.
Det er udgangspunktet.
Skat er medvirkende til denne lighed.
Arbejdende mennesker, også på lav løn skaber også formue, efter at have betalt skat moms osv.
Det er så nemt at beskatte alle der har lidt penge.
I et demokrati skal vi passe på at store dele af befolkningen ikke fravælger fællesskabet.
Det kan hurtigt komme hvis beskatningen føles uretfærdig.
Så måske skal formuebeskatningen lige have en ny vurdering.
Formuer under det der svarer til værdien af en bolig, dvs nogle millioner, skal nok friholdes fra formuebeskatning.
Formuer i hundrede millioner klassen er noget helt andet, de er skat via andres arbejde.

Christian Larsen, Mette Poulsen, Jacob Mathiasen og Christian de Thurah anbefalede denne kommentar
Jens Winther

Artiklens ræsonnementer om formueskat er forfejlede - men derimod er det velbegrundet at være modstander af en reduktion af arveafgifterne.

For modtagerne har arv samme karakter som en lotterigevinst. Det er penge, som kommer dryssende ned fra himlen (wildfall gains), en indtægt, som ikke stammer fra egen arbejdsindsats eller eget engagement (økonomisk og/eller arbejdsmæssigt) i en virksomhed eller investering. Arven stammer fra arveladerens indsats - ikke arvemodtagerens. Ud fra et liberalt, meritokratisk synspunkt bør lotterigevinster og arv derfor beskattes hårdere end arbejdsindkomst eller kapitalafkast (og kongehuset afskaffes, så al institutionaliseret nepotisme dermed er afskaffet).

Formueafkast (kapitalafkast) bør beskattes lige som andre indkomstformer. Men man bør tage i betragtning, om der er tale om formueafkast, som allerede er beskattet. Udbytteskatten bør fx derfor reduceres med den skat, der allerede måtte være betalt i det udloddende selskab (som det også sker efter de nugældende regler). Formueafkast bør beskattes ved realisering - lagerbeskatning er en absurditet indført af SKAT, som bryder med det rimelige og logiske princip, at der er forbrugsmuligheder, der beskattes.

Netto renteudgifter er udtryk for realiseret negativt formueafkast, og bør kunne fradrages med samme sats, som netto renteindtægter og andet formueafkast beskattes. De nuværende begrænsninger på rentefradrag er åbenlyst urimelige - og der findes ikke nogen logisk begrundelse for dem.

Som erhvervsejendomme bør også egne boliger og sommerhuse udsættes for beskatning af avancen ved salg - det er et realiseret kapitalafkast. Alle løbende beskatninger (grundskyld, dækningsafgift, ejendomsværdiskat) burde afskaffes.

Eftersom afkast af en formue beskattes, er der ingen rimelighed i at beskatte formuen i sig selv. Det ville svare til at beskatte både indkomsten og arbejdsevnen! Både at beskatte formuens afkast og formuen er således dobbeltbeskatning, som i en del tilfælde vil betyde, at skatten (afkastbeskatning og formueskat) overstiger formueafkastet. Man ville blive fattigere år for år, kun fordi man ejer en formue - det giver ingen mening! Den formue, man ved egen sparsommelighed eller gode investeringer af indkomstbeskattede penge er det urimeligt at beskatte - men det realiserede afkast deraf er det rimeligt at beskatte. Og for en arvemodtager er den arvede formue ikke opnået som følge af egen opsparing af beskattede midler - derfor er det rimeligt at beskatte arv, og beskatte arv hårdere end arbejds- eller kapitalindkomst.

Det var bare lige det, jeg ville sige...

Mette Poulsen, Niels Bent Johansen, Karsten Aaen, Søren Fosberg, Lars-bo Jensen, kjeld jensen, Torben Skov, Flemming Berger og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Det er godt for den overklasse, som gerne vil give deres formuer videre til deres børn, og det er økonomisk godt for de børn, som skal arve."

Øhhhh. Overklassen har placeret penge i fonde som ikke bliver beskattet. Dette drejer sig om beskatning af middelklassen.

Kjeld Jensen, Christian Larsen, Michael Friis og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Nils Bøjden, selv øhhh, de fonde, der ikke bliver beskattet, er almennyttige fonde. Dvs. de må kun - og skal - uddele midler til almennyttige formål, og hverken til stifteren eller dennes efterkommere.

Karsten Aaen, kjeld jensen, Rolf Andersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Det eneste positive man kan sige om vores regering er..
undskyld, jeg har tabt tråden

Allan Stampe Kristiansen, Kit Boye, Søren Fosberg, Kristen Carsten Munk, Marianne Stockmarr, kjeld jensen, Rolf Andersen, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jok, arveafgiften skal væk, vi skal i stedet opkræve en massive erhvervsskat. Dyrkelsen af arbejdet har antaget en grotesk karakter - det handler om at nedbringe overskuddene, ikke om at dobbeltbeskatte.

Henrik holm hansen

Man kunne vel anlægge en teori om at grunden til man vil sænke arveafgiften er en fremtids sikring af et højt privat forbrug ud fra den betragtning at et højt privat forbrug altid kan sikre væksten og den er jo noget man forstår i den blå legestue

Torben Skov

Nej! At sænke arveafgiften giver ikke et højere indenlandsk privatforbrug. Hvis man vil det bør man e.g. fordoble kontanthjælpen. Det koster ikke staten at leve flere penge til det, men EU tillader det ikke. Så smulerne går til frau Merkels Tyskland.

Til gengæld giver det måske flere danskere i Dubai, men det er en anden sag.

https://youtu.be/OwZlkYinDdU

Trond Meiring, Flemming Berger, Karsten Aaen, Søren Fosberg, Eva Schwanenflügel og Marie Jensen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Det er alene udtryk for magtudøvelse, når lovgiver gør indhug i formuer. Formue er skabt af allerede beskattet indkomst og skal derfor være udenfor statens rækkevidde. Formue er desuden beskyttet af Grundloven mod indgreb - også efter døden.

Overfører man formue fra en person til en anden, f.eks. ved arv, skabes der ingen ny indkomst. Det er at sidestille med, at man overfører et beløb fra en bankkonto til en anden - det skaber heller ikke ny ubeskattet indkomst. Formuebeskatning af enhver art, er intet andet end ekspropriation - noget alle må kæmpe imod.

Desuden er formue- og arveskat i erhvervsmæssig sammenhæng, direkte kontraproduktiv. Samfundet får meget mere ud af, at værdierne bliver i virksomhederne hvor de vil yngle og skabe større beskatningsgrundlag.

Christian Larsen, Mette Poulsen, Flemming Kattrup, Jacob Mathiasen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

Mærkelig artikel. På den ene side argumenterer den for at produktiviteten skal i vejret, på den anden side argumenterer den for at de der får penge fra andre via diverse sociale initiativer skal have flere penge. Det må siges at stritte i hver sin retning.

Så "andre folks penge" er godt, at "beholde egne penge" er skidt i følge artiklen,. Besynderlig logik.

Mette Poulsen, Flemming Kattrup, Holger Overgaard Andersen og Krister Meyersahm anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men, Krister Meyersahm, det er ikke formålet med indkomst. Formålet er at lade penge cirkulere i samfundet og sikre den daglige funktionalitet. Det er en infrastruktur, intet andet.

Trond Meiring, Anders Reinholdt, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Ole Henriksen

Lad os lege med tanken om at "det skal kunne betale sig at arbejde":
Indfør en 90% arveafgift, med et mindre bundfradrag, og brug pengene på at reducere toskatten.
Ikke fordi jeg personligt har problemer med at betale topskat, selv om jeg har gjort det i snart 40 år, men det er åbenbart et stort problem for mange i blå blok.

Leo Nygaard

Arv ? Hvad kan det være.
Bare eet eksempel - Et landbrug gives videre til næste generation af naturlige grunde. Arveafgiften beregnes af ejendomsværdien. Driften køre med underskud og gæld. Afgiften hæmmer - i værste fald umuliggør - generationsskiftet.
Sådan er det med al erhverv. Bedriften skal køre videre uanset, hvem der ejer. Uden arveafgift gavner det bedriften og måske fører det til betaling af selskabsskat - eller øget aktivitet til gavn for de ansatte - flere ansatte eller løntillæg som påskyndelse for godt arbejde.

Danmarks jord er beskattet FIRE gange - med arveafgift bliver det FEM.
Det burde kun være ÈN !
De dygtigste opfindere i landet er dem, der opfinder nye skatteobjekter.
Hvem sagde skatteplagede danskere.

Christian Larsen, Flemming Kattrup, Jacob Mathiasen, Thomas Andersen, Krister Meyersahm og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Det afgørende for beskatning, er at der sker et "skifte", altså at en formue eller formuefordel skifter hænder.
Dette er i høj grad tilfældet ved arv, og det eneste urimelige ved arveafgiften er, at som samfundet har udviklet sig, er den alt for lav!
Tidligere, da Danmark var et udpræget landsbrugsland, hvor alle i familien hjalp til med at skabe værdierne, kunne man i høj grad diskutere arveafgiftens størrelse, for hvem havde egentlig skabt værdierne? Det var langtfra kun ejerens fortjeneste. Derfor skulle arveafgiften være lav.
Ved overgangen til et udpræget industri- og senere videnssamfund, med efterfølgende opløsning af tidligere kendte familiestrukturer, er begrundelsen for en lav arveafgift borte.

Torben Skov, Trond Meiring, Mogens Holme og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Jakob Venning

Man kan vel bare indrette arveafgiften, så fx de første par hundrede tusind er helt afgiftfrie, mens at beløb herover beskattes progressivt.
Det er sådan ethvert nogenlunde civiliseret og retfærdigt samfund ville indrette sig. Det gør vi nok også i Danmark engang, når vi er blevet kloge nok.

Lise Lotte Rahbek, Allan Stampe Kristiansen, Trond Meiring, randi christiansen, Mogens Holme, Søren Fosberg, Steen K Petersen, Marie Jensen, Steffen Gliese og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Nils Bøjden, forudsætningen for, at en fond kan være skattefri er, at afkastet og formuen bliver inde i fonden eller i et eller andet omfang uddeles til almennyttige formål. Fonde, der er nyder skattefrihed, må ikke uddele penge til stifteren, dennes familie og efterkommere.

Det kan godt være, at Mærsk-familien har kontrol over fondsmidlerne (i den forstand, at de er i fondens ledelse) - men de kan ikke få fat i pengene. Det er fondens penge, ikke deres penge!

Jens Winther

@Jakob Venning, du kan mene, hvad du vil om mere eller mindre besynderlige forslag til arveafgift. Men ordene "Det er sådan ethvert nogenlunde civiliseret og retfærdigt samfund ville indrette sig. Det gør vi nok også i Danmark engang, når vi er blevet kloge nok." har absolut intet med en argumentation at gøre. At du er betaget af dine egne holdninger, er en sag. Men kunne du ikke i det mindste fremføre et minimum af reelt argumentation!

Mette Poulsen, René Arestrup, Krister Meyersahm og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Jakob Venning

Sikke noget fis.
Det er sådan ethvert nogenlunde civiliseret samfund ville indrette sig. Og vi var klogere i Danmark ville vi også indrette os sådan.
Der er intet at tilføre eller forklare.

Jakob Venning

Jens Winther og evt andre der ikke vil forstå selv dette indiskutable faktum, kæmper med en ideologisk forblænding, der hæmmer deres tankekraft betydeligt.
Skal vi virkeligt bøje alt i neon for disse typer, der frivilligt, må vi formode, har taget gigantiske skyklapper på og nu går rundt og ikke forstå at de ikke kan se en skid.
Ikke jeg, i hvert fald, min tid er for sparsom.

Jakob Venning

Det er ikke så længe siden i en lignende udveksling at tågehornet JW påstod at hvidvask af ulovlige midler i danske banker, ikke var et videre problem.
Det er dette, tredje klassetrins refleksionsniveau fyren diskuterer på. Det er sgu pinligt!

Allan Stampe Kristiansen, Søren Fosberg, Steffen Gliese og Jens Kofoed anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

det kunne være en god ide at lave arveafgiften om, man kunne gøre den første mio skattefri og så tage 80% af resten, og hvis der er tale om en bolig af rimelig størrelse så kunne den være afgiftsfri op til et større beløb, alternativt afgiftsfri op til 250m2 feks, og så burde virksomheder overtages helt af staten og staten udbetaler et beløb til arvingerne som arv, jeg synes nemlig ikke man bør kunne arve en virksomhed, og dermed arve retten til værdien af andre menneskers arbejde, og efterfølgende kunne staten så sælge virksomhederne til pensionskasser, så det i praksis ender med at medarbejderne som har skabt virksomhedens værdi, bliver medejere, således at de ansatte i den private sektor ender som ejere af den private sektor, og får en god pension ud af deres livslange indsats, nu er jeg ikke økonom og ved ikke om statens indtægt fra denne ordning vil kunne erstatte selskabsskat, men en nedsat selskabsskat vil jo gøre det nemmere at nystarte virksomheder for iværksættere, og indføres ovennævnte vil det jo begrænse stigningen i uligheden.

Jan Weber Fritsbøger

lige en tilføjelse, udenlandske og multinationale virksomheder vil så kunne betale sig ud af ovennævnte ordning med en særskat, så deres samlede skat af omsætningen er højere, end den virksomheder som er danske ejede og en del af ordningen betaler, dette ville give danskejede virksomheder mulighed for at konkurrere med store udenlandske/multinationale virksomheder.

Steffen Gliese

Jeg synes, vi skal gå over til alene at beskatte virksomheder - dels i form af en afgift for overhovedet at måtte drive virksomhed, dels i form af en progressiv skat efter overskuddets størrelse.
Det vil betyde en sækning af bruttolønnen, men måske en lille forøgelse af nettoindkomsten, især i tilfælde af fuld åbenhed om lønforhold.

Eva Schwanenflügel, Jacob Mathiasen, Lise Lotte Rahbek og Kristen Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Lad os lege med tanken om at "det skal kunne betale sig at arbejde":
Indfør en 90% arveafgift, med et mindre bundfradrag, og brug pengene på at reducere toskatten."

Eller reducer bistandshjælpen med 50%

Nils Bøjden

"eg synes, vi skal gå over til alene at beskatte virksomheder - dels i form af en afgift for overhovedet at måtte drive virksomhed, dels i form af en progressiv skat efter overskuddets størrelse."

Så du vil have at alle virksomheder flytter ud af Danmark? Mærkeligt.

Nils Bøjden

"@Nils Bøjden, forudsætningen for, at en fond kan være skattefri er, at afkastet og formuen bliver inde i fonden eller i et eller andet omfang uddeles til almennyttige formål. "

Prøv at læse formålet for Danfoss ejerfond.

"Fondens formål er primært igennem dens besiddelse af aktier i DANFOSS A/S – inden for
bestemmelserne i denne fundats - i ét og alt at styrke denne virksomhed til gavn for alle, der
har tilknytning til virksomheden, således som det er udtrykt i den følgende fundats, der er i
overensstemmelse med de tanker, stifteren og hendes mand har givet udtryk for i deres fælles
testamente, herunder som anført i § 4 og §§ 16-20"

Der er ikke meget almennyttigt over det.

Krister Meyersahm

Forfaldet i den politiske moral er så iøjnefaldende, at det skær i øjnene. Det ene overgreb på borgerne efter det andet og ingen protesterer men indordner sig det politiske flertals begær efter borgernes indkomster og formuer. Jeg er overbevist om, at vi aldrig får "ro i lejren", før vi får sat begrænsninger for de skiftende politiske flertals diktatur ved, grundlovsmæssigt, at blokere for deres ubegrænsede ret til beskatning og gældstiftelse. Så; vi skal have et forbud mod al offentlig låneoptagelse og tilbage til den sunde model der hedder - spar op før pengene bruges. Ind i Grundloven med dét!

Dernæst; loft over skatterne og en stadfæstelse af hvad der må beskattes. Det er ganske nemt, at afvise alle lystige idéer om beskatning af dit og dat. I virkelighedens verden (nogen befinder sig desværre ikke i den) kan man kun udrede skat, når man tjener nogle penge. Så lad os dog bestemme, en gang for alle, at skat betaler man, når man har tjent nogle penge. Enten af arbejde eller ynglende kapital. Når man har betalt sin skat, så skal man være fri for yderligere henvendelser fra grådige politikere.

Steen K Petersen

Lavere arveafgift forgylder de rigeste rige
https://politiken.dk/oekonomi/art6503781/Lavere-arveafgift-forgylder-de-...

Bag foreningen, Vækst i generationer, gemmer sig de 13 rigeste familie i landet. Foreningens formål er at yde pres på politikerne for at sænke arveafgiften. Så med indlægget fra Politiken også, samt diverse forskers forskning på området, eksempelvis Thomas Piketty og OECD anbefalninger tegner der sig et klart billede, nemlig at sætte arveafgiften OP for disse velbeslået familier.

https://www.avisen.dk/sygeplejerske-beskyt-vores-demokrati-mod-de-rigest...

Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Trond Meiring, Anders Reinholdt, Mogens Holme og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Troels Larsen

Holger O. A.

Kan du måske komme med et lidt mere snævert defineret 'fjendebillede' end noget så intetsigende som "de dovne socialister"?

Det er tom snak, der lader dig diskutere med den blå luft.

"De onde liberalister vil dræne den almene borger til benet, for derefter at knække dette og suge marven ud. Lønniveauet presses evigt nedad, mens overskuddene samles på færre og færre hænder, fordi de onde liberalister ellers ikke kan opnå seksuelt klimaks"

Kan du se, hvad jeg mener?

Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Måske kan det være godt med nogle fakta her ift. den bo-afgift, man skal betale:

1) Når ægtefæller dør, arver den længstlevende ægtefælle det hele - her skal der ikke betales bi-afgift.
2) Når børn arver, f.eks. efter at den længstlevende forældre er død, er gået bort, ja så skal der betales 15 procent i bo-afgift. Af det beløb som ligger udover et fradrag på 289.000 kr. Man skal først betale bo-afgift, hvis man arver mere end 289.000 kr. Og sidder/sad den længstlevende forældre i uskiftet bo, skal der først betales bo-afgift på 15 procent, når man arver mere end 578.000 kr. (så er fradraget nemlig fordoblet).
3) Det er altså de færreste danskere, der er gift, som efter den længstlevendes død kan præstere en formue på over 589.000 kr. ! Og de danskere, der kan det, f.eks. de danskekere, der generelt befinder sig i middelklassen, der har mere end 589.000 kr. i formue efter den længstlevendes død har det som regel på grund af det her: a) salg af hus b) salg af ejerlejlighed eller andelslejlighed c) salg af værdipapirer, aktier, obligationer mm. Kort sagt: overskuddet fra salg af de her tre ting, jeg har nævnt sørger for, at i hvert fald en del af middelklassen arver - penge som der aldeles IKKE er betalt skat af før! Fordi det er der altså IKKE! Vi betaler jo ikke skat, når vi sælger vore huse eller ejerlejligheder og opnår et større overskud der.....
4) Hele den der idé med at der allerede er betalt skat af de penge, man arver en gang er en fiks
idé, som muligvis stadig er sand i visse lande i Europa, måske Italien, måske Tyskland, måske Østrig; ganske enkelt fordi de som går ind for denne idé stadig tror, at danskerne flest puger penge til side i deres madrasser, eller sætter dem ind på en bankkonto i opsparing -- men sådan ser det danske samfund her i 2018 jo altså ikke ud.
5) Til sidst en lille personlig historie:
Min mormor døde for cirka 2 år side. Hun efterlod sig så mange at, der blev cirka 300.000 til hver af hendes 6 eller 7 børn. Og de penge havde hun, dels på grund af investeringer i aktier, obligationer og andre værdipapirer, dels på grund af salg af en ejerlejlighed, dels på grund af salg af hendes og min morfars hus, efter min morfar døde for over 25 år siden. Og ingen af de penge, jeg, og de andre i familien, arvede, var der altså betalt skat af - netop fordi de kom fra salg af det jeg her har skitseret.

Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Kim Houmøller, Trond Meiring, Torben Skov, Kristen Carsten Munk, jens peter hansen, Steen K Petersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Karsten Aaen.

Det er rigtigt at vi ikke betaler skat af overskud ved salg af fast ejendom. Derimod beskattes ejendomsejere løbende med den såkaldte ejendomsværdiskat, en skat som ikke pålignes lejere. Lad os hellere end gerne droppe ejendomsværdiskatten og i stedet betale skat når ejendomme sælges og gevinst realiseres. Når det drejer sig om de værdipapirer du nævner, så skal de hvert år optages på selvangivelsen og fremkommer der gevinst her så pålignes man skat.

Det er således forkert når du siger at der ikke er betalt skat af disse objekter.

Per Torbensen, Thomas Andersen, randi christiansen og Mette Poulsen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Der er en tilsyneladende én moral for sociale klienter: De skal have mindre i overførsel fra staten, fordi de skal opleve, at det kan betale sig at arbejde. Og så en anden moral for dem med formuende forældre: De skal have mere i overførsel fra mor og far, fordi de åbenbart er så gode fra naturens side, at de arbejder helt af sig selv.

Bedre kan det ikke siges, Tak Rune Lykkeberg

Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Dovne socialister? Hvilken stupid, generaliserende påstand, som udelukkende må være beregnet til at provokere. Socialisme betyder ganske enkelt, at man har forstået, at man er del af en interagerende helhed, hvor det ikke er hensigtsmæssigt for den økologiske - klima/miljø, sociale, økonomiske - balance, at nogen gives mere adgang til at privatprofitere på det fælles ejede end andre. Der må være en overordnet model, som tilgodeser en hensigtsmæssig administration, hvilket enhver med two bits of brains kan se, ikke er tilfældet nu. Altså er de nuværende beneficienter ikke kompetente til at udøve den magt, som de er givet. Dette må diskuteres nøgternt og fordomsfrit.

Substantiel argumentation leverer holger ikke, men udstiller kun sig selv som et fjols.

Nedlader man sig alligevel til hans niveau, kunne man jo forsøge at oplyse ham om, at nuværende administration af fællesejet favoriserer et mindretal - 8 personer ejer det meste, kort sagt, kender du fx din piketty? - på bekostning af resten og i en grad, som ødelægger den sociale, økonomiske og værst den økologiske balance globalt og lokalt.

Det er altså bydende nødvendigt at omlægge nuværende model. Skidtsnak om 'dovne socialister' er useriøst, og hvis man endelig ville synke til dette uintelligente niveau, kunne man med lige så stor ret tale om de dovne privatkapitalister, som nasser på det fælles ejede naturgrundlag og de kollektive institutioner. Så pis et andet sted holger.

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Torben Skov, Kristen Carsten Munk og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Vi har en masse politikerer der er meget glade for at tale om "incitament".
Måske vi skulle spørge dem om hvad incitament de søger, at udsætte disse arveafgift ramte stakler, der ved livets slutning opdager, de har samlet til sig hvad adskillige familier kunne have levet for i deres samtid?

Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Morten Lynge

Hvad medførte formueskatten sidst den eksisterede? At penge flød ud af landet...
Hvad ville den medføre i dag? At penge flød endnu hurtigere ud af landet (givet at det er lettere i dag).
Penge er så utroligt lette at flytte i dag at skatter der er højere end vores EU partneres er omsonste... de får bare pengene til at flygte (og fuldt ud lovligt).

Michael Pedersen

Man kan selv bestemme hvad man vil betale i arveafgift.

Hvert år giver jeg mine børn 50.000 kr skattefrit. De penge har jeg ikke, så dem låner jeg af dem til 0 % i rente og som forfalder til fuld indfrielse i år 2200.

Når jeg så en gang dør, indgår alle disse gældsbreve på 50.000 i boets passiver, og dermed er der intet at beskatte.

Nu mangler bare at får det forhåndsgodkendt af skat.

randi christiansen

Det er klart, at der må være en minimumsgrænse for hvornår, der bør være arveafgift. Det er lidt ligesom, da inger støjberg ville tage flygtningenes guldsmykker.

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Steen K Petersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

Hver eneste restriktive, økonomiske ordning medfører forsøg på omgåelse - og det lykkes for mange.
Og den slags ordninger har vi mange af. Mange gange mange giver uretfærdighed.
Det kan vi gøre lidt bedre.

Eva Schwanenflügel og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Michael Baggesen Klitgaard, professor ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

ØKONOMISK SET ER ARVEAFGIFTEN ALT FOR LAV

Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Sider