Leder

Hvis børn skal lære at programmere, skal de bruge papir og blyant, ikke computere

Den matematik, der ligger til grund for dagens udvikling af kunstig intelligens har vi kendt siden 1980’erne. Den teknologi, der ligger til grund for udviklingen af smartphonen, har vi kendt siden 1960’erne. Og det redskab, der er bedst egnet til at lære de nye teknologier, har vi kendt siden slutningen af 1700-tallet. Det er blyanten
Den matematik, der ligger til grund for dagens udvikling af kunstig intelligens har vi kendt siden 1980’erne. Den teknologi, der ligger til grund for udviklingen af smartphonen, har vi kendt siden 1960’erne. Og det redskab, der er bedst egnet til at lære de nye teknologier, har vi kendt siden slutningen af 1700-tallet. Det er blyanten

Steffen Ortmann

25. juni 2018

Odense Kommune har købt 5.286 bærbare computere.

I den forgangne uge blev de første delt ud på 33 skoler, hvor elever fra 4. til 6. klassetrin hver fik en udleveret, så de altid har adgang til digitale undervisningsportaler, intranet, mail, skriveprogrammer og til at søge information på internettet.

»Vores børn skal være foran,« sagde Susanne Crawley Larsen, der er rådmand for Børn- og Ungeforvaltningen i Odense, i en pressemeddelelse.

»De skal derfor have computeren i hænderne som et naturligt arbejdsredskab.«

De 5.286 bærbare computere i Odense er den del af en større tendens: De seneste år har det offentlige afsat mere end halvanden milliard til digitalisering af undervisningen. Ifølge en rapport udgivet af Produktivitetskommissionen i 2014 afsatte regeringen som en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi i perioden 2012 til 2015 en halv milliard kroner, mens man i perioden fra 2001 til 2008 gennemførte to lignende digitaliseringsprojekter med budgetter på henholdsvis 750 og 340 millioner kroner.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mette Poulsen
  • Henrik Brøndum
  • Søren Lystlund
  • Erik Karlsen
  • David Zennaro
  • Kennet Skaaning
  • Ruth Gjesing
  • Kristen Carsten Munk
  • Torben K L Jensen
  • Katrine Damm
  • Jørn Andersen
  • Morten Lind
  • Christian Estrup
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Cristina Nielsen
  • Hans Aagaard
  • Steffen Gliese
Mette Poulsen, Henrik Brøndum, Søren Lystlund, Erik Karlsen, David Zennaro, Kennet Skaaning, Ruth Gjesing, Kristen Carsten Munk, Torben K L Jensen, Katrine Damm, Jørn Andersen, Morten Lind, Christian Estrup, Mikael Velschow-Rasmussen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Poul Anker Sørensen, Cristina Nielsen, Hans Aagaard og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Igen, jeg har sagt det og sagt det - også i forhold til den pædagogik, der en overgang handlede om at lade børn beskæftige sig for meget med børns interesser og for lidt med det, man som ung voksen skal vide, når man er færdig med skolen.
Viden er magt - og har man viden, bestemmer man, HVAD der skal digitaliseres - i stedet for at være den passive modtager af andres udvalgte informationer og synspunkter.

Claus Nielsen, Egon Stich, Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Kristen Carsten Munk, David Joelsen, Christian De Thurah, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Hans Houmøller og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det kunne jo også være det lavpraktiske argument : De fandens maskiner er hulens dyre så det er nødvendigt at alle får den samme model,samme software,samme styringssystem - Gratis eller står lærerne på herrens mark - Hvis det absolut skal være. Selv foretrækker jeg blyant og skrivekrampe men det er nok mere af gammel vane. Særligt når det gælder matematik og rumlig geometri.

Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Hans Houmøller, Henrik Herskind og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Hans Aagaard

@Otto - brilliant leder. Mange tak. Glædeligt at det er muligt at skrive sådan i et dansk MSM.

Sus johnsen, Torben K L Jensen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Hans Houmøller, Ete Forchhammer , Ejvind Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Befriende at Information er kommet med på vognen af skeptikere.
Jeg har brugt fire år i en kommunalbestyrelse i dennes Børne- og Skoleudvalg på at oplyse om og trænge igennem med min viden om, hvorfor iPads og bærbare computere ikke i sig selv bringer eleverne til de mål, tilhængerne påstår.
Det er en kæmpe hindring, at der rundt om i landet sidder teknologifikserede politikere uden reel viden om, hvordan elever lærer. Desværre er de stadig i flertal, så vi når desværre nok at få ødelagt mindst en generation af elever, der mister basale evner, når de stort set aldrig lærer at bruge blyant og papir samt orientere sig om verden ved at lade frem og tilbage i bøger.
Jeg er spændt på, hvor længe uvæsenet får lov at styre i vores lille land, og jeg håber ikke, at vi bliver sat for langt tilbage i forhold til elever på steder, hvor man er klogere.
Desværre har teknologibacillen bredt sig til det meste af landet, hvor der står Silicon Valley i øjnene på borgmestre, menige politikere og embedsmænd, samtidig med, at klogere folk i både Google og Apple ikke vil have, at deres egne børn skal tilbringe en stor del af deres vågne liv med en bærbar eller en iPad i hænderne.

Claus Nielsen, Jonna Jensen, Anker Nielsen, Carsten Wienholtz, Per Torbensen, Anders Reinholdt, Christian Schönbeck, Ole Henriksen, Hans Aagaard, Kristen Carsten Munk, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jørn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Asger Harlung

Nu er det mit indtryk af de sidste årtiers uddannelsespolitik, at vore dages politikere ønsker en befolkning, som kun har "kompetencer", og helst meget lidt indsigt.

Så det nytter næppe meget at sige dette, heller ikke med den rygdækning, at dette kommer fra en som har beskæftiget sig professionelt med e-læring siden år 2000, bl.a. som e-Læringskonsulent i Det Nationale e-Læringscenter, og som selv er en flittig computerbruger og bl.a. gamer ...

Men: Lederen har fuldstændigt og aldeles ret: Læring foregår bedre på og med papir!

Det er faktisk videnskabeligt bevist. E-læring og computere kan være en fin ting - til at bygge ovenpå læring, som er foregået klassisk og taktilt! Men IKKE til at erstatte grundlæggende færdigheds- og forståelseslæring. Og det er netop ikke et spørgsmål om, "hvad man er vant til" - læringen trænger bedre ind fra papir:
http://www.businessinsider.com/students-learning-education-print-textboo...

Kompetencebegrebet er i øvrigt også den direkte årsag til 12-tals-inflationen. Man opnår 12, fordi man kan alt hvad man skal kunne, ikke fordi man demonstrerer særlig forståelse og originalitet.

Det er selvfølgelig fint at kunne hvad man skal, og 12 er jo det bedste man kan få i dag - men uddannelsespolitikerne har fusket kraftigt med definitionerne med den påstand, at 12 i den nye karakterskala modsvarer 11 og 13 i den gamle skala. I den gamle skala var originalitet og selvstændighed forudsætninger for begge de to topkarakterer. I 12-skalaen er 12 defineret præcis som 10 var i den gamle skala: Man skal kunne stoffet fra pensum - punktum!

God uddannelse bygger ikke på "kompetencer", men på færdigheder og forståelse; på evnen til at lægge to go to sammen, IKKE ud fra viden om hvilke knapper man skal trykke på, men ud fra en forståelse af, hvad der faktisk sker med tallene - og tilsvarende gælder naturligvis også for læsning og skrivning.

Og færdigheder og forståelse opbygges bedst med pen, papir og trykte bøger.

Jacob Schmidt, Bernd Åke Henriksen, Carsten Wienholtz, Per Torbensen, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Christian Schönbeck, Ole Henriksen, Kennet Skaaning, Hans Aagaard, Torbjørn Methmann, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Christian De Thurah, Jørn Andersen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Enig i blyant papir tankegangen. Gad vide om man som lærer vil blive lagt for had eller fyret, hvis man insisterer på, at computere oh mobiler skal blive i tasken.

"MSM"... betyder det Minister Styret Medie?

Christian De Thurah

I de mange år, jeg har beskæftiget mig med undervisning, har det slået mig, at de teoretikere, der sidder og definerer uddannelserne, først og fremmest er karakteriseret ved en form for utålmodighed: I stedet for at bygge undervisningen systematisk op nedefra, så man sikrer, at det basale er på plads, inden man går til det mere avancerede, hopper man glad og fro frem til det, der er sjovt. Resultatet bliver, for nu at bruge et gammelt ord, der er ved at blive moderne igen - en slags "iseskrog", en tynd skal uden noget nedenunder.

Anders Reinholdt, David Zennaro, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Lige nøjagtigt, Christian de Thurah - og det er jo desværre det, der kendetegner samfundet bredt, hvor man vil have folk, der har brug for samfundets hjælp, til i stedet at hjælpe samfundet ud fra nogle mærkelige ideer om, hvad samfundet åbenbart skal være.
De mærkelige ideer er en art storhedsvanvid og en art manglende erkendelse af strukturel skyld: det har netop været tydeligt i P1 Debat, hvor nuværende og tidligere politikere på højrefløjen insisterede på, at det ikke var et problem, at de gik direkte over i private lobbyorganisationer fra en folkevalgt post. De forstår simpelthen ikke, hvad selv eneherskere har forstået: der må ikke kunne rejses så meget som en mistanke om misbrug af oplysninger til fordel for private organisationer! Derfor skal politikere IKKE ud at 'bruge det kendskab til beslutningsprocesserne, de har', de skal simpelthen på pension. Nå, skal de så ikke lave noget i 20 år? Kun i en partiorganisation eller i internationale fora, hvor de fortsat repræsenterer dansk offentlighed. - Og så skal de måske ikke udpeges før så sent i livet, at de som samfund rent faktisk har noget erfaring og noget livskundskab at bidrage med.

Poul Nielsen

Som ung lærer var jeg heldig at arbejde sammen med en ældre lærer, der var overbevist om, at evnen til at tilegne sig viden hang tæt sammen med elevens motoriske forudsætninger. Ikke kun forstået sådan at motion er vigtig, når man bruger lang tid på stillesiddende læring, men fordi sprog og tænkning også har vigtige rumlige, kropslige aspekter. Den gamle kliché at nogle er gode med hovedet, hvor andre er bedre med hænderne holder i min erfaring ikke stik. Intellektuelt udfordrede elever er ofte også klodsede og fummelfingrede. Vil man stimulere den store gruppe elever, så er vejen frem masser af sport og fysisk aktivitet, rigtige værksteder, mange ture væk fra skolen, praktiske udfordringer sammen med andre. Desværre er mange skolefolk stadig rene snakkemaskiner. Det nytter ikke nok at erstatte dem med andre, smartere snakkemaskiner.

Lise Lotte Rahbek, Jacob Schmidt, Flemming Berger og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Hvis ikke vi havde fået hænderne fri, da vi hoppede ned fra træerne, var vores hjerne ikke udviklet i den grad, som vi ser i dag. Gad vide om vi kan bevare forspringet ved at trykke og trække på smartphonens glasrude ?

Alvin Jensen

Man kan ikke lære at programmere uden at have noget at udføre koden. Logikken skal prøves af og det behøver ikke at koste kassen. Man lære det fint på f.eks. en rasberry pi til 250 kr. Man kan nemlig kun bruge blyant og papir i de første faser af arbejdet. Selve koden skal være digital.

Jeg tror den manuelle erfaring spiller en stor rolle i mange andre discipliner end netop programmering, men helt sikkert også her. Motorikken har gennem evolutionen forøget kapaciteten af vores hjerne meget. Prøv at slå en flintesten til en arkitektonisk fremragende økse med en anden. Det har krævet tid og dedikation, men det gav os mulighed for at fælde træer op i brædder og bygge et skib, men ikke uden intelligent styring af øksen med vores hænder og dimensioner og vinkler. Matematik og fysik har vi lært gennem vores primære manipulerende udvækster ved at anvende dem til det yderste i den omgivende verden.

Giv lilY en kasse legoklodser og lær hende at tælle i stabler og gange i søjler medens i bygger. Så har hun allerede lært at integrere. Byg en trappe og lær hende at differentiere med hendes fingre og hænder, så skal hjernen nok følge trop.

jens peter hansen

Jeg skriver på en computer, jeg sender ikke et læserbrev til Information. Maskinstormere der mener at papir og blyant er vejen frem og som græmmes over den ny teknologi er lige så farlige som teknologifikserede nørder. Selvfølgelig skal eleverne bruge de nyeste elektroniske hjælpemidler, men naturligvis ikke kun dem. Det ene udelukker ikke det andet.

John Østergaard Madsen

At kunne programmere er kun et af mange værktøjer til at skabe noget. Programmering er kun de sidste 10% af arbejdet, resten er tiden bruges med blyant, papir, mundtlig og skriftlig kommunikation, planlægning, systemdesign, flowchart, matematik, forståelse af opgaven, forståelse af modtageren. samarbejde på tværs af fag og kultur, etc. etc. Hvis man starter foran skærmen starter man det forkerte sted. Hvis man kun lærer at bruge saven, men ikke forstår hvorfor og hvordan man laver en stol, så har man ikke lært noget.

De basale færdigheder er stadig nødvendige at lære, og der er computeren ofte ikke det bedste værktøj til det.

John Østergaard Madsen

Og selvfølgelig skal eleverne IKKE bruge de nyeste elektroniske hjælpemidler, de skal bruge de bedste hjælpemidler. Som måske i nogle tilfælde er elektroniske. Smartboards er dyre, men ikke nødvendigvis smarte. Brug pengene på kompetente lærere i stedet for.