Leder

Jo, vi har brug for advokater med ’pletfri vandel’

En advokat skal ikke slippe godt fra at foretage en risikokalkule ved at snyde sine klienter og i den kalkule indregne slatne sanktioner
25. juni 2018

Juridisk overgreb. Det er det, vi har advokater til at beskytte os imod. Nå ja, så har vi også domstolene. Men der kommer sjældent noget godt ud af, at man fører sin egen sag. Altså har man brug for en advokat til at føre sagen.

Men hvad nu, hvis ens advokat viser sig at være en kedelig type, der begår juridisk overgreb mod sin klient: Smøler sagen, beregner sig for højt salær, sammenblander interesser og måske endda også har modstående interesser i forhold til klienten?

Trist, men sandt er, at alle disse forsyndelser forekommer i den virkelige verden. Og hvad gør den stakkels klient så? Ja, her i landet kan klienten gå til Advokatnævnet. Det er et uafhængigt klagenævn oprettet efter regler i retsplejeloven og med en højesteretsdommer som formand.

Men er der bid nok i Advokatnævnet til at skræmme advokater fra at snyde deres klienter?

Det synes VLAK-regeringen ikke.

Bøvlede sager kan blive til dårlig lovgivning

Kristeligt Dagblad kunne i torsdags oplyse, at regeringen er på vej med et udspil til at give Advokatnævnet mere hårdtslående værktøjer: Blandt andet en fordobling af bødetaksten for særligt grove overtrædelser fra 300.000 til 600.000 kr. Derudover muligheden for at frakende en advokat sin beskikkelse, mens en alvorlig sag mod advokaten behandles.

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, fortæller til avisen, at forslaget om stramninger kommer fra advokaternes egen organisation, Advokatsamfundet, der ledes af Advokatrådet.

Bang Henriksen siger også, at »det ikke skal være nogen hemmelighed«, at udspillet blandt andet er en følge af de meget omtalte sager mod den kontroversielle advokat Christian Harlang, der flere gange har været på kant med Advokatnævnet.

Nuvel. Som det hedder i en engelsk juridisk sentens: Hard cases make bad law. Således at forstå: Hvis man laver lov som reaktion på bøvlede sager, giver det dårlig lovgivning. Der kommer ikke nødvendigvis noget godt ud af at lave en lex Harlang.

Men når det er sagt, skal det straks tilføjes, at tilliden til advokater er afgørende for et retssamfund. En advokat skal ikke slippe godt fra at foretage en risikokalkule ved at snyde sine klienter og i den kalkule indregne slatne sanktioner. Blandt advokater kan iagttages en betydelig selvværdsfølelse. Skal selvværdet have noget at have sig selv i, må det forudsætte dét, der i retssproget kendes som ’pletfri vandel’. Og ellers stram reaktion.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Frank
  • Eva Schwanenflügel
Ole Frank og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Neiiendam

Den generelle tillid til advokater mener jeg forsvandt for decenier siden. Dengang advokater begyndte at gå mere op i tykkelsen på deres tegnebog og lovtekst og lovtolkning, fremfor retfærdighed.

Ægte tillid bygges på god samvittighed, ægte retsfølelse, visdom og klogskab, og forståelig etik.

David Rehling nævner i artiklen, at "tilliden til advokater er afgørende for et retssamfund". Danske dommere fostres for det meste fra Advokatsamfundet og bringes deres rævestreger med ind i dommerstanden, så har vi forklaringen på mange af de besynderlige domme der afsiges.