Leder

Klædeligt, at en borgerlig regering – endelig – gør noget for seksuelle mindretal

VLAK-regeringens initiativ har noget at rette op på: Borgerlige politikere har mestendels været bagstræberiske i den pinagtigt langsomme humanisering af LGBTI-personers vilkår
Det er glædeligt, at VLAK-regeringen har fremlagt Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer. Det er også klædeligt, at en borgerlig regering tager initiativet.

Det er glædeligt, at VLAK-regeringen har fremlagt Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer. Det er også klædeligt, at en borgerlig regering tager initiativet.

Jonas Olufson

7. juni 2018

Glædeligt, at VLAK-regeringen onsdag fremlagde Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer. Denne kreds omfatter bøsser, lesbiske, biseksuelle, trans- og interkønnede. Det er også klædeligt, at en borgerlig regering tager initiativet. Borgerlige politikere har mestendels været bagstræbere i den pinagtigt langsomme humanisering, der er sket fra 1866, hvor dødsstraf for homoseksualitet blev erstattet af »forbedringshusarbejde«, til 2012, hvor par af samme køn fik retten til lovformeligt ægteskab og kirkelig vielse.

For mennesker med en anden seksualitet end Biblens Adam og Eva er den store verden stadig et stygt sted. Homoseksualitet er forbudt i mere end 70 lande, og otte håndhæver med dødsstraf.

Arbejde, sport, foreninger og skoler. Alle steder foregår chikane af de seksuelt anderledes – også herhjemme, konstaterer regeringen. Den vil bruge 25 millioner på oplysning og nærmere undersøgelse. Rundspørger viser, at homofobi er overrepræsenteret i miljøer med anden etnisk baggrund end dansk. Måske er den kendsgerning med til at give regeringsinitiativet bredere tilslutning fra politiske kredse, hvor frisind ellers ikke står højt på dagsordenen. Nuvel, en god sag bliver ikke ringere af blandede motiver blandt dens fortalere.

Med en aldrende befolkning bliver flere afhængig af omsorg. Oveni konstaterer regeringen i handlingsplanen, at de seksuelle mindretals helbred »generelt er dårligere, hvilket bl.a. skyldes sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol. Endvidere er der en højere forekomst af kræft, selvmord og selvmordsforsøg«. Opmuntrende derfor, at regeringen i sundhedsvæsen og ældrepleje »vil aflive myter og sikre et fordomsfrit møde«.

En skør skærmydsel er kommet til at skæmme regeringens initiativ. I teksten hedder det, at regeringen vil undersøge, om der bør åbnes for juridisk kønsskifte for transkønnede børn og unge under 18 år. Det har fået De Konservative til at forhåndsmarkere en modstand – uanset udfaldet af undersøgelsen. Den konservative politiske ordfører Mette Abildgaard har via Ritzau advaret: »Det kan give en splittet identitet, hvis et køn bliver noget, man kan skifte fra 6. til 7. klasse og fra 7.-8.-klasse igen.«

Pjat! Sikke dog et problem at opfinde – når der er masser at tage fat på, hvor reelle, faktiske forskelsbehandlinger gør livet trist for mennesker, bare fordi de finder glæder ved deres køn på en anden måde, end andre gør.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@David Rehling

Det kunne da bare passe, at nogen anden skulle blande sig andre menneskers sexliv, så længe de ikke skader andre - selvfølgelig ikke.
Så al lovmæssig diskrimination skal fjernes - så kan vi tage fat i al det andet, holdninger mellem mennesker, og der er vist masser af ting at gå i gang med.

Når det er sagt, så kan det være svært for en almindelig kedelig, straight heteroseksuel at sætte sig ind i minoriteternes behov og ønsker, så det er vigtig, at der kommer initiativer derfra - selvom det selvfølgelig indebærer, at man kommer ud af skabet med alt, hvad det indebærer.

Naturligvis er det et prisværdigt initiativ, som uden tvivl vil komme mange til gavn og glæde.
Omvendt må jeg alligevel spørge, om regeringen ville have taget dette initiativ, hvis ikke det var fordi, at det - også - retter sig mod de fordomme som der næres med LGTB i visse muslimske miljøer. Skåret i nd til benet, så er regeringens initiativ endnu en måde hvormed man kan være på nakken af "de fremmede".

Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Hans Larsen og olivier goulin anbefalede denne kommentar
olivier goulin

@Arne

Jeg kunne have den samme mistanke.

Jeg finder det i hvertfald påfaldende, hvor udtalt poltikere har markeret sig på dette værdipolitiske område de seneste år. Det er blevet et område med stor symbolværdi, som rækker udover den konkrete gruppe af LGTB og deres problemstillinger.

Det er som om politikere fra alle partier står på nakken af hinanden for at markere deres uforbeholdne støtte til denne minoritet og de værdier, de repræsenterer. Det er simpelthen suspekt, hvis man ikke gør det. Er man så reaktionær homohader?

Det er blevet til en poltisk korrekt symbolsk gestus, som ingen politikere har råd til at undslå sig. Man skal offentligt proklamere sit LGTB-mæssige frisind, hvis man ikke vil stigmatiseres blandt de danske vælgere - formentlig fordi det er en sag, der nyder udbredt sympati og opbakning i befolkningen.

Men det er stadig påfaldende, hvor påtaget det virker.

/O

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Jens Jensen anbefalede denne kommentar
Liv Pedersen

Jeg finder det yderst besynderligt, at denne artikel ikke specificerer, at deres undersøgelse/oplæg blandt andet går ud på, at det er børn helt ned til 6 års alderen, som juridisk skal have lov til at skifte køn! Selvfølgelig med samtykke fra forældrene af (men der er mange faldgruber indenfor dette: forældre der vil være progressive - forældre der bliver presset af andre forældre, for ellers er de dårlige forældre - Forældre der bare giver efter deres børns vilje osv osv).
Og det er jo slet ikke velkendt! at børn generelt er meget præget af trends og elsker generelt at være specielle og få opmærksomhed pga. dette.(hvilket at skifte køn passer rets så fint under)

Selvfølgelig skal der ikke være juridisk diskrimination overfor diverse folk og diverse minoriteter, sålænge det ikke er ulovligt eller til skade for sig selv eller andre.
Men jeg finder det besynderligt, at man, som regering, kaster sig ud i alle mulige interventioner (især ses det i USA, Canada og Australien) uden at faktisk vide, om det overhovedet gavner eller virker.
Jeg synes, at det lugter mere af klassisk populalisme, at give efter dem der råber højst, selv når man ingengang er sikker på, at dem der råber højst, at de overhovedet taler på vegne af de folk, som de angiveligt står for.

@olivier goulin
At have noget imod eller have sine forbehold imod en bevægelse er på ingen måde det samme, som at have noget imod personerne. Dette er 2 adskilte ting, men det er der bare mange, der ikke kan se.

Som Bush Ville Sige det... "Enten er du med os eller så er du imod os"

Transkønnede har nogle svære udfordniger, og de har brug for hjælp og støtte.
Men som en der føler sig tilpas i mit eget køn, så skal jeg på ingen måde sige, at jeg ved, hvordan det må være ikke at føle sig tilpas i ens egen krop og med ens køn.
At være transkønnet er et meget komplex emne med svære problemstillinger. Men desværre har ideologien taget over.

For dette er blevet til en ideologisk kamp, og de ægte transkønnede bliver brugt som et våben.
Man gør det ikke for deres skyld, men for ideologiens skyld.
Dette ser man meget tydeligt i USA, Canada og andre lande.

En transkønnet, som jeg har fulgt lidt med, er Blaire White:
https://www.youtube.com/channel/UCDmCBKaKOtOrEqgsL4-3C8Q

jens peter hansen

Ud fra overbevisningen at alle initiaver er fremkommet for at drille muslimerne, så er friluftsbade og cykelstier vel også ondskabsfulde påfund.

Peter Jensen

Det er da helt oplagt for regeringen, at støtte sådanne initiativer. Dermed kan de høste nogle billige points som progressive, uden at det anfægter deres overordnede målsætning, omkring afviklingen af velfærdsstaten og forbedring af forholdene for velhavere mm..

Eva Schwanenflügel

For det første er 25 millioner over 4 år - taget fra satspuljen, der jo som bekendt er financieret af alle på overførselsindkomst, også folkepensionister - et latterligt lille og symbolsk beløb.
Smurt ud over diverse initiativer bliver smørret smurt så tyndt, at det ikke vil smage af noget.

For det andet er det også en symbolsk afstandtagen til muslimer.
Hvis man virkelig havde ment noget med det, andet end retorisk, skulle der afsættes mange flere penge, især til seksualundervisning.

For det tredie er det snart valg. Og det skader ikke at lefle på de 10% af befolkningen der statistisk set er homoseksuelle.

Det er BILLIGMAD. Et altfor letkøbt reklamestunt. Lidt som når virksomheder iklæder sig regnbueflag ved Priden..!!