Lærerne har valgt en ny vej
De danske folkeskolelærere er utilfredse med den lov, der siden 2013 har reguleret deres arbejde. Men de vil ikke bruge strejkevåbnet for at få politikerne til selv at rette op på overgrebet. De orkede ikke endnu en konflikt og endnu et lovindgreb. Det står klart efter, at 74,6 procent stemte ja til overenskomstforliget. Og nu er der fri bane for den kommission, lærerformand Anders Bondo Christensen fik hjem i stedet for den arbejdstidsaftale, han havde kæmpet for.
Hvad et eventuelt lovindgreb ville have mundet ud i, får vi aldrig at vide. Og der er sikkert en del politikere, der sammen med Bondo drager et lettelsens suk over, at de ikke igen skal fedtes ind lærerens arbejdstid, der har martret samarbejdet mellem lærerforeningen og kommunerne i årtier.
Mens det meste af den øvrige fagbevægelse kunne notere sig en jordskredssejr efterhånden, som resultaterne tikkede ind mandag, fastholdt en fjerdedel af lærerne, at de måske ikke var tilfredse med den øvrige fagbevægelses solidaritetsbegreb, fordi de hellere ville have haft en arbejdstidsaftale end at vente tre år på en kommission, mange betragter som en syltekrukke.
Det lægger et pres på kommissionsformand, Per B. Christensen, og de forhandlende parter om at finde et kompromis, der sikrer, at lærerne får de bedst mulige arbejdsbetingelser for at skabe kvalitet i undervisningen.
Presset er ikke helt så stort på innovationsminister Sophie Løhde (V), der efter ferien skal fremlægge den største reform af den offentlige sektor i ti år. Hun har med klækkelige lønforhøjelser og det rungende ja et godt udgangspunkt for at få de offentligt ansatte til at spille med.
Til gengæld står hun over for en sejrsbevidst og selvsikker fagbevægelse, som under OK18 lykkedes med at mobilisere i en grad, der ikke er set længe i de hensygnende kamporganisationer. Mange offentligt ansatte mener formodentligt også, at flere lønkroner ikke er nok, hvis ikke der bliver gjort op med effektiviseringskrav og manglen på varme hænder. Og de offentlige forbund vil forsøge at udnytte opturen under OK18 til at spille med musklerne i velfærdspolitikken.
Men lærerne har vist en ny vej, selv om det sker på baggrund af et presset og lunkent ja. Til gengæld er det godt for den offentlige sektor, hvis kompromiser kan afløse den senere tids drama ved forhandlingsbordene.
Overenskomstforhandlinger 2018
Lærernes arbejdstid, løn, betalt frokostpause og musketered er nogle af de ting, der er på spil, når der forhandles nye overenskomster for de cirka 750.000 offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner.
Ifølge køreplanen skulle aftalerne være på plads ved udgangen af februar og i løbet af marts sendt ud til urafstemning blandt medlemmerne i de enkelte fagforbund. Det skete ikke, og parterne er nu i Forligsinstitutionen. Senest har staten, regionerne og KL varslet lockout som modsvar til fagbevægelsens konfliktvarsel.
Seneste artikler
Aftalen er en skuffelse for lærerne. Men den er bedre end en ny konflikt
5. juni 2018Selv om det helt centrale krav om en ny arbejdstidsaftale ikke er blevet indfriet, har et stort flertal af lærerne stemt ja til en ny overenskomst. Alternativet var en ny konklikt, og det havde alligevel ikke nyttet noget, forklarer lærer Jonna Andersen fra Tune Skole, der fodslæbende har stemt jaLærer: Derfor stemmer jeg nej til OK18-aftalen
31. maj 2018Anders Bondo Christensen har kæmpet en sej kamp for os medlemmer, men jeg er ikke enig i hans beslutning om at indgå en aftale om en kommission uden beslutningskompetenceForvalterne af den danske model gav os en opvisning i den trumpske model
19. maj 2018Det bekymrer tilsyneladende ikke Dennis Kristensen og Michael Ziegler, der nu er meldt til politiet for lovbrud, at de åbent og konsekvent underminerede det lukkede forhandlingsrum
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Mette-Line Thorup leverer en klar analyse af OK18 - kunne være skrevet i moderniseringsstyrelsen.
Lærerne har brokket sig i 5 år. Nu udsætter de konfliktsky sagen og håber på modpartens eftergivenhed. De næste år kan de derfor ikke brokke sig. Kun håbe på, at den nye "forligsmand" har større diplomatiske evner.
Mette LT tager fejl,m når hun skriver, at lærernes arbejdstid "har martret samarbejdet mellem lærerforeningen og kommunerne i årtier." Der var fred i perioden fra 2008 til 2013, alle evalueringer i perioden viste, at alle parter var tilfredse og forhåbningsfulde. . Så meget desto mere vanvittig tager Corydons raid mod lærerne i 2013 sig ud.
Forventningen bag ja'et er, at kommissionen ikke kan undgå at italesætte lærernes største problem og TVINGE arbejdsgiverne til at forholde sig til det: Manglen på et loft over undervisningsmængden, som nu på femte fjerde år sender flertallet af lærere ud i en helt uoverkommelig arbejdssituation, hvor valget står mellem enten at bruge oceaner af fritid på at holde dampen oppe i arbejdsuger på +50 timer eller at levere en discountundervisning, de ikke selv kan leve med. Man bliver syg af begge dele.
Hvis kommissionen ikke tør gribe om nælden, men bare vil flytte et par kommaer i lov 409, kommer krigen tilbage til skolen med fornyet energi. Lærerne falder ikke til patten - af den simple grund, at folkeskolen ikke kan overleve på langt sigt med den nuværende situation.
Det er ikke fagforeningens opgave, at sørge for kvalitet i undervisningen. Det er fagforeningens opgave at kæmpe for ordentlige arbejdsforhold.
Men det er fagforeningens medlemmer der skal sørge for kvalitet i undervisningen.
Fagforeningen ER medlemmerne.
For en lærer er kvalitet i undervisningen og ordentlige arbejdsforhold uadskillelige.
Kvaliteten i undervisningen og ordentlige arbejdsforhold er vel også af største betydning for hele samfundet.
Det er for mig uforståeligt at SRSF-regeringen ville lade lærerne betale for det øgede undervisningstal i deres Helhedsskole-reform . Hvorfor satte de ikke de nødvendige penge af så lærerne kunne forberede sig ordentligt osv. Ligeledes hvem vil synes om at lederen bare kan hælde den ene opgaver efter den anden udover lærerne uden nedskæring i andre opgaver, osv.......
Det er lederen ret at lede og fordele opgaver til sine medarbejdere inden for loven og ansættelsesaftalen. Det er medarbejderens ret, og pligt, at spørge hvad der så ikke skal laves, hvis der er for meget, eller skifte job, hvis man er uenig om prioriteringerne
Så stop den offerretorik, Dorte Sørensen
Men når lærerne ikke har ordenlige arbejdsforhold, tid til at forberede sig osv. så går det først og fremmest ud over eleverne og det kan blive dyrt for samfundet.
Lærerne befandt sig efter min mening igen i en umulig situation. Stemte de nej, ville der komm en lov, der indeholdt nøjagtig den "overenskomst", de havde sagt nej til. Hvor mange var så villige til "vilde" - overenskomststridige arbejdsnedlæggelser for at prøve at ændre tingene. Det er dyrt i penge og personlige ofre. Jeg synes det er flot, at ca. 25% har sagt nej.
Jeg sluttede for tidligt. Lærerne har ikke valgt en ny vej. De er tvunget ud af den samme vej i en tid endnu.