Leder

Hvis russiske hackere lækker noget væsentligt, skal medierne selvfølgelig omtale det

Ida Auken og Martin Lidegaard (R) foreslår, at medierne skal lade være med at bruge oplysninger, som kommer fra »lyssky kilder«. Det er en misforstået opfattelse af journalistikkens samfundsopgave
Hvis et parti bliver hacket, og oplysninger bliver lækket »med det formål at benytte dem til at underminere eller fremme bestemte kandidater«, skal de andre partier afstå fra at gøre brug af det i valgkampen, mener Martin Lidegaard og Ida Auken

Hvis et parti bliver hacket, og oplysninger bliver lækket »med det formål at benytte dem til at underminere eller fremme bestemte kandidater«, skal de andre partier afstå fra at gøre brug af det i valgkampen, mener Martin Lidegaard og Ida Auken

Anders Rye Skjoldjensen

6. juni 2018

Er en nyhed sand og væsentlig, så skal den publiceres – uanset om det er godt eller dårligt for en bestemt stat, politiker eller virksomhed.

Sådan definerede daværende nyhedschef i Sveriges radio Erik Fichtelius i midten af 80’erne det journalistiske princip om konsekvensneutralitet. Alt andet ville være en glidebane.

Omtale af gruppevoldtægter begået af flygtninge kan styrke højreekstreme kræfter. Afsløring af korruption med udviklingsmidler kan underminere den folkelige opbakning til bistanden. Og afdækning af efterretningstjenesternes overvågningsprogrammer kan potentielt give terrorister bedre muligheder for at beskytte sig mod aflytning.

Men undlod medierne at bringe sådanne historier, ville det underminere deres troværdighed, give næring til konspirationsteorier og føre til en mindre kvalificeret debat – hvilket i sidste ende ville udgøre en trussel mod selve demokratiet.

Derfor burde princippet være selvindlysende.

Men tilsyneladende er det alligevel nødvendigt at minde om i en tid præget af frygt for russisk indblanding i det kommende folketingsvalg.

I en kronik i Kristeligt Dagblad foreslår de radikale politikere Martin Lidegaard og Ida Auken en musketered som svar på truslen.

Hvis et parti bliver hacket, og oplysninger bliver lækket »med det formål at benytte dem til at underminere eller fremme bestemte kandidater«, skal de andre partier afstå fra at gøre brug af det i valgkampen, mener de.

Spørgsmålet om, hvordan vi sikrer demokratiets modstandsdygtighed, er yderst relevant. Men det er misforstået, når politikerne fremfører, at også medierne har »et ekstra stort ansvar for ikke at dele eller bruge informationer, som kommer fra lyssky kilder«.

Skulle nogen lække oplysninger under valgkampen, skal medierne udvise agtpågivenhed.

Men hvis oplysningerne er væsentlige og efter grundige faktatjek viser sig at være sande, skal de bringes – uanset om kilden er russiske hackere, og uanset hvem det gavner. Samtidig må det også være mediernes opgave at gøre opmærksom på falske oplysninger, der florerer i offentligheden.

Alternativet er, at diskussionen udelukkende foregår på de sociale medier og alternative nyhedssider, hvor den journalistiske kvalitet i bedste fald er tvivlsom. Det kan demokratiet ikke være tjent med.

The Washington Posts øverste chef og ejer Katharine Graham sammen med Carl Bernstein og Bob Woodward i The Post newsroom.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Stig Bøg
  • Hans Aagaard
Stig Bøg og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Matthias Smed Larsen

Er ikke abonnent pt., så kan ikke læse den fulde artikel, men er helt enig i titlens budskab. Det er ikke journalisters opgave at skele til kilders motivation hvis informationen er af offentlig interesse. Watergate-kilden Deep Throat lækkede ikke nødvendigvis informationer til The Washington Post af sit hjertes godhed, men informationen blev rapporteret alligevel.

Christian Lucas

Der tager de fejl. Opgaven er at researche kilden og informationerne og hvis det holder skal der naturligvis skrives om det.

De må ikke få lov at sætte et FAKE NEWS mærke på informationer man ikke bryder sig om.

Karsten Lundsby, Torben Skov, Claus Nielsen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Ulf Johannesson

Naturligvis skal pressen indsamle, grundigt faktatjekke og, hvis ellers det er relevante nyheder, publicere de oplysninger der kommer gennem checket, og selv om de kan være problematiske for politikere. Ubegrundet tillid baseret på fortielse af kompromittererende fakta er lige så skadelig, måske endog mere, som ubegrundet mistillid baseret på løgne.

Bettina Jensen

Aukens og Lidegaards forslag er vist lidt totalitært sindet.

Kløgtige politikere, som tænker i lappeløsninger og knopskydninger, mens de beskytter deres korrupte/magtfuldkomne konkurrencedemokrati.

Torben Skov, Flemming Berger, Claus Nielsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Jeg er enig i budskabet i denne artikel: Hvis der kommer ting frem, der ændrer væsentligt ved "etablerede" facts skal det bringes uanset hvordan oplysningerne kommer frem! -Men sådan foregår det ikke i dag... Ingen Ritzau medier (JP undtaget) har f.eks. dækket (den aflyttede) samtale mellem USAs Ukrarine ambassadør og kupmageren fra Meidan-kuppet, hvor ambassadøren skælder kupmageren (der blev premierminister efter kuppet) ud over, at han ikke leverede varen for de 4.5 milliarder $ USA betalte for kuppet! Samtalen har været frit tilgængelig på YouTube i over 4 år (den er blevet fjernet nu...)! -I stedet beskylder alle danske medier Rusland for "Ukraine krisen"... Men selvom der ingen tvivl er, om hvad der bliver sagt, har kun JP dækket historien, men det var mens Flemming Rose stadig var på JP... Har ingen på Informations redaktion hørt samtalen? Hvis ikke så kan man ikke levere en objektiv dækning af, hvad der foregår i Ukraine!

Lars Løfgren, Karsten Lundsby, Torben Skov, Flemming Berger og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Journalisternes eneste opgave er at fakta-tjekke oplysninger, ikke at motivfortolke - uanset, at det kan danne grundlag for en helt selvstændig historie.

Med en youtube downloader kan man sikre sig beviserne før de slettes igen. Det klip ville jeg gerne høre.
Her skal vi så også passe på. Teknikken gør det snart muligt at lade Trump eller Obama sige hvad som helst på åben skærm. Det er bare ikke dem.

René Arestrup

@Henrik Leffers
Jeg håber du så aftenens dokumentar på DR2 om de russiske troldefabrikker og deres massive, og fuldstændig systematiske, misinformation om verdens sande tilstand - og ikke mindst i Ukraine!