Leder

Bliv væk, udlændinge! Anderledes kan forslag om tolkebetaling ikke tolkes

Nedslående, at andre partier støtter Liberal Alliances forslag om at ramme udsatte udlændinge med brugerbetaling for tolkning i sundhedsvæsenet
7. juli 2018

Meningsløs er samtale mellem mennesker, hvis de ikke forstår hinandens sprog. Derfor kan det være nødvendigt at anvende tolk. Men tolkene i den danske offentlige sektor er af stærkt svingende kvalitet. Det fastslog Rigsrevisionen i en rapport i marts i år. Revisionen kritiserede Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet samt landets regioner for ikke at sikre »i tilstrækkelig grad en tilfredsstillende brug af fremmedsprogtolke«. Opmuntrende er det derfor, at VLAK-regeringen og DF på dette års finanslov har afsat midler til en certificeringsordning for tolke på sundhedsområdet.

Knapt så opmuntrende er det, at certificeringen ikke indføres på andre områder, f.eks. retsvæsenet. Og ligefrem nedslående, at partierne samtidig vedtog, at alle udlændinge efter tre års ophold i Danmark skal betale alle udgifter til tolkning i sundhedsvæsenet, begyndende fra juli i år. Lægefagkyndige har advaret mod, at det vil føre til, at patienter afstår fra at søge hjælp eller medbringer personer – f.eks. familiemedlemmer – der tolker forkert. Lægefaglige begreber kan i forvejen være vanskelige for indfødte dansktalende.

Men næppe er de nye regler trådt i kraft, før der er forslag om totalstramning. I Berlingske fredag foreslår Liberal Alliances ordfører for den offentlige sektor, Laura Lindahl, at alle udlændinge fra første dag i Danmark selv skal betale for tolkning. Forslaget gælder samtaler hos lægen, på hospitalet, på jobcenteret, skole-hjem-samtaler i skolen eller i daginstitutionen, hvis man er kommet til Danmark som familiesammenført, studerende eller udenlandsk arbejdskraft. Flygtninge vil dog være beskyttet af konventionsbestemmelser om ret til tolke.

Nogle vil selvsagt kunne betale, men for de udsatte, særligt familiesammenførte, er forslaget truende for helbred og tryghed. Årligt bruges nu omkring 170 millioner kr. på tolke i sundhedsvæsenet. I den større sammenhæng et relativt beskedent beløb. Forslaget er en LA-markering i sommervarmen, jovist, men én, der i Berlingske får fuld tilslutning fra DF og næsten fuld tilslutning fra De Konservative og kaldes »en fornuftig tanke« af Socialdemokratiets Mattias Tesfaye.

Forslaget er signalpolitik. Et signal om, at udlændinge ikke er særligt velkomne her i landet. De må gerne blive væk. Det kan ikke tolkes anderledes.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Frede Jørgensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Steffen Gliese
  • Torben K L Jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Dorte Sørensen
  • Poul Erik Riis
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
Frede Jørgensen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Poul Erik Riis, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Johnny Werngreen

Jeg hørte Laura Lindahl argumentere for sine synspunkter i en nyhedsudsendelse og blev trist over, at et velbegavet og veluddannet menneske kan sige så meget ubegavet vrøvl på så kort tid. Argumentationen bestod mestendels af, at det altså også er for galt, at man bare kommer til Danmark og forventer, at sundhedsvæsnet skal tage sig af en, hvis man bliver syg. Skidt med syge mennesker, bare vi får billigere biler. Må jeg foreslå, at LA tager navneforandring til Egocentrisk Folkeparti.

René Skov, Bent Gregersen, Ole Frank, Lise Lotte Rahbek, Mogens Holme, Tue Romanow, Steffen Gliese, Marianne Stockmarr, Bjarne Bisgaard Jensen, Jens J. Pedersen, Tine Andersen, Finn Egelund, Annika Rasmussen, Hans Larsen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Bare endnu et dumsmart forsøg fra LA for at indføre brugerbetaling i det offentlige.
Usympatisk og på sigt farligt og fordyrende.
Og hvad er det der gør, at vi skal være så navlebeskuende og indspiste?
Nåh jo.. Stemmer der kan hugges fra DF, naturligvis.

David Breuer, Ole Frank, Mogens Holme, Torben K L Jensen, Marianne Stockmarr, Jens J. Pedersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Derfor mener S selvfølgelig også det er et 'interessant' forslag..

David Breuer, Ole Frank, Mogens Holme, Torben K L Jensen, Marianne Stockmarr, Jens J. Pedersen, Erik Karlsen og Tine Andersen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Tror ikke, at LA bruger dette som en konkurrence med DF - jeg tror, at de helst så, at vi IKKE havde en offentlig sektor!
Så sparer man jo rigtig meget i skat...

Hanne Ribens, Dorthe Fauerholdt, Ole Frank, Mogens Holme, Steffen Gliese, Marianne Stockmarr, Gert Romme, Tine Andersen, H M og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Endnu et forslag til hetzen mod indvandre.
Men kan forslaget ikke blive meget dyrt for samfundet , hvis mange ikke har råd til tolkning og derfor får en forkert behandling eller undlader at møde op fordi de ikke har penge til tolkningen. Hvis sygedomme ikke opdages kan de let blive alvorlige for folk og dyrt for samfundet?
PS: mange gl. danskere kan også have problemer med at forstå samtaler med sundhedspersonalet. Så at folk ikke har dansk som "modersmål" vil ikke gøre det lettere - men det kan VLAK , DF og desværre også S altså ikke tage sig af.

Anne Eriksen, Hans Larsen, Ole Frank, Lise Lotte Rahbek, Tue Romanow, Steffen Gliese, Marianne Stockmarr, Tine Andersen, Eva Schwanenflügel, Finn Egelund, Ole Falstoft, Annika Rasmussen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Anne Eriksen
07. juli, 2018 - 20:04 :

"Tror ikke, at LA bruger dette som en konkurrence med DF - jeg tror, at de helst så, at vi IKKE havde en offentlig sektor!
Så sparer man jo rigtig meget i skat..."

Anne, det er det man kalder 'at slå to fluer med et smæk :-(

Anne Eriksen, Marianne Stockmarr, Tine Andersen og H M anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Dorte Sørensen
07. juli, 2018 - 20:11

Dorte, jo du har nemlig helt ret, og det er netop lægernes kritik af forslaget, ligesom de også har kritiseret - for komplet døve øren - den just vedtagne lov om at alle udlændinge, inklusive flygtninge, selv skal betale tolk når de har boet tre år i Danmark.

Lægerne mener i tilgift at det desværre nok også kommer til at betyde, at folk møder op med familiemedlemmer, fx deres børn, selvom det er ulovligt, for det er alt for belastende for børn at blive involveret i deres forældres diagnoser og behandling af sygdomme.
Men hvad er alternativet hvis man er på integrationsydelse, der er samme beløb som SU? Så er der bare ikke råd til tolk..

Det vil givet resultere i fejl og misforståelser, der på sigt bliver farligt for patienten samt vedkommendes familie, og meget dyrere for samfundet med indlæggelser og operationer - eller dødsfald - der kunne have været undgået.

LA rider bare med på bølgen af anti-udlændinge hørmen på Tinget.

Bo Bergstrøm, Jens J. Pedersen, Anne Eriksen, Hans Larsen, Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen, Marianne Stockmarr, Dorte Sørensen, Frede Jørgensen og Tine Andersen anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Det ville da være godt, hvis tilstrømningen af fremmede stoppes. Deres andel af befolkningen er på få år steget til 12 %! Med det sociale bedrageri, kriminalitet og kulturelle paralliv, det medfører, vil Velfærdsstatens dage være talte.
Det er vel også det, socialdemokraterne og SF har indset.

Steffen Gliese

Nej, Niels K. Nielsen, det er ikke over få år. Og tilstrømningen af 'fremmede' er en meget blandet landhandel - hvor halvdelen altså kommer fra vestlige lande. Det har taget 50 år for den ikke-vestlige indvandrerbefolkning at vokse til 5% inkl. efterkommere, det er alt andet end voldsomt. De øvrige ting, du omtaler, er også i småtingsafdelingen i forhold til samfundets dynamik iøvrigt. - Man kan sige, at hvis politikerne ikke havde afviklet velfærdssamfundet samtidig, ville vi aldrig have haft et problem; men stort set alt det, som kunne have været et værktøj til at bringe os igennem integrationen uden skrammer, er i samme periode blevet afviklet.

Bo Bergstrøm, Jens J. Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Ole Frank, Eva Bertram, Lise Lotte Rahbek og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

@ Niels K. Nielsen,

Du berører noget centralt - og i øvrigt interessant - i den aktuelle debat i Danmark. Og selv om dine oplysninger ikke har meget med sandheden at gøre, er det interessant, hvor du søger dine oplysninger. Og hvorfor du ikke i stedet søger dine oplysninger seriøse steder som hos Danmarks Statistiske årbog eller 10-års oversigten, der begge kan læses på biblioteket.

jørgen djørup, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Mathias Kvolsgaard, det beror på, at man blander hele gruppen sammen - så de få procent indvandrere fra ikke-vestlige lande, især Mellemøsten, blandes sammen med vestlig tilvandret arbejdstagere og studerende.

Mathias Kvolsgaard

@ Steffen Gliese
I dette indlæg tales der om tolke. Derfor er et samlet tal vel også mere relevant.

Martin Sørensen

Hvornår lære stram strammere strammet af deres egne Erfaringer? Ok gebyr på tolke bistand ved lægen ja den er så Også prøvet før. Og ja det er så også Danmark som afprøvede det i perioden 2009-2012. Resultatet ja precist som eksperternes advarsel. Men dum dummere dummest flertallet prøver lige igen.... Måske virker det denne her gang.....

"Er det fakta så benægter æ fakta"... Citat Søren Kjær dansk folketingsmand i 1880ne

https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-vil-afskaffe-omstridt-tolke...

Bo Bergstrøm, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Gratisprincippet er generelt kørt for langt. Når man selv skal betale, bestemmer man selv - og prioriterer selv.
Hvor meget man har til rådighed, er et helt andet politisk spørgsmål.

I dette spørgsmål er det ikke prisen og hvem der betaler, der er det vigtige.
Det vigtige er, at der tolkes bedst muligt til parternes tilfredshed.
Helt som alle kan ledsages af en bisidder for at forstå bedst muligt - også selv om begge parter taler dansk.
Jeg tror, det er bedst med en person, der taler sproget som indfødt - og har lært godt dansk - istedet for omvendt. Det giver større tryghed for den ikke dansktalende.
Selvfølgelig ikke mindre børn.

Jeg hørte Jens Peter Bonde for nylig i radioen. Han var nærmest enig i dette forslag med den fremmedes pligt efter en passende tid.

Lars Bækgaard

Niels Hausgaard forudså LA i form af Egoistisk Folkeparti. Mottoet var: De ku’ bare lade være.

Lars, jeg husker et børnerim :
Verden er så stor så stor, Lasse, Lasse lille. Meget større end du tror, Lasse, L.....
Det var nok ikke velfærdsstaten de sang om, men det kunne det være.

Nej, Lasse skal være større - staten skal være mindre.

Michael Friis

Det er nok lidt kedeligt, men 1) hvor mange sprog skal det tilbydes at tolke imellem? 2. skal tolke altid være tilstede (24/7)? 3) hvilke kvalifikationer skal tolkene have? 4) er tolke de fakto nødvendige? Der behandles f.eks. døve og andre med kommunikationsudfordringer 5) Hvad skal nedprioriteres i stedet? 6) hvor længe skal tolke tilbydes (f.eks. kun indtil personen har boet i DK i tre år? 7) hvad tilbyder andre lande?

Bo Bergstrøm

Utroligt Folketinget kan bruge tid og ressourcer på at underminere og ødelægge muligheden, for at få anvist hjælp til tolk. De grupper, som det drejer sig om, er i forvejen for størstedelens vedkommende underlagt et stort forventningspres fra alle sider og beherskelse af det danske sprog anser, vi som et mindstekrav for at kunne klare sig i hverdagen. Men dansk er sgu et svært sprog, at skulle mestrer og har masser af sproglige faldgruber og ord som kan betyde vidt forskelligt, indforståede sprogspil og så tales der utroligt hurtigt og måske ofte lidt sjusket. Hvis jeg skulle lære arabisk eller tyrkisk på kun ganske få år og samtidigt, skulle forklare overfor en læge eller anden sundhedsfarlig person ved en konsultation, hvor det lige gør ondt, tror jeg også - det ville volde mig store vanskeligheder. Jeg kan levende forestille mig, hvad det skulle betyde for mig og min familie, hvis jeg ikke kunne gøre mig forståelig overfor de ansvarlige myndigheder. Et prestigetab af dimensioner. Det danske samfund, må se, at få dette ordnet, så vi dog har lidt, at være stolte af, udover, når Danmark scorer mål til VM. Eller har jeg misforstået noget, hvad angår international samarbejde og den demokratisk behandling af hinanden og fællesskabets respekt?

Legenden i bibelen : Menneskenes babelstårn resulterede i Guds indblanding ved at give mennesker forskelligt sprog.
Siden kom lande og nationer med hver deres sprog. Nu nedbrydes grænser og sproget er et problem.
Fortsæt den udvikling og vor herre må bryde ind igen. Ikke kun i sproget, men i hele naturens gang og menneskenes adfærd.
Dette var bare en tanke - klimadebatten føres andre steder.