Leder

Det er dumt at holde pengekassen lukket, indtil skoven brænder

En tragisk ironi er, at jo flere af samfundets midler, vi bruger på at beskytte os mod skovbrande, oversvømmelser og andre effekter af klimaændringer, desto mindre bliver der tilovers til at forebygge, at klimaændringerne eskalerer
Brandmænd forsøger at tæmme branden ved byen Kineta tæt ved Athen tirsdag den 24. juli 2018.

Brandmænd forsøger at tæmme branden ved byen Kineta tæt ved Athen tirsdag den 24. juli 2018.

Angelos Tzortzinis

26. juli 2018

Alle har hørt de hjerteskærende øjenvidneberetninger fra Grækenland og set reportagerne med de kæmpende brandmænd i Sverige, så vi begynder et andet sted. I Laos.

I det fattige, sydøstasiatiske land brød en stor dæmning sammen søndag aften og sendte fem milliarder kubikmeter vand ud over de nærliggende landsbyer og landdistrikter. Hundredvis af mennesker meldtes savnet, 6.600 har mistet deres hjem. Dæmningen til en pris af en milliard dollar kunne ikke klare presset fra vandmasserne efter heftig regn – den skal nu genopføres i lighed med de huse, der er ødelagt eller skyllet bort af vandet.

Også nabolandet Vietnam er ramt af voldsomme regnskyl – myndighederne meldte tirsdag om 27 omkomne efter omfattende oversvømmelser. Flere tusind huse står under vand, 6.500 stykker kvæg er druknet og 81.000 hektar landbrugsjord oversvømmet.

Man kunne fortsætte i øst med Japan, der efter ekstrem nedbør med oversvømmelser, mudderskred og 220 omkomne for et par uger siden nu melder om hedebølge med over 41 grader, 65 varmerelaterede dødsfald og foreløbig 22.000 personer bragt på hospitalet.

Venter på at se den endelige pris

Der foreligger endnu ikke opgørelser af, hvad disse ekstreme vejrhændelser koster i form af beredskabsomkostninger, produktionstab i landbrug og andre erhverv, sundhedsudgifter, genopbygningsindsatser med mere. Da der i juli sidste år optrådte alvorlige oversvømmelser mange steder i Asien, rapporterede genforsikringsselskabet Aon Benfield om umiddelbare skader i Kina for over ti milliarder dollar, i Japan for én milliard og i Thailand, Indien og Bangladesh for adskillige hundreder millioner.

For hele kloden opgjorde genforsikringsselskabet Munich Re omkostningerne ved de vejrrelaterede katastrofer i 2017 til 320 milliarder dollar, svarende til hele Danmarks bruttonationalprodukt.

Som med Asien har vi i år til gode at få overblik over, hvad lynbrandene i Grækenland med 80 døde, de hårdnakkede skovbrande i Sverige, de omfattende brande i Californien og i det hele taget hedebølger og tørke i Europa og USA koster samfundene. Et første bud fra det brandhærgede Sverige er, at værdien af de skovarealer, der brænder, er 900 millioner svenske kroner, hvortil udgifterne til beredskab med mere kommer. I Danmark vurderer Landbrug & Fødevarer, at den aktuelle tørke giver danske landmænd et tab på 4,5 milliarder kroner.

Alt dette er eksempler på, hvordan samfundet pådrager sig store, uønskede regninger som konsekvens af de ekstreme vejrforhold, der optræder helt i tråd med forskernes klimamodeller om menneskeskabt global opvarmning.

Det er regninger, der kan kaldes katastroferelaterede. Hertil kommer den type omkostninger, der handler om nødvendig tilpasning til klimaændringerne: Digebyggeri, større kloaksystemer, regnvandsbassiner, oprustede havne med mere. Endelig er der nye typer af løbende udgifter betinget af klimaændringerne: På ét niveau for eksempel de globalt hastigt voksende udgifter til aircondition, på et helt andet plan udgifterne forbundet med de stedse flere klimaflygtninge, der søger væk fra områder, hvor levevilkårene er ødelagt.

Kortsigtede versus langsigtede investeringer

Tilsammen bliver det til enorme beløb, der svækker, hvis ikke ligefrem undergraver samfundsøkonomien. Men det er regninger, der vil blive betalt, fordi det handler om force majeure-situationer – politikerne indlader sig ikke på langvarige ideologiske diskussioner om budgetdisciplin, når skoven brænder, oversvømmelsen rammer, eller landbruget går i knæ. Man betaler, hvad det koster.

Den tragiske ironi er, at jo flere af samfundets midler, vi således bruger på at beskytte os mod effekterne af klimaændringer, desto mindre bliver der tilovers til at forebygge, at klimaændringerne eskalerer. Det er nu over ti år siden, at den omfattende rapport til den britiske regering, The Stern Review, viste, at forebyggelse i form af de nødvendige reduktioner af drivhusgasudledningerne kan gennemføres for én procent af det globale BNP pr. år, hvorimod omkostningerne ved ikke at forebygge kan løbe op i fem til 20 procent af BNP.

Problemet er, at forebyggelse handler om store og langsigtede investeringsbeslutninger i grøn omstilling. De møder ofte modstand fra kortsynede særinteresser og kræver både politiske visioner og politisk mod. Så er det så meget lettere bare at åbne kassen, når ulykkerne rammer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Alvin Jensen
  • Flemming Berger
  • Eva Schwanenflügel
  • Jesper Eskelund
  • lars søgaard-jensen
  • Hanne Pedersen
  • Henrik Rasmussen
  • Anne Schøtt
  • Torsten Jacobsen
  • Niels Johan Juhl-Nielsen
  • Roselille Pedersen
  • ulla enevoldsen
  • Toke Kåre Wagener
  • Ejvind Larsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Peter Knap
  • Olaf Tehrani
  • Katrine Damm
  • Morten Wieth
  • Lise Lotte Rahbek
  • Nikolai Beier
  • Niels-Simon Larsen
  • Trond Meiring
  • Torben K L Jensen
David Zennaro, Alvin Jensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Jesper Eskelund, lars søgaard-jensen, Hanne Pedersen, Henrik Rasmussen, Anne Schøtt, Torsten Jacobsen, Niels Johan Juhl-Nielsen, Roselille Pedersen, ulla enevoldsen, Toke Kåre Wagener, Ejvind Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Knap, Olaf Tehrani, Katrine Damm, Morten Wieth, Lise Lotte Rahbek, Nikolai Beier, Niels-Simon Larsen, Trond Meiring og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Ok - det klarer markedet som em mis - Det siger troværdige personer som Lars Løkke og hans kumpaner i hvaderdetnudethedder klimaetellerandet.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Jan Weber Fritsbøger, Trond Meiring, Anne Schøtt, Ejvind Larsen, Morten Wieth, Hans Larsen, Lise Lotte Rahbek og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Stop flytrafikken. Den udleder rigtig store mængder af den mest potente af alle drivhusgasser. Den gode nyhed er, at resultatet vil vise sig meget hurtigere, end hvis der havde været tale om CO2.

Alvin Jensen, Sus johnsen, Jan Weber Fritsbøger, Hanne Pedersen, Trond Meiring, Ete Forchhammer og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Størrelsen på de nødvendige langtidsinvesteringer i klimasikring overstiger langt hele den samlede globale statsgæld og at tro markedet kan klare det er indlysende sindssygt og direkte farligt - man bliver nødt at lade stater låne de midler (statsobligationer) der bliver nødvendige for at finansiere de fleste af de projekter der kan komme på tale - anbefaler både IMF og OECD for at tro man kan tjene penge på katastrofer er tåbeligt.

På samme måde som man kan tjene gode snavsede penge på katastrofen krig, kan man vel også tjene penge på katastrofen 'klimaforandringer' med uddannelse, beskæftigelse, god løn og pension ? Det er i hvert fald det, vi er helt og fuldt i gang med i disse år. Lad os nu finde den mest vægtige parameter i klimaproblematikken uden filter, og dernæst agere med fornuft og omtanke. Der står andre udfordringer i kø.

Jan Weber Fritsbøger, lars søgaard-jensen, Ete Forchhammer og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Det første man lærer på det lokalpolitiske akademi: "Der er ikke stemmer i kloaker!"

Alvin Jensen, Flemming Berger, Sus johnsen, Ete Forchhammer og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Sådan er det med alt forsvar og forsikringer, hvis man ikke betaler hvad det koster og er beredt, så kan det blive meget dyrt og afgørende i sidste ende.

Christian Lucas

Hvis ikke politikerne magter denne opgave, er det VORES opgave at smide dem ud og finde nogen andre. Der sker intet på denne front under nuværende regime før Land og Fødevarer står i brand.

Egon Stich, Alvin Jensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Hanne Pedersen, Benta Victoria Gunnlögsson og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Thomas Poulsen

Helt enig. Det er sådan set det samme, at jo flere muslimer der kommer her til landet, jo færre penge er der til at hjælpe ude i verden, hvor der er brug for det.

Henrik Forsberg

Forveksling af årstidernes vejr med klimaændringer er almindeligt. Omkostningsbegreber, værdibegreber og BNP sammenblandes ofte. Det er tit at sandsynligheder for katastrofer sammenblandes med virkningen af en katastrofe. Her er en leder, som skal have tak for at nogle læsere kom til at til at kløjs i morgenkaffen.

Halvdelen af lederen opremser mediehistorierne om ændret regn og temperatur, med hvad der deraf følger af jordskred, dæmningsbrud, tørke, misvækst med mere. Historierne danner så grundlaget for konklusionen "Alt dette er eksempler på, hvordan samfundet pådrager sig store, uønskede regninger som konsekvens af de ekstreme vejrforhold, der optræder helt i tråd med forskernes klimamodeller om menneskeskabt global opvarmning." - Kort sagt er påstanden at menneskeskabt global opvarmning forårsager katastroferne.

Her var jeg ved at få speltbollen galt i halsen, så baristaen måtte tilberede en ekstra espresso, når en Café Bombon ikke er tilgængelig.

Det er forklaret dusinvis af gange af utallige klimaforskere, fysikere, geologer, ingeniører og andre, at global opvarmning er med til at forstærke katastroferne i mængde og omfang, men global opvarmning er ikke årsag til katastroferne. Katastroferne har været til stede fra før mennesket kravlede ned fra træerne. Ulykkerne og regningerne vil stadig komme rullende uanset årstidernes skiftende dårlige vejr, global opvarmning eller andre klimaændringer.

Der er altid tørke nogle forskelllige steder (i år mærker vi det i Danmark) og voldsomme regn andre steder (sidste år mærkede vi det i Danmark). Næsten hvert eneste år bryder dæmninger sammen på grund af regn (lige nu hører vi om Laos, sidste år hørte vi om Californien). Det er de samme historier, som også findes i de første historiske aviser, så opremsningen er ikke et validt argument.

Anden halvdel af lederen måtte læses to gange. Lederen konkluderer øjensynligt at hvis man forebygger klimaændringer, kan man spare på katastrofeforebyggelse og katastrofeberedskab.

Her måtte barista bringe mig et glas vand, ilagt en stang med aktivt kul, for at få hosteanfaldet til at stoppe, men kulvandet resulterede blot i et efterfølgende voldsomt hikkeanfald.

Og citatet fra lederen kunne alligevel ikke skylles væk: "En tragisk ironi er, at jo flere af samfundets midler, vi bruger på at beskytte os mod skovbrande, oversvømmelser og andre effekter af klimaændringer, desto mindre bliver der tilovers til at forebygge, at klimaændringerne eskalerer".

Alle de nævnte effekter og samfundets forbrug forårsages ikke af klimaændringerne. Naturkatastrofer er tilfældighedernes spil og global opvarmning ændrer blot lidt på sandsynlighederne for katastrofer. Katastrofer kan ikke planlægges, de kan ikke budgetteres og de kan ikke forudsiges. Når de rammer et uforberedt samfund, falder samfundet fra hinanden og værdier går tabt, for slet ikke at tale om lidelser og død.

Samfund forebygger derfor virkningen af katastrofer gennem planlægning, opsparing, forsikring, beredskab og prioritering (hvad skal reddes og hvad skal tabes). Hvor mange samfundsmidler, der anvendes på katastrofeberedskab, afhænger af samfundets velstand og organisering. Et rigt og velorganiseret land kan bedre håndtere katastrofer end et fattigt og korrupt land. Sparer man på forebyggelse og beredskab til katastrofer, for i stedet at forebygge klimaændringer, så står man meget dårligt, når katastrofen rammer.

Det er en enkelt katastrofe som ødelægger et samfund. Den globale opvarmning øger blot sandsynligheden for katastrofer, men en katastrofe vil komme uanset sandsynligheder. Man skal derfor ikke spare på katastrofeberedskab for at bruge pengene på klimaændringer. Man skal fortsat forebygge, vedligeholde et beredskab og være klar til det uforudsigelige.

Og så er der noget med klima kontra BNP-indikatoren for samfundets velstand: "... The Stern Review, viste, at forebyggelse i form af de nødvendige reduktioner af drivhusgasudledningerne kan gennemføres for én procent af det globale BNP pr. år, hvorimod omkostningerne ved ikke at forebygge kan løbe op i fem til 20 procent af BNP.".

Et almindelig politisk mål er årlig vækst i BNP. Så flyder der flere penge i samfundet og så bliver mange borgere, økonomer og de fleste politikere glade. Budskabet fra Stern er åbenbart at ikke-forebyggelsesomkostninger giver 5% til 20% BNP, og forebyggelse kun giver 1%. Så er det jo klart at man skal satse på ikke-forebyggelse fremfor forebyggelse, men det er jo ikke lederens budskab.

BNP skal slet ikke inddrages i katastrofeøkonomi, beredskabsøkonomi og klimaøkonomi. For eksempel stiger BNP med antallet af udførte transportkilometer fra biler, fly og skibe, det stiger også mere når vi alle spiser mere kød end grøntsager og det er bedre at smide ud, end at fjerne affaldsindustriens grundlag. BNP stiger sikkert også desto flere CO2-kvoter der kan betales for - I dag ved de fleste ved vist godt, at det er ikke sådan en fremtidssikret verden hænger sammen.

Det er i høj grad dumt at holde pengekassen lukket indtil skoven brænder! Den skal åbnes, så der kan investeres i katastrofeforebyggelse, vedligeholdt beredskab og reduceret global opvarmning.

Flemming Berger, Anders Reinholdt og Allan Petersen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

NEJ thomas Poulsen, på sigt vil indvandring øge bnp fordi der bliver flere hænder til at skabe værdi, dette gælder ganske og aldeles uden forskel på religion på dem som kommer, du promoverer en gammel DF propaganda-traver som bare ikke bliver til sandhed af gentagelserne,
og var det ikke på grund af din og DFs evindelige dæmonisering af muslimer, ville disse komme endnu hurtigere ud på arbejdsmarkedet og bidrage positivt hurtigere, så DF er samfundsskadeligt også når det gælder økonomi, og ikke kun når det gælder integration, danmark ville faktisk være et herligt land hvis der ikke var noget DF og ingen hadkampagner.

David Zennaro, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

peter hansen, hvad laver din militærpropaganda i en klimadebat, det er jo en tyk løgn, at penge brugt på militær kan skabe nogen som helst form for sikkerhed, faktisk er det stik modsat, jo mere vi bruger på militær jo større bliver risikoen for krig,
vi får for tiden tudet ørerne fulde af "truslen fra Rusland" og i Rusland er truslen fra NATO et stort emne, og med god grund, det betyder så ikke at Rusland øger sit militærbudget, men de har jo også rigeligt eller faktisk for meget, og det har de fleste lande, og i ganske særlig grad har USA et vanvittigt højt militærbudget, faktisk er det større end de næste 6 på listen over verdens største militærbudgetter lagt sammen !!!, og nu vil USA så have alle natolande til at bruge mere, begrundet med at vi skal bidrage mere til det fælles forsvar, men det er jo ikke forsvar USA bruger sit militærbudget til, næh det er aggression, og det ville da være fuldstændig vanvid hvis vi bidrager mere til den, faktisk burde vi slet ikke bidrage men i stedet kritisere og måske endda forlade NATO,

og vi har slet ikke brug for militær, der findes lande helt uden militær, og de er sært nok ikke blevet løbet over ende af den grund, og deres naboer oplever ikke nogen trussel fra dem, se det er vejen frem, en fremtidig verden helt uden militær og dermed også uden krig.

Holger Madsen, Alvin Jensen, Sus johnsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Allan Petersen

Selvfølgelig har vi brug et forsvar. USA har verdens mest potente militær - er de blevet løbet over ende? Det er de vist ikke, så må konklusionen jo være jo stærkere du er jo mere sikker er du.

Hatten af for Jørgen Steen Nielsen, der trods sin omfattende viden - formentlig mest vidende danske journalist på klima - stiller dette bekæmpelses- vs. tilpasning-scenarie op. Intet - som i INTET - peger i retning af mindre udslip af drivhusgasser fremover. Dét løb er kørt. Vi kan prøve at tilpasse os, mens vi iagttager stedse stigende globale temperaturer, feedback-mekanismer klikke i hak (som forudset af forskningen de seneste 30 år) og ledsaget af de sædvanlige kommentarer, der i urban tone betoner, at både klimaet og årstiderne altid har været omskiftelige. Cheers.