Leder

Flygtninge skal ikke fattiggøres yderligere for at få en praktikstilling

Det er uholdbart, at flygtninge risikerer at få et endnu lavere rådighedsbeløb, hvis de får en praktikstilling, end hvis de fortsætter med at modtage integrationsydelsen, der i forvejen er kritiseret for at skabe fattigdom
Abdiwali Mohamed Ahmed og Abdirahman Abdullahi Sharif fra Somalia på hotel og konferencecentret Skanderborg Park. De har tidligere afbrudt deres integrationsforløb, IGU. I mange tilfælde får flygtninge et mindre rådighedsbeløb, hvis de begynder på en integrationsgrunduddannelse

Abdiwali Mohamed Ahmed og Abdirahman Abdullahi Sharif fra Somalia på hotel og konferencecentret Skanderborg Park. De har tidligere afbrudt deres integrationsforløb, IGU. I mange tilfælde får flygtninge et mindre rådighedsbeløb, hvis de begynder på en integrationsgrunduddannelse

Casper Dalhoff

24. juli 2018

Den dårlige nyhed er, at rigtig mange af de flygtninge, der har indgået en kontrakt om at starte på en integrationsgrunduddannelse (IGU), ikke har gennemført uddannelsen eller aldrig er mødt op. Hele 1.500 kunne Jyllands-Posten fortælle mandag. Den gode nyhed er til gengæld, at det generelt går rigtig godt for flygtninge og indvandrere med at få et job.

40.000 af de godt 120.000 personer, som er kommet i arbejde fra først i 2015 til sidst i 2017, er indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande. Og den stigning er markant større end stigningen blandt folk med dansk eller vestlig oprindelse.

Det har stor samfundsøkonomisk betydning, om det lykkes at udnytte den aktuelle højkonjunktur til at få udlændinge i job.

»Hvis det som et regneeksempel hypotetisk antages, at indvandrere og efterkommere havde samme beskæftigelses- og overførselsfrekvens som jævnaldrende personer af dansk oprindelse,« skrev Finansministeriet tidligere i år i en rapport, »ville de offentlige finanser blive forbedret med i størrelsesordenen 20 mia. kr. i 2015.« Og ikke-vestlige indvandrere står vel at mærke for 17 af de 20 milliarder.

For lav løn

De 500 udlændinge, der er faldet fra IGU-uddannelsen, er i den sammenhæng ikke afgørende. Men det ændrer ikke ved, at frafaldet er for stort. IGU blev aftalt mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter ved trepartsforhandlingerne i 2016, og det var et fornuftigt initiativ. Afsættet er, at mange flygtninge ikke er klar til det almindelige danske arbejdsmarked. De skal så sluses ind via IGU, der primært består af en lønnet praktikstilling i en privat virksomhed eller i det offentlige med skoleundervisning ved siden af.

Problemet er ifølge Jyllands-Postens kilder, at lønnen er meget lav. I mange tilfælde får flygtningene ligefrem et mindre rådighedsbeløb, hvis de begynder på IGU, end hvis de fortsætter med at modtage integrationsydelsen, der i forvejen er kritiseret for at skabe fattigdom.

»Inden for det offentlige har der været eksempler på en løn helt ned til 7.632 kr. om måneden,« skriver avisen.

Løsningen ligger lige for. Der kan være gode grunde til at give en beskeden elevløn til flygtninge, som ikke er i stand til at varetage et almindeligt arbejde. Men de skal ikke fattiggøres yderligere. I en tid med stor opmærksomhed omkring lediges økonomiske incitamenter til at komme i arbejde må parterne bag IGU’en kunne finde sammen om en rimelig minimumsløn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britta Hansen
  • Ulla Søgaard
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben Lindegaard
  • Poul Anker Sørensen
  • Torben K L Jensen
Britta Hansen, Ulla Søgaard, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Torben Lindegaard, Poul Anker Sørensen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Lad os bare komme tilbage til, at bistandshjælp er den laveste ydelse - bortset fra SU - man kan modtage.

Torben K L Jensen

Hør - hvem er det der taler så meget om økonomiske incitamenter ?
Vi må af med den regering og de øverste embedsmænd i en ruf.

Britta Hansen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Poul Anker Sørensen, Ib Christensen, Hans Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Nej Gliese. Der bør ikke findes et lavere indkomstsgrundlag end fattigdomsgrænsen!

Tue Romanow, Britta Hansen, Per Klüver, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er helt omvendt Steffen. SUen er lav fordi man skal kunne forvente en høj løn efter uddannelsen.

Jan Weber Fritsbøger

man kunne mistænke at det er helt bevidst at lønnen er lavere end int.ydelse, så kan man jo pege fingre og sige de slet ikke gider arbejde, men kun vil nasse, man sikrer sig altså at DF får et bevis på en af deres løgne.
Steffen Gliese, jeg har ikke studeret den relevante statistik, men jeg er ret sikker på at en akademiker som får job inden for sit fag ender på en markant højere løn end en faglært, og jeg tror at du alligevel godt kan have næsten ret hvis man ser på nyuddannede, men en faglært stiger meget lidt som følge af anciennitet, meget mindre end en akademiker, og der er vist også et noget større spænd i akademiker-lønninger end i håndværker-lønninger.

Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

IGU er bl.a. vedtaget af fagbevægelsen. Hvordan har de kunnet vedtage en ordning, hvor virksomheder får arbejdskraft til ca 65 kr/timen?

Tue Romanow, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Per Klüver, Rikke Nielsen, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, Anne Schøtt, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Fordi, Eva Bertram, det i dag handler om størst mulig profit, og ikke om at sikre folk en indtægt, de kan leve godt af.

Torben Skov, Eva Bertram, Eva Schwanenflügel og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Eva Bertram

Eva - fordi fagbevægelsen har solgt totalt ud :-(

Torben Skov, Herdis Weins, Eva Bertram og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Ja - man forstår godt, at fagforeningsledere står så højt på listen over de 423 personer i magteliten...

Henrik Peter Bentzen, Torben Skov, Herdis Weins og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

Flygtningepolitikken er fuldstændig forfejlet. Den nuværende politik handler om at få flygtninge ud på det danske arbejdsmarked, så de kan - så flot som det lyder - forsørge sig selv.

Det vil være langt mere fornuftigt og givende, at sende flygtningene i arbejde, hvor det handler om at få gjort det bedre for de mennesker de forlod i flygtningelejrene eller de områder, hvor fattigdommen er dagligdag og derfor bedre at flygte fra.

Den form for arbejde vil give en rigtig god motivation for flygtningene og stadigvæk give dem noget at se hen til og komme hjem til, når forholdene er forbedret og som de faktisk selv kan have været med til at forbedre, gennem det arbejde de udfører her i Danmark.

Det arbejde flygtningene i dag kommer ud i, er faktisk ikke andet end at udnytte flygtningene og staten som giver et beløb til de virksomheder der ansætter en flygtning.

Gav staten samme beløb til en virksomhed for at ansætte en arbejdsløs herboende dansker, ville der faktisk kunne komme flere danskere i arbejde, for nu skal danskeren ikke have så meget i løn af virksomheden, end de ellers skal have, for nu vil virksomhederne få en godtgørelse fra staten. Sådan fungerer det som bekendt ikke.

Ansætter en virksomhed en herboende dansker på almindelig løn og arbejdsvilkår, får en virksomhed ikke tilskud fra staten. Er den ansatte en flygtning får virksomheden et tilskud.

Der er noget der ikke hænger sammen her.

Ulla Søgaard

Lars Kristensen Der er masser af arbejdsløse danskere, der arbejder nærmest gratis i masser af danske virksomheder - private som offentlige. Det hedder virksomhedspratik og løntilskudsjob.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Torben Skov og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Anne Schøtt

Tit når man påtaler, at praktik er under al kritik, kan folk sige: "jamen man skal jo yde noget for det, man får". Det er somom, at mennesker står for skud førend systemer.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Torben Skov og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

De primære arkitekter bag fattigskabelsen er erhvervslivet, DI og DA. Deres betalte skødehund Cepos leverer som altid skytset; de er altid ude efter at fjerne pengene i bunden af samfundet.

Hovedarkitekterne er også de multinationale selskaber, som ikke vil deltage i udgifterne til et moderne samfund, og især de finansielle institutioner med deres neoliberale nedskæringsideologi. I det næste folketingsvalg bliver de kernen i de to regeringsbærende partiers valgkamp-finansiering, og naturligvis forventede de at blive belønnet.

Hvis et af de to politiske partier går imod finansvæsenets ønsker, så vil de sandsynligvis tabe valget. Finansvæsenet er den øverste alphahund i både økonomien og det politiske system, de er større og mere magtfulde politisk set end nogensinde. Bankerne har rekordoverskud og udbetaler fede bonusser til direktørerne.

Magten er koncentreret i toppen af samfundet, derfor har arbejdsgiverne frit spil, idet politikerne i blå blok lovgiver om, at der skal skabes mere fattigdom, og fordi toppen af fagforeningerne - som er en del af overklassen indkomstmæssigt set - er enige i arbejdsgivernes krav.

Når fagforeningerne laver aftaler om lønninger langt under anstændig minimumsløn, så kan vi lige så godt pakke sammen. Min forståelse er dog, at topforhandlerne ikke har alle med endnu mht. fattigdomsskabelse, bare nok til at gøre en forskel. Fagforeningerne er før gået imod den slags underbetaling af arbejdskraften, i dag må oprøret komme fra de mindre fagforeninger.

En tredjedel af landbruget benytter sig allerede af underbetalt arbejdskraft, men dette er ikke nok for de grådige arbejdsgivere. Et lignende scenarie med eksploiteringen af arbejdestagerne ses også ud over hele Syd- og Østeuropa.

Herhjemme skal alle udenfor arbejdsmarkedet ned under 6000 kr. pr. mdr, vi taler om de 15 % af befolkningen som ikke kan arbejde, fattigdom skal der skabes, men dette er kun starten af ulighedsskabelsen. Der er beviseligt ingen grænser for grådigheden, ligesom der ingen grænser er for DF´s had mod udefra kommende. Derfor samarbejder de alle i blå blok for at skabe dræbende fattigdom.

Ser vi på listen over dem af os som allerede er ramt, er der et tydeligt mønster af hvad de rige vil, og hvad der venter arbejderklassen af forringet social sikkerhed. https://www.avisen.dk/vigtigste-politiske-reformer-og-beslutninger-2007-...

Et forenet oprør er nødvendigt. Det får stor samfundsøkonomisk betydning, når vi får fjernet fattigdommen i Danmark. Fattigdom skal forbydes, og sikkerhedsnettet skal tætnes.

Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er nemlig afgjort vigtigt, at man IKKE skal yde noget for det, man får - det er en kompensation til folk, hvis arbejdskraft ikke for tiden efterspørges, eller hvor den pågældende af forskellige årsager ikke kan arbejde.
Hvis man jo netop yder noget, arbejder man, og så skal man selvfølgelig have løn.