Leder

Når de rige lever længere og sundere end de fattige, har man et skævt samfund

16 år efter, at Anders Fogh som statsminister bebudede opgør med den negative sociale arv, lever den i bedste velgående. Det viser danskernes helbredstilstand
Når danskere med kort uddannelse dør tidligere end veluddannede og rige, skyldes det især røg og alkohol. De to syndere kan næsten forklare hele stigningen i uligheden siden 1985. Sådan lød teksten til dette billede i 2011, og i dag, syv år senere, er tendensen den samme.

Når danskere med kort uddannelse dør tidligere end veluddannede og rige, skyldes det især røg og alkohol. De to syndere kan næsten forklare hele stigningen i uligheden siden 1985. Sådan lød teksten til dette billede i 2011, og i dag, syv år senere, er tendensen den samme.

Gorm Olesen

27. juli 2018

Tænk, det er hele 16 år siden, at daværende Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussen som sit mål erklærede:

»Regeringen ønsker at bryde den negative spiral, som den sociale arv stadig holder Danmark fast i. Det er afgørende for dynamik og udvikling i et samfund, at mennesker ikke bliver låst fast i bestemte mønstre.«

Nu har vi en VLAK-regering, som navnlig taler om ’arv’, når det drejer sig om at aflaste velhaveres børn fra at betale arveafgift af den velstand, de er født til. Imens fortsætter den sociale skævhed frem til alderdom og forestående død.

Både fattige og rige danskere lever længere end for ti år siden. Men levealderen og antallet af gode leveår stiger mest for de økonomisk velstillede og de højtuddannede, der ikke har haft fysisk belastende arbejde. Det viser tal, som lektor Henrik Brønnum-Hansen fra Afdeling for Socialmedicin på Københavns Universitet har udarbejdet for Kristeligt Dagblad. Her konstaterer Brønnum-Hansen i tirsdags om de velstilledes flere og sundere leveår:

»Der er ikke noget, der tyder på, at vi har fået skovlen under den sociale ulighed i sundhed.«

I Information onsdag kommenterer tre eksperter de forskellige aldersforløb for velstillede og udsatte. De peger på, at tobak, alkohol og usund kost er betydningsfulde faktorer. De peger også på muligheden for adfærdsregulering ved yderligere afgifter. Men det kan diskuteres, om det vil gavne folkesundheden – eller belaste de udsattes økonomi endnu mere.

Den skæve helbredsudvikling gør de udsatte mere afhængige af offentlig omsorg. Her må det vække opmærksomhed, når Pernille Tanggaard Andersen, professor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, kan påpege:

»De senere år har vi set et skred og en stigende ulighed i sundhed. Nogle kommuner er begyndt at spare på indlæggelserne og hjemmehjælpen. Patienter skal selv finde en akutplads i kommunen og enkelte steder selv betale for kosten. På den måde kommer brugerbetaling ind ad bagvejen.«

Man må studse over denne – yderligere – skæve udvikling i et samfund, hvor regeringspartier mener, at der er råd til at afskaffe afgift på arv. Hvad med at øge arveafgiften og lade den gå direkte til en fond for udligning af social arv?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Tagesen
  • John S. Hansen
  • Kurt Nielsen
  • Dorte Sørensen
  • David Breuer
  • Flemming Berger
  • Eva Schwanenflügel
  • Ib Christensen
  • Ejvind Larsen
  • Frede Jørgensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Peter Wulff
  • Søren Andersen
  • Helle Christiansen
  • Stig Bøg
  • Vivi Rindom
  • Carsten Hansen
  • David Zennaro
  • Poul Anker Sørensen
  • Lise Lotte Rahbek
Peter Tagesen, John S. Hansen, Kurt Nielsen, Dorte Sørensen, David Breuer, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen, Ejvind Larsen, Frede Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Wulff, Søren Andersen, Helle Christiansen, Stig Bøg, Vivi Rindom, Carsten Hansen, David Zennaro, Poul Anker Sørensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Micheal Pedersen

Hvilken personlige frihed? Du er kun fri så længe du arbejder. Arbeit marcht frei, som det hedder…

Hvis du er syg, fattig, eller har en sagsmappe hos kommunen pga en anerledes opvækst, så er der ikke noget, der hedder personlig frihed. Hvis du ikke gør hvad kommunen siger, så kan de tage dine børn, dit overlevelsesgrundlag, gør dig hjemløs, og smadre dit liv.
Selvom du gør hvad de siger, så kan de sagtens finde på det alligevel.

Hvis du kalder den forkerte person en "idiot", så kan personen vurderer at du ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, og du står pludselig uden mad og tag over hovedet. Og du kan ikke gøre en skid ved det.

Hvis du glemmer at trykke på en knap hver uge på "jobnet", så mister du din indtægt.

Hvis du er hjemløs, og ikke kan dokumenterer hvor du har sovet, så mister du din indtægt.

Hvis din sagsbehandler ringer til dig, og du ikke når at tage telefonen, så mister du din indtægt.

Hvis din mor dør, og du aflyser et møde på jobcenteret pga af skulle til begravelse, så mister du din indtægt.

Hvis jobcenteret "tilbyder" dig at at arbejde med at plukke ukrudt i tre måneder i bagende sol, uden mulighed for vand, skygge eller toilet, til en timeløn på 80 kr i timen, og du siger nej tak, så mister du din indtægt. Også selvom du er syg, og ved at du bliver sygere af at tage imod "tilbuddet".

Hvis du ikke har et arbejde, en rig familie eller en formue, så har du INGEN personlig frihed.

Jeg er ikke fan af alt hvad alternativet siger, men ideen om at give friheden tilbage til de syge og arbejdsløse, den er faktisk meget fin. Men jeg kommer selvfølgelig også fra en virkelighed, hvor langt de fleste arbedsløse, jeg har mødt, drømmer om at få et arbejde og forsørge sig selv.

Jeg kan simpelthen ikke gennemskue om du er en troll, eller om du er totalt uvidende om samfundet… Jeg gætter på det første.

Elisabeth Andersen, Keld Sandkvist, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

@Adam

Sjovt, jeg gør mig nøjagtig de samm overvejelser - og af samme grund!

David Adam, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ David Adam

David - tusind tak for at dele dine dyrekøbte erfaringer med os her på forummet.

PS. Jeg er også i tvivl om Pedersens rolle.

Jens Winther

@John S Hansen, kan vi ikke få plads til bare lidt nuancer i debatten?

Nej, jeg tror ikke, at al ulighed skyldes manglende disciplin. Jeg kan ikke se det kyniske i at give mennesker bedre personlige kompetencer - med det mål, at de får en bedre tilværelse på deres egne præmisser. "Borgerlige dyder" tager udgangspunkt i mennesket og understreger den personlige frihed samt evnen til at agere under frihed - man kan vist ikke komme længere væk fra den måde, totalitære regimer betragter deres borgere! Du skyder helt og aldeles forbi.

@David Adam, prøv at læse det, jeg skriver, i stedet for at lade din forudindtagethed skygge totalt.

Vi har - utvivlsomt i den bedste mening - skabt et system, hvor klientgørelse og ansvarsfritagelse er det centrale.

Alles tilværelse, personlige egenskaber og fremtid påvirkes af omstændigheder og hændelser, som den enkelte ikke har direkte indflydelse på. Det er alt lige fra medfødte (genetisk bestemte) egenskaber (de har langt mindre betydning end forældre med intelligente børn tror!), sociale forhold og miljø i barndommen, skolegang og kammerater til rene tilfældigheder. Men det spiller også en væsentlig rolle, hvordan vi enkeltvis vælger at forholde os til de problemer og muligheder, vi møder.

Uanset den enkeltes udgangspunkt, kan vi selv gøre en forskel for os selv. Der er ikke er formelle hindringer(!), men det er klart sværere for et barn, der er født med handicap, har drikfældige forældre, bor under elendige forhold, bliver misbrugt osv. at blive bestyrelsesformand for Carlsberg og professor i nanoteknik, end hvis man er vokset op under mere ordnede forhold. Men det er ikke umuligt - og man kan i øvrigt sagtens få et godt liv, selvom det ikke måtte lande helt i det niveau!

Under alle omstændigheder: uanset udgangspunktet og efterfølgende tilfældigheder er det afgørende, at man som person lærer, ønsker og evner at tage ansvar for sin egen tilværelse. Man bliver ikke lykkeligere af at fralægge sig ansvaret, vælge klientrollen, skyde skylden for at ikke alt blev, som man håbede og ønskede, på samfundet og de andre.

Mennesker er - tror jeg - mest lykkelige ved selv at tage ansvar, og jeg er overbevist om, at det er muligt at stimulere evnen til at tage ansvar for sig selv. Klart, det kan ikke stå alene, men vi gør helt åbenlyst ikke nok for at stimulere selvstændig ansvarstagende - og jeg synes, at alt (også flere indlæg her på tråden) tyder på, at klientgørelse og ansvarsfratagelse ikke er nogen løsning - tvært i mod!

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og David Adam anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Det bliver jo lidt en ideologisk diskussion, men hva' fa'en.

Frihed er grundlæggende et udtryk for, hvor få begrænsninger man har i livet. Alle valg har en konsekvens. Det har også en konsekvens ikke at træffe et valg.

Dette kombineres med, at vi har en række ubetingede universelle velfærdsydelser som sygehus og uddannelse. Og så har vi nogle betingede velfærdsydelser, hvoraf hovedparten virker ganske fornuftigt. Og enkelte er ikke velgennemtænkte. Og indtil de ændres er det betingelserne for at få hjælp.

Det er stadig et frit valg, om man vil gære brug af hjælpen.

Jens Winther

Tak for at uddybe din holdninger. Jeg er faktisk ikke uenig i noget du skriver. Forskellen er sikkert at du mener at alle bør tage ansvar for deres eget liv. Jeg mener at (næsten) alle mennesker, også fattige og udsatte, allerede forsøger at tage ansvar for deres eget liv. Så meget, som man nu kan.

Den liberale menneskeopfattelse om at vi er vores egen lykkes smed er absurd. Ingen kan klare sig selv. Men hvis man er heldig, har man familie og netværk som man kan trække på. Hvis man ikke har familie og netværk, bør samfundet kompensere. Og det gør det ikke.

Desværre har vi fået et velfærdssystem, der ikke bare undlader at hjælpe, men også ofte bremser fattige og udsatte mennesker i at komme videre i deres liv. Og som bagefter bebrejder dem at de ikke er kommet videre. Idag er systemet blevet de udsattes fjende.

Men man skal selv opleve en livskrise, før man for alvor indser hvor ødelagt vores velfærdssamfund er blevet. Alternativt kan man melde sig ind i forskellige grupper på facebook, hvor der er hundredvis, hvis ikke tusindvis, af historier hver måned om mennesker der bliver ødelagt af "systemet".

Der er vel ikke noget galt i at ALLE mennesker lærer at have bedre selvkontrol. Jeg tror bare ikke at fattige og udsatte har mindre selvkontrol end resten af samfundet. (Og det var vist det jeg troede, at du antydede.) Middelklasse og overklasse-typer drikker sig også stive, æder usund mad og bliver deprimerede, når de oplever en livskrise, som ingen hjælper dem med at håndtere.

Lise Lotte Rahbek, John S. Hansen, Peter Tagesen, Jens Winther, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Peter Tagesen

David Adam

Hvor er det dog en fornøjelse at læse det du skriver. Jeg genkender selv noget af det, men det vil være for meget forlangt, at komme ind på det. Men tak.

Eva Schwanenflügel, John S. Hansen og David Adam anbefalede denne kommentar
Elisabeth Andersen

Jens Winther: Hvis vi ønsker at børn skal udvikle stærke personlige værdier, så skal vi sørge for at deres forældre har trygge og ordentlige kår. Evnen til behovsudskydelse kan bedst udvikles, hvis ens grundlæggende behov er opfyldt og hvis man ikke behøver at frygte at alt kan blive taget fra en.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Elisabeth Andersen, det er først og fremmest forældrenes ansvar, at børnene vokser op i tryghed og ordentlige omgivelser. Ingen i dagens Danmark har grund til at frygte, at "alt bliver taget fra en". Desuden er penge og ordentlighed/tryghed ikke det samme - og de følger ikke hinanden (var det bare så let...).

- Jens

Selvfølgelig er børn altid først og fremmest forældrenes ansvar. Det fritager dog ikke omgivelser og samfundet for et medansvar, når forældre af forskellige grunde ikke kan løfte byrden. Og ALLE mennesker, uanset hvilket samfundslag, kan ende op i en situation hvor de ikke kan give deres børn den tryghed børn behøver, uanset hvor meget de ønsker det.

Og jo, man kan, og mange oplever, at ALT kan blive taget fra en…

En historie fra det virkelige liv, der har været en smule i medierne på det sidste… Som vist understreger begge mine pointer...

Jeg kan ikke huske hendes navn, men lad os kalde hende Jensine. Jensine er mønsterbryder. Hun er vokset op i bunden af samfundet, men har alligevel skabt sig selv et ordentligt liv. Hun har uddannet sig, har arbejdet hele sit liv, og har 2 velfungerende børn. En dag bliver hun fyret. En ulovlig fyring, for hun senere rettens ord på. Men hun står pludselig uden indtægt, og kan ikke betale sin husleje, eller købe mad til børnene. Hun søger økonomisk hjælp hos Frederiksberg Kommune. De giver hende et afslag. Hun mister sin bolig. Hun søger hjælp til at finde et sted til hende og børnene hos kommunen, men får et afslag. Hende og børnene bliver hjemløse. Kommunen kan ikke tillade at børn er hjemløse, så de anbringer hendes datter på en institution. Datteren mistrives og udvikler psykiske problemer. Moren går psykisk ned, men får medhold i ankestyrelsen om at kommunen har handlet ulovligt. Kommunen giver hende kontanthjælp, og da hendes læge anbefaler at moren sendes på rekreation, så hun kan komme sig over sit sammenbrud, accepterer de at hun tager et par måneder til Bornholm. Da kvinden henvender sig til Bornholms Kommune for at registrerer en midlertidig adresse, kommer de ved en fejltagelse til at registrerer hende som tilflytter. Så Frederiksberg kommune stopper hendes offentlige ydelser. Hun er altså IGEN hjemløs, og da hun vender tilbage til Frederiksberg, er hun nu kommuneløs. Så hun kan hverken modtage hjælp eller få offentlige ydelser. Selvom hun har vundet flere sager om ulovlig sagsbehandling i ankestyrelsen (og vist nok landsretten), så svare kommunen ikke mere på hendes henvendelser. Da hun til sidst afbryder et byrådsmøde for at få opmærksomhed på at hun nu har været hjemløs i flere år, er selvmordstruet, og ulovligt har fået fjernet sine børn, udvandre politikerne.

Hun har arbejdet hele sit liv, betalt skat, og bidraget til samfundet. Hun har været en god mor. Og hun mistede alt. Og hun er bare een af mange, som med en smule hjælp, som hun faktisk var berettiget til, kunne have fundet et andet job, og klaret sig selv. Nu er hun psykisk syg, hjemløs, og hendes børn mistrives.

(ps, jeg har fulgt sagen gennem flere grupper på facebook, og set flere interviews med den involverede kvinde og hendes bisidder om sagen, og gengiver den så godt jeg husker den, men selvfølgelig kan der være ting jeg husker forkert. Sagen gennemgås i kommentarerne til denne artikel om byrådsmødet:

https://www.denoffentlige.dk/fredelige-frederiksberg-politikere-forlod-b...

Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Elisabeth Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

@Winther

Naturligvis vil jeg prøve at nuancere. Jeg forholdt mig blot til det som du havde skrevet - men misforstod det måske lidt . Jeg vil ikke gøre dig ansvarlig for alle liberalisters gerninger, eller synspunkter - trods alt!

Men jeg vil fastholde, at det menneskesyn som der skal til for at være neoliberalist er kynisk, koldt og menneskefjendsk. Som Adam skriver, så er man nødt til at se på andre mennesker som "undermennesker" for at kunne synes at det er i orden at de skal have så meget ringere levevilkår end de man selv har! Jeg ser bestemt en konvergenssyndrom folde sig ud i dag, hvor vi ser liberale demokratier agere på en måde som tidligere var "forbeholdt" totalitære regimer.

Men......synes at du skriver flere rigtige ting!

Nils Bøjden

"Men man skal selv opleve en livskrise, før man for alvor indser hvor ødelagt vores velfærdssamfund er blevet. "

Jeg kan overhovedet ikke genkende dette udsagn. Jeg har en del eksempler fra familie og venner som alle har fået den hjælp de skulle have på det tidspunkt hvor de havde brug for det. Og det har været uanset og det drejer sig om autisme, demens, hospitalshjælp ved overfald, skoletilbud eller revalidering.

- Bøjden

Jeg hører heldigvis også gode historier, og har mødt kompetente og søde sagsbehandlere. Men problemerne opstår som regel under beskæftigelses-indsatsen. Nu har jeg nævnt hjemløse-problematikken flere gange. Jeg har snakket med sagsbehandlere og fag-personale på væresteder og herberger, interviewet hjemløse-enheden, gadejurister, unge hjemløse og mm. De er alle vildt søde, dedikerede og dygtige mennesker. Men udover at de ikke kan tilbyde boliger, der ikke findes, så snakker alle om at skulle kæmpe med jobcenteret. Altså 2 fløje af de samme system, som modarbejder hinanden, hvor f.eks sagsbehandlere fra hjemløse-enheden skal beskytte deres borgere mod jobcenter-medarbejdere fra jobcenteret.

Jeg tror at der er væsentlig forskel på hvordan man møder systemet, og hvilken hjælp man får, afhængig af hvilken samfundsklasse man tilhører, eller hvor i landet man bor.

Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Elisabeth Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Men problemerne opstår som regel under beskæftigelses-indsatsen. "

Opg så er problemet ikke mere velfærdsstaten som du tidligere skrev. men et enkelt aspekt.

Og jeg er helt enig med dig i at jobcentrenes funktion mere ligner en beskæftigelsesordning for socialrådgivere end jobanvisninger. Brixtofte havde fat i noget af det rigtige her da han sagde at funktionen for jobcentrene hos ham var at skaffe arbejde. Og at de ansatte i kommunen så blev bedømt efter hvor mange firmaaftaler de lavede i steder for hvor mange klienter de havde haft møder med.

Ib Christensen

Vi betalte sidste år over 18 milliarder i udgifter fra fælleskassen, til at betale ansatte i det private erhvervsliv, begrundet med, at det er for at hjælpe vores medmennesker med manglende relevante kvalifikationer tilbage på arbejdsmarkedet.
Småpenge til sammenligning med at vi bruger over 55 milliarder om året, til at behandle og pleje arbejdsplads relateret stress.
I realiteten lader det til at være prisen for, at dyre danskere med manglende relevante leder kvalifikationer, kan købe sig til en lederstilling hos arbejdsgivere, med penge fra fælleskassen. Penge som så kan investeres i politikernes erhvervsklubber og tænketanke. Tænketanke der ikke lader til at føle en mangel på kvalificerede danskere i tanken.
Alt imens flertallet påtager sig statist rollerne i hoben, af frygt for at blive fundet ugenet af de uegnede, og dermed ender som ugenet.
På trods af hver borger har ansvaret for at holde sig sund og rask til de når pensionsalderen, betaler vi psykologer for, at overtale folk til at ”holde ud” på arbejdspladser, med risiko for stress ender med varige men.
Dem kan vi så købe hjælp til, på de samme arbejdspladser, for at hjælpe dem tilbage til arbejdsmarkedet. Uden konsekvens for de ansvarlige. Påpeger man, at der er mange der går med stress, svares der med et skuldertræk, det er da meget muligt.

Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Elisabeth Andersen, David Adam og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Hov. Der mangles de sidste linier. Så de kommer lige her:
-Alt imens kvalificerede arbejdsgivere, der selv betaler deres ansatte og omkostninger, føler konkurrencen er for hård til, at de kan klare den fri konkurrence, går også deres skatte bidrag til at financierer konkurrenterne, og deres nedslidning af kvalifikationer.

Eva Schwanenflügel og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar

- Bøjden

Nej, jeg er bestemt ikke enig i "at det er et aspekt" af velfærdsstaten, der er problemet. Den stigende ulighed, den stigende fattigdom, den stigende hjemløshed, stigende psykiatriske diagnoser (især blandt unge), en markant øgning af unge der opfatter sig selv som udsatte, voksende hashmisbrug blandt unge, voksende stress blandt unge, lange ventelister for børn og unge med psykiske lidelser, skandalerne i skat, sundhedsplatformen, ghettoplanen, maskeringsforbud, asylcentre, anbragte børn og unges trivsel, forældre til anbragte børns manglende retsikkerhed, manglende boliger osv… Der er masser af problemer med velfærdsstaten, der har intet med beskæftigelsesindsatsen at gøre.

Men samfundets opfattelse af udsatte og fattige mennesker som en trussel mod vores samfund, stammer i den grad fra beskæftigelses-indsatsen, og især politikernes retorik med henblik på at bane vejen for reformer, der skulle øge arbejdsudbuddet.

Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

"Den stigende ulighed, den stigende fattigdom, den stigende hjemløshed, stigende psykiatriske diagnoser (især blandt unge"

Den stigende ulighed er mestendels baseret på stigende grund/huspriser. Det enete der sker ved at dette er at der sker en forøgelse af skattegrundlaget, da husejerne er blevet flået de sidste 15 år med skattestigninger på 2,5 gange stigningen i lønindexet. Og hvis du er i tvivl om sandheden i dette kan jeg henvise til Danmarks Statistik.

Fuldstændigt idiotisk valg at vi skal have forskellige IT systemet. Men det har intet med velfærdsstaten at gøre men er et udtryk for administrativ idioti. Eneste rigtige er eet system hvor staten ejer koden, drift og udvikling skal derefter outsources, og aldrig til en enkelt spiller.

" en markant øgning af unge der opfatter sig selv som udsatte,"

Forbandede sociale medier. Har intet med velfærdsstaten at gøre.

"asylcentre"

Hvad havde du eller forestillet dig? At vi accepterede at alle der kom til Danmark uden yderligere spørgsmål fik opholdstilladelse? Og dette har intet med velfærdsstaten at gøre.

Osv. osv. Ikke ret meget af det du skriver har med velfærdsstaten at gøre. Eller også har vi forskellig opfattelse af velfædsstaten. og min er ikke at staten skal være ansvarlig for alting inklusiv borgernes selvopfattelse.

"Jeg tror at der er væsentlig forskel på hvordan man møder systemet, og hvilken hjælp man får, afhængig af hvilken samfundsklasse man tilhører, eller hvor i landet man bor."

Jeg bor i den kommune i landet med flest beboere i "ghettoer" i forhold til indbyggertallet (så vidt jeg kan læse).

"maskeringsforbud"

Har intet at gøre med velfærdsstaten men er et eksempel på DFs vælgermarketing. Og i den grad idiotisk. Derimod skulle der være en lovgivning der siger at al adgang til offentlige institutioner skal foregå uden maskering. Det inkluderer politistationer, hospitaler, retssale, offentlig transport, rådhuse og andre kommunale institutioner, svømmehaller, børnehaver osv. Og at forretninger for øvrigt har ret til at forlange demaskering.

Sider